Bachelor - Forskning

pure.iva.dk

Bachelor - Forskning

Læring i fanfiction for børn og unge

Bachelorprojekt

Udarbejdet af: Pernille Gade Nielsen

Vejleder: Helene Høyrup

Antal ord: 11.730

Danmarks biblioteksskole, Aalborg

26. maj 2010


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Abstrakt

Dette er en teoretisk afhandling, der vil forholde sig til læringsaspektet ved fanfiction for børn

og unge i skolealderen. Dette opnås ved først at give en præsentation af fanfiction som genre

ud fra forskellige indholdselementer i fanfictionmiljøet. I anden del af opgaven fokuseres der

på forskellige væsentlige teorier med udgangspunkt i fanfiction som delt indhold i digitale

uformelle læringsrum. Disse teorier omhandler new literacies, participatory culture og formel

og uformel læring. I tredje del af opgaven benyttes anvendt teori til at sammenholde

læringsaspektet i fanfiction med børn og unges produktion af denne, hvorefter resultater

sammenfattes i konklusionen.

1


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Indholdsfortegnelse

Abstrakt .............................................................................................................................1

Problemformulering ..........................................................................................................3

Indledning..........................................................................................................................3

Metode...............................................................................................................................4

Opgavens opbygning ...................................................................................................5

Fanfiction...........................................................................................................................6

Fanfiction – en definition.............................................................................................6

Fandom ........................................................................................................................7

Subgenrer.....................................................................................................................8

Termer..........................................................................................................................9

Fanfiction – et kort historisk perspektiv ....................................................................10

New Literacies.................................................................................................................11

Participatory Culture .......................................................................................................13

Affinity Spaces ..........................................................................................................14

Formel og uformel læring................................................................................................16

Læringsaspektet ved fan fiction.......................................................................................19

Fan fiction som literacy .............................................................................................20

Læring i fan fiction ....................................................................................................21

Konklusion ......................................................................................................................24

Litteraturliste ...................................................................................................................26

Bilag 1: Zuper_zutang .....................................................................................................28

Bilag 2: Gunilla ...............................................................................................................30

Bilag 3: Pernille...............................................................................................................33

2


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Problemformulering

Denne opgave vil sætte sin fokus på fanfiction fænomenet for børn og unge. Hypotesen går

på, at fanfiction er en undervurderet genre, hvis man tænker på den i en læringssammenhæng.

Ud fra dette vil følgende problemstilling blive diskuteret:

Hvordan kan fanfiction ses i henhold til et læringsaspekt, når det gælder børn og unge i

skolealderen?

Denne problemstilling vil blive udarbejdet på baggrund af følgende underspørgsmål:

• Hvordan defineres fanfiction som genre?

• Hvordan kan man forholde læring til fanfiction?

• Hvorfor skriver og børn og unge fanfiction – og hvad kan de lære ud fra det?

Indledning

Fanfiction er et vidt begreb. Man kan måske danne en generel mening ud fra ordet; fan og

fiktion. Fiktion af fans. Fiktion for fans. Altså en nedskrevet tekst, der er skrevet af fans og

læses af andre fans. Men hvis det er en nedskreven historie af forfattere, hvorfor kan man så

ikke finde disse tekster fx ude på bibliotekerne eller i skolerne her i Danmark, kan man så

undre sig over. Der er 3 svar. Fanfiction er ikke kommercielt publiceret, da det tager afsæt i et

originalt univers. Fanfiction figurerer primært på nettet blandt fans af fiktive universer. Og

fanfiction har ikke været specielt meget i fokus når det kommer til lærende institutioner som

skoler og biblioteker. Især ikke undersøgelser om skolealdersbørn, der producerer fanfiction,

mener Rebecca W. Black (Black, 2008, side 17). Dette kan man også selv konkludere ud fra

en gennemgående informationssøgning efter litteratur omhandlende både børn, læring og

fanfiction i samme emnefelt.

Selvom fanfiction fænomenet er blevet mere udbredt, har jeg observeret, at der ikke lader til

at være speciel megen fokus på det i Danmark – hverken i skoler eller på børnebiblioteker.

Dette ville måske ændre sig, hvis man kiggede på hvad børn og unge kan lære ved at skrive

og læse fanfiction. Kan det ikke tænkes, at der rent faktisk foregår læringsprocesser i det at

man skriver, læser, lærer at benytte online værktøjer, alt sammen med henblik på at dele sine

tanker og historier med andre ligesindede i digitale sfærer, hvor man kan deltage og dele

interesser med andre ligesindede alt efter interesse og færdigheder?

” Thus, although fan fictions are derivative in the sense, that their design is mediated through

fans’ interpretations of media and popular culture […] the genre lends itself to a great deal of

literate innovation that is intimately tied to issues of literacy, learning and identity that

certainly call for further exploration.” (Black, 2008, side 17)

3


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Ovenstående citat kan jeg kun være enig i. Jeg har derfor i denne opgave valgt at fokusere på

fanfiction produceret af børn i skolealderen - i en læringssammenhæng, da jeg mener det er

denne aldersgruppe, der især kan gøre nytte af udviklede kompetencer og færdigheder, man

måske udvikler ved produktion af fanfiction.

Metode

Denne opgave sætter sin fokus på fanfiction for børn og unge i henhold til læringsaspektet,

jeg mener der foregår under skrive- og læseudvikling i fanfiction. Opgaven forholder sig til

tanken om, at der foregår læring når børn og unge producerer fanfiction.

En gennemgående informationssøgning omkring børn og unge koblet sammen med fanfiction

gav kun få relevante resultater, og jeg blev derfor nødt til at brede søgningen ud, hvilket gav

flere brugbare resultater.

Jeg har påtænkt mig, at begynde opgaven med at give en præsentation af fanfiction med

henblik på at se, hvad der gør fanfiction til den genre den er. Jeg ser dette som en

nødvendighed, da læseren måske ikke har specielt meget kendskab til fænomenet. Jeg

ræsonnerer desuden, at ved at give en præsentation af fanfiction ud fra teoretiske kilder, kan

opveje en del af det overfladiske beskrivende element. Til at gøre dette har jeg valgt primært

at støtte mig op af tekster såsom Hellekson og Busse: ”Fan fiction and fan communities in the

Age of the Internet” fra 2008, ”Textual Poachers: television fans & participatory culture”

skrevet af medieforskeren Henry Jenkins i 1992, samt forskellige internetkilder. Jeg anvender

disse kilder, da jeg mener de vil fremkomme med essentielle pointer og termer, der vil være

brugbare i en beskrivende diskussion af fanfiction som genre. Jeg forudser dog, at jeg i dette

afsnit vil ende med at støtte mig en del op af egen fortolkning af fanfiction, da det ikke er

lykkedes mig at finde særlig meget deskriptiv litteratur af fanfiction.

For at danne et teoretisk grundlag, der skal ligge til grund for analysedelen omkring

læringsaspektet ved fanfiction, har jeg efter nogen overvejelse valgt at gøre brug af både

Lankshear og Knobel’s videnskabelige artikel ”Sampling the ’new’ in New literacies” fra

2007 og Henry Jenkins et al. definition og diskussion omkring participatory culture i teksten

”Confronting the new challenges of participatory culture: Media Education for the 21st

century” fra 2006. Derudover bliver Lotte Nyboe’s ”Digital Dannelse: børn og unges

mediebrug og –læring inden og uden for institutionerne” fra 2009 anvendt. Disse vil fremgå

som mine primære informationskilder, da de alle omhandler de aspekter jeg ønsker at

fokusere på; nemlig læring ved fanfiction for børn og unge. Et par af disse tekster er blevet

brugt i undervisningen på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg og er derfor også valgt baseret

udfra den viden jeg har opnået i lektionerne.

I analysedelen forventer jeg at opnå svar på ovenstående problemformulering. Dette gøres på

baggrund af benyttet teori opgaven igennem, egen viden samt inkludering af kvantitativ

4


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

empiri: For at understøtte mig til et empirisk faktor, valgte jeg meget tidligt i forløbet tage

kontakt til nogle børn og unge, der producerer dansk fanfiction. Jeg valgte dem, da jeg anså

denne aldergruppe (13-17 år) till at passe på betegnelsen ’skolealderbørn’. De blev fundet og

rekruteret inde på den danske Harry Potter fanfiction hjemmeside Diagon-alley.dk, hvor jeg

fik deres samtykke til at foretage nogle korte interviews over mail omhandlende deres erfaring

med og holdning til fanfiction. Disse mails er vedlagt som bilag Jeg kan se potentiale ved at

inddrage deres svar i en analysesammenhæng, da det kan understøtte anvendt teori, men jeg er

samtidig bevidst om, at deres respons ikke holder i en generalisering af børn og disses læring

ved produktion af fanfiction. Til dette skulle jeg have benyttet flere respondenter og brugt

langt mere tid. Da interviewene blev foretaget så tidligt i beløbet er spørgsmålene måske

heller ikke faglige nok i forhold til den udvikling opgaven har været igennem under

bearbejdelsen af teoritiske kilder.

Det kunne også have været hensigtsmæssigt, at have undersøgt og tage kontakt til nogle

engelsktalende børn og unge i stedet, da der tydeligt figurerer langt mere fanfiction på engelsk

end der gør på dansk. Dog må jeg ud fra resultaterne af informationssøgning efter dansk

litteratur forholde mig til, at det måske er i Danmark, der skal sættes mere fokus på fanfiction

Jeg har meget bevidst valgt et emne, jeg har stor viden og erfaring indenfor. Dette har givet

mig mulighed for hurtigt at kunne relevansbedømme de resultater jeg har fundet i

litteratursøgningen, samt er det medvirkende til, at jeg kan støtte mig op af egen viden i

opgaven. Jeg forudser i forlængelse af dette, at en stor del af opgaven vil fremgå baseret ud

fra mine egne erfaringer med fanfiction. Derfor kan alle data måske ikke verificeres og bruges

i en troværdig undersøgelsessammenhæng. Jeg vurderer dog samtidig at denne form for

kvalitative empiri, altså nærved 10 års erfaring i fanfiction miljøet er nok til at kunne

understøtte flere af de teorier, jeg fremkommer med. Min baggrund i fankulturen kan både ses

som værende god og dårlig. Fx er jeg meget bevidst om, at jeg er meget positiv indstillet

overfor fanfiction fænomenet, hvilket måske implicit kan fornemmes mellem linjerne. Dog vil

jeg ikke desto mindre understrege, at jeg vil bestræbe mig på, at holde mig så objektiv som

overhovedet muligt.

Jeg vil i denne opgave påpege vigtigheden for anvendelsen af, hvad jeg definerer som ’fanspeak’;

engelske betegnelser brugt i fanfiction miljøet. Dette forholder sig til, at flere begreber

og termer ofte kun er kendt i original udgave blandt fans i fan kulturerne – altså på engelsk,

hvilket er det primære sprog fans benytter sig af. Den indforståede mening i betegnelserne

gør, at en direkte oversættelse til dansk ikke kan lade sig gøre. Jeg vil derfor gøre brug af

’fan-speak’ i original version, for at kunne give et bedre indblik i kommunikationen og

interaktionen, der foregår i fankulturer såsom fanfiction miljøer.

Opgavens opbygning

I selve opgaven har jeg valgt at starte bredt og derefter snævre ind til det specifikke emne jeg

ønsker at diskutere nærmere; børn og unge i skolealderen og disses læringskompetencer i

henhold til fanfiction fænomenet. For at kunne diskutere dette, har jeg valgt at starte opgaven

5


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

med en introduktion af fanfiction som genre. Dette vil foregå med udgangspunkt i teoretiske

kilder, samt ved hjælp af både egen viden og erfaring indenfor fanfiction. I samme afsnit vil

flere termer og begreber indenfor fanfiction fænomenet blive præsenteret og diskuteret. Ud

over dette vil jeg give en kort beskrivelse af fanfiction set ud fra et historisk perspektiv.

Derfra bevæger jeg mig videre over i det teoretiske aspekt ved fanfiction. Her vil new

literacies, particapatory culture og formelle og uformelle læringsprocesser blive præsenteret

og diskuteret, for at blive anvendt i en diskussion og analyse omkring læringsaspektet ved

fanfiction for børn og unge. I analyse afsnittet vil jeg gøre brug af den anvendte teori,

hvorudover jeg vil inddrage et empirisk element i form af svar fra interviews af unge

fanfiction forfattere fra Danmark. Kvalitativ empiri i form af egen viden vil også blive

anvendt.

Til sidst fremkommer jeg med min konklusion, hvor jeg vil sammenfatte resultaterne af

opgaven, samt reflektere over opgaveskrivningens forløb.

Fanfiction

For at kunne give et konkret indblik i, hvad fanfiction egentlig er, er det relevant at kigge

nærmere på hvilke fænomener aspektet indeholder. Dette vil blive studeret i de følgende

afsnit, hvor enkelte termer og begreber inden for fanfiction kulturen bliver inddraget og

forklaret.

