Bachelor - Forskning

Læring i fanfiction for børn og unge 

Bachelorprojekt 

Udarbejdet af: Pernille Gade Nielsen 

Vejleder: Helene Høyrup 

Antal ord: 11.730 

Danmarks biblioteksskole, Aalborg 

26. maj 2010

Pernille Gade Nielsen 26/5-2010 

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg 

Abstrakt 

Dette er en teoretisk afhandling, der vil forholde sig til læringsaspektet ved fanfiction for børn 

og unge i skolealderen. Dette opnås ved først at give en præsentation af fanfiction som genre 

ud fra forskellige indholdselementer i fanfictionmiljøet. I anden del af opgaven fokuseres der 

på forskellige væsentlige teorier med udgangspunkt i fanfiction som delt indhold i digitale 

uformelle læringsrum. Disse teorier omhandler new literacies, participatory culture og formel 

og uformel læring. I tredje del af opgaven benyttes anvendt teori til at sammenholde 

læringsaspektet i fanfiction med børn og unges produktion af denne, hvorefter resultater 

sammenfattes i konklusionen. 

1



Indholdsfortegnelse 

Abstrakt .............................................................................................................................1 

Problemformulering ..........................................................................................................3 

Indledning..........................................................................................................................3 

Metode...............................................................................................................................4 

Opgavens opbygning ...................................................................................................5 

Fanfiction...........................................................................................................................6 

Fanfiction – en definition.............................................................................................6 

Fandom ........................................................................................................................7 

Subgenrer.....................................................................................................................8 

Termer..........................................................................................................................9 

Fanfiction – et kort historisk perspektiv ....................................................................10 

New Literacies.................................................................................................................11 

Participatory Culture .......................................................................................................13 

Affinity Spaces ..........................................................................................................14 

Formel og uformel læring................................................................................................16 

Læringsaspektet ved fan fiction.......................................................................................19 

Fan fiction som literacy .............................................................................................20 

Læring i fan fiction ....................................................................................................21 

Konklusion ......................................................................................................................24 

Litteraturliste ...................................................................................................................26 

Bilag 1: Zuper_zutang .....................................................................................................28 

Bilag 2: Gunilla ...............................................................................................................30 

Bilag 3: Pernille...............................................................................................................33 

2



Problemformulering 

Denne opgave vil sætte sin fokus på fanfiction fænomenet for børn og unge. Hypotesen går 

på, at fanfiction er en undervurderet genre, hvis man tænker på den i en læringssammenhæng. 

Ud fra dette vil følgende problemstilling blive diskuteret: 

Hvordan kan fanfiction ses i henhold til et læringsaspekt, når det gælder børn og unge i 

skolealderen? 

Denne problemstilling vil blive udarbejdet på baggrund af følgende underspørgsmål: 

• Hvordan defineres fanfiction som genre? 

• Hvordan kan man forholde læring til fanfiction? 

• Hvorfor skriver og børn og unge fanfiction – og hvad kan de lære ud fra det? 

Indledning 

Fanfiction er et vidt begreb. Man kan måske danne en generel mening ud fra ordet; fan og 

fiktion. Fiktion af fans. Fiktion for fans. Altså en nedskrevet tekst, der er skrevet af fans og 

læses af andre fans. Men hvis det er en nedskreven historie af forfattere, hvorfor kan man så 

ikke finde disse tekster fx ude på bibliotekerne eller i skolerne her i Danmark, kan man så 

undre sig over. Der er 3 svar. Fanfiction er ikke kommercielt publiceret, da det tager afsæt i et 

originalt univers. Fanfiction figurerer primært på nettet blandt fans af fiktive universer. Og 

fanfiction har ikke været specielt meget i fokus når det kommer til lærende institutioner som 

skoler og biblioteker. Især ikke undersøgelser om skolealdersbørn, der producerer fanfiction, 

mener Rebecca W. Black (Black, 2008, side 17). Dette kan man også selv konkludere ud fra 

en gennemgående informationssøgning efter litteratur omhandlende både børn, læring og 

fanfiction i samme emnefelt. 

Selvom fanfiction fænomenet er blevet mere udbredt, har jeg observeret, at der ikke lader til 

at være speciel megen fokus på det i Danmark – hverken i skoler eller på børnebiblioteker. 

Dette ville måske ændre sig, hvis man kiggede på hvad børn og unge kan lære ved at skrive 

og læse fanfiction. Kan det ikke tænkes, at der rent faktisk foregår læringsprocesser i det at 

man skriver, læser, lærer at benytte online værktøjer, alt sammen med henblik på at dele sine 

tanker og historier med andre ligesindede i digitale sfærer, hvor man kan deltage og dele 

interesser med andre ligesindede alt efter interesse og færdigheder? 

” Thus, although fan fictions are derivative in the sense, that their design is mediated through 

fans’ interpretations of media and popular culture […] the genre lends itself to a great deal of 

literate innovation that is intimately tied to issues of literacy, learning and identity that 

certainly call for further exploration.” (Black, 2008, side 17) 

3



Ovenstående citat kan jeg kun være enig i. Jeg har derfor i denne opgave valgt at fokusere på 

fanfiction produceret af børn i skolealderen - i en læringssammenhæng, da jeg mener det er 

denne aldersgruppe, der især kan gøre nytte af udviklede kompetencer og færdigheder, man 

måske udvikler ved produktion af fanfiction. 

Metode 

Denne opgave sætter sin fokus på fanfiction for børn og unge i henhold til læringsaspektet, 

jeg mener der foregår under skrive- og læseudvikling i fanfiction. Opgaven forholder sig til 

tanken om, at der foregår læring når børn og unge producerer fanfiction. 

En gennemgående informationssøgning omkring børn og unge koblet sammen med fanfiction 

gav kun få relevante resultater, og jeg blev derfor nødt til at brede søgningen ud, hvilket gav 

flere brugbare resultater. 

Jeg har påtænkt mig, at begynde opgaven med at give en præsentation af fanfiction med 

henblik på at se, hvad der gør fanfiction til den genre den er. Jeg ser dette som en 

nødvendighed, da læseren måske ikke har specielt meget kendskab til fænomenet. Jeg 

ræsonnerer desuden, at ved at give en præsentation af fanfiction ud fra teoretiske kilder, kan 

opveje en del af det overfladiske beskrivende element. Til at gøre dette har jeg valgt primært 

at støtte mig op af tekster såsom Hellekson og Busse: ”Fan fiction and fan communities in the 

Age of the Internet” fra 2008, ”Textual Poachers: television fans & participatory culture” 

skrevet af medieforskeren Henry Jenkins i 1992, samt forskellige internetkilder. Jeg anvender 

disse kilder, da jeg mener de vil fremkomme med essentielle pointer og termer, der vil være 

brugbare i en beskrivende diskussion af fanfiction som genre. Jeg forudser dog, at jeg i dette 

afsnit vil ende med at støtte mig en del op af egen fortolkning af fanfiction, da det ikke er 

lykkedes mig at finde særlig meget deskriptiv litteratur af fanfiction. 

For at danne et teoretisk grundlag, der skal ligge til grund for analysedelen omkring 

læringsaspektet ved fanfiction, har jeg efter nogen overvejelse valgt at gøre brug af både 

Lankshear og Knobel’s videnskabelige artikel ”Sampling the ’new’ in New literacies” fra 

2007 og Henry Jenkins et al. definition og diskussion omkring participatory culture i teksten 

”Confronting the new challenges of participatory culture: Media Education for the 21st 

century” fra 2006. Derudover bliver Lotte Nyboe’s ”Digital Dannelse: børn og unges 

mediebrug og –læring inden og uden for institutionerne” fra 2009 anvendt. Disse vil fremgå 

som mine primære informationskilder, da de alle omhandler de aspekter jeg ønsker at 

fokusere på; nemlig læring ved fanfiction for børn og unge. Et par af disse tekster er blevet 

brugt i undervisningen på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg og er derfor også valgt baseret 

udfra den viden jeg har opnået i lektionerne. 

I analysedelen forventer jeg at opnå svar på ovenstående problemformulering. Dette gøres på 

baggrund af benyttet teori opgaven igennem, egen viden samt inkludering af kvantitativ 

4



empiri: For at understøtte mig til et empirisk faktor, valgte jeg meget tidligt i forløbet tage 

kontakt til nogle børn og unge, der producerer dansk fanfiction. Jeg valgte dem, da jeg anså 

denne aldergruppe (13-17 år) till at passe på betegnelsen ’skolealderbørn’. De blev fundet og 

rekruteret inde på den danske Harry Potter fanfiction hjemmeside Diagon-alley.dk, hvor jeg 

fik deres samtykke til at foretage nogle korte interviews over mail omhandlende deres erfaring 

med og holdning til fanfiction. Disse mails er vedlagt som bilag Jeg kan se potentiale ved at 

inddrage deres svar i en analysesammenhæng, da det kan understøtte anvendt teori, men jeg er 

samtidig bevidst om, at deres respons ikke holder i en generalisering af børn og disses læring 

ved produktion af fanfiction. Til dette skulle jeg have benyttet flere respondenter og brugt 

langt mere tid. Da interviewene blev foretaget så tidligt i beløbet er spørgsmålene måske 

heller ikke faglige nok i forhold til den udvikling opgaven har været igennem under 

bearbejdelsen af teoritiske kilder. 

Det kunne også have været hensigtsmæssigt, at have undersøgt og tage kontakt til nogle 

engelsktalende børn og unge i stedet, da der tydeligt figurerer langt mere fanfiction på engelsk 

end der gør på dansk. Dog må jeg ud fra resultaterne af informationssøgning efter dansk 

litteratur forholde mig til, at det måske er i Danmark, der skal sættes mere fokus på fanfiction 

Jeg har meget bevidst valgt et emne, jeg har stor viden og erfaring indenfor. Dette har givet 

mig mulighed for hurtigt at kunne relevansbedømme de resultater jeg har fundet i 

litteratursøgningen, samt er det medvirkende til, at jeg kan støtte mig op af egen viden i 

opgaven. Jeg forudser i forlængelse af dette, at en stor del af opgaven vil fremgå baseret ud 

fra mine egne erfaringer med fanfiction. Derfor kan alle data måske ikke verificeres og bruges 

i en troværdig undersøgelsessammenhæng. Jeg vurderer dog samtidig at denne form for 

kvalitative empiri, altså nærved 10 års erfaring i fanfiction miljøet er nok til at kunne 

understøtte flere af de teorier, jeg fremkommer med. Min baggrund i fankulturen kan både ses 

som værende god og dårlig. Fx er jeg meget bevidst om, at jeg er meget positiv indstillet 

overfor fanfiction fænomenet, hvilket måske implicit kan fornemmes mellem linjerne. Dog vil 

jeg ikke desto mindre understrege, at jeg vil bestræbe mig på, at holde mig så objektiv som 

overhovedet muligt. 

Jeg vil i denne opgave påpege vigtigheden for anvendelsen af, hvad jeg definerer som ’fanspeak’; 

engelske betegnelser brugt i fanfiction miljøet. Dette forholder sig til, at flere begreber 

og termer ofte kun er kendt i original udgave blandt fans i fan kulturerne – altså på engelsk, 

hvilket er det primære sprog fans benytter sig af. Den indforståede mening i betegnelserne 

gør, at en direkte oversættelse til dansk ikke kan lade sig gøre. Jeg vil derfor gøre brug af 

’fan-speak’ i original version, for at kunne give et bedre indblik i kommunikationen og 

interaktionen, der foregår i fankulturer såsom fanfiction miljøer. 

Opgavens opbygning 

I selve opgaven har jeg valgt at starte bredt og derefter snævre ind til det specifikke emne jeg 

ønsker at diskutere nærmere; børn og unge i skolealderen og disses læringskompetencer i 

henhold til fanfiction fænomenet. For at kunne diskutere dette, har jeg valgt at starte opgaven 

5



med en introduktion af fanfiction som genre. Dette vil foregå med udgangspunkt i teoretiske 

kilder, samt ved hjælp af både egen viden og erfaring indenfor fanfiction. I samme afsnit vil 

flere termer og begreber indenfor fanfiction fænomenet blive præsenteret og diskuteret. Ud 

over dette vil jeg give en kort beskrivelse af fanfiction set ud fra et historisk perspektiv. 

Derfra bevæger jeg mig videre over i det teoretiske aspekt ved fanfiction. Her vil new 

literacies, particapatory culture og formelle og uformelle læringsprocesser blive præsenteret 

og diskuteret, for at blive anvendt i en diskussion og analyse omkring læringsaspektet ved 

fanfiction for børn og unge. I analyse afsnittet vil jeg gøre brug af den anvendte teori, 

hvorudover jeg vil inddrage et empirisk element i form af svar fra interviews af unge 

fanfiction forfattere fra Danmark. Kvalitativ empiri i form af egen viden vil også blive 

anvendt. 

Til sidst fremkommer jeg med min konklusion, hvor jeg vil sammenfatte resultaterne af 

opgaven, samt reflektere over opgaveskrivningens forløb. 

