Nyretransplantation på Skejby - e-Dok

Nyretransplantation
på Skejby
Inform ation til patienter og pårørende

Forord
Til hjælp for patienter med kronisk nyresvigt og deres
pårørende har vi på Århus Universitetshospital, Skejby,
udarbejdet denne pjece.
Den fortæller om en række vigtige forhold ved en
nyretransplantation. Men har du eller dine pårørende
spørgsmål, som ikke er besvaret af pjecen eller vores
mundtlige information, kan du altid spørge personalet,
hvor du går til behandling. Du er også velkommen til at
kontakte transplantationssygeplejerskerne.
Vi vil gerne takke sygeplejerske Lillian Nielsen for udarbejdelse
af tegningerne i denne pjece.
Nyretransplantationscentret, Skejby
Revideret december 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE
4
side
FØR TRANSPLANTATIONEN
Transplantation eler dialyse? . 7
Betingelser for tilmelding til nyretransplantation . 8
Vaccination .8
Scandiatransplant . 9
Ventetid .10
Mobiltelefon .10
Nyre fra pårørende .10
Du skal bare spørge .12
Transplantationssygeplejerske .12
Kom og besøg os .13
TRANSPLANTATIONSDAGEN
Du bliver indkaldt .14
Der er prioriteret en ræ kkefølge for de to
indkaldte patienter .15
Afsted til Skejby .16
Tag dine næ rmeste med .16
Modtagelsen .16
Dialyse .18
Forligelighed .18
Medicin .18
Aflysning .19
Operationen .19

INDLÆ GGELSESFORLØBET EFTER OPERATIONEN
Når du vågner .21
Katetre og dræ n .21
Medicin .22
Hurtigt ud af sengen .22
Smerter .23
Åndedræ tet .24
Maven .24
Hvornår virker den nye nyre .24
Nyrens funktion vurderes .25
Afstødning .26
Problemer med urinlederen .26
Infektioner .28
Blodprop i nyren .28
Dialyse .29
Trådene fjernes .29
Hjem igen .29
LIVET MED EN NY NYRE
Nødvendigt med kontrol .30
Sygdom efter udskrivelse .31
Medicinkort .31
Rekreation .31
Mad og drikke .32
Motion .33
Psykiske forhold .33
Sex .34
5

Svangerskabsforebyggelse .35
Graviditet .35
Tandlæ gebesøg .36
Sociale forhold .36
Solbadning .37
Hvor læ nge vil min nyre virke .37
MEDICIN EFTER NYRETRANSPLANTATION
Afstødningshæ mmende medicin i almindelighed .38
- De mest brugte lægemidler ........................................38
- Ønsket virkning ...........................................................39
- Uønskede virkninger ..................................................39
- Specielle bivirkninger .................................................40
De anvendte præ parater .40
- Prednisolon .................................................................40
- CellCept (mycofenolat mofetil) ...................................40
- Sandimmun Neoral (ciclosporin) ................................41
- Prograf/Advagraf (tacrolimus) ....................................41
- Rapamune (sirolimus) ................................................41
Tablet eler indsprøjtning .42
Behandling med antistofer .42
Beskytelse mod infektioner .43
TELEFONNUMRE .44
EGNE NOTATER .45
6

FØR TRANSPLANTATIONEN
Transplantation eler dialyse
Patienter med kronisk nyresvigt bliver forgiftet af de
afaldsstofer, som de syge nyrer ikke kan fjerne fra
kroppen. To former for behandling kan hindre denne
forgiftning. Den ene er vedvarende rensning af blodet
med dialyse. Den anden er transplantation med en ny
nyre.
Livskvaliteten er bedre efter en velykket nyretransplantation,
sammenlignet med dialyse. Patienter, der har
fået en ny nyre, er mere frie. De er ikke afhæ ngige af
den regelmæ ssige dialyse. Følgerne af nyresvigt som
blodmangel, blodtryksforhøjelse og knogleproblemer
bedres. En nyretransplantation kan dog også væ re ledsaget
af komplikationer. Der kan blandt andet komme
infektioner, og der kan væ re bivirkninger af den medicin,
som er nødvendig for at modvirke afstødning af
den nye nyre (se Medicin side 38).
Nyretransplantation er den bedste behandling af nyresvigt,
hvis man er egnet til transplantation.
7

Betingelser for tilm elding til nyretransplantation
Det er ikke ale med kronisk nyresvigt, der kan hjæ lpes
med en ny nyre. Helbredstilstanden må væ re nogenlunde
god. Hvis der er svæ re sygdomme i hjertet, i
lungerne eler i kredsløbet til benene, kan risikoen for
alvorlige komplikationer ved en transplantation væ re
for stor. I så fald er det bedst at væ lge varig dialysebehandling.
Der vil derfor ofte væ re behov for en
del undersøgelser før beslutning om tilmelding til nyretransplantation
kan træ fes.
Før patienten tilmeldes transplantation, skal der tages
blodprøver til bestemmelse af patientens væ vstype og
blodtype. Desuden skal blodet undersøges for antistofer.
De kan væ re dannet efter blodtransfusioner,
graviditet eler en tidligere transplantation. Antistofer
kan gøre det vanskeligere at finde en egnet nyre. Men
transplantationen kan sagtens blive velykket, selvom
der er antistofer.
Vaccination
Når man er transplanteret får man immumdæ mpende
medicin og må derfor ikke udsæ ttes for vaccination
med levende svæ kkede organismer. Den immundæ mpende
medicin gør også virkningen af øvrige vaccinationer
usikker. Det tilrådes derfor så vidt muligt at blive
vaccineret før transplantation.
8