Fanfiction – en definition

Hvad er fanfiction? Umiddelbart et simpelt spørgsmål, men alligevel et der har opnået utallige

forskellige definitioner. De fleste vil nok kunne forholde sig til definition fra den engelske

wikipedia, der formuleres således:

Fanfiction (alternately referred to as fanfiction, fanfic, FF, or fic) is a broadly-defined term

for fan labor regarding stories about characters or settings written by fans of the original

work, rather than by the original creator. 1

Altså er fanfiction fiktion skrevet af fans med inspiration fra et univers skabt af en anden

forfatter. Bogen i et nyt medielandskab (2007) beskriver dog også fanfiction i samme dur som

værende et ”Hvad nu hvis…”-scenarie, hvor brugeren lever sig ind i det officielle univers og

skriver nye handlinger med dens personer og miljø (Bogen i et nyt medielandskab, 2007, side

15). Begge definitioner kan bruges, da de mere eller mindre siger det samme.

For at kigge lidt nærmere på fænomenet, må man dog først spørge sig selv hvilken

indgangsvinkel man ønsker at tage til den. I dette tilfælde bør det ses ud fra et litterært

1 http://en.wikipedia.org/wiki/Fanfiction

6


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

perspektiv. Præcist hvad gør fanfiction til den genre den er, og hvornår og hvordan går

grænserne mellem fanfiction og professionelle tekster? Grænsen mellem Professionelle

tekster, eller måske rettere professionel fiktion (profics) og fanfiction (fanfics) er, at fanfiction

skrives af ’amatør’-forfatttere med forkærlighed til et specifikt medie eller tekst, alt imens

profics er skrevet ud fra forventet kommerciel succes med henblik på profit.(Black, 2008, side

10) Fanfiction genren adskiller sig dog også fra professionel fiktion på andre måder, Bl.a ved

at fanfiction primært deles på nettet, at genren har undergenrer, og at det er muligt for læsere

at give feedback på historier.

For igen at kommentere Blacks kontrast af profics mod fanfics, så er denne med til at

fanfiction anses som litteratur skreven af ’amatører’, hvor kvaliteten ikke nødvendigvis er på

højde med de originale værker (Black 2008 ; Young 2007) Denne generalisering af

manglende kvalitet i fanfiction anser jeg dog som forholdsvis misvisende, da jeg er af den

mening, at der eksisterer en del fics, der er så gennemgående godt skrevet, at de faktisk kan

have mere at byde på, end det originale værk har. De kan bare være svære at finde, hvis man

som sofistikeret fanfiction læser, har høje forventninger til kvalitetsfiktion (Young, 2007). Et

synspunkt på fanfiction som amatørfiktion (Bode, 2008, side 2) er at alt hvad ’amatør’

egentlig betyder i fankultur er ‘ubetalt’, hvilket jo kan sættes i kontrast til publicerede

romaner.

Som litterær genre er fanfiction svær at placere. Der er flere forskellige typer af fanfiction;

korte noveller, lange romaner, poesi m.m Udover dette kan utallige genrer inddrages alt efter

hvad forfatteren ønsker at skrive ud fra. Der er derfor ikke deciderede karaktertræk for

hvordan fanfiction historier skal se ud for at kunne karakterises som værende fanfiction

historie. Young påpeger i relation til dette ”Still, fanfic remains a bastard child in the literary

family, its very right to exist still in the dispute in some quarters” (Young, 2007, side 1)

Fandom

For at bevæge sig ud i fanfiction miljøet som fan fungerer dette ofte ved at man er en del af et

fandom. Et fandom består af folk, som er (ofte dedikerede) fans, der kommunikerer med og

påvirker hinanden, men det er først og fremmest et sted, hvor fans kan mødes og dele deres

interesse for et fiktivt univers. (Black 2008; Hellekson & Busse 2008, Jenkins 1992). I

forlængelse af dette skriver medieforskeren Henry Jenkins allerede tilbage I 1992:

”Organized fandom is, perhaps first and foremost, and institution of theory and criticism, a

semistructured space, where competing interpretations and evaluations of common texts are

proposed, debated and negotiated and where the readers speculate about the nature of mass

media and their relationship to it” (Jenkins, 1992, side 86). Folk allerede en del af

fankulturen vil måske bedre kunne forholde sig til begrebet fan community, der løst kan

oversættes som ’fællesskab for fans’.

7


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

• Canon

Fanfiction tager oftest afsæt i en såkaldt canon, som på dansk kan oversættes til værende et

kanonisk eller originalt univers . . Canon forholder sig til, at det officielle værk har verificerede

konkrete data. Altså kan canon beskrives som det der er sket i et fiktivt univers.

• Fanon

I kontrast til canon tager fanon i hul på det ’uofficielle’ fra et kanonisk univers. Ofte i form af

en idé, der bliver accepteret fans imellem, men ikke er en decideret part af canon.

Hellekson & Busse påpeger, at: ”Fanon is not an inferior interpretetion of canon in this light,

but a fantasy based on the needs of the individual writers rather than the reality established

by shared sorce text” (Hellekson & Busse, 2006, side 88) Citatet angiver således, at fanon

umiddelbart afhænger af den individuelle læser/bruger, hvor personens egen fortolkning af,

måske endda ønsketænkning baseret ud fra det kanoniske univers bliver nedskrevet i

fanfiction historierne. Herunder kan især shipping nævnes som eksempel, hvor fanfiction

forfatteren kan romantisere par, der ellers ikke er nogen konkret basis for i det fiktive univers.

Subgenrer

Det kan have sine vanskeligheder at skabe et ordentligt overblik over fanfiction fænomenet.

Det er især for novicen et enormt univers at bevæge sig ud i. Der eksisterer utallige termer og

begreber, både i fanfiction og i de tilhørende fandoms. Disse betegnelser er forvirrende at

finde rundt i, og har ofte en implicit mening. Selvom fanfiction måske er en genre i sig selv,

er jeg personligt af den overbevisning, at den blandt andet er skabt (og kontinuerligt

genskabes) ud fra de undergenrer og termer fanmiljøet indeholder. Og der er mange,

utvivlsomt med flere ude i fremtiden

Som sagt, findes der utallige termer og subgenrer, når det kommer til fanfiction. At

subgengenrer kan deles ud i endnu flere undergenrer, gør det ikke lettere. Jeg vil derfor kun

forholde mig til nogle få essentielle begreber. Dette gøres med henblik på at give læseren et

indblik i de forskellige elementer, der er fremtrædende inden for fanfiction genren. I denne

sammenhæng er det vigtigt at påpege, at der derudover findes flere anvendte definitioner af

forskellige termer, hvilket ofte afhænger af de(t) fandom(s), der figurerer inden for de fiktive

universer. Følgende vil jeg gå ind og give en overfladisk beskrivelse af enkelte relevante

subgenrer og termer, som er med til at gøre fanfiction til den genre den er.

• Gen, het og slash

Når man skriver fanfiction er der tre hovedgenrer, man kan vælge at skrive ud fra. Disse er

gen, het og slash. Gen står for generelt, og anvendes når der ikke er nogen fokus på det

seksuelle eller romantiske element i historien. Het indikerer et heteroseksuelt aspekt, enten

canon-baseret eller opfundet af forfatteren selv, mens slash inddrager det homoseksuelle

8


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

element. Den sidste genre er en stor del af fanfiction miljøet, hvortil der foregår en del

forskning i (Hellekson & Busse, 2006);

• Angst og fluff

Når fanfiction forfattere beskriver deres historie som angst er det for at gøre læserne

opmærksom på, at plottet primært er dramatisk. Fluff er det stik modsatte, hvor happy ends til

gengæld figurerer.

• Crossovers og AU

Crossover defineres ved, at to eller flere fiktive universer bliver kombineret i en fanfiction,

men AU konkretiseres som foregående i et alternativt univers.

• OC og Mary Sue

OC står for original character, og er en meget anvendt genre inden for fanfiction. OC hentyder

til, at fanfiction forfatteren skaber en helt ny person i historien, som ellers ikke hører til i

canon. Mary Sue konceptet hører ind under OC-genren, men er i stedet en mere negativ

reference hertil, da Mary Sue figuren ofte er baseret på forfatteren selv. (Hellekson & Busse,

2008)

Termer

• Copyright

”Is fan fiction original or is it just a form of copying? Copyright owners often ask why fan

fiction writers don’t just come up with something original” 2

Når det kommer til fanfiction foregår der, for det meste, ikke nogen betaling fra læserens side,

da dette ses som overtrædelser af copyrightloven. Dog er original ophav et gråt område, når

det kommer til det med at skrive en historie baseret ud fra et originalt vers og derefter dele

den med andre online. Lotte Nyboe (2009) argumenterer for, at man nødvendigvis ikke ved,

hvornår det er lovligt, at benytte materialer andre steder fra – det mest ligger jo frit

tilgængeligt (Nyboe, 2009, side 190). Selvom det er sjovt at bruge fx figurer og fiktive

verdener fra et andet originalt univers, er der dog alligevel noget alvorligt ved at ’låne’ disse.

Der kan opstå legale problemer med hensyn til ophavsret. Eftersom eksempelvis

piratkopiering på internettet er forbudt, er det måske ikke så underligt at det debateres

hvorvidt fanfiction også er en form for piratkopi. Citatet i begyndelsen af afsnittet forholder

sig til dette. Efter fanfiction er blevet et mere udbredt fænomen, lader det desuden også til, at

flere forfattere bliver obs på eksistensen af denne. Online figurerer der flere forfatteres in-put

2 http://www.chillingeffects.org/fanfic/

9


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

på disse ’amatør’-historier. Der er både negative og positive holdninger, hvor jeg har valgt at

give et eksempel på hver.

Den kendte roman forfatter Anne Rice er en af dem, der forholder sig negativt overfor

fanfiction. Hun er bestyrtet over, at folk benytter hendes fiktive personer og skriver, at de er

copyrightet 3 . Dette resulterede i, at fanfiction baseret ud fra hendes værker blev fjernet fra

nettet. Et eksempel i den anden ende er forfatteren J. K. Rowling, der har valgt en hel anden

tilgangsvinkel til fanfiction, og i stedet har givet positiv respons på, at folk skriver historier ud

fra hendes Harry Potter bøger.

En måde hvorpå fanfiction forfattere kan angive, at historien de har udgivet online ikke er

kommerciel og ikke hører til canon på nogen måde, er ved at inkludere en disclaimer i starten

af deres historie. Herved, pointerer Kreiner (2006), kan fanfiction forfatterne gøre det klart at

de ikke ejer hverken figurerne eller universet og at historien er skrevet med henblik på profit

(Kreiner, 2006, side 16).

Det er ikke altid lige nemt, at finde en mellemvej, når diskussionen går på ophavsret af

originale værker. Heller ikke i forhold til fanfiction, hvilket jeg tror mange har svært at

forholde sig til. Et mål kunne måske være, at sætte større fokus på at kontakte

copyrightindehaverne og forespørge sig om muligheden for at skrive fanfiction baseret ud fra

deres værker.

• Feedback

En af de ting, der er med til at definere fanfiction som genre er uden tvivl muligheden for, at

læserne kan give forfatteren feedback på deres historier. Dette er en særdeles stor kontrast til

kommerciel og publiceret fiktion, hvor den enkelte fan ikke kan give forfatteren hverken

positiv eller negativ respons på værket, man kan sende fan mails til forfatteren, men chancen

for at forfatterinput på kommentarer er ikke stor. Distancen er ikke så stor imellem fanfiction

forfattere og læsere, hvor man kan give forskellige former for feedback, alt efter hvor man

læser fanfiction henne. Jeg vil ikke komme ind på de forskellige former for feedback, men i

stedet henvise til Black (2008), der kommer med flere eksempler herpå, heribland beta-reader,

som er en person (ikke selve værkets forfatter), der kigger på værket med et kritisk øje og

’retter’ den før den bliver publiseret online. Alle forfattere kan godt lide at vide, at deres

arbejde bliver læst og værdsat, mener Kreiner (Kreiner, 2008, side 17). Her er fanfiction

forfattere ingen undtagelse.

Fanfiction – et kort historisk perspektiv

Et aspekt der er med til at definere nutidens fanfiction er, at den primært deles på nettet. Dette

har dog ikke altid været tilfældet. Fanfiction kan endda siges at have eksisteret i flere

hundrede år – langt før internettet gjorde det muligt at dele historier med fans fra hele verden.

3 http://www.annerice.com/ReaderInteraction-MessagesToFans.html

10


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Hvis man går ud fra opfattelsen om, at fanfiction er en form for uofficiel videreudvikling fra

en anden forfatteres originale værk, går fanfiction som genre langt tilbage i tiden. Myten om

Robin Hood fx opstod fra folkemunde og er blevet fortalt, videreudviklet, bygget på og senere

nedskrevet i papirform – og endnu senere revideret til at kunne blive anvendt i medier såsom

film og tv-shows. Romanen ”Stolthed og fordom” skrevet af den kendte romanforfatter Jane

Austeen har ligeledes fået ’uofficielle’ efterfølgere skrevet af andre forfattere.