Fanfiction 

For at kunne give et konkret indblik i, hvad fanfiction egentlig er, er det relevant at kigge 

nærmere på hvilke fænomener aspektet indeholder. Dette vil blive studeret i de følgende 

afsnit, hvor enkelte termer og begreber inden for fanfiction kulturen bliver inddraget og 

forklaret. 

Fanfiction – en definition 

Hvad er fanfiction? Umiddelbart et simpelt spørgsmål, men alligevel et der har opnået utallige 

forskellige definitioner. De fleste vil nok kunne forholde sig til definition fra den engelske 

wikipedia, der formuleres således: 

Fanfiction (alternately referred to as fanfiction, fanfic, FF, or fic) is a broadly-defined term 

for fan labor regarding stories about characters or settings written by fans of the original 

work, rather than by the original creator. 1 

Altså er fanfiction fiktion skrevet af fans med inspiration fra et univers skabt af en anden 

forfatter. Bogen i et nyt medielandskab (2007) beskriver dog også fanfiction i samme dur som 

værende et ”Hvad nu hvis…”-scenarie, hvor brugeren lever sig ind i det officielle univers og 

skriver nye handlinger med dens personer og miljø (Bogen i et nyt medielandskab, 2007, side 

15). Begge definitioner kan bruges, da de mere eller mindre siger det samme. 

For at kigge lidt nærmere på fænomenet, må man dog først spørge sig selv hvilken 

indgangsvinkel man ønsker at tage til den. I dette tilfælde bør det ses ud fra et litterært 

1 http://en.wikipedia.org/wiki/Fanfiction 

6



perspektiv. Præcist hvad gør fanfiction til den genre den er, og hvornår og hvordan går 

grænserne mellem fanfiction og professionelle tekster? Grænsen mellem Professionelle 

tekster, eller måske rettere professionel fiktion (profics) og fanfiction (fanfics) er, at fanfiction 

skrives af ’amatør’-forfatttere med forkærlighed til et specifikt medie eller tekst, alt imens 

profics er skrevet ud fra forventet kommerciel succes med henblik på profit.(Black, 2008, side 

10) Fanfiction genren adskiller sig dog også fra professionel fiktion på andre måder, Bl.a ved 

at fanfiction primært deles på nettet, at genren har undergenrer, og at det er muligt for læsere 

at give feedback på historier. 

For igen at kommentere Blacks kontrast af profics mod fanfics, så er denne med til at 

fanfiction anses som litteratur skreven af ’amatører’, hvor kvaliteten ikke nødvendigvis er på 

højde med de originale værker (Black 2008 ; Young 2007) Denne generalisering af 

manglende kvalitet i fanfiction anser jeg dog som forholdsvis misvisende, da jeg er af den 

mening, at der eksisterer en del fics, der er så gennemgående godt skrevet, at de faktisk kan 

have mere at byde på, end det originale værk har. De kan bare være svære at finde, hvis man 

som sofistikeret fanfiction læser, har høje forventninger til kvalitetsfiktion (Young, 2007). Et 

synspunkt på fanfiction som amatørfiktion (Bode, 2008, side 2) er at alt hvad ’amatør’ 

egentlig betyder i fankultur er ‘ubetalt’, hvilket jo kan sættes i kontrast til publicerede 

romaner. 

Som litterær genre er fanfiction svær at placere. Der er flere forskellige typer af fanfiction; 

korte noveller, lange romaner, poesi m.m Udover dette kan utallige genrer inddrages alt efter 

hvad forfatteren ønsker at skrive ud fra. Der er derfor ikke deciderede karaktertræk for 

hvordan fanfiction historier skal se ud for at kunne karakterises som værende fanfiction 

historie. Young påpeger i relation til dette ”Still, fanfic remains a bastard child in the literary 

family, its very right to exist still in the dispute in some quarters” (Young, 2007, side 1) 

Fandom 

For at bevæge sig ud i fanfiction miljøet som fan fungerer dette ofte ved at man er en del af et 

fandom. Et fandom består af folk, som er (ofte dedikerede) fans, der kommunikerer med og 

påvirker hinanden, men det er først og fremmest et sted, hvor fans kan mødes og dele deres 

interesse for et fiktivt univers. (Black 2008; Hellekson & Busse 2008, Jenkins 1992). I 

forlængelse af dette skriver medieforskeren Henry Jenkins allerede tilbage I 1992: 

”Organized fandom is, perhaps first and foremost, and institution of theory and criticism, a 

semistructured space, where competing interpretations and evaluations of common texts are 

proposed, debated and negotiated and where the readers speculate about the nature of mass 

media and their relationship to it” (Jenkins, 1992, side 86). Folk allerede en del af 

fankulturen vil måske bedre kunne forholde sig til begrebet fan community, der løst kan 

oversættes som ’fællesskab for fans’. 

7



• Canon 

Fanfiction tager oftest afsæt i en såkaldt canon, som på dansk kan oversættes til værende et 

kanonisk eller originalt univers . . Canon forholder sig til, at det officielle værk har verificerede 

konkrete data. Altså kan canon beskrives som det der er sket i et fiktivt univers. 

• Fanon 

I kontrast til canon tager fanon i hul på det ’uofficielle’ fra et kanonisk univers. Ofte i form af 

en idé, der bliver accepteret fans imellem, men ikke er en decideret part af canon. 

Hellekson & Busse påpeger, at: ”Fanon is not an inferior interpretetion of canon in this light, 

but a fantasy based on the needs of the individual writers rather than the reality established 

by shared sorce text” (Hellekson & Busse, 2006, side 88) Citatet angiver således, at fanon 

umiddelbart afhænger af den individuelle læser/bruger, hvor personens egen fortolkning af, 

måske endda ønsketænkning baseret ud fra det kanoniske univers bliver nedskrevet i 

fanfiction historierne. Herunder kan især shipping nævnes som eksempel, hvor fanfiction 

forfatteren kan romantisere par, der ellers ikke er nogen konkret basis for i det fiktive univers. 

Subgenrer 

Det kan have sine vanskeligheder at skabe et ordentligt overblik over fanfiction fænomenet. 

Det er især for novicen et enormt univers at bevæge sig ud i. Der eksisterer utallige termer og 

begreber, både i fanfiction og i de tilhørende fandoms. Disse betegnelser er forvirrende at 

finde rundt i, og har ofte en implicit mening. Selvom fanfiction måske er en genre i sig selv, 

er jeg personligt af den overbevisning, at den blandt andet er skabt (og kontinuerligt 

genskabes) ud fra de undergenrer og termer fanmiljøet indeholder. Og der er mange, 

utvivlsomt med flere ude i fremtiden 

Som sagt, findes der utallige termer og subgenrer, når det kommer til fanfiction. At 

subgengenrer kan deles ud i endnu flere undergenrer, gør det ikke lettere. Jeg vil derfor kun 

forholde mig til nogle få essentielle begreber. Dette gøres med henblik på at give læseren et 

indblik i de forskellige elementer, der er fremtrædende inden for fanfiction genren. I denne 

sammenhæng er det vigtigt at påpege, at der derudover findes flere anvendte definitioner af 

forskellige termer, hvilket ofte afhænger af de(t) fandom(s), der figurerer inden for de fiktive 

universer. Følgende vil jeg gå ind og give en overfladisk beskrivelse af enkelte relevante 

subgenrer og termer, som er med til at gøre fanfiction til den genre den er. 

• Gen, het og slash 

Når man skriver fanfiction er der tre hovedgenrer, man kan vælge at skrive ud fra. Disse er 

gen, het og slash. Gen står for generelt, og anvendes når der ikke er nogen fokus på det 

seksuelle eller romantiske element i historien. Het indikerer et heteroseksuelt aspekt, enten 

canon-baseret eller opfundet af forfatteren selv, mens slash inddrager det homoseksuelle 

8



element. Den sidste genre er en stor del af fanfiction miljøet, hvortil der foregår en del 

forskning i (Hellekson & Busse, 2006); 

• Angst og fluff 

Når fanfiction forfattere beskriver deres historie som angst er det for at gøre læserne 

opmærksom på, at plottet primært er dramatisk. Fluff er det stik modsatte, hvor happy ends til 

gengæld figurerer. 

• Crossovers og AU 

Crossover defineres ved, at to eller flere fiktive universer bliver kombineret i en fanfiction, 

men AU konkretiseres som foregående i et alternativt univers. 

• OC og Mary Sue 

OC står for original character, og er en meget anvendt genre inden for fanfiction. OC hentyder 

til, at fanfiction forfatteren skaber en helt ny person i historien, som ellers ikke hører til i 

canon. Mary Sue konceptet hører ind under OC-genren, men er i stedet en mere negativ 

reference hertil, da Mary Sue figuren ofte er baseret på forfatteren selv. (Hellekson & Busse, 

2008) 

Termer 

• Copyright 

”Is fan fiction original or is it just a form of copying? Copyright owners often ask why fan 

fiction writers don’t just come up with something original” 2 

Når det kommer til fanfiction foregår der, for det meste, ikke nogen betaling fra læserens side, 

da dette ses som overtrædelser af copyrightloven. Dog er original ophav et gråt område, når 

det kommer til det med at skrive en historie baseret ud fra et originalt vers og derefter dele 

den med andre online. Lotte Nyboe (2009) argumenterer for, at man nødvendigvis ikke ved, 

hvornår det er lovligt, at benytte materialer andre steder fra – det mest ligger jo frit 

tilgængeligt (Nyboe, 2009, side 190). Selvom det er sjovt at bruge fx figurer og fiktive 

verdener fra et andet originalt univers, er der dog alligevel noget alvorligt ved at ’låne’ disse. 

Der kan opstå legale problemer med hensyn til ophavsret. Eftersom eksempelvis 

piratkopiering på internettet er forbudt, er det måske ikke så underligt at det debateres 

hvorvidt fanfiction også er en form for piratkopi. Citatet i begyndelsen af afsnittet forholder 

sig til dette. Efter fanfiction er blevet et mere udbredt fænomen, lader det desuden også til, at 

flere forfattere bliver obs på eksistensen af denne. Online figurerer der flere forfatteres in-put 

2 http://www.chillingeffects.org/fanfic/ 

9



på disse ’amatør’-historier. Der er både negative og positive holdninger, hvor jeg har valgt at 

give et eksempel på hver. 

Den kendte roman forfatter Anne Rice er en af dem, der forholder sig negativt overfor 

fanfiction. Hun er bestyrtet over, at folk benytter hendes fiktive personer og skriver, at de er 

copyrightet 3 . Dette resulterede i, at fanfiction baseret ud fra hendes værker blev fjernet fra 

nettet. Et eksempel i den anden ende er forfatteren J. K. Rowling, der har valgt en hel anden 

tilgangsvinkel til fanfiction, og i stedet har givet positiv respons på, at folk skriver historier ud 

fra hendes Harry Potter bøger. 

En måde hvorpå fanfiction forfattere kan angive, at historien de har udgivet online ikke er 

kommerciel og ikke hører til canon på nogen måde, er ved at inkludere en disclaimer i starten 

af deres historie. Herved, pointerer Kreiner (2006), kan fanfiction forfatterne gøre det klart at 

de ikke ejer hverken figurerne eller universet og at historien er skrevet med henblik på profit 

(Kreiner, 2006, side 16). 

Det er ikke altid lige nemt, at finde en mellemvej, når diskussionen går på ophavsret af 

originale værker. Heller ikke i forhold til fanfiction, hvilket jeg tror mange har svært at 

forholde sig til. Et mål kunne måske være, at sætte større fokus på at kontakte 

copyrightindehaverne og forespørge sig om muligheden for at skrive fanfiction baseret ud fra 

deres værker. 

• Feedback 

En af de ting, der er med til at definere fanfiction som genre er uden tvivl muligheden for, at 

læserne kan give forfatteren feedback på deres historier. Dette er en særdeles stor kontrast til 

kommerciel og publiceret fiktion, hvor den enkelte fan ikke kan give forfatteren hverken 

positiv eller negativ respons på værket, man kan sende fan mails til forfatteren, men chancen 

for at forfatterinput på kommentarer er ikke stor. Distancen er ikke så stor imellem fanfiction 

forfattere og læsere, hvor man kan give forskellige former for feedback, alt efter hvor man 

læser fanfiction henne. Jeg vil ikke komme ind på de forskellige former for feedback, men i 

stedet henvise til Black (2008), der kommer med flere eksempler herpå, heribland beta-reader, 

som er en person (ikke selve værkets forfatter), der kigger på værket med et kritisk øje og 

’retter’ den før den bliver publiseret online. Alle forfattere kan godt lide at vide, at deres 

arbejde bliver læst og værdsat, mener Kreiner (Kreiner, 2008, side 17). Her er fanfiction 

forfattere ingen undtagelse. 

Fanfiction – et kort historisk perspektiv 

Et aspekt der er med til at definere nutidens fanfiction er, at den primært deles på nettet. Dette 

har dog ikke altid været tilfældet. Fanfiction kan endda siges at have eksisteret i flere 

hundrede år – langt før internettet gjorde det muligt at dele historier med fans fra hele verden. 