Scandiatransplant
Scandiatransplant er navnet på en organisation. A le
nyresyge patienter fra Norden, som er tilmeldt transplantation,
er registreret i Scandiatransplant. Når et hospital
tilbyder en nyre til transplantation, kan Scandiatransplant
i samarbejde med transplantationscenteret afgøre, hvilken
patient nyren passer bedst til.
Midlertidig afmelding til transplantation kan væ re nødvendig,
hvis du bliver syg eler tager på ferie i udlandet.
9

Ventetid
I Scandiatransplant er der en venteliste for patienter,
der skal have en nyre. Der tages hensyn til ventetiden
når patienter udvæ lges til transplantation. Men en nyretransplantation
kan ikke foregå efter tur som behandling
af mange andre sygdomme kan. Ven te tiden afhæ nger
af, hvor mange nyrer der er til rådighed, og af de
tilmeldtes væ vs- og blodtyper. Den kan derfor variere
fra dage til flere år.
Mobiltelefon
Når du er tilmeldt Scandiatransplant, kan den medicinske
afdeling, du er tilknyttet, låne dig en mobiltelefon,
hvis du ikke selv har en. Dette gæ lder dog ikke hvis du
behandles på Regionshospitalet Viborg, da skal du selv
anskafe dig en mobiltelefon.
Nyre fra pårørende
De fleste nyrer til transplantation kommer fra afdøde.
Men der kan også bruges nyrer fra pårørende som
f.eks. foræ ldre, søskende, æ gtefæ le og venner. Den,
der skal give nyren (donor), skal væ re helt rask. Donor
og den, der skal modtage nyren, må væ re enige om, at
denne løsning er den rigtige. Inden den egentlige planlæ
gning foretages, indkaldes både donor og modtager
til en samtale i transplantationscentret.
10

Forud for en sådan transplantation med levende donor
skal det undersøges, om donors og modtagers blod- og
væ vstyper passer sammen. Herefter afgøres det, om
man skal gå videre med en almindelig helbredsundersøgelse.
Derefter gennemføres forskelige undersøgelser
af den mulige donors nyrefunktion og helbredstilstand.
Disse undersøgelser indgår i vurderingen af, om
transplantationen kan gennemføres.
Der kan gå måneder fra den dag, hvor det bliver aftalt
at gennemføre disse undersøgelser, til den dag transplantationen
kan gennemføres.
Den pårørende, der afgiver en nyre, vil normalt have
behov for et par måneders rekreation efter operationen.
Vedkommende får fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
både ved samtaler, forundersøgelserne, under
indlæ ggelsen og i hele rekreationsperioden.
Hvis du eler dine pårørende er interesseret i yderligere
information om levende donation, kan pjece rekvireres
ved transplantationssygeplejerskerne.
11

Du skal bare spørge
Det er vigtigt at patienter, som er tilmeldt transplantation,
er godt informerede om hele forløbet. De skal
vide, hvad der vil ske, ikke alene den dag den nye nyre
sæ ttes ind; men også hvad der vil ske under indlæ ggelsen,
samt under den efterfølgende kontrol. Vi fortæ ler
om det vigtigste her i pjecen. A ligevel kan der væ re
brug for yderligere oplysning. Den kan gives af læ ger
og sygeplejersker på den afdeling, hvor du er i dialyse
eler går til kontrol.
På Skejby, hvor nyretransplantationen skal foregå, er
vi også klar til at besvare dine spørgsmål. Bed om en
samtale med en af transplantationssygeplejerskerne
eler en læ ge.
Transplantationssygeplejerske
På Skejby har vi på nyretransplantations centret to
transplantationssygeplejersker. Deres arbejde består
først og fremmest i at informere og undervise om nyretransplantation
til både patient / på rørende og til personalet.
De er behjæ lpelige med løsning af eventuele
problemer for både patienter og pårørende, og kan
kontaktes ale hverdage melem kl. 12–13. De er endvidere
kontaktpersoner til de henvisende sygehuse.
12

Kom og besøg os
Patienter, som skal eler er tilmeldt nyretransplantation
på Skejby, er meget velkomne til at besøge
os. Besøg kan arrangeres gennem dit lokale
dialysecenter, ambulatorium eler ved at kontakte vores
transplantationssygeplejersker. Ved besøget vil du få
en rundvisning på den afdeling du vil blive indlagt på,
samt få en samtale med en af transplantationssygeplejerskerne.
13