Den moderne tilgang til fanfiction opstod derimod i 1960’erne fra science fiktion shows og

deres fandoms. Flere undersøgelser peger på, at det er Star Trek fandoms og disses historier,

der har med til at skabe fanfiction som litterær genre (Jenkins 1992; Kreiner 2006; Helleksen

& Busse 2008). Det var her den organiserede fandom opstod (Jenkins, 1992), og hvor

fanzines 4 begyndte at indeholde både fanart og fanfiction. Delingen af fanfiction var dog

afhængig af at folk kendte til de forskellige forfattere og fanzines og det foregik ofte ved

uddeling fra hånd til hånd. Altså var fysisk tilstedeværelse ofte et must.

Dette er ikke længere tilfældet. Der var fanfictionboom da internettet og tilgængeligligheden

til denne opstod, og hvor man som fanfiction forfatter nu kunne få læsere hele verden over.

New Literacies

New literacies er et vigtigt begreb, når det gælder forskning inden for fan fiction. Jeg benytter

denne engelsksprogede betegnelse baseret ud fra Lankshear & Knobel’s videnskabelige

artikel: ”Sampling the ’New’ in new literacies” fra 2007, da jeg anser dette som værende

brugbart stof til at undersøge fan fiction i en litterær sammenhæng.

Hvad er New literacies så? For at kunne anvende begrebet må man først gøre det klart i

hvilken sammenhæng selve begrebet literacy gør sig gældende ud fra. Literacy har ikke nogen

præcis dansk betegnelse, men den kan defineres på flere forskellige måder alt afhængende af,

hvordan man ønsker at forholde sig til den. Den umiddelbare holdning må være det ’at man er

i stand til at læse og skrive’, men dette er nok ikke helt præcist nok. I stedet vil følgende afsnit

bygge på Lankshear & Knobel’s (2007) analytiske fremstilling af literacies og new litereacies

set ud fra et sociokulturelt perspektiv. Literacy har de formuleret således: ”Socially

recognized ways of generating, communicating and negotiating meaningful content through

the medium of encoded texts within contexts of participation in Discourse” (Lankshear &

Knobel, 2007, side 4). Meningen med dette kan være svært at oversætte til konkret dansk, så

jeg vil forholde mig Høyrups tilgang til literacy, som set i sammenhæng til at være skabende,

oplevende, lærende og tænkende via sprog og medier (Høyrup, 2009, side 1) Lanskhear &

Knobel (2007) forholder sig i sammenhæng med dette til, at literacy skal ses i en

sociokulturel kontekst, hvor hvilket de er en integreret del.

4 Uofficielle magasiner produceret af fans for fans

11


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

I starten af 90’erne kom betegnelsen new literacies frem i søgelyset. Det var der de digitale

medier for alvor begyndte at udvikle sig, hvilket medførte at nye former for literacies blev

muliggjort. Den teknologiske udvikling er nok mere kendt blandt bibliotekarer som Web 2.0.

Michele Knobel og Colin Lankshear er to af de førende eksperter inden for feltet New

literacies, hvilket jeg bl.a. konkluderer ud fra, at størstedelen af de tekster jeg har undersøgt i

tiden under denne opgave, har haft referencer til de to eksperters forskning (Black 2008;

Nyboe 2009; Burke & Hammett 2009 m.fl).

Selvom Black (2008), Nyboe (2009), Burke & Hammet (2009) alle forholder sig til new

literacies, så bruges forskellige betegnelser, såsom fx digitale literacies, internet literacies,

new Information and Communication technologies (ICT). Ideen er dog den samme. I dette

afsnit vil jeg dog primært anvende betegnelsen new literacies.

New literacies anvendes som sagt som en ny tilgang til literacies i forbindelse med internettet

og Web 2.0. Lankshear & Knobel (2007) beskriver en række typiske eksempler på dette; bl.a.

online gaming, webblogging, deltagelse i online social networking, kreation og deling af

musikvideor, samt fan fiction. Dette er dog blot en liste af nogle få eksempler på new

literacies, men det giver en god idé om, hvad begrebet indebærer.

Men helt præcis hvornår kan literacies så kaldes nye? Dette giver Lankshear & Knobel (2007)

et bud på. Det de mener, er centralt for at literacies kan kaldes nye er, at de indeholder det de

kalder for ’new technical stuff’ og ’new ethos stuff’. Dette kræver dog en lidt nærmere

forklaring:

’New technical stuff’ kan relateres til den teknologiske udvikling, der er foregået inden for i

de digitale medier. Internettet er blevet en del af folks hverdag, og det kræves ikke længere

specielt megen teknisk viden eller digital kunnen for at kunne skabe nyt og/eller revideret

indhold online med henblik på at dele det med andre. Revideret indhold kan i denne

sammenhæng omtales som værende remixed indhold, hvor Lankshear & Knobel (2007, side

8) kommenterer, at originale tekster bliver kopieret, cuttet, delt, editeret, revideret og mixed

indtil det er et ’nyt’ værk – ofte i høj kvalitet og populært, da ’almindelige’ brugere også

formår at benytte de digitale værktøjer. (Lankshear & Knobel, 2007, side 8). I denne

sammenhæng forholder Nyboe (2009) sig til mediekonvergensen for børn og unge i den

digitaliserede kultur og skriver: ”I denne kultur opstræder børn og unge som deltagere, der

ikke alene forbruger, men også genbruger indhold for at skabe nyt. Alt kan mixes, blandes

sammen, og digitale udtryksformerer derfor altid under udvikling.” (Nyboe, 2009, side 187).

Jeg må altså ud fra dette konkludere, at det er tilgængeligheden til at kunne anvende

brugervenlige digitale værktøjer i Web 2.0, der spiller ind som et teknologisk aspekt af New

literacies.

Når det til gengæld omhandler ’New ethos stuff’, sætter Lankshear og Knobel (2007) fokus

på den deltagende og samarbejdende del af New literacies. Hvor literacy førhen var mere

’publiceret’, ’individuel’, ’forfatter-centreret’ og en del mere ’ekspert-domineret’, foregår new

literacies nu langt hen af vejen som deltagende, samarbejdende og fordelt (Lankshear &

12


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Knobel, 2007, side 9). I denne sammenhæng anvender Lankshear og Knobel er model

omhandlende mindsets (Lankshear & Knobel, 2007, side 11), som jeg dog ikke har påtænkt

mig at benytte her, da en grundig gennemgang og forklaring a modellen ville være påkrævet.

Jeg bliver nødt til at tænke på både pladsen og det konkrete emne for denne opgave. Derfor

vil jeg i stedet komme med min egen formulering på, hvordan ’new ethos stuff’ hører ind

under new literacies. Det gør sig klart at mange grænser inden for online literacies bliver

mere udviskede. Remixed indhold, samt mulighederne for at samarbejde omkring det

pågældende indhold, fx i forhold til diskussion, beta-reading og feedback er med til at folk

rækker ud igennem den social networking, hvor social deltagelse ikke har nogen grænser, at

folk støtter sig op af hinandens ekspertise og hvor samarbejde på tværs af sociale sfærer bliver

sat som noget af det første. (Udarbejdet fra Lanksher & Knobel, 2007, s. 10-14)

Participatory Culture

I forrige afsnit blev der taget udgangspunkt i en diskussion omkring Lankshear & Knobels

(2007) definition af literacy og new literacies. Dette blev gjort ud fra formodningen om at fan

fiction er en del af Web 2.0 og derfor er et typisk eksempel på en new literacy. De nye digitale

literacies forholder sig bl.a til, at nye former for literacies er gjort mulige i de udviklede

digitale medier, som langt hen af vejen er let tilgængelige og let anvendelige, og hvor

deltagelsen og interaktionen mellem brugere spiller en primær rolle. Det deltagende og

samarbejdende element er værd at studere nærmere, når det kommer til fanfiction. I dette

anser jeg Henry Jenkins forskning, som brugbart materiale. Mere konkret, så har Henry

Jenkins et. al i den videnskabelige artikel ”Confronting the challenges of participatory

culture: Media Education in the 21 st century” fra 2006 sat fokus på den specifikke del af new

literacies, der omhandler det samarbejdende og deltagende aspekt – set ud fra et

læringssammenhæng.

Dette afsnit vil tage afsæt i Jenkins et al. (2006) undersøgelse og diskussion af

participatory culture, som han definerer ud fra følgende punkter:

1. With relatively low barriers to artistic expression and civic engagement.

2. With strong support for creating and sharing one’s creation with others.

3. With some type of informal mentorship whereby what is known be the most experienced is

passed along to novices.

4. Where members believe their contributions matter.

5. Where members feel some degree of social connection with one another (at the least they

care what other people think about what they have created (Jenkins et al., 2006, side 7)

13


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Disse punkter forholder sig til de deltagende egenskaber og læring, der foregår i de nye

digitale literacies, Lankshear & Knobel (2007) kom ind på. Participatory culture kan altså

sættes i kontrast til forbrugerkulturen, i og med at tilgangen til literacy skiftes fra at være ud

fra den individuelle (for)bruger og til at være på brugere involveret i fællesskaber (Jenkins,

2006; Nyboe, 2009; Lankshear & Knobel 2007)

Det første punkt i Jenkins (2006) definition af participatory culture kan oversat betyde, at

barriererne for kunstnerisk udfoldelse og medborgerligt engagement er forholdsvis lave Dette

kan relateres til Lanskear og Knobels (2007) argument omkring tilgængeligheden til de

digitale medier –de fleste folk har adgang til, og kan uden speciel megen erfaring inden for

digitale medier, selv skabe nyt indhold på tværs af medier. Altså en form for

mediekonvergens. Davies og Merchant (2009) kommenterer i denne sammenhæng

brugervenligheden ved Web 2.0 og forholder sig til nettet som værende ’the read-write web’.

Altså en formodning om, at internettet ikke længere kun ses som et sted man lagrer og har

tilgang til information, men i stedet fungerer som et interaktivt miljø, hvor man debatterer,

reagerer på andres ideer og information og tilføjer egen viden. (Davies & Merchant, 2009,

side 3).

I og med, at samarbejde, interaktion og deltagelse mellem brugere er blevet et af de

grundlæggende aspekter inden for den online kultur, så giver dette tanke for at bruge denne

participatory culture blandt børn og unge i en lærende sammenhæng. Dette er ud fra

formodningen om, at børn opnår ny viden og udvikler digitale dannelseskompetencer man kan

benytte senere hen i livet. Jenkins (2006) argumenterer i forlængelse af dette for, at den

samarbejdende kultur skal i fokus for børn og unge, da de uformelle læringprocesser kan

supplere de formelle. Han skriver:”Our goals should be to encourage youth to develop the

skills, knowledge, ethical frameworks and self-confidence needed to be full participants in

contemporary culture” (Jenkins, 2006, side 8). Han indikerer altså, at med fokus på læring, så

bør og kan børn og unge hjælpes til at videreudvikle deres færdigheder og viden inden for de

nye digitale literacies, som de allerede er en del af gennem deres anvendelse af digitale

medier.

Den form for læring, der finder sted i participatory culture, kan sammenholdes med ideen om

at der foregår uformel læring. Dette kan diskuteres ud fra begrebet affinity spaces.

Affinity Spaces

Affinity spaces er et af de punkter Jenkins (2006) tager op til debat, når det gælder

participatory culture i relation til læring. Han får sin inspiration fra forskeren James Paul Gee

(2004), der kalder de uformelle læringskulturer i paricipatory culture for affinity spaces. Han

funderer over hvorfor folk lærer mere, deltager mere aktivt, samt engagerer og fordyber sig

langt mere i populærkultur, end de gør ved formel læring ud fra tekstbøger i skolen. Affinity

spaces giver god mulighed for læring, mener han, da medlemmerne i communities ved at dele

fælles interesse og motivationen for at dyrke denne, er med til at bryde grænserne mellem

alder, klasse, race, køn og formel læring. Folk kan desuden deltage på flere måder alt efter

14


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

færdigheder og interesse. Derudover er de afhængige af peer-til-peer læring, hvorved

deltagere er motiveret til at opnå ny viden og videreudvikle eksisterende færdigheder,

samtidig med at ingen-og alle er eksperter, i og med man kan støtte sig op af hinandens

ekspertise. (Jenkins et al., 2006, side 9; Refereret fra Gee, 2004). Altså foregår der flere

uformelle læringsprocesser i disse ’ligheds-rum’.