3 http://www.annerice.com/ReaderInteraction-MessagesToFans.html 

10



Hvis man går ud fra opfattelsen om, at fanfiction er en form for uofficiel videreudvikling fra 

en anden forfatteres originale værk, går fanfiction som genre langt tilbage i tiden. Myten om 

Robin Hood fx opstod fra folkemunde og er blevet fortalt, videreudviklet, bygget på og senere 

nedskrevet i papirform – og endnu senere revideret til at kunne blive anvendt i medier såsom 

film og tv-shows. Romanen ”Stolthed og fordom” skrevet af den kendte romanforfatter Jane 

Austeen har ligeledes fået ’uofficielle’ efterfølgere skrevet af andre forfattere. 

Den moderne tilgang til fanfiction opstod derimod i 1960’erne fra science fiktion shows og 

deres fandoms. Flere undersøgelser peger på, at det er Star Trek fandoms og disses historier, 

der har med til at skabe fanfiction som litterær genre (Jenkins 1992; Kreiner 2006; Helleksen 

& Busse 2008). Det var her den organiserede fandom opstod (Jenkins, 1992), og hvor 

fanzines 4 begyndte at indeholde både fanart og fanfiction. Delingen af fanfiction var dog 

afhængig af at folk kendte til de forskellige forfattere og fanzines og det foregik ofte ved 

uddeling fra hånd til hånd. Altså var fysisk tilstedeværelse ofte et must. 

Dette er ikke længere tilfældet. Der var fanfictionboom da internettet og tilgængeligligheden 

til denne opstod, og hvor man som fanfiction forfatter nu kunne få læsere hele verden over. 

New Literacies 

New literacies er et vigtigt begreb, når det gælder forskning inden for fan fiction. Jeg benytter 

denne engelsksprogede betegnelse baseret ud fra Lankshear & Knobel’s videnskabelige 

artikel: ”Sampling the ’New’ in new literacies” fra 2007, da jeg anser dette som værende 

brugbart stof til at undersøge fan fiction i en litterær sammenhæng. 

Hvad er New literacies så? For at kunne anvende begrebet må man først gøre det klart i 

hvilken sammenhæng selve begrebet literacy gør sig gældende ud fra. Literacy har ikke nogen 

præcis dansk betegnelse, men den kan defineres på flere forskellige måder alt afhængende af, 

hvordan man ønsker at forholde sig til den. Den umiddelbare holdning må være det ’at man er 

i stand til at læse og skrive’, men dette er nok ikke helt præcist nok. I stedet vil følgende afsnit 

bygge på Lankshear & Knobel’s (2007) analytiske fremstilling af literacies og new litereacies 

set ud fra et sociokulturelt perspektiv. Literacy har de formuleret således: ”Socially 

recognized ways of generating, communicating and negotiating meaningful content through 

the medium of encoded texts within contexts of participation in Discourse” (Lankshear & 

Knobel, 2007, side 4). Meningen med dette kan være svært at oversætte til konkret dansk, så 

jeg vil forholde mig Høyrups tilgang til literacy, som set i sammenhæng til at være skabende, 

oplevende, lærende og tænkende via sprog og medier (Høyrup, 2009, side 1) Lanskhear & 

Knobel (2007) forholder sig i sammenhæng med dette til, at literacy skal ses i en 

sociokulturel kontekst, hvor hvilket de er en integreret del. 

4 Uofficielle magasiner produceret af fans for fans 

11



I starten af 90’erne kom betegnelsen new literacies frem i søgelyset. Det var der de digitale 

medier for alvor begyndte at udvikle sig, hvilket medførte at nye former for literacies blev 

muliggjort. Den teknologiske udvikling er nok mere kendt blandt bibliotekarer som Web 2.0. 

Michele Knobel og Colin Lankshear er to af de førende eksperter inden for feltet New 

literacies, hvilket jeg bl.a. konkluderer ud fra, at størstedelen af de tekster jeg har undersøgt i 

tiden under denne opgave, har haft referencer til de to eksperters forskning (Black 2008; 

Nyboe 2009; Burke & Hammett 2009 m.fl). 

Selvom Black (2008), Nyboe (2009), Burke & Hammet (2009) alle forholder sig til new 

literacies, så bruges forskellige betegnelser, såsom fx digitale literacies, internet literacies, 

new Information and Communication technologies (ICT). Ideen er dog den samme. I dette 

afsnit vil jeg dog primært anvende betegnelsen new literacies. 

New literacies anvendes som sagt som en ny tilgang til literacies i forbindelse med internettet 

og Web 2.0. Lankshear & Knobel (2007) beskriver en række typiske eksempler på dette; bl.a. 

online gaming, webblogging, deltagelse i online social networking, kreation og deling af 

musikvideor, samt fan fiction. Dette er dog blot en liste af nogle få eksempler på new 

literacies, men det giver en god idé om, hvad begrebet indebærer. 

Men helt præcis hvornår kan literacies så kaldes nye? Dette giver Lankshear & Knobel (2007) 

et bud på. Det de mener, er centralt for at literacies kan kaldes nye er, at de indeholder det de 

kalder for ’new technical stuff’ og ’new ethos stuff’. Dette kræver dog en lidt nærmere 

forklaring: 

’New technical stuff’ kan relateres til den teknologiske udvikling, der er foregået inden for i 

de digitale medier. Internettet er blevet en del af folks hverdag, og det kræves ikke længere 

specielt megen teknisk viden eller digital kunnen for at kunne skabe nyt og/eller revideret 

indhold online med henblik på at dele det med andre. Revideret indhold kan i denne 

sammenhæng omtales som værende remixed indhold, hvor Lankshear & Knobel (2007, side 

8) kommenterer, at originale tekster bliver kopieret, cuttet, delt, editeret, revideret og mixed 

indtil det er et ’nyt’ værk – ofte i høj kvalitet og populært, da ’almindelige’ brugere også 

formår at benytte de digitale værktøjer. (Lankshear & Knobel, 2007, side 8). I denne 

sammenhæng forholder Nyboe (2009) sig til mediekonvergensen for børn og unge i den 

digitaliserede kultur og skriver: ”I denne kultur opstræder børn og unge som deltagere, der 

ikke alene forbruger, men også genbruger indhold for at skabe nyt. Alt kan mixes, blandes 

sammen, og digitale udtryksformerer derfor altid under udvikling.” (Nyboe, 2009, side 187). 

Jeg må altså ud fra dette konkludere, at det er tilgængeligheden til at kunne anvende 

brugervenlige digitale værktøjer i Web 2.0, der spiller ind som et teknologisk aspekt af New 

literacies. 

Når det til gengæld omhandler ’New ethos stuff’, sætter Lankshear og Knobel (2007) fokus 

på den deltagende og samarbejdende del af New literacies. Hvor literacy førhen var mere 

’publiceret’, ’individuel’, ’forfatter-centreret’ og en del mere ’ekspert-domineret’, foregår new 

literacies nu langt hen af vejen som deltagende, samarbejdende og fordelt (Lankshear & 

12



Knobel, 2007, side 9). I denne sammenhæng anvender Lankshear og Knobel er model 

omhandlende mindsets (Lankshear & Knobel, 2007, side 11), som jeg dog ikke har påtænkt 

mig at benytte her, da en grundig gennemgang og forklaring a modellen ville være påkrævet. 

Jeg bliver nødt til at tænke på både pladsen og det konkrete emne for denne opgave. Derfor 

vil jeg i stedet komme med min egen formulering på, hvordan ’new ethos stuff’ hører ind 

under new literacies. Det gør sig klart at mange grænser inden for online literacies bliver 

mere udviskede. Remixed indhold, samt mulighederne for at samarbejde omkring det 

pågældende indhold, fx i forhold til diskussion, beta-reading og feedback er med til at folk 

rækker ud igennem den social networking, hvor social deltagelse ikke har nogen grænser, at 

folk støtter sig op af hinandens ekspertise og hvor samarbejde på tværs af sociale sfærer bliver 

sat som noget af det første. (Udarbejdet fra Lanksher & Knobel, 2007, s. 10-14) 

Participatory Culture 

I forrige afsnit blev der taget udgangspunkt i en diskussion omkring Lankshear & Knobels 

(2007) definition af literacy og new literacies. Dette blev gjort ud fra formodningen om at fan 

fiction er en del af Web 2.0 og derfor er et typisk eksempel på en new literacy. De nye digitale 

literacies forholder sig bl.a til, at nye former for literacies er gjort mulige i de udviklede 

digitale medier, som langt hen af vejen er let tilgængelige og let anvendelige, og hvor 

deltagelsen og interaktionen mellem brugere spiller en primær rolle. Det deltagende og 

samarbejdende element er værd at studere nærmere, når det kommer til fanfiction. I dette 

anser jeg Henry Jenkins forskning, som brugbart materiale. Mere konkret, så har Henry 

Jenkins et. al i den videnskabelige artikel ”Confronting the challenges of participatory 

culture: Media Education in the 21 st century” fra 2006 sat fokus på den specifikke del af new 

literacies, der omhandler det samarbejdende og deltagende aspekt – set ud fra et 

læringssammenhæng. 

Dette afsnit vil tage afsæt i Jenkins et al. (2006) undersøgelse og diskussion af 

participatory culture, som han definerer ud fra følgende punkter: 

1. With relatively low barriers to artistic expression and civic engagement. 

2. With strong support for creating and sharing one’s creation with others. 

3. With some type of informal mentorship whereby what is known be the most experienced is 

passed along to novices. 

4. Where members believe their contributions matter. 

5. Where members feel some degree of social connection with one another (at the least they 

care what other people think about what they have created (Jenkins et al., 2006, side 7) 

13



Disse punkter forholder sig til de deltagende egenskaber og læring, der foregår i de nye 

digitale literacies, Lankshear & Knobel (2007) kom ind på. Participatory culture kan altså 

sættes i kontrast til forbrugerkulturen, i og med at tilgangen til literacy skiftes fra at være ud 

fra den individuelle (for)bruger og til at være på brugere involveret i fællesskaber (Jenkins, 

2006; Nyboe, 2009; Lankshear & Knobel 2007) 

Det første punkt i Jenkins (2006) definition af participatory culture kan oversat betyde, at 

barriererne for kunstnerisk udfoldelse og medborgerligt engagement er forholdsvis lave Dette 

kan relateres til Lanskear og Knobels (2007) argument omkring tilgængeligheden til de 

digitale medier –de fleste folk har adgang til, og kan uden speciel megen erfaring inden for 

digitale medier, selv skabe nyt indhold på tværs af medier. Altså en form for 

mediekonvergens. Davies og Merchant (2009) kommenterer i denne sammenhæng 

brugervenligheden ved Web 2.0 og forholder sig til nettet som værende ’the read-write web’. 

Altså en formodning om, at internettet ikke længere kun ses som et sted man lagrer og har 

tilgang til information, men i stedet fungerer som et interaktivt miljø, hvor man debatterer, 

reagerer på andres ideer og information og tilføjer egen viden. (Davies & Merchant, 2009, 

side 3). 

I og med, at samarbejde, interaktion og deltagelse mellem brugere er blevet et af de 

grundlæggende aspekter inden for den online kultur, så giver dette tanke for at bruge denne 

participatory culture blandt børn og unge i en lærende sammenhæng. Dette er ud fra 

formodningen om, at børn opnår ny viden og udvikler digitale dannelseskompetencer man kan 

benytte senere hen i livet. Jenkins (2006) argumenterer i forlængelse af dette for, at den 

samarbejdende kultur skal i fokus for børn og unge, da de uformelle læringprocesser kan 

supplere de formelle. Han skriver:”Our goals should be to encourage youth to develop the 

skills, knowledge, ethical frameworks and self-confidence needed to be full participants in 

contemporary culture” (Jenkins, 2006, side 8). Han indikerer altså, at med fokus på læring, så 

bør og kan børn og unge hjælpes til at videreudvikle deres færdigheder og viden inden for de 

nye digitale literacies, som de allerede er en del af gennem deres anvendelse af digitale 

medier. 

Den form for læring, der finder sted i participatory culture, kan sammenholdes med ideen om 

at der foregår uformel læring. Dette kan diskuteres ud fra begrebet affinity spaces. 

Affinity Spaces 

Affinity spaces er et af de punkter Jenkins (2006) tager op til debat, når det gælder 

participatory culture i relation til læring. Han får sin inspiration fra forskeren James Paul Gee 

(2004), der kalder de uformelle læringskulturer i paricipatory culture for affinity spaces. Han 

funderer over hvorfor folk lærer mere, deltager mere aktivt, samt engagerer og fordyber sig 

langt mere i populærkultur, end de gør ved formel læring ud fra tekstbøger i skolen. Affinity 

spaces giver god mulighed for læring, mener han, da medlemmerne i communities ved at dele 

fælles interesse og motivationen for at dyrke denne, er med til at bryde grænserne mellem 

alder, klasse, race, køn og formel læring. Folk kan desuden deltage på flere måder alt efter 

14



færdigheder og interesse. Derudover er de afhængige af peer-til-peer læring, hvorved 

deltagere er motiveret til at opnå ny viden og videreudvikle eksisterende færdigheder, 

samtidig med at ingen-og alle er eksperter, i og med man kan støtte sig op af hinandens 

ekspertise. (Jenkins et al., 2006, side 9; Refereret fra Gee, 2004). Altså foregår der flere 

uformelle læringsprocesser i disse ’ligheds-rum’. 