TRANSPLANTATIONSDAGEN
Du bliver indkaldt
Når en nyre er til rådighed, får du omgående besked. Er
du tilknyttet Skejby, bliver du ringet op af en af læ gerne
fra nyretransplantationscentret. Bor du i Region Nord
eler er du tilknyttet Regionshospitalerne i Viborg eler
Holstebro, ringer en af læ gerne fra dit lokale dialysecenter.
Læ gen spørger, om du er parat til transplantation, og
oplyser, om du står som nr. 1 eler nr. 2 til at få nyren.
Der indkaldes nemlig to patienter, selvom vi kun har
én nyre til rådighed. Det er nødvendigt for at sikre, at
ingen nyrer går tabt. Der kan nemlig væ re forhold, som
i sidste øjeblik medfører, at en patient aligevel ikke kan
få nyren. En test (den såkaldte crossmatch, se senere)
kan vise, at der ikke er forligelighed melem patientens
og donors blod. E ler patienten har måske pludseligt
fået en infektionssygdom, problemer med hjertet eler
kredsløbet til benene.
14

Der er prioriteret en ræ kkefølge for de to
indkaldte patienter.
1. prioritet
Hvis læ gen meddeler, at du er indkaldt med 1. prioritet,
betyder det:
Du får den nye nyre, hvis der ikke ved læ geundersøgelsen
er forhold, der taler imod det: Infektion, nyopståede
problemer med hjertet eler kredsløbet eler uforligelighed
ved crossmatch.
2. prioritet
Hvis du er indkaldt med 2. prioritet, betyder det: Du
får den nye nyre, hvis patienten med 1. prioritet ikke
kan få den, og du i øvrigt opfylder kravene til helbred
og for ligelighed. Patienten med 2. prioritet gennemgår
samme undersøgelsesprogram som patienten med 1.
prioritet.
15

Afsted til Skejby
Når du får tilbud om en nyre, bliver du bedt om at møde
på Sengeafsnit C, Skejby i løbet af kort tid. Hvordan
det næ rmere skal ske, vil læ gen orientere dig om i
telefonen. Du har tid nok til at få fat i dine næ rmeste
pårørende og til at klare det praktiske så som pakning
af toiletsager, læ sestof m.v.
Er du i P-dialysebehandling, skal du medbringe po ser
og udstyr til to skift. Kører du natmaskine skal du bare
medbringe dit Pro-kort. (Skejby har kun Baxter’s natmaskine)
Tag dine næ rm este m ed
Du må meget gerne tage dine næ rmeste pårørende
med, når du indkaldes. Det er rart for dig at have
nogen, du kan støtte dig til, i den stressede situation.
Skejby har et patienthotel, hvor pårørende, såfremt der
er plads, mod betaling kan få et væ relse.
Modtagelsen
Når du kommer til Skejby, vil du blive modtaget af en sygeplejerske
på Sengeafsnit C. Hun giver dig den første orientering
om, hvad der skal ske før og lige efter operationen.
Derefter bliver du undersøgt af en læge.
16

Du skal vejes og have taget temperatur, og dit blodtryk
skal måles. Du skal have taget blodprøver som
noget af det første, og der skal laves en røntgenundersøgelse
af brystkassen og et elektrokardiogram. Det
bliver alt sammen klaret kort efter, at du er ankommet.
Inden operationen er der også nogle praktiske ting,
som skal udføres for at mindske risikoen for infektion.
Først skal ale hår fjernes fra navlen til kønsbehåringen.
Derefter skal hele kroppen vaskes med en specialsæ be,
der fjerner de bakterier, som normalt findes på huden.
Du vil også blive tilset af den læ ge, der skal bedøve dig.
Afdeling C deltager i udvikling og forskning på transplantationsområdet
– alt med henblik på at skafe ny
viden, og dermed at bedre resultaterne efter nyretransplantation.
Det er derfor muligt, at du alerede i forbindelse
med modtagelsen, vil blive spurgt, om du ønsker
at medvirke i et konkret forskningsprojekt. Det vil i den
forbindelse altid blive præ ciseret, at deltagelse i projektet
er friviligt.
17

Dialyse
Der vil blive taget stiling til, om det er nødvendigt at gennemføre
en dialysebehandling inden transplan tationen.
I nogle tilfæ lde gennemføres denne be handling på dit
lokale dialysecenter, inden du kommer på Skejby.
Forligelighed
En af blodprøverne, der tages lige efter ankomsten, er
til forligelighedstesten, den såkaldte crossmatch. Den
viser, om der er forligelighed melem dit blod og blodet
fra den, der har givet nyren. Uden forligelighed kan der
ikke transplanteres. Det tager ca. tre timer at få svaret
på testen. I denne ventetid fortsæ tter de øvrige forberedelser.
Medicin
Inden operationen indledes den medicinske behandling,
der hindrer afstødning. Denne gives både gennem
en kanyle på håndryggen og som tabletter. Du vil ligeledes
i blodåren, få et antibiotikum, der mindsker risikoen
for infektion i forbindelse med indsæ ttelse af nyren.
18