Jenkins et al.(2006) fastholder, at affinity spaces adskiller sig fra formelle læringsinstitutioner

på flere forskellige måder. Den uformelle læring i populærkulturen anses fx som både

eksperimentel og innovativ, bevægelig og mobil i forhold til interesser. (Jenkins et al., 2006,

side 9) Han pointerer, at det er muligt at kombinere de uformelle og formelle læringsprocesser

i en skolesammenhæng, hvor det normalt er underviseren, mere konkretiseret ’den voksne’,

der lærer børn. Når man sammenligner dette med affinity spaces og uformelle læringskulturer

for børn i online communities, kan man se at der er sket en udvikling i mediepædagogikken:

Hvor det førhen var de voksne, der lærte børn, er det nu børn, der lærer børn. Børn og unge

anses ofte som værende ’ligeværdige’, når det gælder uformel videndeling i affinity spaces.

Burke (2009) er en af dem, der argumenterer for potentialet ved participatory culture i en

skolesammenhæng, Hun pointerer, at børn og unge opnår sofistikerede færdigheder og viden

gennem de sociale networks de benytter sig af i fritiden, altså i de uformelle læringsmiljøer,

og at disse uformelle læringskompetencer langt overgår det der behøves i skolerne (Burke &

Hammet, 2009) Men er participatory culture kun positiv, hvis det ses med henblik på at blive

kombineret med de formelle læringsinstitutioner?

Jenkins et al. (2006) forudser, at der kan opstå nogle sociale udfordringer man bør tage i

betragtning, hvis man vil anvende participatory culture i en læringssammenhæng. Dette

kommer til udtryk i hvad han referer til som følgende: participation gap, transparensproblem

og etiske dilemmaer.

Selvom de fleste børn og unge er opvokset med de digitale medier fra barnsben af, betyder det

dog ikke at alle har samme adgang til digitale medier, fx i form af manglende

hjemmecomputer. Altså kan der derved være en form for digital ’ulighed’ mht. deltagelse i

teknologierne. Denne ulighed definerer Jenkins et al. (2006) som værende participation gap.

Eftersom participatory culture understøtter dannelsen og brugen af online indhold, så bliver

forventningerne til unge om at have den nødvendige teknologi og tilhørende ressourcer, samt

adgangen til denne, større. (Alverman, 2009, side 15) Man må altså tænke nærmere over det

skel, der vil være mellem mere eller mindre digitalt avancerede børn, hvis man ønsker at

anvende participatory culture i formelle læringsinstitutioner.

Transparensproblemet forholder sig tanken om, at selvom børn og unge konstant bliver bedre

til at anvende digitale medier, så er de ikke nødvendigvis i stand til at bedømme indholdet.

Altså hvorvidt indhold på nettet er autentisk eller falsk og om det er brugbart i en

referencesammenhæng. Det er her nødvendigt at børn og unge kan være i stand til at vurdere

indhold med et kritisk øje.

15


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

De etiske dilemmaer når det gælder participatory culture forholder sig til, at når børn og unge

deler indhold online, så er de ikke nødvendigvis i stand til at forudse og bedømme hvad der

anses som ansvarligt at poste online. Manglende etiske normer kan ses i den kontekst, at når

børn og unge skaber og deler indhold online, så er der ikke nogle konkrete retningslinjer at

følge. Hvordan skal børn og unge så vide, hvad det er de kan poste omkring dem selv, venner

eller temaer på sociale networks og andre communities? I denne sammenhæng bør det

nævnes, at der findes moderators på en del online communities, fx benytter bloggen

Livejournal sig af dette. Hertil kommenterer Jenkins (2006): ”Different online communities

have their own norms about what information should remain within the group and what can

be circulated more broadly.” (Jenkins, 2006, side 17) Dette forholder sig til tanken om, at

etik og normer rent faktisk eksisterer online blandt børn, unge og fans imellem. Det kan dog

så argumenteres om de er godt nok forberedt til at anvende disse etiske valg og hvis ikke, om

de så er i stand til at forholde sig til umiddelbare konsekvenser af denne. Et mål kunne her

være, at finde måder at hjælpe børn og unge til at kunne forholde sig refleksivt i forhold til de

valg, de foretager – og med den viden og information de bidrager med online - som aktive

deltagere i participatory culture.

Hvis man tænker på participatory culture i relation til en formel uddannelsessammenhæng, så

har uddannelsesinstitutioner måske endnu ikke opdaget det fulde potentiale ved at inddrage de

nye digitale literacies, hvor børn unge og unge opnår uformelle kompetencer og færdigheder

ved tilknytning til og interaktion i de sociale og digitale networks. Jenkins (2006) kommer

med et bud på et muligt samarbejdsgrundlag mellem formelle og uformelle

læringsinstitutioner, hvor den uformelle digitale dannelse kan supplere formel læring. Disse

digitale dannelseskompenenter er løst oversat; leg, performance, simulation, appropiation,

multi-tasking, distribueret kognition, kollektiv intelligens, vurdering af information,

transmedia navigation, networking og social forståelse. (udarbejdet fra Jenkins, 2006, side 4

og 22-55). Disse vil jeg dog ikke komme videre ind på i dette afsnit. Jeg må blot konstatere at

det virker til, at de uformelle læringsprocesser, der foregår i participatory culture kan

kombineres med formel læring i en undervisningssammenhæng, så længe man ved der er

sociale udfordringer at forholde sig til.

Formel og uformel læring

Efter at have diskuteret begreberne New literacies og participatory culture med tanke på fan

fiction, har jeg erfaret, at læring spiller en vigtig rolle, når det kommer til at skabe og dele

indhold med andre online – om end i en uformel læringssammenhæng Det vil derfor være

hensigtsmæssigt at kigge nærmere på den formelle og uformelle læring, for derved at kunne

danne en videre analyse i opgaven. Dette vil gøres ved blandt andet at se på kontrasten

imellem formel og uformel læring.

16


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

I dette vil litteratur skrevet af Lotte Nyboe (2009), Rebecca W. Black (2008) og Henry

Jenkins et al (2006) blive anvendt primære informationskilder. Nyboe (2009) kommer ind på

både formel og uformel læring og mediebrug for børn og unge, hvilket jeg anser som brugbar

i en forlængelse af en diskussion omkring Jenkins et al.s (2006) videnskabelige artikel

vedrørende uformelle læringsmiljøer. Rebecca W. Black (2008) tages i brug, da hun

undersøger fanfiction miljøer med udgangspunkt i affinity spaces.. Diskussionen omkring

formel og uformel læring vil hele tiden foregå med henblik på fanfiction i en

læringssammenhæng.

Når man snakker om læring, går tanken ofte på ’det at lære noget’. Dette kan ses ud fra flere

forskellige perspektiver, men der er nok mest brugt i pædagiske sammenhænge. Jeg vil dog

forsøge at holde mig til det litterære perspektiv på læring.

Synet på læring har udviklet sig gennem årene. Hvor man førhen talte en del om

kvalifikationer ved læring, taler man nu i stedet om kompetence, som betegner kapaciteten til

at udnytte lærte kvalifikationer på baggrund af personlig viden i forskellige situationer.

(Nyboe, 2009, side 63). Det er vidt bekendt, at der eksisterer to former for læringsprocesser;

den formelle og den uformelle. Flere er af den mening, at formel læring typisk henviser til den

undervisning, der foregår i skolerne, mens uformel læring primært foregår i fritiden. (Nyboe,

2009, Black 2008, Jenkins 2006).

Man kan sige, at formel læring tager afsæt i fastsat indhold med fokus på at opfylde et

decideret mål. Fx er der i de fleste læringsinstitutioner allerede fastsatte undervisningsplaner

og tekster, som forholder sig til udvalgte digitale medier, hvorimod uformel medielæring er

baseret ud fra umiddelbare behov og forholder sig til den digitale kulturs medier (Nyboe,

2009, side 82). Undervisningsformen er ofte valgt af underviseren selv, men når undervisning

er baseret ud fra fastsatte mål for læring, så kan det være svært at inkludere medielæring. Når

dette er tilfældet bruger Jenkins bl.a. disse ord til at beskrive de formelle læringssystemer:

’konservativ’, ’stillestående, ’relativt uændrede læringsinstitutioner” samt ’manglende

bevægelighed’ (Jenkins et al., 2006, side 9). Langt hen af vejen handler formel læring altså

om pligt og nødvendighed, mener Black, med regler og normer til følge, samt læreren i en

autoritær rolle i forhold til regler i skolerne. (Black 2008) Ved formel læring kan eleverne

desuden mere anses som værende publikum end aktive deltagere. Selvom de studerendes

deltagelse i undervisning også er i fokus, er det dog slet ikke på højde med det der foregår i fx

de uformelle læringsrum såsom sociale netværker i den digitale kultur. Gang på gang bliver

der hverken afsat tid eller dialog fra elevernes side, og de har derfor langtfra mulighed for at

komme med deres input og perspektiv, når det gælder viden baseret ud fra en tekstbog. I

forlængelse af dette observerer Black: ”Specifically, students have few opportunities to

contribute knowledge in meaningful ways that might actually shape the course and type of

instruction offered” (Black, 2008, side 42). Et andet aspekt ved formel læring er, at

’bedømmelse’ ofte finder sted. Hvis man relaterer dette til en skolesammenhæng, så er

karakterer og vurdering fra underviserens side med til at forme formelle læringsprocesser.

17


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Det er ikke min hensigt at stille mig negativ overfor formel læring, men når det kommer til

læringsprocessen ved de digitale literacies såsom fan fiction, kan man fornemme en ret

tydelig kontrast mellem formel og uformel læring.

Når det kommer til uformel læring forholder dette sig, som førnævnt, ofte til

aktiviteter der foregår i fritiden. Uformel læring finder sted hele livet igennem, uanset om vi

vil det eller ej. Det er en del af alle menneskers hverdag, som ofte opnås gennem lyst og

motivation til at udfolde og udtrykke sig på forskellig vis, og ved deltage i forskellige typer af

lærende og legende processer (Nyboe, 2009, side 70) Altså betyder dette, at uformel læring

kan ses som en form for livslang læring. Black (2008) bruger dog i stedet betegnelsen selvlæring,

med fokus på eget ansvar for læring ved deltagelse og interaktion med andre brugere i

sociale networks, fx i fan communities. Motivationsfaktoren, leg og selv-læring kommer jeg

lidt videre ind på senere hen i afsnittet. Først vil jeg dog forholde mig Jenkins et al. (2006)

argumentation af affinity spaces, som uformelle læringsmiljøer, hvor han stiller formel og

uformel læring op imod hinanden (rereferet fra Gee, 2004). Han kommenterer, at uformel

læring ofte er ’eksperimentel’, ’innovativ’, ’kan videreudvikles efter nødvendighed’ og ’mobil

i forhold til interesse’ (Jenkins et al. , 2006, side 9), hvilket stiller sig stærk op imod formelle

læringsinstitutioner som nævnt førhen.

I et tidligere afsnit blev den uformelle læring berørt i (Jenkins 2006 med reference til Gee,

2004), hvor der især blev sat fokus på, at et fællesskabs delte interessere og motivationen for

denne interesse er en altafgørende faktor, når det kommer til uformelle læringsmiljøer. (se.

Affinity spaces) I dette blev der blandt andet argumenteret for, at folk kan deltage ud fra

færdigheder og interesse, at ingen- og alle er eksperter, og at der foregår peer-til-peer læring,

hvor man motiveres til at opnå ny viden og videreuvikle allerede eksisterende færdigheder

ved at støtte sig og af hinandens viden. (Jenkins, 2006, side 9). Black (2008) forholder sig her

til, at der er mange former for ekspertise og at der værdsættes flere former og versioner for

viden. Derfor er ’ekspert’ og ’novice’ begreberne ret udflydende. (Black, 2008, side 39).

Nogle eksempler på peer-til-peer læring kan være beta-reading og feedback. Ved at

samarbejde og dele viden og ekspertise med hinanden, om det så er ved at komme med

almindelig feedback, gennemtænkt konstruktiv kritik eller at man lader andre kigge på ens

grammatik og sætningstrukturer, så er peer-til-peer læring ideelt, når det gælder uformelle

læringsprocesser i sociale netværker.

Hvor formel læring primært er det, der foregår på læringsinstitutioner, med fastsat

undervisning og tekster, er den desuden autoritær i det aspekt, at læreren langt hen af vejen er

den der fungerer som ’vejleder’, og som er med til at sørge for, at elever bevæger sig inden

for de fastsatte rammer og normer. Derer uformel læring mere tilfældig og ustruktureret, da

der ikke figurer deciderede autoritative folk.

Uformel læring knytter sig i vid udstrækning til leg og legekultur. (Nyboe, 2009) Hun

forholder sig til at legekulter på mange måder ses som en mediekultur nu til dags. Især for

børn, understreger hun, anvendes digitale medier til at komme i leg (Nyboe, 2009, side73).