Jenkins et al.(2006) fastholder, at affinity spaces adskiller sig fra formelle læringsinstitutioner 

på flere forskellige måder. Den uformelle læring i populærkulturen anses fx som både 

eksperimentel og innovativ, bevægelig og mobil i forhold til interesser. (Jenkins et al., 2006, 

side 9) Han pointerer, at det er muligt at kombinere de uformelle og formelle læringsprocesser 

i en skolesammenhæng, hvor det normalt er underviseren, mere konkretiseret ’den voksne’, 

der lærer børn. Når man sammenligner dette med affinity spaces og uformelle læringskulturer 

for børn i online communities, kan man se at der er sket en udvikling i mediepædagogikken: 

Hvor det førhen var de voksne, der lærte børn, er det nu børn, der lærer børn. Børn og unge 

anses ofte som værende ’ligeværdige’, når det gælder uformel videndeling i affinity spaces. 

Burke (2009) er en af dem, der argumenterer for potentialet ved participatory culture i en 

skolesammenhæng, Hun pointerer, at børn og unge opnår sofistikerede færdigheder og viden 

gennem de sociale networks de benytter sig af i fritiden, altså i de uformelle læringsmiljøer, 

og at disse uformelle læringskompetencer langt overgår det der behøves i skolerne (Burke & 

Hammet, 2009) Men er participatory culture kun positiv, hvis det ses med henblik på at blive 

kombineret med de formelle læringsinstitutioner? 

Jenkins et al. (2006) forudser, at der kan opstå nogle sociale udfordringer man bør tage i 

betragtning, hvis man vil anvende participatory culture i en læringssammenhæng. Dette 

kommer til udtryk i hvad han referer til som følgende: participation gap, transparensproblem 

og etiske dilemmaer. 

Selvom de fleste børn og unge er opvokset med de digitale medier fra barnsben af, betyder det 

dog ikke at alle har samme adgang til digitale medier, fx i form af manglende 

hjemmecomputer. Altså kan der derved være en form for digital ’ulighed’ mht. deltagelse i 

teknologierne. Denne ulighed definerer Jenkins et al. (2006) som værende participation gap. 

Eftersom participatory culture understøtter dannelsen og brugen af online indhold, så bliver 

forventningerne til unge om at have den nødvendige teknologi og tilhørende ressourcer, samt 

adgangen til denne, større. (Alverman, 2009, side 15) Man må altså tænke nærmere over det 

skel, der vil være mellem mere eller mindre digitalt avancerede børn, hvis man ønsker at 

anvende participatory culture i formelle læringsinstitutioner. 

Transparensproblemet forholder sig tanken om, at selvom børn og unge konstant bliver bedre 

til at anvende digitale medier, så er de ikke nødvendigvis i stand til at bedømme indholdet. 

Altså hvorvidt indhold på nettet er autentisk eller falsk og om det er brugbart i en 

referencesammenhæng. Det er her nødvendigt at børn og unge kan være i stand til at vurdere 

indhold med et kritisk øje. 

15



De etiske dilemmaer når det gælder participatory culture forholder sig til, at når børn og unge 

deler indhold online, så er de ikke nødvendigvis i stand til at forudse og bedømme hvad der 

anses som ansvarligt at poste online. Manglende etiske normer kan ses i den kontekst, at når 

børn og unge skaber og deler indhold online, så er der ikke nogle konkrete retningslinjer at 

følge. Hvordan skal børn og unge så vide, hvad det er de kan poste omkring dem selv, venner 

eller temaer på sociale networks og andre communities? I denne sammenhæng bør det 

nævnes, at der findes moderators på en del online communities, fx benytter bloggen 

Livejournal sig af dette. Hertil kommenterer Jenkins (2006): ”Different online communities 

have their own norms about what information should remain within the group and what can 

be circulated more broadly.” (Jenkins, 2006, side 17) Dette forholder sig til tanken om, at 

etik og normer rent faktisk eksisterer online blandt børn, unge og fans imellem. Det kan dog 

så argumenteres om de er godt nok forberedt til at anvende disse etiske valg og hvis ikke, om 

de så er i stand til at forholde sig til umiddelbare konsekvenser af denne. Et mål kunne her 

være, at finde måder at hjælpe børn og unge til at kunne forholde sig refleksivt i forhold til de 

valg, de foretager – og med den viden og information de bidrager med online - som aktive 

deltagere i participatory culture. 

Hvis man tænker på participatory culture i relation til en formel uddannelsessammenhæng, så 

har uddannelsesinstitutioner måske endnu ikke opdaget det fulde potentiale ved at inddrage de 

nye digitale literacies, hvor børn unge og unge opnår uformelle kompetencer og færdigheder 

ved tilknytning til og interaktion i de sociale og digitale networks. Jenkins (2006) kommer 

med et bud på et muligt samarbejdsgrundlag mellem formelle og uformelle 

læringsinstitutioner, hvor den uformelle digitale dannelse kan supplere formel læring. Disse 

digitale dannelseskompenenter er løst oversat; leg, performance, simulation, appropiation, 

multi-tasking, distribueret kognition, kollektiv intelligens, vurdering af information, 

transmedia navigation, networking og social forståelse. (udarbejdet fra Jenkins, 2006, side 4 

og 22-55). Disse vil jeg dog ikke komme videre ind på i dette afsnit. Jeg må blot konstatere at 

det virker til, at de uformelle læringsprocesser, der foregår i participatory culture kan 

kombineres med formel læring i en undervisningssammenhæng, så længe man ved der er 

sociale udfordringer at forholde sig til. 

Formel og uformel læring 

Efter at have diskuteret begreberne New literacies og participatory culture med tanke på fan 

fiction, har jeg erfaret, at læring spiller en vigtig rolle, når det kommer til at skabe og dele 

indhold med andre online – om end i en uformel læringssammenhæng Det vil derfor være 

hensigtsmæssigt at kigge nærmere på den formelle og uformelle læring, for derved at kunne 

danne en videre analyse i opgaven. Dette vil gøres ved blandt andet at se på kontrasten 

imellem formel og uformel læring. 

16



I dette vil litteratur skrevet af Lotte Nyboe (2009), Rebecca W. Black (2008) og Henry 

Jenkins et al (2006) blive anvendt primære informationskilder. Nyboe (2009) kommer ind på 

både formel og uformel læring og mediebrug for børn og unge, hvilket jeg anser som brugbar 

i en forlængelse af en diskussion omkring Jenkins et al.s (2006) videnskabelige artikel 

vedrørende uformelle læringsmiljøer. Rebecca W. Black (2008) tages i brug, da hun 

undersøger fanfiction miljøer med udgangspunkt i affinity spaces.. Diskussionen omkring 

formel og uformel læring vil hele tiden foregå med henblik på fanfiction i en 

læringssammenhæng. 

Når man snakker om læring, går tanken ofte på ’det at lære noget’. Dette kan ses ud fra flere 

forskellige perspektiver, men der er nok mest brugt i pædagiske sammenhænge. Jeg vil dog 

forsøge at holde mig til det litterære perspektiv på læring. 

Synet på læring har udviklet sig gennem årene. Hvor man førhen talte en del om 

kvalifikationer ved læring, taler man nu i stedet om kompetence, som betegner kapaciteten til 

at udnytte lærte kvalifikationer på baggrund af personlig viden i forskellige situationer. 

(Nyboe, 2009, side 63). Det er vidt bekendt, at der eksisterer to former for læringsprocesser; 

den formelle og den uformelle. Flere er af den mening, at formel læring typisk henviser til den 

undervisning, der foregår i skolerne, mens uformel læring primært foregår i fritiden. (Nyboe, 

2009, Black 2008, Jenkins 2006). 

Man kan sige, at formel læring tager afsæt i fastsat indhold med fokus på at opfylde et 

decideret mål. Fx er der i de fleste læringsinstitutioner allerede fastsatte undervisningsplaner 

og tekster, som forholder sig til udvalgte digitale medier, hvorimod uformel medielæring er 

baseret ud fra umiddelbare behov og forholder sig til den digitale kulturs medier (Nyboe, 

2009, side 82). Undervisningsformen er ofte valgt af underviseren selv, men når undervisning 

er baseret ud fra fastsatte mål for læring, så kan det være svært at inkludere medielæring. Når 

dette er tilfældet bruger Jenkins bl.a. disse ord til at beskrive de formelle læringssystemer: 

’konservativ’, ’stillestående, ’relativt uændrede læringsinstitutioner” samt ’manglende 

bevægelighed’ (Jenkins et al., 2006, side 9). Langt hen af vejen handler formel læring altså 

om pligt og nødvendighed, mener Black, med regler og normer til følge, samt læreren i en 

autoritær rolle i forhold til regler i skolerne. (Black 2008) Ved formel læring kan eleverne 

desuden mere anses som værende publikum end aktive deltagere. Selvom de studerendes 

deltagelse i undervisning også er i fokus, er det dog slet ikke på højde med det der foregår i fx 

de uformelle læringsrum såsom sociale netværker i den digitale kultur. Gang på gang bliver 

der hverken afsat tid eller dialog fra elevernes side, og de har derfor langtfra mulighed for at 

komme med deres input og perspektiv, når det gælder viden baseret ud fra en tekstbog. I 

forlængelse af dette observerer Black: ”Specifically, students have few opportunities to 

contribute knowledge in meaningful ways that might actually shape the course and type of 

instruction offered” (Black, 2008, side 42). Et andet aspekt ved formel læring er, at 

’bedømmelse’ ofte finder sted. Hvis man relaterer dette til en skolesammenhæng, så er 

karakterer og vurdering fra underviserens side med til at forme formelle læringsprocesser. 

17



Det er ikke min hensigt at stille mig negativ overfor formel læring, men når det kommer til 

læringsprocessen ved de digitale literacies såsom fan fiction, kan man fornemme en ret 

tydelig kontrast mellem formel og uformel læring. 

Når det kommer til uformel læring forholder dette sig, som førnævnt, ofte til 

aktiviteter der foregår i fritiden. Uformel læring finder sted hele livet igennem, uanset om vi 

vil det eller ej. Det er en del af alle menneskers hverdag, som ofte opnås gennem lyst og 

motivation til at udfolde og udtrykke sig på forskellig vis, og ved deltage i forskellige typer af 

lærende og legende processer (Nyboe, 2009, side 70) Altså betyder dette, at uformel læring 

kan ses som en form for livslang læring. Black (2008) bruger dog i stedet betegnelsen selvlæring, 

med fokus på eget ansvar for læring ved deltagelse og interaktion med andre brugere i 

sociale networks, fx i fan communities. Motivationsfaktoren, leg og selv-læring kommer jeg 

lidt videre ind på senere hen i afsnittet. Først vil jeg dog forholde mig Jenkins et al. (2006) 

argumentation af affinity spaces, som uformelle læringsmiljøer, hvor han stiller formel og 

uformel læring op imod hinanden (rereferet fra Gee, 2004). Han kommenterer, at uformel 

læring ofte er ’eksperimentel’, ’innovativ’, ’kan videreudvikles efter nødvendighed’ og ’mobil 

i forhold til interesse’ (Jenkins et al. , 2006, side 9), hvilket stiller sig stærk op imod formelle 

læringsinstitutioner som nævnt førhen. 

I et tidligere afsnit blev den uformelle læring berørt i (Jenkins 2006 med reference til Gee, 

2004), hvor der især blev sat fokus på, at et fællesskabs delte interessere og motivationen for 

denne interesse er en altafgørende faktor, når det kommer til uformelle læringsmiljøer. (se. 

Affinity spaces) I dette blev der blandt andet argumenteret for, at folk kan deltage ud fra 

færdigheder og interesse, at ingen- og alle er eksperter, og at der foregår peer-til-peer læring, 

hvor man motiveres til at opnå ny viden og videreuvikle allerede eksisterende færdigheder 

ved at støtte sig og af hinandens viden. (Jenkins, 2006, side 9). Black (2008) forholder sig her 

til, at der er mange former for ekspertise og at der værdsættes flere former og versioner for 

viden. Derfor er ’ekspert’ og ’novice’ begreberne ret udflydende. (Black, 2008, side 39). 

Nogle eksempler på peer-til-peer læring kan være beta-reading og feedback. Ved at 

samarbejde og dele viden og ekspertise med hinanden, om det så er ved at komme med 

almindelig feedback, gennemtænkt konstruktiv kritik eller at man lader andre kigge på ens 

grammatik og sætningstrukturer, så er peer-til-peer læring ideelt, når det gælder uformelle 

læringsprocesser i sociale netværker. 

Hvor formel læring primært er det, der foregår på læringsinstitutioner, med fastsat 

undervisning og tekster, er den desuden autoritær i det aspekt, at læreren langt hen af vejen er 

den der fungerer som ’vejleder’, og som er med til at sørge for, at elever bevæger sig inden 

for de fastsatte rammer og normer. Derer uformel læring mere tilfældig og ustruktureret, da 

der ikke figurer deciderede autoritative folk. 