Aflysning
I visse tilfæ lde kommer svaret på forligelighedstesten
(crossmatchen) desvæ rre først efter, at både patienten
med 1. prioritet og patienten med 2. prioritet er gjort klar
til transplantation, selvom der kun er nyre til en af dem.
Det kan væ re svæ rt at acceptere, at man er den, der
ikke fik nyren. En psykisk belastning, der kan kræ ve en
uddybende samtale efter udskrivelsen. Patienterne er
derfor meget velkomne til at kontakte os på Skejby, så
de kan få næ rmere besked om, hvad der skete.
Operationen
Operationen foretages af kirurger på Urinvejs kirurgisk
Afdeling K, der ligger i samme bygning som Afdeling C.
Den nye nyre bliver indsat nedadtil i maven i højre
eler venstre side. Blodkarrene fra den nye nyre bliver
syet til de blodkar, der går til det ene ben. Urinlederen
bliver syet til blæ ren. Selve operationen varer normalt
omkring fire timer. (Se bagsiden af pjecen).
En nyre der er udtaget til transplantation, opbevares
afkølet til den bliver transplanteret. Vi forsøger at sæ tte
nyren ind inden for et døgn.
19

Er du i P-dialysebehandling, er det vigtigt at få tømt
dialysevæ sken grundigt ud før operationen. Ved operationen
bliver dit dialysekateter fjernet. Dine egne nyrer
bliver siddende. De fjernes kun, hvis de senere giver
problemer, noget der kun sker sjæ ldent.
20

INDLÆ GGELSESFORLØBET
EFTER OPERATIONEN
Når du vågner
Du kommer på opvågningsafdelingen lige efter transplantationen.
Når du er vågen og kredsløbet og vejrtræ
kningen er stabil, bliver du flyttet tilbage til sengeafsnit
C. De fleste ligger kun få timer på opvågningsafdelingen.
På opvågningsafdelingen bliver du straks efter operationen
tilset af en læ ge fra Afdeling C.
Katetre og dræ n
I forbindelse med operationen får du indsat nogle katetre
og evt. et dræ n. Det er tynde slanger, der kan føre
væ sker til og fra din krop. Et såkaldt centralt venekateter
bliver ført ind i en åre på halsen (en blodåre). Gennem
denne tynde slange vil du få væ ske og medicin.
A le patienter får ved transplantationen lagt et blæ rekateter,
som er en blød plastikslange, der føres gennem
urinrøret op i blæ ren. Det fjernes oftest efter fire dage.
21

Der læ gges også et tyndt kateter melem den nye nyres
hulrum og urinblæ ren. Dette kateter, som kaldes et „J-J
kateter“, er således ikke synligt. J-J kateteret bliver liggende
i ca. fire uger. Herefter fjernes det gennem et
tyndt kikkertrør, som føres gennem urinrøret til blæ ren.
Dette lile indgreb foretages ambulant.
Et dræ n er en tynd plastikslange, som kan lede væ ske
fra operationssåret ud til en pose. Dræ net kan som
regel fjernes efter et par dage, når såret er holdt op
med at væ ske. Det er ikke ale, der behøver dræ n.
Medicin
Ved transplantationen skal du have medicin, som modvirker
afstødning af den nye nyre. Der anvendes en
kombination af forskelige medikamenter. Det er ikke
ale patienter, der får samme medicin. Læ gerne vil
væ lge den kombination der er bedst for dig. Du kan
læ se næ rmere om medicinen på side 38.
Hurtigt ud af sengen
Så snart du kommer tilbage til afdelingen, skal du ud af
sengen og vejes, selvom du nok kun vil væ re oppe i ganske
kort tid. Vi skal nok hjæ lpe dig i starten. Men efter
et par dage vil du selv kunne stå op. Plejepersonalet
læ rer dig at gøre det på den måde, der gør mindst ondt.
22

Når du skal ud af sengen så tidligt, er det først og fremmest
for at undgå, at du får blodpropper i benene.
Sm erter
I dagene lige efter operationen kommer der smerter fra
såret. Mod dem vil du få smertestilende indsprøjtninger
og tabletter. Følelsen af hvad der er smerter, er meget
forskelig fra menneske til menneske. Derfor er det
vigtigt, at du selv siger til, når smerterne begynder. Du
skal have den nødvendige medicin i tide.
23

Åndedræ ttet
For at undgå lungebetæ ndelse er det vigtigt, at du
træ kker vejret rigtigt efter operationen. En fysioterapeut
vil læ re dig de nødvendige hoste- og åndedræ tsøvelser.
I starten vil hun komme hos dig et par gange om
dagen.
Maven
Maven går nemt i stå efter en operation. For at undgå
dette, starter du med at få aføringsmiddel alerede før
transplantationen. Det hjæ lper også at komme igang
med at drikke og spise, og at komme ud af sengen.
Hvornår virker den nye nyre
Vil den nye nyre komme til at virke? Spørgsmålet
bekymrer helt naturligt de fleste patienter efter transplantationen.
Men det er meget forskeligt, hvor lang tid det tager, før
nyren går i gang. Hos nogle starter den med at danne
urin alerede på operationsbordet. Hos andre kan der
gå dage eler uger, så der en tid kan blive behov for dialyse.
Men for det endelige resultat er det ikke afgørende,
om nyren virker straks eler først efter et par uger.
Hver transplantation har sit eget forløb, og nogle få
nyrer kommer aldrig til at virke. Det er vigtigt at vide.
24