18


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Leg bruges, observerer Jenkins et al (2006): ”…as means of exploring and processing

knowledge and of problem-solving…” (Jenkins et al., 2006, side 23). Altså kan børn kan opnå

forskellige kompetence ved deltage i engageret leg.

Som nævnt er motivationsfaktoren en vigtig faktor, når det kommer til uformel læring, også

når det gælder fan-aktiviteter såsom fx at skrive fan fiction. Alle kender til det, at et specifikt

emne i undervisningen ikke kan vedligeholde ens opmærksomhed, og at man ikke har

hverken motivation eller interesse for at deltage. Kort sagt så giver interesse for noget, større

interesse for selv-læring og deltagelse. Dette kan sættes sammen med ovenstående

engagement i leg, hvor man dyrker en interesse ofte i forhold til lyst og entusiasme. Jenkins et

al. kommenterer i denne sammenhæng skiftet fra leg til engagementet ved, hvor han antager

at det er motivationen, der er den dedicerende faktor, når det kommer til at dedikere sig til

noget. Han skriver; ”The individual is willing to go through the grind because there is a goal

or purpose that matters to the person” (Jenkins et al., 2006, side 9)

Når det kommer til motivationen ved at dele egne værker online, mener Alversen (2008)

desuden også, at audience appeal og tid til uddybende diskussioner af en færdig tekst er nogle

af de væsentligste medspillede faktorer. (Alversen, 2008, side 10) Altså, at man ved at have

tilknytning til communities, hvor andre deler samme interesser og mål og værdsætter ens

produkter, så har mere lyst til –og motivation for at dele sine værker.

Der er uden tvivl flere faktorer, der spiller ind når man kigger på læring ud fra en formel eller

uformel kontekst, men faktum er dog at læring, uanset type, kan ses som middel til at udvikle

viden og kompetencer.

Læringsaspektet ved fan fiction

Efter at have diskuteret flere teorier med henblik på fan fiction, nærmere beskrevet new

literacies, participatory culture og læringsprocesser ved uformel læring, vil dette blive

anvendt i en videre analyse omkring læringsaspektet ved fanfiction for børn og unge i

skolealderen Der er flere interessant emner, man kunne studere i denne sammenhæng, men for

at ikke at sprede mig endnu mere ud, vil jeg forholde mig til problemstillingen og dennes

underspørgsmål med fokus på hvordan læringsaspektet spiler ind i børn og unges produktion

af fan fiction.

De følgende afsnit vil forholde til problemstillingen om hvorfor læring er en del af børn og

unges produktion af fanfiction. Til dette vil anvendt teori fra opgaven blive bearbejdet i en

analysesammenhæng. For at kunne understøtte analysen og de anvendte teorier, vil jeg

derudover gøre brug af mine egne teorier og konklusioner baseret ud fra egen viden og

erfaring med fanfiction, både i form af hvad jeg vidste i forvejen og hvad jeg har lært i løbet

af denne opgave. Ud over dette vil jeg inkludere kommentarer fra de interviews jeg foretog af

nogle unge danske fanfiction forfattere. Disse omtales som følgende: Zuper_Zutang,

19


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Gunilla og Pernille, der alle er forholdsvis erfarne indenfor dansk fanfiction. De er alle tre

imellem 13 og 17 år og bruges derfor under betegnelsen ’skolealderbørn’. Deres svar er

vedlagt som bilag.

For at diskutere fan fiction i en læringssammenhæng, må man først forholde sig til selve

fænomenet fanfiction. I starten af opgaven forholdte jeg mig til fan fiction som værende en

litterær genre, der tager udgangspunkt i et originalt værk, der tilhører en publiceret (betalt)

forfatter. Selvom fanfiction måske ikke er et originalt værk, betyder dette ikke nødvendigvis

at fanfiction ikke kan være på samme litterære højde som original fiktion. Distinktionen

mellem holdningen til professionel publiceret fiktion og amatørskrivning som fan fiction

forholder sig primært til copyright, da fan fiction ikke er skrevet med henblik på profit

eftersom dette ville bryde ophavsretten (Kreiner, 2006, side 8) Fanfiction foregår primært

online mellem i de såkaldte fandoms. Digitale rum hvotil folk har en tilknyttning, og hvor de

’mødes’ med henblik på at diskutere meninger og holdninger, dele skabt indhold og

kommentere på dette, hvilket bl.a. sker i form af fanfiction. Altså er det et socialt online

netværk, hvor folk kan mødes med andre, der deler samme interesse for et kanonisk univers.

Fan fiction som literacy

For at se fanfiction i et læringsperspektiv forholdte jeg mig i afsnittet ’New

Literacies’ bl.a til det digitale aspekt ved denne, da fanfiction nu til dags primært deles på

online fan fiction arkiver. Jeg har en hypotese om, at fan fiction hører ind under new

literacies. Dette forholder sig til Lankshear & Knobels (2007) argumentation for at new

literacies skal ses ud fra et sociokulturelt perspektiv med henblik på en ny tilgang til literacy

ud fra de digitale medier og netværker, der er gjort mulige ved i kølvandet på Web 2.0.

Ved at forholde sig til new literacies bestående af både ’new technical stuff’ og ’new ethos

stuff’ kan man ud fra dette diskutere om ikke den lette tilgængelighed og anvendelighed af de

teknologiske egenskaber i Web 2.0, der er medvirkende til at fan fiction er et typisk eksempel

på en sådan literacy. I teorien kan alle, hvis de ønsker det, skrive en historie med

udgangspunkt i et originalt værk, poste den online og derved dele den med andre i løbet af

meget kort tid. Det kræver ikke speciel megen teknisk viden eller kunnen. Ved at benytte et

allerede eksisterende værk, kan man kombinere, editere, revidere og remixe værker på tværs

af medierne, kan børn og unge nemt fremkomme med ’nyt indhold’. Her påpeger Alversen:

”Young people are tirelessly editing and remixing multimodal content they find online to

share with others, using new tools to show and tell” (Alversen, 2008, side 10) I dette er

fanfiction en digital literacy

At de nye literacies er mere samarbejende, deltagende og langt mindre ekspertdominerede end

traditionelle literacies kan ligeledes relateres til fanfiction, idet fanfiction af ’amatører’ med

henblik på at blive delt med og læst af andre med samme interesse for et eller andet kanonisk

univers. Som Nowak skriver:“Fan fiction isn’t simply a pastime or a hobby. It is another way

of thinking about art, and being such, it is another way of thinking about literacy.” (Nowak,

side 13)

20


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Læring i fan fiction

Da jeg i sin tid seriøst begyndte at overveje emnet om læringsaspektet ved fan fiction og børn

og unge, havde jeg en formodning om, der foregår læring når børn skriver og læser fanfiction.

Jeg var dog ikke bevidst om hvilke og hvordan dette foregik. Efter at have studeret Jenkins et

al. (2006) videnskabelige artikel omhandlende participatory culture og medieundervisning

var jeg dog ikke i tvivl om, at dette hørte ind under en diskussion omkring fanfiction, da der

fokuseres på det deltagende og samarbejdende aspekt ved new literacies, hvori fanfiction

hører ind under. En kontrast imellem formelle og uformelle læringskulturer er blevet

diskuteret i teoriafsnittet, men jeg vil dog også komme lidt ind på den her, da man ved hjælp

af dette kan undersøge hvilket læringsmiljø fanfiction er en del af.

Participatory culture kan ses som en kultur, hvor folk ikke kun er forbrugere,

men også er brugere, der skaber og bidrager med indhold. Når det kommer til udviklingen

inden for computere og internet, kan den digitale deling af produkter også beskrives som Web

2.0. Om ikke andet, så hører tanken om at skrive historier og poste dem online ind under det,

at skabe og bidrage med indhold. Dette kan man sammensætte med Jenkins (2006) definition

af participatory culture, som en form for uformelt læringsmiljø. Hvis jeg ser på fan fiction

som en af de nye digitale literacies i Web 2.0, hvor folk skaber og deler indhold må hinanden,

må jeg altså forholde mig til, at det er uformel læring, der foregår når børn og unge producerer

fanfiction. Så ja, børn og unge lærer når de skriver og læser fanfiction – det foregår bare i

uformelle læringsrum.

Gennem min bearbejdede teori (Lankshear & Knobel 2007; Jenkins 2006; Black 2008; Nyboe

2009; Gee 2004) har jeg erfaret at uformel læring foregår hele livet igennem og ofte forholder

sig til lyst, motivation, leg, deltagelse, samt det at eksperimentere og udtrykke sig alt efter

færdigheder og interesse.

Alle disse aspekter mener jeg er værd at tænke på når det kommer til børns produktion af

fanfiction. Jenkins skrev at uformelle læringsmiljøer, her med betegnelsen affinity spaces, har

en del byde på, når det kommer til læring (Jenkins, 2006, side 9) Hvordan de har det, er så

spørgsmålet. Jeg vil blandt andet forholde mig til affinity spaces for at diskutere hvad børn og

unge lærer ved og af at skrive fan fiction, og deri også hvorfor de skriver, da jeg tror dette kan

have en sammenhængende effekt. Umiddelbart kunne jeg forestille mig, at læring i fan fiction

foregår ved, at børn og unge kan (videre) udvikle læse- og skrive færdigheder, hvilket de kan

gøre brug af andre steder. Fx i formelle læringsmiljøer såsom skolen. Dette er da også en

faktor alle af mine interviewdeltagere forholder sig til, da jeg spurgte dem om, hvorvidt de

kunne fornemme en udvikling inden for deres produktion af fan fiction gennem årene. I denne

sammenhæng har jeg dog valgt at inddrage Zuper_zutang’s svar, da den har flere elementer,

der forholder sig til (videre)udvikling af færdigheder:

”Selvfølgelig fornemmer man en udvikling gennem 3 år. Og selv hvis man ikke føler den, må

den være ret så tydelig, når man kigger på sine ældre værker.

Desuden er jeg nok ekstra opmærksom på mine udviklinger, fordi jeg kender mange

21


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

mennesker privat, der er blevet til noget, og når man spørger dem: "Hvordan får jeg success

indenfor et hvilket som helst område?" svarer de allesammen: "Lær af de bedste!". Så det jeg

har gjort er, jeg har taget kontakt til forfattere, jeg har fået betareaders, taget kurser,

udfordret mig selv mange gange, og på den måde har jeg lært en helt masse, og jeg er altid

meget omhyggelig med at indføre de ting jeg har lært i mine historier. Præcis på samme

måde, som når jeg lærer basketball, og min coach fortæller mig hvordan jeg skal gøre ude på

banen, jeg gør som han siger, og det virker.”

”Lær af de bedste” sprang mig lige i hovedet, da jeg læste det. Når man tænker på

Jenkins(2006) 3. punkt i det han definerer participatory culture ud fra: ”with some type of

informal membership whereby what is known by the most experienced is passed along to

novices” (Jenkins et al., 2006, side 7), kan man tydeligt se en sammenhæng mellem fanfiction

og den form for deltagende kultur, de uformelle læringsrum er en del af. Fanfiction forfattere

imellem deler ud af deres viden og ekspertise, hvor man lærer af, og kan støtte sig op af andre

indenfor fandoms – både på den ene eller den anden måde. Barriererne mellem eksperter og

novicer er altså ret udviskede, når det kommer til forfattere i fan fiction miljøet (Black 2008,

Jenkins 2006). Dette kan ses som en ideel peer-til-peer læringsmiljø, hvor børn og unge

fungerer mere eller mindre som værende ’ligeværdige’ og hvor deltagerne er motiveret til at

opnå ny viden, og (videre)udvikle kompetencer og færdigheder (Jenkins, 2006, side 9).

Zuber_zutang angav et eksempel på sådan en form for peer-til-peer læring, hvor folk hjælper

og støtter sig op af hinandens ekspertise, nemlig beta-reading. Gennem beta-reading kan man

videreudvikle sin evner som forfatter, mener Black (2008) om det så forholder sig til

grammatik, sætningsstrukturer eller plothuller.

Når det kommer til at skrive og publicere fan fiction, kan man også se på det ud fra teknisk

lærende synspunkt. Jeg har førhen nævnt tilgængeligheden ved Web 2.0 og børns deltagelse

og engagement i de digitale meider allerede fra barnsben af. At børn og unge remixer

produkter på tværs af medier er heller ikke noget nyt. Fx vil jeg mene, at fan art i form af

enten tegniner eller manips (manipulerede og reviderede originale billeder) og fanvideor ofte

kan baseres ud fra original fiktion eller fan fiction, hvilket henleder tanken hen på, at børn

rent faktisk lærer at benytte donline værktøjer til at remixe indhold. Alversen understøtter

denne teori omkring læring og kommenterer: ”Adolescentswho create visually and aurally

narrated texts that rely on viewers and listerners’ imaginations for interpretation have had to

teach themselves to use technically sophisticated authoring software” (Alversen, 2008, side

12) Børn og unge lærer altså ofte sig selv at bruge disse digitale medier. Dog skal det nævnes,

at jeg har på nettet observeret en del uofficielle guides, skrevet af fans, med henblik på at lære

andre hvordan man remixer medier på tværs af hinanden. Dette kan relateres til den ændrede

mediepædagogik, Jenkins et al(2006), hvor børn ikke længeres behøves at blive lært af

voksne, men i stedet lærer af hinanden.