Uformel læring knytter sig i vid udstrækning til leg og legekultur. (Nyboe, 2009) Hun 

forholder sig til at legekulter på mange måder ses som en mediekultur nu til dags. Især for 

børn, understreger hun, anvendes digitale medier til at komme i leg (Nyboe, 2009, side73). 

18



Leg bruges, observerer Jenkins et al (2006): ”…as means of exploring and processing 

knowledge and of problem-solving…” (Jenkins et al., 2006, side 23). Altså kan børn kan opnå 

forskellige kompetence ved deltage i engageret leg. 

Som nævnt er motivationsfaktoren en vigtig faktor, når det kommer til uformel læring, også 

når det gælder fan-aktiviteter såsom fx at skrive fan fiction. Alle kender til det, at et specifikt 

emne i undervisningen ikke kan vedligeholde ens opmærksomhed, og at man ikke har 

hverken motivation eller interesse for at deltage. Kort sagt så giver interesse for noget, større 

interesse for selv-læring og deltagelse. Dette kan sættes sammen med ovenstående 

engagement i leg, hvor man dyrker en interesse ofte i forhold til lyst og entusiasme. Jenkins et 

al. kommenterer i denne sammenhæng skiftet fra leg til engagementet ved, hvor han antager 

at det er motivationen, der er den dedicerende faktor, når det kommer til at dedikere sig til 

noget. Han skriver; ”The individual is willing to go through the grind because there is a goal 

or purpose that matters to the person” (Jenkins et al., 2006, side 9) 

Når det kommer til motivationen ved at dele egne værker online, mener Alversen (2008) 

desuden også, at audience appeal og tid til uddybende diskussioner af en færdig tekst er nogle 

af de væsentligste medspillede faktorer. (Alversen, 2008, side 10) Altså, at man ved at have 

tilknytning til communities, hvor andre deler samme interesser og mål og værdsætter ens 

produkter, så har mere lyst til –og motivation for at dele sine værker. 

Der er uden tvivl flere faktorer, der spiller ind når man kigger på læring ud fra en formel eller 

uformel kontekst, men faktum er dog at læring, uanset type, kan ses som middel til at udvikle 

viden og kompetencer. 

Læringsaspektet ved fan fiction 

Efter at have diskuteret flere teorier med henblik på fan fiction, nærmere beskrevet new 

literacies, participatory culture og læringsprocesser ved uformel læring, vil dette blive 

anvendt i en videre analyse omkring læringsaspektet ved fanfiction for børn og unge i 

skolealderen Der er flere interessant emner, man kunne studere i denne sammenhæng, men for 

at ikke at sprede mig endnu mere ud, vil jeg forholde mig til problemstillingen og dennes 

underspørgsmål med fokus på hvordan læringsaspektet spiler ind i børn og unges produktion 

af fan fiction. 

De følgende afsnit vil forholde til problemstillingen om hvorfor læring er en del af børn og 

unges produktion af fanfiction. Til dette vil anvendt teori fra opgaven blive bearbejdet i en 

analysesammenhæng. For at kunne understøtte analysen og de anvendte teorier, vil jeg 

derudover gøre brug af mine egne teorier og konklusioner baseret ud fra egen viden og 

erfaring med fanfiction, både i form af hvad jeg vidste i forvejen og hvad jeg har lært i løbet 

af denne opgave. Ud over dette vil jeg inkludere kommentarer fra de interviews jeg foretog af 

nogle unge danske fanfiction forfattere. Disse omtales som følgende: Zuper_Zutang, 

19



Gunilla og Pernille, der alle er forholdsvis erfarne indenfor dansk fanfiction. De er alle tre 

imellem 13 og 17 år og bruges derfor under betegnelsen ’skolealderbørn’. Deres svar er 

vedlagt som bilag. 

For at diskutere fan fiction i en læringssammenhæng, må man først forholde sig til selve 

fænomenet fanfiction. I starten af opgaven forholdte jeg mig til fan fiction som værende en 

litterær genre, der tager udgangspunkt i et originalt værk, der tilhører en publiceret (betalt) 

forfatter. Selvom fanfiction måske ikke er et originalt værk, betyder dette ikke nødvendigvis 

at fanfiction ikke kan være på samme litterære højde som original fiktion. Distinktionen 

mellem holdningen til professionel publiceret fiktion og amatørskrivning som fan fiction 

forholder sig primært til copyright, da fan fiction ikke er skrevet med henblik på profit 

eftersom dette ville bryde ophavsretten (Kreiner, 2006, side 8) Fanfiction foregår primært 

online mellem i de såkaldte fandoms. Digitale rum hvotil folk har en tilknyttning, og hvor de 

’mødes’ med henblik på at diskutere meninger og holdninger, dele skabt indhold og 

kommentere på dette, hvilket bl.a. sker i form af fanfiction. Altså er det et socialt online 

netværk, hvor folk kan mødes med andre, der deler samme interesse for et kanonisk univers. 

Fan fiction som literacy 

For at se fanfiction i et læringsperspektiv forholdte jeg mig i afsnittet ’New 

Literacies’ bl.a til det digitale aspekt ved denne, da fanfiction nu til dags primært deles på 

online fan fiction arkiver. Jeg har en hypotese om, at fan fiction hører ind under new 

literacies. Dette forholder sig til Lankshear & Knobels (2007) argumentation for at new 

literacies skal ses ud fra et sociokulturelt perspektiv med henblik på en ny tilgang til literacy 

ud fra de digitale medier og netværker, der er gjort mulige ved i kølvandet på Web 2.0. 

Ved at forholde sig til new literacies bestående af både ’new technical stuff’ og ’new ethos 

stuff’ kan man ud fra dette diskutere om ikke den lette tilgængelighed og anvendelighed af de 

teknologiske egenskaber i Web 2.0, der er medvirkende til at fan fiction er et typisk eksempel 

på en sådan literacy. I teorien kan alle, hvis de ønsker det, skrive en historie med 

udgangspunkt i et originalt værk, poste den online og derved dele den med andre i løbet af 

meget kort tid. Det kræver ikke speciel megen teknisk viden eller kunnen. Ved at benytte et 

allerede eksisterende værk, kan man kombinere, editere, revidere og remixe værker på tværs 

af medierne, kan børn og unge nemt fremkomme med ’nyt indhold’. Her påpeger Alversen: 

”Young people are tirelessly editing and remixing multimodal content they find online to 

share with others, using new tools to show and tell” (Alversen, 2008, side 10) I dette er 

fanfiction en digital literacy 

At de nye literacies er mere samarbejende, deltagende og langt mindre ekspertdominerede end 

traditionelle literacies kan ligeledes relateres til fanfiction, idet fanfiction af ’amatører’ med 

henblik på at blive delt med og læst af andre med samme interesse for et eller andet kanonisk 

univers. Som Nowak skriver:“Fan fiction isn’t simply a pastime or a hobby. It is another way 

of thinking about art, and being such, it is another way of thinking about literacy.” (Nowak, 

side 13) 

20



Læring i fan fiction 

Da jeg i sin tid seriøst begyndte at overveje emnet om læringsaspektet ved fan fiction og børn 

og unge, havde jeg en formodning om, der foregår læring når børn skriver og læser fanfiction. 

Jeg var dog ikke bevidst om hvilke og hvordan dette foregik. Efter at have studeret Jenkins et 

al. (2006) videnskabelige artikel omhandlende participatory culture og medieundervisning 

var jeg dog ikke i tvivl om, at dette hørte ind under en diskussion omkring fanfiction, da der 

fokuseres på det deltagende og samarbejdende aspekt ved new literacies, hvori fanfiction 

hører ind under. En kontrast imellem formelle og uformelle læringskulturer er blevet 

diskuteret i teoriafsnittet, men jeg vil dog også komme lidt ind på den her, da man ved hjælp 

af dette kan undersøge hvilket læringsmiljø fanfiction er en del af. 

Participatory culture kan ses som en kultur, hvor folk ikke kun er forbrugere, 

men også er brugere, der skaber og bidrager med indhold. Når det kommer til udviklingen 

inden for computere og internet, kan den digitale deling af produkter også beskrives som Web 

2.0. Om ikke andet, så hører tanken om at skrive historier og poste dem online ind under det, 

at skabe og bidrage med indhold. Dette kan man sammensætte med Jenkins (2006) definition 

af participatory culture, som en form for uformelt læringsmiljø. Hvis jeg ser på fan fiction 

som en af de nye digitale literacies i Web 2.0, hvor folk skaber og deler indhold må hinanden, 

må jeg altså forholde mig til, at det er uformel læring, der foregår når børn og unge producerer 

fanfiction. Så ja, børn og unge lærer når de skriver og læser fanfiction – det foregår bare i 

uformelle læringsrum. 

Gennem min bearbejdede teori (Lankshear & Knobel 2007; Jenkins 2006; Black 2008; Nyboe 

2009; Gee 2004) har jeg erfaret at uformel læring foregår hele livet igennem og ofte forholder 

sig til lyst, motivation, leg, deltagelse, samt det at eksperimentere og udtrykke sig alt efter 

færdigheder og interesse. 

Alle disse aspekter mener jeg er værd at tænke på når det kommer til børns produktion af 

fanfiction. Jenkins skrev at uformelle læringsmiljøer, her med betegnelsen affinity spaces, har 

en del byde på, når det kommer til læring (Jenkins, 2006, side 9) Hvordan de har det, er så 

spørgsmålet. Jeg vil blandt andet forholde mig til affinity spaces for at diskutere hvad børn og 

unge lærer ved og af at skrive fan fiction, og deri også hvorfor de skriver, da jeg tror dette kan 

have en sammenhængende effekt. Umiddelbart kunne jeg forestille mig, at læring i fan fiction 

foregår ved, at børn og unge kan (videre) udvikle læse- og skrive færdigheder, hvilket de kan 

gøre brug af andre steder. Fx i formelle læringsmiljøer såsom skolen. Dette er da også en 

faktor alle af mine interviewdeltagere forholder sig til, da jeg spurgte dem om, hvorvidt de 

kunne fornemme en udvikling inden for deres produktion af fan fiction gennem årene. I denne 

sammenhæng har jeg dog valgt at inddrage Zuper_zutang’s svar, da den har flere elementer, 

der forholder sig til (videre)udvikling af færdigheder: 

”Selvfølgelig fornemmer man en udvikling gennem 3 år. Og selv hvis man ikke føler den, må 

den være ret så tydelig, når man kigger på sine ældre værker. 

Desuden er jeg nok ekstra opmærksom på mine udviklinger, fordi jeg kender mange 

21



mennesker privat, der er blevet til noget, og når man spørger dem: "Hvordan får jeg success 

indenfor et hvilket som helst område?" svarer de allesammen: "Lær af de bedste!". Så det jeg 

har gjort er, jeg har taget kontakt til forfattere, jeg har fået betareaders, taget kurser, 

udfordret mig selv mange gange, og på den måde har jeg lært en helt masse, og jeg er altid 

meget omhyggelig med at indføre de ting jeg har lært i mine historier. Præcis på samme 

måde, som når jeg lærer basketball, og min coach fortæller mig hvordan jeg skal gøre ude på 

banen, jeg gør som han siger, og det virker.” 

”Lær af de bedste” sprang mig lige i hovedet, da jeg læste det. Når man tænker på 

Jenkins(2006) 3. punkt i det han definerer participatory culture ud fra: ”with some type of 

informal membership whereby what is known by the most experienced is passed along to 

novices” (Jenkins et al., 2006, side 7), kan man tydeligt se en sammenhæng mellem fanfiction 

og den form for deltagende kultur, de uformelle læringsrum er en del af. Fanfiction forfattere 

imellem deler ud af deres viden og ekspertise, hvor man lærer af, og kan støtte sig op af andre 

indenfor fandoms – både på den ene eller den anden måde. Barriererne mellem eksperter og 

novicer er altså ret udviskede, når det kommer til forfattere i fan fiction miljøet (Black 2008, 

Jenkins 2006). Dette kan ses som en ideel peer-til-peer læringsmiljø, hvor børn og unge 

fungerer mere eller mindre som værende ’ligeværdige’ og hvor deltagerne er motiveret til at 

opnå ny viden, og (videre)udvikle kompetencer og færdigheder (Jenkins, 2006, side 9). 

Zuber_zutang angav et eksempel på sådan en form for peer-til-peer læring, hvor folk hjælper 

og støtter sig op af hinandens ekspertise, nemlig beta-reading. Gennem beta-reading kan man 

videreudvikle sin evner som forfatter, mener Black (2008) om det så forholder sig til 

grammatik, sætningsstrukturer eller plothuller. 

Når det kommer til at skrive og publicere fan fiction, kan man også se på det ud fra teknisk 

lærende synspunkt. Jeg har førhen nævnt tilgængeligheden ved Web 2.0 og børns deltagelse 

og engagement i de digitale meider allerede fra barnsben af. At børn og unge remixer 

produkter på tværs af medier er heller ikke noget nyt. Fx vil jeg mene, at fan art i form af 

enten tegniner eller manips (manipulerede og reviderede originale billeder) og fanvideor ofte 

kan baseres ud fra original fiktion eller fan fiction, hvilket henleder tanken hen på, at børn 

rent faktisk lærer at benytte donline værktøjer til at remixe indhold. Alversen understøtter 

denne teori omkring læring og kommenterer: ”Adolescentswho create visually and aurally 

narrated texts that rely on viewers and listerners’ imaginations for interpretation have had to 

teach themselves to use technically sophisticated authoring software” (Alversen, 2008, side 

12) Børn og unge lærer altså ofte sig selv at bruge disse digitale medier. Dog skal det nævnes, 

at jeg har på nettet observeret en del uofficielle guides, skrevet af fans, med henblik på at lære 

andre hvordan man remixer medier på tværs af hinanden. Dette kan relateres til den ændrede 

mediepædagogik, Jenkins et al(2006), hvor børn ikke længeres behøves at blive lært af 

voksne, men i stedet lærer af hinanden. 