For nogle kan tiden lige efter transplantationen psykisk
væ re svæ r at komme igennem. Isæ r hvis der er
problemer med at få den nye nyre til at virke, eler der
kommer komplikationer. Ganske naturligt fører det til
æ ngstelse og nedtrykthed. Så kan det væ re en hjæ lp
at tale med de pårørende, afdelingens personale eler
transplantationssygeplejersken.
Nyrens funktion vurderes
Den nye nyres funktion bliver hver dag vurderet ved
hjæ lp af blod- og urinprøver. Det er dog ikke altid nok til
at få et klart indtryk af, hvordan det går med nyren. Det
kan væ re nødvendigt at undersøge den med ultralyd
eler måske med en væ vsprøve (biopsi). Ved en sådan,
tages med en kanyle, en lile smule væ v fra nyren ud til
næ rmere undersøgelse.
Når der skal tages en nyrevæ vsprøve bruger man ultralyd
til at styre kanylen. Inden væ vet udtages, bliver du
lokalbedøvet. Nyrevæ vet bliver sendt til mikroskopisk
undersøgelse, der blandt andet kan vise, om der er
tegn på afstødning af nyren.
25

Afstødning
Begyndende afstødning af nyren er den hyppigste
komplikation i den første tid efter transplantationen.
Komplikationen opstår forholdsvis ofte, selvom patienten
får medicin, der hæ mmer afstødning, men heldigvis
er de fleste afstødninger lette at bremse, så nyren igen
får god funktion.
Mistanke om afstødning opstår, hvis nyrens produktion
af urin aftager, samtidig med at nyretalene enten ikke
falder eler begynder at stige. Der bliver i disse tilfæ lde
normalt taget en væ vsprøve fra nyren, som kan vise,
om mistanken er berettiget.
En begyndende afstødning behandles med binyrebarkhormon
(methylprednisolon = MP). Det
gives dagligt i tre til fem dage. Er denne behandling
ikke nok, kan der blive tale om efterfølgende
behandling. Hertil kan bruges antisto fer som
Thymoglobulin eler Rituximab. Der kan også væ re tale
om at æ ndre den vedvarende behandling.
Problem er m ed urinlederen
Årsagen til at den nye nyre ikke fungerer, kan i visse
tilfæ lde væ re, at der er en utæ thed (læ kage) eler en
forsnæ vring på urinlederen. Der kan også væ re noget
udefra, som trykker urinlederen sammen. Risikoen for
26

SIMULECT? MP?
VÆ VSPRØVE?
ADVAGRAF?
CREATININ?
27

den slags komplikationer er mindre når der ligger et tyndt
kateter inde i urinlederen (se side 22). Komplikationer
kan dog også opstå senere efter det tynde kateter er
fjernet. Behandlingen kan væ re operation, eler blot
indsæ ttelse af et nyt kateter eler dræ n.
Infektioner
Du er efter transplantationen mere udsat for at få en
infektion. Medicinen, der skal hæ mme afstødning af
nyren, hæ mmer nemlig også kroppens forsvar mod
infektioner. Får du feber, vil dine lunger blive røntgenundersøgt,
og der bliver taget ekstra prøver af dit blod
og din urin. Er der mistanke om, at det er bakterier, som
er årsag til infektionen, bliver du behandlet med antibiotika.
I visse tilfæ lde kan årsagen til en infektion væ re
et specielt virus, det såkaldte cytomegalovirus (CMV).
De fleste patienter har tidligere i livet væ ret angrebet af
CMV, men som regel i så let grad at de ikke har mæ rket
det. Når man får afstødningshæ mmende medicin,
kan denne virusinfektion blusse op. Visse patienter får
derfor Valcyte kapsler som forebyggelse mod CMV. (se
medicin side 43)
Blodprop i nyren
En af de væ rste komplikationer efter en transplantation
er blodpropper i den nye nyre. De kan dannes både i
28

pulsåren, der fører blod til nyren, og i venen der fører
blodet fra den. Følgen vil ofte væ re, at nyren er tabt.
Dialyse
Hvis nyren ikke fungerer den første tid efter transplantationen,
vil der blive givet regelmæ ssig hæ modialysebehandling.
Normalt tre gange om ugen.
Trådene fjernes
Trådene eler clips i såret bliver i reglen fjernet 2–3
uger efter operationen.
Hjem igen
Hvor læ nge skal du regne med at væ re indlagt? Det
kan væ re meget forskeligt. Ved et forløb helt uden
komplikationer kan du blive udskrevet efter 8–14 dage.
Men støder der komplikationer til, må du regne med at
væ re indlagt læ ngere.
29

LIVET MED EN NY NYRE
Nødvendigt m ed kontrol
Det er nødvendigt, at du kommer til regelmæ ssig kontrol
på Skejby, når du er udskrevet. Det foregår i ambulatoriet
ved Afdeling C. Ved hvert besøg taler du med
en læ ge og en sygeplejerske. Der bliver taget blod- og
urinprøver. Dit blodtryk bliver målt, og du bliver vejet.
I begyndelsen skal du til kontrol ca. to gange om ugen,
men efterhånden bliver der læ ngere melem dine besøg.
Ved enhver kontrol skal du væ re forberedt på at det kan
væ re nødvendigt med indlæ ggelse. Er du tilknyttet et
andet hospital end Skejby, vil kontrolen kunne overgå
til dit hjemlige hospital når tilstanden er blevet stabil,
tidligst efter 3–6 måneder.
Ved de første ambulante besøg på Skejby skal blodprøverne
undersøges samme dag. Det tager to til tre timer,
så du kommer desvæ rre til at vente, inden du kommer
ind til læ gen.
Det vil regelmæ ssigt blive målt, hvor meget tacrolimus,
ciclosporin eler sirolimus (se side 41) du har i blodet.
Det vil du få næ rmere information om under indlæ ggelsen.
30