Det sociale aspekt er også en form for uformel læring, når det kommer til det med at dele fan

fiction med andre. Ikke fordi man ikke lærer at begå sig i formelle læringsinstitutioner såsom

skoler, men når det kommer til de digitale rum, kan der være andre regler og normer der er

22


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

gældende – ofte afhængende af hvilke communities man befinder sig i. Jenkins et al. (2006)

forholdte sig bl.a. også til den sociale tilknytning brugere føler de har med hverandre i

participatory culture. (Jenkins et al. 2006, side 7) Hvordan disse normer, regler og sociale

tilknytning til hverandre kommer til kende i fanfiction miljøet, er så spørgsmålet. Jeg vil give

et eksempel på dette ved at forholde det til feedback. Hvad er social accepteret blandt fans at

skrive, når de giver kommentar til en historie. Der lader til at være en implicit enighed om, at

hvis man kommenterer en anden forfatters værk, så forholder man sig primært positiv og

opmuntrende i kommentaren. (Kreiner, 2006, side 17). Altså er der blandt fans både

indforståede regler og normer om hvordan man forholder sig til fanfiction. Derfor kan det

tænkes, at børn og unge, ved at begå sig i mange former for digitale sfærer, kan lære at

forholde til andre miljøer, og derved lære at benytte de indforståede regler og normer der er

socialt accepteret brugere imellem.

Hvis man tænker på fanfiction, som en skrevet historie inspireret ud fra en anden forfatters

værk, kan man i denne sammenhæng tænke på hvorfor børn og unge ikke skriver en original

historie, i stedet for at ’låne’ andres værker og fiktive personer, remixe indholdet til noget

’nyt’ og derefter dele den med andre. Jeg fremkom tidligere med teori på, at motivationen en

stor del af læreprocessen i de uformelle læringskulturer, hvilket fanfiction communities hører

ind under. Motivationen spiller også ind, når det kommer til det med at læse, skrive og poste

fan fiction online. I motivation vil jeg dog mene at lyst/engagement er inkluderet.

Eftersom fan fiction for det meste foregår i fandoms, foregår det derved primært i digitale

rum, hvor fans kan dele indhold, kommentere andres og diskutere med andre ’ligesindede’ –

altså folk, der deler den samme interesse for og forkærlighed til et eller flere fiktive universer.

Er det monstro er vildt gæt, hvis man siger, at forkærligheden til et originalt univers er det der

ligger bag om motivationen til at dele skrevne værker i universet med andre? Den uformelle

læreproces kan i fan fictionsammenhæng både forholdes til børn og unges engagement og

dedikation til et fiktivt univers, men også til historiernes læsere, der fx ved positiv feedback er

med til at motivere folk til at skrive mere. Negativ eller ingen feedback kan dog have en

modvirkende effekt, mener jeg. Dette kommer Gunilla da også kom lidt på i et spørgsmål

omkring læserkommentarer. Hun er med i en gruppe, der har foretaget undersøgelser og

efterfølgende konkluderet at der er mange på Diagon-alley.dk, der udgiver fanfiction, men

ikke får kommentarer fra læsere. Dette synes gruppen ’er synd’ og de er derfor som gruppe

påbegyndt en feedbackprocess. Her er endnu et eksempel hvor brugersamarbejdet og

deltagerkulturen kommer til rette. Mht. ’synd’ i Gunilla’s kommentar vil jeg inddrage en egen

observation; Jeg har ofte observeret at del forfattere, der er holdt op med at skrive fanfiction,

da de ikke får nogen form for feedback. De ender måske med ikke at have tiltro til deres evner

som forfattere, når de ser at de ser at lige deres fics ikke lader til at have læsere. De bliver

altså ikke motiveret til at (videre)udvikle deres kompetencer og færdigheder.

En anden potentiel form for uformel læringsprocess når det gælder fan fiction,

der støtter sig op af originale værker eller shows, kommer Jenkins et al. (2006) ligeledes ind

på. Nemlig det med at være kreativ. Her pointerer Pernille: ”Nogle gange er det også en

lettelse, at man ikke selv behøver opfinde nogle personer og alle deres karaktertræk, men de

23


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

faktisk allerede er der.” Hun forholder sig altså til det faktum, at der er en original tekst at

tage udgangspunkt i. I og med at man ikke behøver at tænke nærmere over, at der er fiktive

personer med allerede eksisterende karaktertræk, kan man måske i stedet bruge mere tid på at

fokusere på andre aspekter i historien. Dette kan fx være at gøre mere ud af grammatikken

eller plottet. I forhold til dette skriver Jenkins;”For beginning creators, appropriation

provides a scaffolding, allowing them to focus on some dimensions of cultural production and

rely on existing materials to sustain others” (Jenkins, 2006, side 33). Alt I alt, så kan det, at

man kan støtte sig op af et originalt univers anses som en medvirkende part af den

læringsproces, der foregår når man skriver fan fiction. Forfatterne har til dels en form for

frihed til at koncentrere sig om at udbygge plottet og figurerne i stedet selv at skulle bygge et

univers helt op fra grunden.

Konklusion

Jeg har i denne opgave forsøgt at forholde mig til min problemstilling omkring

læringsaspektet ved børn og unges produktion af fan fiction. Ved at benytte mig af teoretiske

kilder og egen viden om og erfaring med fan fiction formåede jeg at give en præsentation af

fan fiction som genre. Ud fra dette konkluderede jeg, at fan fiction har mange brugbare

definitioner, men den generelle idé går ud på, at det er fiktion skrevet af fans med

udgangspunkt i et originalt værk med en anden forfatter. Disse tekstproduktioner deles online

med henblik på læsere, der deler samme interesse for et fiktivt univers som forfatteren selv.

I forhold til dette er fanfiction en typisk eksempel på en new literacy, hvilket både forholder

sig til den teknologiske udvikling inden for tilgængelige og brugervenlige digitale medier, og

til det deltagende og samarbejdende element mellem brugere de digitale medier er med til at

fremme. Participatory culture hører herindunder med tanke på at tilgangen til literacy

udskiftes fra at fokusere på den individuelle (for)bruger nu forholder sig til brugeres

involvering og kommunikation i fællesskaber. Man er nu ikke kun forbruger af indhold, men

nu også deltagende bruger, der er med til at producere og remixe indhold med henblik på at

dele det med andre ’ligesindede’. Dette kan ses som uformelle læringsmiljøer, for hvilket

produktion af fanfiction er en del af. Man opnår ved uformel læring kompetencer og

færdigheder man kan benytte senere hen i livet. Dette er fanfiction en part af.

Jeg har gennem min opgave forsøge at forholde mig til problemstillingen om, at hvordan

læringsaspektet er en del af fanfiction når det kommer til børn og unge i skolealderen. Dette

gjorde jeg ved benytte anvendt teori omhandlende new literacies, participatory culture og

formelle og uformelle læringsrum. Hvis man forholder Jenkins definition af participatory

culture og affinity spaces som uformelle læringsrum, så kan fanfiction ses som værende

uformel læring, der foregår i et online fælleskab med andre ligesindede.

24


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Men hvad kan børn så lære ved at skrive og læse fanfiction? Et aspekt gælder benyttelsen af

digitale værktøjer, hvor børn lærer (sig selv) at bruge de remixe og skabe indhold på tværs af

medierne.

De kan lære at støtte sig op af hinandens ekspertise og færdigheder, der kan være med til at

udvikle deres evner som forfattere. De kan lære at udtrykke sig kreativt i skreven form, hvor

de ved at kunne støtte sig op af et originalt univers, kan fokusere på andre aspekter end lige

det at skulle skabe et univers fra bunden. De kan også lære at begå sig i forskellige sociale

miljøer, hvor regler og normer er indforståede blandt de tilknyttede deltagere. De lærer af lyst

og af interesse. De lærer glæden ved at dele interessen for et fiktivt univers med andre, og de

lærer at motivere andre til at blive ved med at læse og skrive fanfiction.

Jeg kunne blive ved med at komme med eksempler på hvordan læringsaspektet

er en del fanfiction for børn og unge kan lære. Det vil jeg ikke gøre. I stedet vil jeg

konkludere, at ja, læring er en del af fanfiction og at børn og unge kan (videre)udvikle

færdigheder og kompetencer de kan bruge i fremtidige og andre situationer. Eventuelt også i

formelle læringsinstitutioner såsom skoler og biblioteker.

Hvis jeg skal reflektere over opgavens emne og opgaveforløbet, bliver jeg nødt til at give mig

selv en del kritik. Mit emne er simpelthen været for bredt, hvilket har resulteret i anvendelse

af forskellige teorier, der har været svære at sætte sammen, så de passede til min tilgang til

emnet. Jeg har ikke været forberedt på, hvor fagspecifikt jeg skulle forholde mig, for at kunne

kombinere både læring, skolealdersbørn og fanfiction. Dette kan også afspejles ud fra mine

knapt så fagspecifikke mailinterviews, som blev foretaget tidligt i undersøgelsen. Jeg synes

dog stadig at jeg fik nogle enkelte brugbare svar jeg kunne sammensætte med min analyse.

Selvom det er uundgåeligt at opgaver ændrer sig drastisk gennem deres forløb, så havde jeg

ikke regnet med, at en tilgang til fanfiction set i en læringssammenhæng for børn og unge,

kunne få mig spredt så bredt ud med hensyn til anvendt teori i en analyse. Jeg synes dog

alligel jeg formåede at forholde mig nogenlunde op af problemstillingen. Jeg fik dog desværre

ikke alt for ofte mulighed for, at gøre brug af min egen erfaring i fanfictionmiljøet. Dette

havde jeg ellers troet opgaven vil benytte sig en del af.

Ud over dette , synes jeg dog at opgavens forløb og emnet har være ganske interessant, og jeg

er stadig af den mening at der bør være mere fokus på læring ved fanfiction for skolebørn. Jeg

vil afslutte denne afhandling med et citat fra Black (2008), hvor hun forholder sig til

potentialet ved studere fanfiction for skolebørns sammenhæng:

”What I am suggesting, though, is that many aspects of anime, manga and fan fiction have the

potential to expand our understandings of how new generations of school-age fans make use

and make sense of new media and ICT’s across shifting linguistic, cultural, and semeotic

contexts” (Black, 2008, side 604)

25


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Litteraturliste

Alverman, D. E. (September 2008) “Why bother theorizing Adolescent’s online literacies for

Classroom practice” I: Journal of Adolescent and Adult literacy, 52(1), s. 8-19

Black, R.W. (2008) “Adolescents and Online Fan fiction”. London: Peter Lang

Bogen i et nyt medielandskab (2007) Biblioteksstyrelsen

Bode, Dana C. (2008) “Symposium. And now a word from the amateurs”. I: Transformative

work and Cultures, 1 – lokaliseret d. 20/4-2010 på

(http://journal.transformativeworks.org/index.php/twc/article/view/51/53)

Burke, A. & Hammet, R.F ”Assessing new literacies: Perspectives from the classroom”. New

York: Peter Lang¨

Chilling Effects (u.å) Copyright. Lokaliseret d. 15/4 på

(http://www.chillingeffects.org/fanfic/) – senest tjekket d. 17/5-2010

Davies, J. & Merchant, D. (2009)”Web 2.0 for schools. Learning and social participation”

New York, Peter Lang

Diagon-alley hjemmeside (u.å) (www.diagon-alley.dk) – senest tjekket d. 19/5-2010

Gee, J.P. (2004) “Situated Language and Learning: A Critique of Traditional Schooling”.

New York: Routledge

Hellekson, K. & Busse, K. (2006) “Fan fiction and fan communities in the age of the

internet”, Mcfarland & Co.

Høyrup, H. (2009): “Digitale dagsordener. Et essay om børnelitteraturen i et “New

Literacy”-perspektiv”, I Nedslag i børnelitteraturforskningen, 10

Jenkins, Henry (1992) “Textual Poachers. Television Fans & Participatory Culture”,

Routledge

Jenkins, H. et al. (2006) ”Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media

Education for the 21 st Century”, The MacArthur Foundations’s Digital Learning Program

Kreiner, C. (2006) “Harry Potter Fan Fiction on the Internet from a literary perspective”

Københavns Universitet, Det humanistiske fakultet.

Lankshear, C. & Knobel, M. (2007) ”Sampling ’the New’ in New Literacies”, I: A New

Literacies Sampler. New York: Peter Lang, s. 1-24

Nowak, J. (2009) “Research Paper: Fanfiction, learning and the library”, 15 sider.