Det sociale aspekt er også en form for uformel læring, når det kommer til det med at dele fan 

fiction med andre. Ikke fordi man ikke lærer at begå sig i formelle læringsinstitutioner såsom 

skoler, men når det kommer til de digitale rum, kan der være andre regler og normer der er 

22



gældende – ofte afhængende af hvilke communities man befinder sig i. Jenkins et al. (2006) 

forholdte sig bl.a. også til den sociale tilknytning brugere føler de har med hverandre i 

participatory culture. (Jenkins et al. 2006, side 7) Hvordan disse normer, regler og sociale 

tilknytning til hverandre kommer til kende i fanfiction miljøet, er så spørgsmålet. Jeg vil give 

et eksempel på dette ved at forholde det til feedback. Hvad er social accepteret blandt fans at 

skrive, når de giver kommentar til en historie. Der lader til at være en implicit enighed om, at 

hvis man kommenterer en anden forfatters værk, så forholder man sig primært positiv og 

opmuntrende i kommentaren. (Kreiner, 2006, side 17). Altså er der blandt fans både 

indforståede regler og normer om hvordan man forholder sig til fanfiction. Derfor kan det 

tænkes, at børn og unge, ved at begå sig i mange former for digitale sfærer, kan lære at 

forholde til andre miljøer, og derved lære at benytte de indforståede regler og normer der er 

socialt accepteret brugere imellem. 

Hvis man tænker på fanfiction, som en skrevet historie inspireret ud fra en anden forfatters 

værk, kan man i denne sammenhæng tænke på hvorfor børn og unge ikke skriver en original 

historie, i stedet for at ’låne’ andres værker og fiktive personer, remixe indholdet til noget 

’nyt’ og derefter dele den med andre. Jeg fremkom tidligere med teori på, at motivationen en 

stor del af læreprocessen i de uformelle læringskulturer, hvilket fanfiction communities hører 

ind under. Motivationen spiller også ind, når det kommer til det med at læse, skrive og poste 

fan fiction online. I motivation vil jeg dog mene at lyst/engagement er inkluderet. 

Eftersom fan fiction for det meste foregår i fandoms, foregår det derved primært i digitale 

rum, hvor fans kan dele indhold, kommentere andres og diskutere med andre ’ligesindede’ – 

altså folk, der deler den samme interesse for og forkærlighed til et eller flere fiktive universer. 

Er det monstro er vildt gæt, hvis man siger, at forkærligheden til et originalt univers er det der 

ligger bag om motivationen til at dele skrevne værker i universet med andre? Den uformelle 

læreproces kan i fan fictionsammenhæng både forholdes til børn og unges engagement og 

dedikation til et fiktivt univers, men også til historiernes læsere, der fx ved positiv feedback er 

med til at motivere folk til at skrive mere. Negativ eller ingen feedback kan dog have en 

modvirkende effekt, mener jeg. Dette kommer Gunilla da også kom lidt på i et spørgsmål 

omkring læserkommentarer. Hun er med i en gruppe, der har foretaget undersøgelser og 

efterfølgende konkluderet at der er mange på Diagon-alley.dk, der udgiver fanfiction, men 

ikke får kommentarer fra læsere. Dette synes gruppen ’er synd’ og de er derfor som gruppe 

påbegyndt en feedbackprocess. Her er endnu et eksempel hvor brugersamarbejdet og 

deltagerkulturen kommer til rette. Mht. ’synd’ i Gunilla’s kommentar vil jeg inddrage en egen 

observation; Jeg har ofte observeret at del forfattere, der er holdt op med at skrive fanfiction, 

da de ikke får nogen form for feedback. De ender måske med ikke at have tiltro til deres evner 

som forfattere, når de ser at de ser at lige deres fics ikke lader til at have læsere. De bliver 

altså ikke motiveret til at (videre)udvikle deres kompetencer og færdigheder. 

En anden potentiel form for uformel læringsprocess når det gælder fan fiction, 

der støtter sig op af originale værker eller shows, kommer Jenkins et al. (2006) ligeledes ind 

på. Nemlig det med at være kreativ. Her pointerer Pernille: ”Nogle gange er det også en 

lettelse, at man ikke selv behøver opfinde nogle personer og alle deres karaktertræk, men de 

23



faktisk allerede er der.” Hun forholder sig altså til det faktum, at der er en original tekst at 

tage udgangspunkt i. I og med at man ikke behøver at tænke nærmere over, at der er fiktive 

personer med allerede eksisterende karaktertræk, kan man måske i stedet bruge mere tid på at 

fokusere på andre aspekter i historien. Dette kan fx være at gøre mere ud af grammatikken 

eller plottet. I forhold til dette skriver Jenkins;”For beginning creators, appropriation 

provides a scaffolding, allowing them to focus on some dimensions of cultural production and 

rely on existing materials to sustain others” (Jenkins, 2006, side 33). Alt I alt, så kan det, at 

man kan støtte sig op af et originalt univers anses som en medvirkende part af den 

læringsproces, der foregår når man skriver fan fiction. Forfatterne har til dels en form for 

frihed til at koncentrere sig om at udbygge plottet og figurerne i stedet selv at skulle bygge et 

univers helt op fra grunden. 

Konklusion 

Jeg har i denne opgave forsøgt at forholde mig til min problemstilling omkring 

læringsaspektet ved børn og unges produktion af fan fiction. Ved at benytte mig af teoretiske 

kilder og egen viden om og erfaring med fan fiction formåede jeg at give en præsentation af 

fan fiction som genre. Ud fra dette konkluderede jeg, at fan fiction har mange brugbare 

definitioner, men den generelle idé går ud på, at det er fiktion skrevet af fans med 

udgangspunkt i et originalt værk med en anden forfatter. Disse tekstproduktioner deles online 

med henblik på læsere, der deler samme interesse for et fiktivt univers som forfatteren selv. 

I forhold til dette er fanfiction en typisk eksempel på en new literacy, hvilket både forholder 

sig til den teknologiske udvikling inden for tilgængelige og brugervenlige digitale medier, og 

til det deltagende og samarbejdende element mellem brugere de digitale medier er med til at 

fremme. Participatory culture hører herindunder med tanke på at tilgangen til literacy 

udskiftes fra at fokusere på den individuelle (for)bruger nu forholder sig til brugeres 

involvering og kommunikation i fællesskaber. Man er nu ikke kun forbruger af indhold, men 

nu også deltagende bruger, der er med til at producere og remixe indhold med henblik på at 

dele det med andre ’ligesindede’. Dette kan ses som uformelle læringsmiljøer, for hvilket 

produktion af fanfiction er en del af. Man opnår ved uformel læring kompetencer og 

færdigheder man kan benytte senere hen i livet. Dette er fanfiction en part af. 

Jeg har gennem min opgave forsøge at forholde mig til problemstillingen om, at hvordan 

læringsaspektet er en del af fanfiction når det kommer til børn og unge i skolealderen. Dette 

gjorde jeg ved benytte anvendt teori omhandlende new literacies, participatory culture og 

formelle og uformelle læringsrum. Hvis man forholder Jenkins definition af participatory 

culture og affinity spaces som uformelle læringsrum, så kan fanfiction ses som værende 

uformel læring, der foregår i et online fælleskab med andre ligesindede. 

24



Men hvad kan børn så lære ved at skrive og læse fanfiction? Et aspekt gælder benyttelsen af 

digitale værktøjer, hvor børn lærer (sig selv) at bruge de remixe og skabe indhold på tværs af 

medierne. 

De kan lære at støtte sig op af hinandens ekspertise og færdigheder, der kan være med til at 

udvikle deres evner som forfattere. De kan lære at udtrykke sig kreativt i skreven form, hvor 

de ved at kunne støtte sig op af et originalt univers, kan fokusere på andre aspekter end lige 

det at skulle skabe et univers fra bunden. De kan også lære at begå sig i forskellige sociale 

miljøer, hvor regler og normer er indforståede blandt de tilknyttede deltagere. De lærer af lyst 

og af interesse. De lærer glæden ved at dele interessen for et fiktivt univers med andre, og de 

lærer at motivere andre til at blive ved med at læse og skrive fanfiction. 

Jeg kunne blive ved med at komme med eksempler på hvordan læringsaspektet 

er en del fanfiction for børn og unge kan lære. Det vil jeg ikke gøre. I stedet vil jeg 

konkludere, at ja, læring er en del af fanfiction og at børn og unge kan (videre)udvikle 

færdigheder og kompetencer de kan bruge i fremtidige og andre situationer. Eventuelt også i 

formelle læringsinstitutioner såsom skoler og biblioteker. 

Hvis jeg skal reflektere over opgavens emne og opgaveforløbet, bliver jeg nødt til at give mig 

selv en del kritik. Mit emne er simpelthen været for bredt, hvilket har resulteret i anvendelse 

af forskellige teorier, der har været svære at sætte sammen, så de passede til min tilgang til 

emnet. Jeg har ikke været forberedt på, hvor fagspecifikt jeg skulle forholde mig, for at kunne 

kombinere både læring, skolealdersbørn og fanfiction. Dette kan også afspejles ud fra mine 

knapt så fagspecifikke mailinterviews, som blev foretaget tidligt i undersøgelsen. Jeg synes 

dog stadig at jeg fik nogle enkelte brugbare svar jeg kunne sammensætte med min analyse. 

Selvom det er uundgåeligt at opgaver ændrer sig drastisk gennem deres forløb, så havde jeg 

ikke regnet med, at en tilgang til fanfiction set i en læringssammenhæng for børn og unge, 

kunne få mig spredt så bredt ud med hensyn til anvendt teori i en analyse. Jeg synes dog 

alligel jeg formåede at forholde mig nogenlunde op af problemstillingen. Jeg fik dog desværre 

ikke alt for ofte mulighed for, at gøre brug af min egen erfaring i fanfictionmiljøet. Dette 

havde jeg ellers troet opgaven vil benytte sig en del af. 

Ud over dette , synes jeg dog at opgavens forløb og emnet har være ganske interessant, og jeg 

er stadig af den mening at der bør være mere fokus på læring ved fanfiction for skolebørn. Jeg 

vil afslutte denne afhandling med et citat fra Black (2008), hvor hun forholder sig til 

potentialet ved studere fanfiction for skolebørns sammenhæng: 

”What I am suggesting, though, is that many aspects of anime, manga and fan fiction have the 

potential to expand our understandings of how new generations of school-age fans make use 

and make sense of new media and ICT’s across shifting linguistic, cultural, and semeotic 

contexts” (Black, 2008, side 604) 

25



Litteraturliste 

Alverman, D. E. (September 2008) “Why bother theorizing Adolescent’s online literacies for 

Classroom practice” I: Journal of Adolescent and Adult literacy, 52(1), s. 8-19 

Black, R.W. (2008) “Adolescents and Online Fan fiction”. London: Peter Lang 

Bogen i et nyt medielandskab (2007) Biblioteksstyrelsen 

Bode, Dana C. (2008) “Symposium. And now a word from the amateurs”. I: Transformative 

work and Cultures, 1 – lokaliseret d. 20/4-2010 på 

(http://journal.transformativeworks.org/index.php/twc/article/view/51/53) 

Burke, A. & Hammet, R.F ”Assessing new literacies: Perspectives from the classroom”. New 

York: Peter Lang¨ 

Chilling Effects (u.å) Copyright. Lokaliseret d. 15/4 på 

(http://www.chillingeffects.org/fanfic/) – senest tjekket d. 17/5-2010 

Davies, J. & Merchant, D. (2009)”Web 2.0 for schools. Learning and social participation” 

New York, Peter Lang 

Diagon-alley hjemmeside (u.å) (www.diagon-alley.dk) – senest tjekket d. 19/5-2010 

Gee, J.P. (2004) “Situated Language and Learning: A Critique of Traditional Schooling”. 

New York: Routledge 

Hellekson, K. & Busse, K. (2006) “Fan fiction and fan communities in the age of the 

internet”, Mcfarland & Co. 

Høyrup, H. (2009): “Digitale dagsordener. Et essay om børnelitteraturen i et “New 

Literacy”-perspektiv”, I Nedslag i børnelitteraturforskningen, 10 

Jenkins, Henry (1992) “Textual Poachers. Television Fans & Participatory Culture”, 

Routledge 

Jenkins, H. et al. (2006) ”Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media 

Education for the 21 st Century”, The MacArthur Foundations’s Digital Learning Program 

Kreiner, C. (2006) “Harry Potter Fan Fiction on the Internet from a literary perspective” 

Københavns Universitet, Det humanistiske fakultet. 