Sygdom efter udskrivelse
Din risiko for at få infektioner efter transplantationen er
større på grund af den medicinske behandling. Hvis du
får feber, eler på anden måde føler dig utilpas, skal du
sæ tte dig i forbindelse med den vagthavende læ ge på
den afdeling, hvor du går til kontrol. Læ gen tager så
stiling til, om du skal indlæ gges, eler om det er nok at
fremrykke dit næ ste kontrolbesøg.
Medicinkort
Du får et print af dit medicinskema, når du bliver udskrevet.
Det fortæ ler, hvilken slags medicin du skal have,
hvor meget og hvornår du skal tage den.
Rekreation
To til tre måneders rekreation tilrådes efter en nyretransplantation.
Din alder og fysiske form inden operationen
har væ sentlig betydning for, hvor hurtigt du
kommer til kræ fter. I denne periode skal du undgå at
løfte på tunge ting. Du må først begynde at føre bil tre
uger efter transplantationen.
31

Mad og drikke
Du kan spise og drikke frit efter en velykket nyretransplantation.
Men du bør af hensyn til dit helbred spise
sundt og alsidigt og undgå overvæ gt.
Et af de nødvendige læ gemidler (Prednisolon, se side
40) kan godt øge din appetit og dermed også din væ gt.
Bliver der problemer med kost eler væ gt, kan du altid
få gode råd fra vores diæ tist. Det gæ lder både under
og efter indlæ ggelsen.
32

Motion
Det er vigtigt efter transplantationen at dyrke motion.
Du kan normalt frit dyrke motion efter et par måneder,
men du må meget gerne gå i gang inden. Du skal bare
undgå de udfoldelser, der er sæ rligt belastende for
bug væ ggen. Meget andet kan du klare uden problemer.
Traveture og ture på cyklen er eksempler. Er du i
tvivl om noget så snak med læ gen, når du kommer til
kontrol.
Psykiske forhold
En ny nyre betyder for mange en stor omvæ ltning i tilvæ
relsen. De fleste føler, at de har fået flere kræ fter,
uanset om de havde erhvervsarbejde eler ej, da de var
i dialyse.
A ligevel kan den nye livssituation efter udskrivelsen
forbigående give ubehagelige følelsesmæ ssige reaktioner.
Angst, ensomhedsfølelse, depression og fornemmelsen
af ikke at slå til, kan væ re nogle af dem.
De kommer, fordi det tager tid at bearbejde alt det, der
er sket før, under og efter transplantationen. Men også
på grund af omvæ ltningen i dit liv: Ingen dialyse for
eksempel, og heler ingen diæ t.
Du må regne med, at der går et par måneder, før du helt
har væ nnet dig til dit nye liv. Kommer der problemer, vil
33

det ofte hjæ lpe at snakke åbent om dem med familie og
venner. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at
drøfte dem med læ gen og sygeplejersken i Ambulatoriet
eler med transplantationssygeplejersken.
Sex
Dialysepatienter kan have problemer med det seksuelle
samliv. For mæ nd vil det ofte dreje sig om impotens.
For kvinder om manglende lyst.
Den nye nyre betyder erfaringsmæ ssigt, at en del, men
ikke ale, får det bedre med sex.
Der er ikke noget i vejen for at genoptage det seksuele
samliv, når såret efter transplantationen er helt læ gt.
Det vil det ofte væ re efter en måneds tid.
34

Svangerskabsforebyggelse
Det anbefales at bruge kondom, hvis man er sikker på
at dette altid anvendes korrekt. E lers kan der anvendes
en hormonspiral, evt. P-piler med lavt hormon
indhold.
Graviditet
Det er meget sjæ ldent, at kvinder bliver gravide, når de
er i regelmæ ssig dialysebehandling. Men mange kan
blive det efter en velykket nyretransplantation.
Kvinder, der ønsker et barn efter at have fået ny nyre,
bør under et kontrolbesøg drøfte risikoen med læ gen,
inden en graviditet bliver planlagt, og det vil ofte væ re
nødvendigt at æ ndre i medicinen pga. risikoen for misdannelser
hos det ventede barn.
Den nye nyres funktion kan aftage under en graviditet.
Risikoen er dog beskeden, hvis nyrens funktion er god
og stabil og blodtrykket normalt i et helt år, før kvinden
bliver gravid.
Det er nødvendigt, at den gravide ofte kommer til kontrol.
Måske skal hun også indlæ gges i en periode. Hun
skal føde på en specialafdeling. Hun bør ikke amme sit
barn, da de afstødningshæ mmende læ gemidler udskilles
i modermæ lken.
35