Lokaliseret d. 12/5-10 på: http://classes.tametheweb.com/jeffnowak/files/2009/04/researchpaper.pdf

26


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Nyboe, L. (2009) “Digital Dannelse: Børn og unges medieforbrug og –læring inden og uden

for institutionerne”, Frydenlund

Rice, Anne (14. februar, 2009) ”Anne’s Message to fans” Lokaliseret d. 5/5 på

http://www.annerice.com/ReaderInteraction-MessagesToFans.html

Young, C. ( februar 2007) “The fan fiction phenomena. What Faust, Hamlet and Xena the

warrior princess have in common” I: Reason magazine Lokaliseret d. 20/4 på

http://reason.com/archives/2007/01/30/the-fan-fiction-phenomena

Wikipedia – the free encyclopedia. (u.å) Fanfiction. Lokaliseret d 15/4-10 på

http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page – senest tjekket d. 20/5-2010

27


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Bilag 1: Zuper_zutang

Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? (+alder?! Via denne hjemmeside.

Da jeg var 11 år fandt jeg herind ved et tilfælde, mest fordi jeg er Harry Potter-fan.

Først brugte jeg mest forummet, men så udforskede jeg lidt de andre dele af hjemmesiden, og

fandt frem til fanfiction-sektionen.

På den måde kom jeg ind i universet, og der gik ikke længe før jeg selv gik i gang med min

første, dog ret så primitive, fan fiction.

Hvad var din reaktion på fan fiction?!: Jeg elskede det, lige fra starten. Jeg havde på det

tidspunkt, hvor jeg opdagede det, i flere år gerne ville være forfatter, men jeg var for lille og

utålmodig på det tidspunkt, til at skabe mit eget univers, så det at kunne stjæle en andens

univers, og udgive sine historier ganske lovligt alligevel var en Gud's gave.

Jeg kan selvfølgelig se, at du skriver inden for Harry Potter fandom, men skriver du

også for andre fandoms (evt. link? Jeg skriver også ffs indenfor CHERUB-serien af

Robert Muchamore. Jeg har ikke udgivet noget endnu, bortset fra mit Harry Potter x

CHERUB cross-over, som du kan finde på min profil under navnet "CHERUB". Men der er

mange universer jeg er betaget af, og jeg er en kreativ dreng, så med tiden er jeg sikker på, jeg

nok skal få skrevet over flere universer end blot de to.

Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk? Indtil

videre har jeg kun skrevet på dansk. Men jeg er meget fascineret af stort set alle sprog, og

foruden de sprog, man lærer i folkeskolen (dansk, engelsk og tysk) har jeg også lært mig selv

fransk, spansk, japansk og er i gang med at forsøge at lære italiensk og arabisk, og der er en

masse andre sprog jeg også gerne ville lære. Under disse selvstudieforløb har jeg nogle gange

skrevet fanfiction på andre sprog, for at udfordre mig selv, men jeg har aldrig gemt eller

udgivet det jeg har skrevet. Så det korte af det lange må være: Jeg har skrevet lidt, udgivet

intet, men der skal nok komme noget med tidens løb

Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du? Jeg skrev min første

fanfiction, Den Sidste Troldmand, i 2007, da jeg var 11, tror jeg... for jeg tegnede også nogle

Dragon Ball fanfictions, eller hvad det hedder, når det er tegneserier man laver. Og hvis ikke,

skulle der jo også skrives manuskripter til disse, såeh.. Egentlig har jeg lidt skrevet fanfiction

siden 2006, men min første seriøse fanfiction blev påbegyndt i 2007 (og er i øvrigt aldrig

blevet afsluttet).

Hvad tiltaler dig ved fanfiction? For det første er det dejligt, at man ikke ALTID skal tænke

på at skabe sit eget univers. Derfor, når jeg er doven, skriver jeg altid enten realistiske

historier, der foregår i vores verden, eller fanfictions.

For det andet elsker jeg at bruge tankerne, og jeg skriver tit "hvad nu hvis..."-fanfictions.

F.eks., hvad nu hvis Snape ikke dræbte Dumbledore? Hvad nu hvis Harry og Hermione fandt

28


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

sammen i stedet for Ron og Hermione? Hvad nu hvis Harry var blevet sendt på børnehjem,

fordi Dursley-familien ikke gad have ham? Og så videre.

Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online? Det var ikke rigtig noget,

jeg tænkte over. Jeg var ny forfatter, og jeg skrev mit første kapitel på, hvad, en times tid... Så

lagde jeg det bare ud uden egentlig rigtig at tænke over det. Egentlig tror jeg også, jeg husker,

der var noget med, at jeg blev sur da jeg modtog min første kommentar med konstruktiv

kritik. Haha, mange ting har ændret sig

Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?! Hvordan?

Selvfølgelig fornemmer man en udvikling gennem 3 år. Og selv hvis man ikke føler den, må

den være ret så tydelig, når man kigger på sine ældre værker.

Desuden er jeg nok ekstra opmærksom på mine udviklinger, fordi jeg kender mange

mennesker privat, der er blevet til noget, og når man spørger dem: "Hvordan får jeg success

indenfor et hvilket som helst område?" svarer de allesammen: "Lær af de bedste!". Så det jeg

har gjort er, jeg har taget kontakt til forfattere, jeg har fået betareaders, taget kurser, udfordret

mig selv mange gange, og på den måde har jeg lært en helt masse, og jeg er altid meget

omhyggelig med at indføre de ting jeg har lært i mine historier. Præcis på samme måde, som

når jeg lærer basketball, og min coach fortæller mig hvordan jeg skal gøre ude på banen, jeg

gør som han siger, og det virker.

Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. -Hvorfor? CHERUB-crossoveren.

Fordi den er min første crossover, og fordi den er vellykket iflg. læserne, og jeg tror, den er

blevet så god som den er, fordi jeg skriver om ting, der virkelig interreserer mig.

Skriver du reviews/kommentarer til andre folks fanfiction?! (Jeg var selv en lurker i

mange år, før jeg begyndte at kommentere andres Faktisk ikke så meget xD Det er bare ikke

noget, jeg gør. Jeg læser andres historier, og hvis jeg så en dag møder dem siger jeg lige:

"Hey, jeg har læst din historie, og jeg synes den er god/dårlig, fordi, blablabla", men af en

eller anden grund gider jeg ikke kommenterer dem.

Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. i skolen? På en måde, ja. Efter jeg er

begyndt at skrive fanfiction er jeg begyndt at se på ellers kedelige dagligdagssituationer, som

for eksempel matematiktimen, eller opvasken, og sige: "Hvordan kan jeg tage sådan en

kedelig og ubrugelig situation og indføre den i en historie, så den bliver sjov?".

Håber det hjalp lidt

- Zuper

29


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Bilag 2: Gunilla

Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? (+alder?!)

Jeg var 13 år, da jeg læste min første fan fiction. Siden jeg har været lille, har jeg interesseret

mig meget for Harry Potter, og det var de bøger, der fik mig til at indse, hvilken glæde bøger

kan være. Aldrig havde jeg hørt om fan fiction, men en dag skrev jeg ”Harry Potter” på en

søgemaskine for børn (kan ikke huske, hvad den hed, men er rimelig sikker på, at den ikke

findes mere) og blev henvist til siden, der hed diagon-alley.dk, og jeg blev helt betaget af

denne side. Både fordi man kunne skrive historier, og også på grund af det gode indtryk jeg

fik af siden.

Hvad var din reaktion på fan fiction?!

Den første fan fiction jeg læste, fik jeg et positivt indtryk af. Den var sjov og spændende og

mere forlangte jeg ikke. De fleste af de historier, jeg læste, var på den måde, og jeg blev rigtig

glad for, at man overhovedet kunne skrive historier med sine yndlingspersoner fra bøger osv.

Selvfølgelig var der til tider historier, hvor jeg blev frastødt, da detaljerne omkring sex eller

vold var for malende, men der var jo sat en aldersgrænse på til 18, så det var jo min egen

skyld, at jeg så læste den.

Men alt i alt var jeg rigtig glad for disse historier.

Jeg kan selvfølgelig se, at du skriver inden for Harry Potter fandom, men skriver du

også for andre fandoms (evt. link?)

Jeg er i gang med en historie om Buffy the Vampire Slayer, men den er ikke lagt ud endnu, da

kapitel 1 ikke er færdig – jeg vil meget gerne sende dig et link, når den bliver lagt ud, hvis det

er

Ellers har jeg skrevet en meget kort – og meget dårlig – historie hvor jeg genbrugte nogle

temaer og titlen fra filmen Den røde violin (http://dine-historier.dk/?p=story&id=125).

Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk?

Den førnævnte Buffy historie skriver jeg på engelsk, men ellers har jeg kun skrevet på dansk,

da mit engelske ikke er så godt. Her på det sidste er jeg blevet bedre til det, og derfor skriver

jeg Buffy historien på engelsk – både som en træning og også fordi jeg elsker det engelske

sprog. På en måde synes jeg, at man kan udtrykke sig mere på engelsk, så hvis Buffy aldrig

bliver til noget, vil jeg nok på et eller andet tidspunkt skrive noget andet på engelsk.

Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du?

Jeg var 13 år, da jeg skrev min første fan fiction. (http://diagonalley.dk/fanfiction/?show=story&sID=3366%E2%8C%A9=dan

← den er ikke speciel god,

men HP7 var lige udkommet, og jeg var blevet forelsket i Rose/Scorpius, så derfor ville jeg

skrive en kærlighedshistorie om dem). Det link, du har fået, er til en historie, hvor der står, at

den er ny, men det er, fordi jeg slettede den gamle, fordi før var de to historier hver for sig, og

30


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

nu ville jeg samle dem, som du kan se. Intet af det sproglige er blevet ændret, så det er stadig

på det niveau, hvor jeg var som 13-årig.

Hvad tiltaler dig ved fanfiction?

Som før nævnt er det, at man kan skrive sin egen historie om ens elskede personer fra bøger.

Og friheden til at opfinde nye personer i universet. Man kan gøre, lige hvad man vil med

universet og personerne – opfinde sit eget drama. Personerne, der måske var kærester i bogen,

får en ny i ens egen historie, og man kan selv lave komedier og tragedier alt efter, hvad man

vil.

Nogle gange er det også en lettelse, at man ikke selv behøver opfinde nogle personer og alle

deres karaktertræk, men de faktisk allerede er der. Man behøver ikke sidde og spekulere over,

hvem skal være sød osv. når det er allerede er skrevet. Selvfølgelig hvis man selv laver sin

historie med personerne, hvor de slet ikke passer er som i bøgerne, så skal man jo sidde og

tænke over alle de ting.

For lige at opsummere så er det friheden til at skrive, hvad man vil, om personer fra bøger og

lettelsen ved ikke selv at tænke så meget

Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online?

Jeg har faktisk aldrig haft det skidt med det eller været nervøs over for kritik eller noget.

Måske var det, fordi jeg var så ung, da jeg lagde noget ud, så det slet ikke gik op for mig, men

jeg tror også, at det var på grund af den side, hvor jeg lagde tingene ud på.

På diagon-alley – eller DA, som jeg nu vil kalde det – er brugerne venner med hinanden. Vi

kender hinanden og kan fortælle kritik på en måde, så folk får lyst til at skrive videre og ikke

bare bliver jordet fuldstændigt. På DA er vi faktisk næsten som en familie – vi deler vores

glæder og sorger med hinanden. Vi kan grine og græde sammen, og når der opstår problemer

mellem brugerne, så prøver vi at løse dem på en hyggelig måde, så alle føler, at de er blevet

hørt og forstået.

Derfor tror jeg, at det var meget rarere for mig, at lægge min første historie ud der, end måske

så mange andre steder hvor jeg måske ikke har den samme opfattelse.

Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?! Hvordan?

Jeg kan ikke bare fornemme det, men jeg ved det. Jeg ved, at jeg har gjort et kæmpe

fremskridt fra den dag, hvor jeg var 13 og skrev min første historie til nu, hvor jeg er 15 og

har skrevet mange historier.

For det første er jeg blevet meget bedre til kommaer og grammatik, da jeg virkelig har sat mig

ind i det og lært alle de regler, der findes – eller i hvert fald de fleste af dem, tror jeg

Så har jeg også fokuseret meget på brug af sproget, og hvordan man fanger sin læser. Skriv

flere detaljer og få beskrivelser af omgivelserne med osv. Det er meget vigtigt, ellers er der

bare dialog, dialog og atter dialog, og det fanger ikke altid en læser. Jeg er også begyndt nogle

gange at bruge metaforer og ordbilleder samt en masse symbolik, så folk kan få lov til at

tænke lidt over historien også.

Og ellers har jeg forbedret mit ordforråd, da jeg er blevet ældre og har hørt, læst og forstået

31


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

flere ord, end dengang jeg var 12.

Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. -Hvorfor?