Lankshear, C. & Knobel, M. (2007) ”Sampling ’the New’ in New Literacies”, I: A New 

Literacies Sampler. New York: Peter Lang, s. 1-24 

Nowak, J. (2009) “Research Paper: Fanfiction, learning and the library”, 15 sider. 

Lokaliseret d. 12/5-10 på: http://classes.tametheweb.com/jeffnowak/files/2009/04/researchpaper.pdf 

26



Nyboe, L. (2009) “Digital Dannelse: Børn og unges medieforbrug og –læring inden og uden 

for institutionerne”, Frydenlund 

Rice, Anne (14. februar, 2009) ”Anne’s Message to fans” Lokaliseret d. 5/5 på 

http://www.annerice.com/ReaderInteraction-MessagesToFans.html 

Young, C. ( februar 2007) “The fan fiction phenomena. What Faust, Hamlet and Xena the 

warrior princess have in common” I: Reason magazine Lokaliseret d. 20/4 på 

http://reason.com/archives/2007/01/30/the-fan-fiction-phenomena 

Wikipedia – the free encyclopedia. (u.å) Fanfiction. Lokaliseret d 15/4-10 på 

http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page – senest tjekket d. 20/5-2010 

27



Bilag 1: Zuper_zutang 

Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? (+alder?! Via denne hjemmeside. 

Da jeg var 11 år fandt jeg herind ved et tilfælde, mest fordi jeg er Harry Potter-fan. 

Først brugte jeg mest forummet, men så udforskede jeg lidt de andre dele af hjemmesiden, og 

fandt frem til fanfiction-sektionen. 

På den måde kom jeg ind i universet, og der gik ikke længe før jeg selv gik i gang med min 

første, dog ret så primitive, fan fiction. 

Hvad var din reaktion på fan fiction?!: Jeg elskede det, lige fra starten. Jeg havde på det 

tidspunkt, hvor jeg opdagede det, i flere år gerne ville være forfatter, men jeg var for lille og 

utålmodig på det tidspunkt, til at skabe mit eget univers, så det at kunne stjæle en andens 

univers, og udgive sine historier ganske lovligt alligevel var en Gud's gave. 

Jeg kan selvfølgelig se, at du skriver inden for Harry Potter fandom, men skriver du 

også for andre fandoms (evt. link? Jeg skriver også ffs indenfor CHERUB-serien af 

Robert Muchamore. Jeg har ikke udgivet noget endnu, bortset fra mit Harry Potter x 

CHERUB cross-over, som du kan finde på min profil under navnet "CHERUB". Men der er 

mange universer jeg er betaget af, og jeg er en kreativ dreng, så med tiden er jeg sikker på, jeg 

nok skal få skrevet over flere universer end blot de to. 

Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk? Indtil 

videre har jeg kun skrevet på dansk. Men jeg er meget fascineret af stort set alle sprog, og 

foruden de sprog, man lærer i folkeskolen (dansk, engelsk og tysk) har jeg også lært mig selv 

fransk, spansk, japansk og er i gang med at forsøge at lære italiensk og arabisk, og der er en 

masse andre sprog jeg også gerne ville lære. Under disse selvstudieforløb har jeg nogle gange 

skrevet fanfiction på andre sprog, for at udfordre mig selv, men jeg har aldrig gemt eller 

udgivet det jeg har skrevet. Så det korte af det lange må være: Jeg har skrevet lidt, udgivet 

intet, men der skal nok komme noget med tidens løb 

Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du? Jeg skrev min første 

fanfiction, Den Sidste Troldmand, i 2007, da jeg var 11, tror jeg... for jeg tegnede også nogle 

Dragon Ball fanfictions, eller hvad det hedder, når det er tegneserier man laver. Og hvis ikke, 

skulle der jo også skrives manuskripter til disse, såeh.. Egentlig har jeg lidt skrevet fanfiction 

siden 2006, men min første seriøse fanfiction blev påbegyndt i 2007 (og er i øvrigt aldrig 

blevet afsluttet). 

Hvad tiltaler dig ved fanfiction? For det første er det dejligt, at man ikke ALTID skal tænke 

på at skabe sit eget univers. Derfor, når jeg er doven, skriver jeg altid enten realistiske 

historier, der foregår i vores verden, eller fanfictions. 

For det andet elsker jeg at bruge tankerne, og jeg skriver tit "hvad nu hvis..."-fanfictions. 

F.eks., hvad nu hvis Snape ikke dræbte Dumbledore? Hvad nu hvis Harry og Hermione fandt 

28



sammen i stedet for Ron og Hermione? Hvad nu hvis Harry var blevet sendt på børnehjem, 

fordi Dursley-familien ikke gad have ham? Og så videre. 

Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online? Det var ikke rigtig noget, 

jeg tænkte over. Jeg var ny forfatter, og jeg skrev mit første kapitel på, hvad, en times tid... Så 

lagde jeg det bare ud uden egentlig rigtig at tænke over det. Egentlig tror jeg også, jeg husker, 

der var noget med, at jeg blev sur da jeg modtog min første kommentar med konstruktiv 

kritik. Haha, mange ting har ændret sig 

Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?! Hvordan? 

Selvfølgelig fornemmer man en udvikling gennem 3 år. Og selv hvis man ikke føler den, må 

den være ret så tydelig, når man kigger på sine ældre værker. 

Desuden er jeg nok ekstra opmærksom på mine udviklinger, fordi jeg kender mange 

mennesker privat, der er blevet til noget, og når man spørger dem: "Hvordan får jeg success 

indenfor et hvilket som helst område?" svarer de allesammen: "Lær af de bedste!". Så det jeg 

har gjort er, jeg har taget kontakt til forfattere, jeg har fået betareaders, taget kurser, udfordret 

mig selv mange gange, og på den måde har jeg lært en helt masse, og jeg er altid meget 

omhyggelig med at indføre de ting jeg har lært i mine historier. Præcis på samme måde, som 

når jeg lærer basketball, og min coach fortæller mig hvordan jeg skal gøre ude på banen, jeg 

gør som han siger, og det virker. 

Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. -Hvorfor? CHERUB-crossoveren. 

Fordi den er min første crossover, og fordi den er vellykket iflg. læserne, og jeg tror, den er 

blevet så god som den er, fordi jeg skriver om ting, der virkelig interreserer mig. 

Skriver du reviews/kommentarer til andre folks fanfiction?! (Jeg var selv en lurker i 

mange år, før jeg begyndte at kommentere andres Faktisk ikke så meget xD Det er bare ikke 

noget, jeg gør. Jeg læser andres historier, og hvis jeg så en dag møder dem siger jeg lige: 

"Hey, jeg har læst din historie, og jeg synes den er god/dårlig, fordi, blablabla", men af en 

eller anden grund gider jeg ikke kommenterer dem. 

Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. i skolen? På en måde, ja. Efter jeg er 

begyndt at skrive fanfiction er jeg begyndt at se på ellers kedelige dagligdagssituationer, som 

for eksempel matematiktimen, eller opvasken, og sige: "Hvordan kan jeg tage sådan en 

kedelig og ubrugelig situation og indføre den i en historie, så den bliver sjov?". 

Håber det hjalp lidt 

- Zuper 

29



Bilag 2: Gunilla 

Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? (+alder?!) 

Jeg var 13 år, da jeg læste min første fan fiction. Siden jeg har været lille, har jeg interesseret 

mig meget for Harry Potter, og det var de bøger, der fik mig til at indse, hvilken glæde bøger 

kan være. Aldrig havde jeg hørt om fan fiction, men en dag skrev jeg ”Harry Potter” på en 

søgemaskine for børn (kan ikke huske, hvad den hed, men er rimelig sikker på, at den ikke 

findes mere) og blev henvist til siden, der hed diagon-alley.dk, og jeg blev helt betaget af 

denne side. Både fordi man kunne skrive historier, og også på grund af det gode indtryk jeg 

fik af siden. 

Hvad var din reaktion på fan fiction?! 

Den første fan fiction jeg læste, fik jeg et positivt indtryk af. Den var sjov og spændende og 

mere forlangte jeg ikke. De fleste af de historier, jeg læste, var på den måde, og jeg blev rigtig 

glad for, at man overhovedet kunne skrive historier med sine yndlingspersoner fra bøger osv. 

Selvfølgelig var der til tider historier, hvor jeg blev frastødt, da detaljerne omkring sex eller 

vold var for malende, men der var jo sat en aldersgrænse på til 18, så det var jo min egen 

skyld, at jeg så læste den. 

Men alt i alt var jeg rigtig glad for disse historier. 

Jeg kan selvfølgelig se, at du skriver inden for Harry Potter fandom, men skriver du 

også for andre fandoms (evt. link?) 

Jeg er i gang med en historie om Buffy the Vampire Slayer, men den er ikke lagt ud endnu, da 

kapitel 1 ikke er færdig – jeg vil meget gerne sende dig et link, når den bliver lagt ud, hvis det 

er 

Ellers har jeg skrevet en meget kort – og meget dårlig – historie hvor jeg genbrugte nogle 

temaer og titlen fra filmen Den røde violin (http://dine-historier.dk/?p=story&id=125). 

Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk? 

Den førnævnte Buffy historie skriver jeg på engelsk, men ellers har jeg kun skrevet på dansk, 

da mit engelske ikke er så godt. Her på det sidste er jeg blevet bedre til det, og derfor skriver 

jeg Buffy historien på engelsk – både som en træning og også fordi jeg elsker det engelske 

sprog. På en måde synes jeg, at man kan udtrykke sig mere på engelsk, så hvis Buffy aldrig 

bliver til noget, vil jeg nok på et eller andet tidspunkt skrive noget andet på engelsk. 

Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du? 

Jeg var 13 år, da jeg skrev min første fan fiction. (http://diagonalley.dk/fanfiction/?show=story&sID=3366%E2%8C%A9=dan 

← den er ikke speciel god, 

men HP7 var lige udkommet, og jeg var blevet forelsket i Rose/Scorpius, så derfor ville jeg 

skrive en kærlighedshistorie om dem). Det link, du har fået, er til en historie, hvor der står, at 

den er ny, men det er, fordi jeg slettede den gamle, fordi før var de to historier hver for sig, og 

30



nu ville jeg samle dem, som du kan se. Intet af det sproglige er blevet ændret, så det er stadig 

på det niveau, hvor jeg var som 13-årig. 

Hvad tiltaler dig ved fanfiction? 

Som før nævnt er det, at man kan skrive sin egen historie om ens elskede personer fra bøger. 

Og friheden til at opfinde nye personer i universet. Man kan gøre, lige hvad man vil med 

universet og personerne – opfinde sit eget drama. Personerne, der måske var kærester i bogen, 

får en ny i ens egen historie, og man kan selv lave komedier og tragedier alt efter, hvad man 

vil. 

Nogle gange er det også en lettelse, at man ikke selv behøver opfinde nogle personer og alle 

deres karaktertræk, men de faktisk allerede er der. Man behøver ikke sidde og spekulere over, 

hvem skal være sød osv. når det er allerede er skrevet. Selvfølgelig hvis man selv laver sin 

historie med personerne, hvor de slet ikke passer er som i bøgerne, så skal man jo sidde og 

tænke over alle de ting. 

For lige at opsummere så er det friheden til at skrive, hvad man vil, om personer fra bøger og 

lettelsen ved ikke selv at tænke så meget 

Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online? 

Jeg har faktisk aldrig haft det skidt med det eller været nervøs over for kritik eller noget. 

Måske var det, fordi jeg var så ung, da jeg lagde noget ud, så det slet ikke gik op for mig, men 

jeg tror også, at det var på grund af den side, hvor jeg lagde tingene ud på. 

På diagon-alley – eller DA, som jeg nu vil kalde det – er brugerne venner med hinanden. Vi 

kender hinanden og kan fortælle kritik på en måde, så folk får lyst til at skrive videre og ikke 

bare bliver jordet fuldstændigt. På DA er vi faktisk næsten som en familie – vi deler vores 

glæder og sorger med hinanden. Vi kan grine og græde sammen, og når der opstår problemer 

mellem brugerne, så prøver vi at løse dem på en hyggelig måde, så alle føler, at de er blevet 

hørt og forstået. 

Derfor tror jeg, at det var meget rarere for mig, at lægge min første historie ud der, end måske 

så mange andre steder hvor jeg måske ikke har den samme opfattelse. 

Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?! Hvordan? 

Jeg kan ikke bare fornemme det, men jeg ved det. Jeg ved, at jeg har gjort et kæmpe 

fremskridt fra den dag, hvor jeg var 13 og skrev min første historie til nu, hvor jeg er 15 og 

har skrevet mange historier. 

For det første er jeg blevet meget bedre til kommaer og grammatik, da jeg virkelig har sat mig 

ind i det og lært alle de regler, der findes – eller i hvert fald de fleste af dem, tror jeg 

Så har jeg også fokuseret meget på brug af sproget, og hvordan man fanger sin læser. Skriv 

flere detaljer og få beskrivelser af omgivelserne med osv. Det er meget vigtigt, ellers er der 

bare dialog, dialog og atter dialog, og det fanger ikke altid en læser. Jeg er også begyndt nogle 

gange at bruge metaforer og ordbilleder samt en masse symbolik, så folk kan få lov til at 

tænke lidt over historien også. 