Tandlæ gebesøg
Tandlæ gen vurderer om der er behov for antibiotika i
forbindelse med tandlæ gebesøg. Almindelig tandrensning
kræ ver normalt ikke antibiotika, men hvis der er
risiko for at det kommer til at bløde, så der kan komme
bakterier fra mundhulen ind i blodet anbefales det at
anvende antibiotika profylakse eks. Imadrax ® (amoxicilin)
eler Pondocilin ® (pivampicilin) ca. 2 timer før
indgrebet.
Sociale forhold
Du har som kronisk nyresyg ret til melemste førtidspension
eler invaliditetsydelse. Denne ret tages op til
genvurdering indenfor 1 år efter en velykket nyretransplantation.
Du er som førtidspensionist forpligtet til at underrette
kommunen om æ ndringer i dine økonomiske og helbredsmæ
ssige forhold.
Der er altid mulighed for at tale med en af vore socialrådgivere
om disse ting.
36

Solbadning
Solbadning og solarium bør undgås på grund af risiko
for hudkræ ft. Det er derfor vigtigt, at du bruger en solcreme
med høj faktor (min. faktor 30).
Transplanterede patienter har en øget risiko for udvikling
af de fleste former for kræ ft, men hudkræ ft er den
hyppigste.
Hvor læ nge vil m in nyre virke?
Det er umuligt at sige hvor læ nge den nyre nyre vil
virke. Få nyrer går aldrig igang, og nogle vil virke så
læ nge patienten lever. Risikoen for at miste nyren tidligt
er afhæ ngig af mange ting, som f.eks. tilstedevæ relse
af antistofer mod de såkaldte væ vstyper, typen af den
oprindelige nyresygdom, om man er ryger, hvordan
ens helbred iøvrigt er, om nyren stammer fra en afdød
eler en levende person og hvordan væ vstypen passer
sammen. Nyren kan også mistes fordi den immundæ mpende
medicin ikke tages korrekt.
Statistisk vil i gennemsnit over 90% af nyrerne virke
efter 1 år. Mere end halvdelen vil stadig virke efter 10
år.
37

MEDICIN EFTER
NYRETRANSPLANTATION
De læ gemidler, der normalt bliver brugt efter en nyretransplantation,
er gennemgået nedenfor. Be skri velsen
dæ kker kun de vigtigste virkninger og bivirkninger. Tal
derfor med læ gen, hvis du er i tvivl om noget. (Navnet
i parentes er læ gemidlets salgsnavn). Da flere af de
næ vnte læ gemidler påvirker eler påvirkes af andre
læ gemidler, skal den afdeling, der kontrolerer dig altid
forespørges, før der påbegyndes behandling med et
nyt læ gemiddel. Det er meget vigtigt, at disse læ gemidler
indtages korrekt som ordineret, idet forkert indtagelse
eler undladelse af indtagelse kan medføre, at
den transplanterede nyres funktion går tabt.
Afstødningshæ m m ende m edicin
i alm indelighed
De m est brugte læ gem idler
De almindeligste typer af læ gemidler, der anvendes
ved en nyretransplantation, er Simulect (basiliximab)
Prednison (prednisolon), CelCept (mycofenolate mofetil),
Prograf/Advagraf (tacrolimus) og Sandimmun Neoral
(ciclosporin). De modvirker ale afstødning af nyren.
Umiddelbart før operationen og 4 dage efter, får du en
infusion af Simulect (basiliximab) ind i blodåren. Der
er i de sidste år kommet nogle nye læ gemidler, som
38

formentlig gradvis vil finde deres plads i behandlingen.
I visse tilfæ lde kan behandling med Rapamune (sirolimus)
eler Certican (everolimus) komme på tale.
Ved akut afstødning bruges dels Methylprednisolon
(solumedrol), dels antistofer mod de hvide blodlegemer
som Thymoglobulin eler Rituximab. Næ sten ale
afstødninger kan behandles med held.
Ønsket virkning
Den ønskede virkning af de næ vnte læ gemidler er, at
svæ kke kroppens modstand mod den nye nyre.
l fagsproget kaldes disse læ gemidler for immunosuppressiva,
fordi de dæ mper (supprimerer) kroppens immunsystem,
som er et forsvarssystem mod blandt andet
fremmed væ v. Formålet med at anvende disse stofer er
netop at hæ mme kroppens reaktion mod nyren.
Uønskede virkninger
Disse læ gemidler har også uønskede virkninger. De
svæ kker kroppens forsvar mod infektioner. Både dem
der skyldes bakterier, og dem der skyldes virus.
Nyretransplanterede patienter har derfor øget risiko for
at få infektioner. Desuden er risikoen for at få kræ ft lidt
forhøjet, når der gives afstødningshæ mmende medicin.
39