Jeg er mest stolt over Just Susan (http://diagonalley.dk/fanfiction/?show=story&sID=2808%E2%8C%A9=dan),

da hun var den første

person, jeg selv opfandt i HP-universet, og hun er næsten mig. Jeg har skrevet om almindelige

pigeproblemer i en magisk verden, men stadig så alle folk på en måde kunne genkende sig

selv i hende og sige: ”Hey, sådan har jeg det også nogle gange!” Og derfor er jeg mest stolt

over hende og min historie, fordi den får folk til at tænke på sig selv, og da den har en

lykkelig slutning, får de håbet op for, at hvis de har det på samme måde som hende, så vil de

også få en lykkelig slutning.

Skriver du reviews/kommentarer til andre folks fanfiction?! (Jeg var selv en lurker i

mange år, før jeg begyndte at kommentere andres)

Jeg prøver altid at kommentere andres historier, når jeg læser dem, da jeg synes, at det er flot

af dem, at de har mod til at lægge deres historier ud. På DA er jeg medlem af en gruppe, hvor

vi er i gang med at kommentere en af alle folks historier, da vi har fundet ud af, at der er

mange, der aldrig får en kommentar, selvom de lægger en historie ud, hvilket, vi synes, er

synd.

Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. i skolen?

Det har ikke haft den store effekt, nej. Den udvikling, jeg har beskrevet før, også er kommet

til syne i de stile, jeg skriver i skolen.

Ellers er jeg også begyndt at skrive mine egne historier, da jeg håber lidt, at jeg en dag vil

kunne blive forfatter – eller i hvert fald forfatter i min fritid. I historierne bruger jeg nogle

gange de ideer, jeg skriver om i mine fan fictions, så det har vel en lille effekt, men ellers

ikke.

Mvh.

Anne

32


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Bilag 3: Pernille

* Hvordan kom du ind i fanfiction-universet? *

Jeg tror, jeg begyndte at læse Fanfictions, efter at Harry Potter og Halvblodsprinsen udkom på

dansk, at dømme efter de første tråde jeg deltog i på Diagon-alley.dk

Jeg var utrolig grebet af hele troldmandsverdenen dengang i 2006, så det var ofte, at jeg sad

og læste om Harry Potter på nettet.

DA var den første Fanfiction-side jeg fik øjnene op for, og jeg husker, at jeg ikke var bruger

den første uge, jeg læste Fanfictions. Jeg kan også huske, at jeg sad klistret til skærmen flere

timer i træk og sugede til mig. Jeg havde jo aldrig før set en hjemmeside hvorpå man skrev

om noget, der allerede var skrevet, og jeg kan huske, at jeg allerede begyndte at forme mine

egne historier inde i hovedet kort tid efter.

Der gik også noget tid, hvor det kun var DA, der var kilden til skønlitterære tekster på nettet.

Senere fandt jeg et link tik fanfiction.net, som er et meget større arkiv, hovedsagligt på

engelsk, og siden har jeg skiftet mellem rigtig mange forskellige arkiver og forums.

* Skriver du også for andre fandoms (evt. link?) *

Jeg skriver hovedsagligt Harry Potter Fanfictions, men har skrevet et par enkelte sider for

andre fandoms også. De er dog ikke publicerede, for de er langt fra færdiggjort, og det har

altid været Harry Potter-universet der som fandom har trukket mest i mig.

Og så skriver jeg selvfølgelig også mine egne historier, som ingen andre har rettighederne til.

* Skriver du kun på dansk? Kunne du finde på at skrive fan fiction på engelsk? *

Jeg skriver ikke kun på dansk, nej. Jeg har eks. et one-shot på DA, skrevet på Engelsk, men

dette er det eneste publicerede jeg har på engelsk. Det skyldes, at resten er skrevet for andre

fandoms, som jeg også har nævnt før. Hver tekst fylder 1-2 sider og er ikke engang

færdiggjorte noveller. Det kommer også an på, hvad man skriver om, om det lyder bedst på

dansk eller engelsk. Svære og seksuelle temaer som sex og depression er for mig meget lettere

at skrive på engelsk, fordi jeg kan tage afstand fra det. Og så er der rigtig mange ting der lyder

dumt på begge sprog!

* Hvornår skrev du din første fanfiction? Hvor gammel var du? *

Jeg skrev min første Fanfiction i sommeren/efteråret 2006, og da var jeg 13 år gammel. Jeg

har skrevet tekster før dette også, men det var Fanfiction der rigtigt startede det for mig og fik

mig til at se, at det at skrive virkelig er noget jeg brænder for, også den dag i dag.

Historien er ikke længere på DA, men var det engang, for jeg slettede den engang i 2008 (eller

deromkring), fordi den i mine øjne slet ikke var god nok til at repræsentere mig længere. Jeg

var jo blevet meget bedre i løbet af de 2 år der var gået.

* Hvad tiltaler dig ved fanfiction? *

Det kan både være nemt, men også meget svært, at skrive Fanfictions. Jeg har generelt altid

haft nemt ved det. Min største (og populæreste) Fanfiction til dato, Kronhjorten, var rigtig

33


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

nem at skrive i starten.

Jeg tror det skyldes, at skriver man ”videre” på noget der allerede eksisterer (som Harry

Potter), får man en masse redskaber serveret på et sølvfad. Du får rammen og det hvide lærred

og skal egentlig bare fylde det ud med de farver, der passer dig. Det kan ofte være rigtig nemt

at tage en allerede eksisterende karakter, fordi denne allerede er halvt beskrevet så man bedre

kan koncentrere sig om handling og plot, ikke om personen der er med.

Men samtidig kan det også være rigtig svært. For mig er Lily Evans (som er hovedpersonen i

”Kronhjorten”) en nem karakter. Både fordi hun er teenager, og derfor fuld af en masse

følelser på én gang, men også fordi jeg i mange tilfælde kan sætte mig ind i hendes sted.

Severus Snape på den anden side, eller Dumbledore, er rigtig svære karakterer, fordi de er

lavet så pokkers dybe. Derfor er det rigtig svært at gøre dem ære i noget, man selv har skrevet.

At være tro mod en karakter kræver jo også, at man kan skabe nye situationer uden at få

ham/hende til at virke ude af karakter.

* Hvordan havde du det med at publicere din fan fiction online? *

Jeg har det godt med det. Jeg publicerer det, jeg kan stå inde for og har generelt den stilling til

det, at vil man læse det, så gør man det. Jeg kan huske, at jeg i starten var meget OBS på, hvor

mange kommentarer jeg fik for hvert kapitel, men jeg har senere fundet ud af, at det er lige

meget, hvis man elsker det man har skrevet.

Men jeg har jo også en masse tekster (og et par ufuldstændige Fanfictions) på min computer,

som jeg ikke føler, er klar til at se dagens lys. Og at de heller aldrig bliver det, fordi jeg kan

lide dem som de er, men godt ved, de ikke er ret gode. Det er nogle jeg har for mig selv, som

jeg kan gå tilbage til, når jeg vil tænke tilbage på da jeg var yngre.

* Kan du selv fornemme en udvikling indenfor din skrivning gennem årerne?!

Hvordan? *

Det kan jeg helt bestemt! For det første fordi jeg er blevet ældre og har gået i skole, hvilket

har gjort at jeg har fået andre redskaber at arbejde med. Men også på grund af de

kommentarer jeg har fået, de bøger jeg har læst, og de Fanfictions jeg har læst.

Kommentarerne er en vigtig del af det at skrive fanfiction, også selvom man bør blive ved at

skrive videre, selvom man ikke får nogen. Gode, kritiske kommentarer får dig til at tænke

over ting, du kan gøre bedre, og gør din skrivestil bedre, og et ”Hvor er du bare god!” engang

imellem gør også hele oplevelsen meget bedre.

Ved at læse andres Fanfiction (og generelt skønlitteratur), har jeg set og læst andres

skrivestile. Det har givet mig inspiration og nye idéer, og jeg kan tydeligt se, at mit ordforråd

er blevet en hel del større siden jeg begyndte at skrive. Man kan også se, at mine første

karakterer var meget overfladiske og perfekte, og at jeg ikke havde en særlig god forståelse af,

hvor dyb en person kan være. Det er tydeligt at se, at mine senere karakterer er meget mere

spændende og troværdige, fordi de netop har fejl og skjulte sider, som først dukker op hen ad

vejen.

* Hvilken af dine historier, er du mest glad for/stolt over. - Hvorfor? *

34


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

Jeg tror, Kronhjorten er den historie, der betyder mest for mig – overhovedet. Det gælder både

for Fanfiction og for mine originale tekster. Jeg begyndte at skrive for næsten 2 år siden, og

den har fulgt mig gennem hele mit liv i den tid. I modgang og medgang, gennem

skriveblokader og tider, hvor ordene vældede ud. Jeg har den meget kært, fordi jeg har lagt

hele mit hjerte i den, og fordi en del af mig står skrevet i hvert kapitel. Alle vigtige personer i

historien bærer også præg af mit humør og min personlighed gennem hele historien, fordi jeg

har givet dem problemer og træk som jeg selv har haft gennem tiden. Derfor har Lily og

James også udviklet sig meget gennem historien, og den har ændret sig til det bedre.

Den er også meget lang! Den fylder over 100 sider i Word, hvilket er meget, når man tænker

på, at jeg kunne have brugt alle de idéer på noget, der kunne udgives. Men fanfiction er jo et

redskab, noget der i sig selv ikke kan tjene dig et formål, i den forstand at du ikke kan sælge

det. Det er noget du bruger for at komme ud med idéer, der ikke har en karakter eller en

karakter, der ikke har en baggrund. Det er nemmere at skrive idéen om et slagsmål ned, hvis

du har rammerne og personerne, end hvis du først skal til at tænke over alle de løse ender, og

derfor har det dét formål, at du bliver bedre. Det er en øvelse, og en hobby. Og så er det

underholdning at læse andres fanfiction. I få tilfælde er det ligeså godt (hvis ikke bedre) som

at læse J. K. Rowlings egne bøger (når vi snakker Harry Potter). Jeg læste engang en engelsk

Fanfiction af 4 ”bind”, der i alt varede knapt 2 Harry Potter bøger!

* Har fanfiction haft en effekt på din 'dagligdag' - fx. skolen? *

Det har det helt klart. Det har haft en gensidig effekt, for skolen har også påvirket mine

fanfictions. Generelt, da jeg startede, havde jeg en forholdsvis god forståelse for, hvad der

lyder godt på skrift, men jeg blev meget bedre til at skrive, efter at jeg begyndte at få

kommentarer og begyndte at læse andres fanfictions. Når man læser andres værker og tænker,

”hvor er det godt”, så begynder man også at stille sig selv spørgsmålet, Ville det virke godt,

hvis jeg brugte de samme metoder?

Og det var det jeg også gjorde, hvilket både gjorde mine Fanfictions bedre, men også mine

dansk- og engelskstile. Når noget fungerer i en fanfiction, fungerer det oftest også i originale

værker. Jeg kunne også mærke en STOR forskel i engelsktimerne. Jeg læser faktisk flest

engelske Fanfictions, og har gjort det siden jeg fik øjnene op for fanfiction.net, og det har

givet mig et langt bredere engelsk ordforråd, som også har givet mig rigtig meget i den

mundtlige del af undervisningen (og i stilene, selvfølgelig).

Også omvendt har skolen givet mig redskaber til at gøre mine fanfictions bedre. Da jeg gik i

8. klasse fik jeg en ny dansklærer, som også var vores klasselærer, og hun rettede stile på en

anden måde, end vores tidligere lærer, ved at lave et skema over, hvor god man var til de

forskellige dele af at skrive en stil. Afsnit, indhold, kommatering, alle de ting, der er rigtig

vigtigt for, at en historie skal kunne fungere. Karaktermæssigt gjorde det mig meget bedre,

fordi jeg kunne se, hvad jeg gjorde galt, og når jeg gjorde noget galt i min stil, måtte jeg også

gøre det galt i min fanfiction, og derfor fik det mig til at rette og skrive mine fanfictions på en

ny måde.

Og så har det også givet mig noget socialt. Mange skriver fanfictions om problemet de selv

har oplevet eller kan sætte sig ind i, og for det meste er det, der står skrevet realistisk og

35


Pernille Gade Nielsen 26/5-2010

6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

troværdigt, og når jeg har læst fanfictions, har jeg derfor fået en bedre forståelse for, hvorfor

folk er som de er, og hvorfor vi er forskellige. Det har gjort mig mere tålmodig, og har gjort,

at jeg eks. har været mere på, når vi har gennemgået karakterer i noveller i

danskundervisningen.

Og så har det jo været en hobby – og er det stadig. Min dagligdag er stadig fyldt med noveller

og fanfictions, og det er det jeg laver efter skole, mens andre går til sport eller ser fjernsyn!

Jeg håber du kan bruge det til noget

Og hvis du har flere spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive igen!

- Pernille

36

More magazines by this user
Similar magazines