Og ellers har jeg forbedret mit ordforråd, da jeg er blevet ældre og har hørt, læst og forstået 

31



flere ord, end dengang jeg var 12. 

Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. -Hvorfor? 

Jeg er mest stolt over Just Susan (http://diagonalley.dk/fanfiction/?show=story&sID=2808%E2%8C%A9=dan), 

da hun var den første 

person, jeg selv opfandt i HP-universet, og hun er næsten mig. Jeg har skrevet om almindelige 

pigeproblemer i en magisk verden, men stadig så alle folk på en måde kunne genkende sig 

selv i hende og sige: ”Hey, sådan har jeg det også nogle gange!” Og derfor er jeg mest stolt 

over hende og min historie, fordi den får folk til at tænke på sig selv, og da den har en 

lykkelig slutning, får de håbet op for, at hvis de har det på samme måde som hende, så vil de 

også få en lykkelig slutning. 

Skriver du reviews/kommentarer til andre folks fanfiction?! (Jeg var selv en lurker i 

mange år, før jeg begyndte at kommentere andres) 

Jeg prøver altid at kommentere andres historier, når jeg læser dem, da jeg synes, at det er flot 

af dem, at de har mod til at lægge deres historier ud. På DA er jeg medlem af en gruppe, hvor 

vi er i gang med at kommentere en af alle folks historier, da vi har fundet ud af, at der er 

mange, der aldrig får en kommentar, selvom de lægger en historie ud, hvilket, vi synes, er 

synd. 

Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. i skolen? 

Det har ikke haft den store effekt, nej. Den udvikling, jeg har beskrevet før, også er kommet 

til syne i de stile, jeg skriver i skolen. 

Ellers er jeg også begyndt at skrive mine egne historier, da jeg håber lidt, at jeg en dag vil 

kunne blive forfatter – eller i hvert fald forfatter i min fritid. I historierne bruger jeg nogle 

gange de ideer, jeg skriver om i mine fan fictions, så det har vel en lille effekt, men ellers 

ikke. 

Mvh. 

Anne 

32



Bilag 3: Pernille 

* Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? * 

Jeg tror, jeg begyndte at læse Fanfictions, efter at Harry Potter og Halvblodsprinsen udkom på 

dansk, at dømme efter de første tråde jeg deltog i på Diagon-alley.dk 

Jeg var utrolig grebet af hele troldmandsverdenen dengang i 2006, så det var ofte, at jeg sad 

og læste om Harry Potter på nettet. 

DA var den første Fanfiction-side jeg fik øjnene op for, og jeg husker, at jeg ikke var bruger 

den første uge, jeg læste Fanfictions. Jeg kan også huske, at jeg sad klistret til skærmen flere 

timer i træk og sugede til mig. Jeg havde jo aldrig før set en hjemmeside hvorpå man skrev 

om noget, der allerede var skrevet, og jeg kan huske, at jeg allerede begyndte at forme mine 

egne historier inde i hovedet kort tid efter. 

Der gik også noget tid, hvor det kun var DA, der var kilden til skønlitterære tekster på nettet. 

Senere fandt jeg et link tik fanfiction.net, som er et meget større arkiv, hovedsagligt på 

engelsk, og siden har jeg skiftet mellem rigtig mange forskellige arkiver og forums. 

* Skriver du også for andre fandoms (evt. link?) * 

Jeg skriver hovedsagligt Harry Potter Fanfictions, men har skrevet et par enkelte sider for 

andre fandoms også. De er dog ikke publicerede, for de er langt fra færdiggjort, og det har 

altid været Harry Potter-universet der som fandom har trukket mest i mig. 

Og så skriver jeg selvfølgelig også mine egne historier, som ingen andre har rettighederne til. 

* Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk? * 

Jeg skriver ikke kun på dansk, nej. Jeg har eks. et one-shot på DA, skrevet på Engelsk, men 

dette er det eneste publicerede jeg har på engelsk. Det skyldes, at resten er skrevet for andre 

fandoms, som jeg også har nævnt før. Hver tekst fylder 1-2 sider og er ikke engang 

færdiggjorte noveller. Det kommer også an på, hvad man skriver om, om det lyder bedst på 

dansk eller engelsk. Svære og seksuelle temaer som sex og depression er for mig meget lettere 

at skrive på engelsk, fordi jeg kan tage afstand fra det. Og så er der rigtig mange ting der lyder 

dumt på begge sprog! 

* Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du? * 

Jeg skrev min første Fanfiction i sommeren/efteråret 2006, og da var jeg 13 år gammel. Jeg 

har skrevet tekster før dette også, men det var Fanfiction der rigtigt startede det for mig og fik 

mig til at se, at det at skrive virkelig er noget jeg brænder for, også den dag i dag. 

Historien er ikke længere på DA, men var det engang, for jeg slettede den engang i 2008 (eller 

deromkring), fordi den i mine øjne slet ikke var god nok til at repræsentere mig længere. Jeg 

var jo blevet meget bedre i løbet af de 2 år der var gået. 

* Hvad tiltaler dig ved fanfiction? * 

Det kan både være nemt, men også meget svært, at skrive Fanfictions. Jeg har generelt altid 

haft nemt ved det. Min største (og populæreste) Fanfiction til dato, Kronhjorten, var rigtig 

33



nem at skrive i starten. 

Jeg tror det skyldes, at skriver man ”videre” på noget der allerede eksisterer (som Harry 

Potter), får man en masse redskaber serveret på et sølvfad. Du får rammen og det hvide lærred 

og skal egentlig bare fylde det ud med de farver, der passer dig. Det kan ofte være rigtig nemt 

at tage en allerede eksisterende karakter, fordi denne allerede er halvt beskrevet så man bedre 

kan koncentrere sig om handling og plot, ikke om personen der er med. 

Men samtidig kan det også være rigtig svært. For mig er Lily Evans (som er hovedpersonen i 

”Kronhjorten”) en nem karakter. Både fordi hun er teenager, og derfor fuld af en masse 

følelser på én gang, men også fordi jeg i mange tilfælde kan sætte mig ind i hendes sted. 

Severus Snape på den anden side, eller Dumbledore, er rigtig svære karakterer, fordi de er 

lavet så pokkers dybe. Derfor er det rigtig svært at gøre dem ære i noget, man selv har skrevet. 

At være tro mod en karakter kræver jo også, at man kan skabe nye situationer uden at få 

ham/hende til at virke ude af karakter. 

* Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online? * 

Jeg har det godt med det. Jeg publicerer det, jeg kan stå inde for og har generelt den stilling til 

det, at vil man læse det, så gør man det. Jeg kan huske, at jeg i starten var meget OBS på, hvor 

mange kommentarer jeg fik for hvert kapitel, men jeg har senere fundet ud af, at det er lige 

meget, hvis man elsker det man har skrevet. 

Men jeg har jo også en masse tekster (og et par ufuldstændige Fanfictions) på min computer, 

som jeg ikke føler, er klar til at se dagens lys. Og at de heller aldrig bliver det, fordi jeg kan 

lide dem som de er, men godt ved, de ikke er ret gode. Det er nogle jeg har for mig selv, som 

jeg kan gå tilbage til, når jeg vil tænke tilbage på da jeg var yngre. 

* Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?! 

Hvordan? * 

Det kan jeg helt bestemt! For det første fordi jeg er blevet ældre og har gået i skole, hvilket 

har gjort at jeg har fået andre redskaber at arbejde med. Men også på grund af de 

kommentarer jeg har fået, de bøger jeg har læst, og de Fanfictions jeg har læst. 

Kommentarerne er en vigtig del af det at skrive fanfiction, også selvom man bør blive ved at 

skrive videre, selvom man ikke får nogen. Gode, kritiske kommentarer får dig til at tænke 

over ting, du kan gøre bedre, og gør din skrivestil bedre, og et ”Hvor er du bare god!” engang 

imellem gør også hele oplevelsen meget bedre. 

Ved at læse andres Fanfiction (og generelt skønlitteratur), har jeg set og læst andres 

skrivestile. Det har givet mig inspiration og nye idéer, og jeg kan tydeligt se, at mit ordforråd 

er blevet en hel del større siden jeg begyndte at skrive. Man kan også se, at mine første 

karakterer var meget overfladiske og perfekte, og at jeg ikke havde en særlig god forståelse af, 

hvor dyb en person kan være. Det er tydeligt at se, at mine senere karakterer er meget mere 

spændende og troværdige, fordi de netop har fejl og skjulte sider, som først dukker op hen ad 

vejen. 

* Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. - Hvorfor? * 

34



Jeg tror, Kronhjorten er den historie, der betyder mest for mig – overhovedet. Det gælder både 

for Fanfiction og for mine originale tekster. Jeg begyndte at skrive for næsten 2 år siden, og 

den har fulgt mig gennem hele mit liv i den tid. I modgang og medgang, gennem 

skriveblokader og tider, hvor ordene vældede ud. Jeg har den meget kært, fordi jeg har lagt 

hele mit hjerte i den, og fordi en del af mig står skrevet i hvert kapitel. Alle vigtige personer i 

historien bærer også præg af mit humør og min personlighed gennem hele historien, fordi jeg 

har givet dem problemer og træk som jeg selv har haft gennem tiden. Derfor har Lily og 

James også udviklet sig meget gennem historien, og den har ændret sig til det bedre. 

Den er også meget lang! Den fylder over 100 sider i Word, hvilket er meget, når man tænker 

på, at jeg kunne have brugt alle de idéer på noget, der kunne udgives. Men fanfiction er jo et 

redskab, noget der i sig selv ikke kan tjene dig et formål, i den forstand at du ikke kan sælge 

det. Det er noget du bruger for at komme ud med idéer, der ikke har en karakter eller en 

karakter, der ikke har en baggrund. Det er nemmere at skrive idéen om et slagsmål ned, hvis 

du har rammerne og personerne, end hvis du først skal til at tænke over alle de løse ender, og 

derfor har det dét formål, at du bliver bedre. Det er en øvelse, og en hobby. Og så er det 

underholdning at læse andres fanfiction. I få tilfælde er det ligeså godt (hvis ikke bedre) som 

at læse J. K. Rowlings egne bøger (når vi snakker Harry Potter). Jeg læste engang en engelsk 

Fanfiction af 4 ”bind”, der i alt varede knapt 2 Harry Potter bøger! 

* Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. skolen? * 

Det har det helt klart. Det har haft en gensidig effekt, for skolen har også påvirket mine 

fanfictions. Generelt, da jeg startede, havde jeg en forholdsvis god forståelse for, hvad der 

lyder godt på skrift, men jeg blev meget bedre til at skrive, efter at jeg begyndte at få 

kommentarer og begyndte at læse andres fanfictions. Når man læser andres værker og tænker, 

”hvor er det godt”, så begynder man også at stille sig selv spørgsmålet, Ville det virke godt, 

hvis jeg brugte de samme metoder? 

Og det var det jeg også gjorde, hvilket både gjorde mine Fanfictions bedre, men også mine 

dansk- og engelskstile. Når noget fungerer i en fanfiction, fungerer det oftest også i originale 

værker. Jeg kunne også mærke en STOR forskel i engelsktimerne. Jeg læser faktisk flest 

engelske Fanfictions, og har gjort det siden jeg fik øjnene op for fanfiction.net, og det har 

givet mig et langt bredere engelsk ordforråd, som også har givet mig rigtig meget i den 

mundtlige del af undervisningen (og i stilene, selvfølgelig). 

Også omvendt har skolen givet mig redskaber til at gøre mine fanfictions bedre. Da jeg gik i 

8. klasse fik jeg en ny dansklærer, som også var vores klasselærer, og hun rettede stile på en 

anden måde, end vores tidligere lærer, ved at lave et skema over, hvor god man var til de 

forskellige dele af at skrive en stil. Afsnit, indhold, kommatering, alle de ting, der er rigtig 

vigtigt for, at en historie skal kunne fungere. Karaktermæssigt gjorde det mig meget bedre, 

fordi jeg kunne se, hvad jeg gjorde galt, og når jeg gjorde noget galt i min stil, måtte jeg også 

gøre det galt i min fanfiction, og derfor fik det mig til at rette og skrive mine fanfictions på en 

ny måde. 

Og så har det også givet mig noget socialt. Mange skriver fanfictions om problemet de selv 

har oplevet eller kan sætte sig ind i, og for det meste er det, der står skrevet realistisk og 

35



troværdigt, og når jeg har læst fanfictions, har jeg derfor fået en bedre forståelse for, hvorfor 

folk er som de er, og hvorfor vi er forskellige. Det har gjort mig mere tålmodig, og har gjort, 

at jeg eks. har været mere på, når vi har gennemgået karakterer i noveller i 

danskundervisningen. 

Og så har det jo været en hobby – og er det stadig. Min dagligdag er stadig fyldt med noveller 

og fanfictions, og det er det jeg laver efter skole, mens andre går til sport eller ser fjernsyn! 

Jeg håber du kan bruge det til noget 

Og hvis du har flere spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive igen! 

- Pernille 

36

Bachelor - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?