Specielle bivirkninger
Hvert af disse læ gemidler har udover det, som er omtalt
ovenover, sine mere speciele bivirkninger. De vigtigste
gennemgås her.
De anvendte præ parater
Prednisolon:
Prednisolon kan give øget appetit, væ gtstigning, søvnforstyrrelser
og svingninger i humøret. Det gæ lder sæ rligt
i de første uger, hvor der gives en lidt højere dosis.
Disse bivirkninger er sjæ ldne og forsvinder, når medicinen
i løbet af nogle uger eler måneder kun gives i
vedligeholdelsesdosis. Nogle få patienter kan desuden
i kortere eler læ ngere tid få påført sukkersyge under
behandlingen. Risikoen for dette mindskes ved at
undgå at øge i væ gt og ved at motionere. Andre kan få
symptomer fra maven i form af svie eler sure opstød.
Det kan udvikle sig til et mavesår eler maveblødning.
Efter langvarig behandling kan der opstå hudblødning
og afkalkning af knoglerne. Bivirkningerne vil tiltage
hvis man må give højere doser på grund af afstødning.
CellCept (m ycofenolat m ofetil):
Hæ mmer produktionen af de hvide blodlegemer. Det
er et efektivt immundæ mpende middel, men enkelte
patienter får bivirkninger som mavegener, hyppigst
diarré. Myfortic (ec-mycofenolat natrium) er et næ rt
beslæ gtet medikament.
40

Sandim m un Neoral (ciclosporin):
Ciclosporin kan i begyndelsen give kvalme, varmefølelse,
snurren og prikken i kroppen. Disse bivirkninger
aftager og forsvinder som regel i løbet af nogle uger.
Blodtrykket og kolesteroltalet kan også stige. Efter læ ngere
tids behandling kan der komme øget hårvæ kst og
fortykkelse af tandkødet.
Prograf/Advagraf (tacrolim us):
Virker på samme måde som ciclosporin, men bivirkningerne
er lidt anderledes. Det har ikke samme tilbøjelighed
til at give væ kst af hår og tandkød, men påvirker
nok oftere stofskiftet i retning af sukkersyge.
Rapam une (sirolim us):
Er et af de nyere immundæ mpende læ gemidler. Det kan
bruges sammen med de øvrige næ vnte medikamenter.
Af bivirkninger kan det give betæ ndelse i munden, dårlig
sårheling, blodmangel og æ ggehvide i urinen. Det øger
kolesteroltalet. Certican (everolimus) er et næ rt beslæ gtet
medikament.
Specielt disse medikamenter kan påvirkes af andre
læ gemidler og i øvrigt også af grapefrugt og nogle
naturlæ gemidler, hvorfor indtagelse af sådanne produkter
frarådes.
41

Tablet eler indsprøjtning
Prednisolon, CelCept (mycofenolate mofetil), Prograf/
Advagraf (tacrolimus) og Sandimmun Neoral (ciclosporin)
får patienten normalt i form af tabletter. De kan i
meget sjæ ldne tilfæ lde gives i en blodåre.
Behandlingen vil regelmæ ssigt blive justeret efter transplantationen.
Det gæ lder både under indlæ ggelsen og i
den efterfølgende kontrolperiode.
Behandling m ed antistoffer
Simulect (basiliximab) er et antistof rettet mod et for
immunfunktionen vigtigt sted på visse hvide blodlegemers
overflade. Simulect har næ ppe bivirkninger.
Behandling med antistoffer, Thymoglobulin og
Rituximab kan de første dage give kulderystelser, feber
og almen utilpashed. For at modvirke det, bliver der
samtidigt givet anden medicin, blandt andet almindelige
hovedpine tab letter. Disse antistofer bliver givet i
en blodåre.
42

Beskyttelse m od infektioner
Som tidligere anført er virkningen af disse læ gemidler,
at de hæ mmer immunforsvaret. Der er derfor øget
risiko for infektioner. Når der påvises infektioner, vil
disse blive behandlet med antibiotika, d.v.s. læ gemidler
der hæ mmer mikroorganismer. I visse tilfæ lde vil disse
læ gemidler blive givet, selvom mikroorganismerne
endnu ikke har forårsaget sygdom. F.eks. gives antibiotikum
i forbindelse med operationen, for at nedsæ tte
sandsynligheden for at der kommer infektion i operationssåret.
Ved transplantationer har Cytomegalovirus (CMV) sæ rlig
interesse. De fleste voksne har tidligere væ ret udsat
for CMV uden at blive syge af det. De huser virus i
kroppen. Når der gives immundæ mpende læ gemidler,
kan virus blive aktiv og give anledning til sygdom. CMV
kan også overføres med den transplanterede nyre. I
situationer, hvor der er sæ rlig risiko for CMV sygdom,
vil der blive givet Valcyte (valganciclovir) i en periode,
for at nedsæ tte risikoen for at sygdom skal opstå.
Valcyte kan hæ mme produktionen af hvide blodlegemer
og blodplader, og det kan i sjæ ldne tilfæ lde give
mavegener.
Det anbefales at både mæ nd og kvinder bruger antikonception
under behandling med Valcyte og 3 måneder
efter behandlingens ophør.
43

TELEFONNUMRE
Århus Universitetshospital, Skejby .8949 5566
Skejby (direkte gennemvalg) .8949 + lok.nr.
Nyrevagten: Ring til .8949 5708
eler bed omstilingen kode nyrevagten
Sekretariatet, Afdeling C .8949 5715
Sengeafsnit C .8949 5764
Medicinsk Am bulatorium .8949 5735
kl. 7.30 til 15.00
Transplantationssygeplejerske .8949 6179
eler .8949 6189
(kan også kodes fra omstilingen)
Diæ tist .8949 5733
44

Egne notater
45

Egne notater
46

Egne notater
47

Århus Universitetshospital Skejby, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N
www.skejby.dk