Bachelor - Forskning

Pernille Gade Nielsen 26/5-2010
6. Semester Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg
Læring i fan fiction
Da jeg i sin tid seriøst begyndte at overveje emnet om læringsaspektet ved fan fiction og børn
og unge, havde jeg en formodning om, der foregår læring når børn skriver og læser fanfiction.
Jeg var dog ikke bevidst om hvilke og hvordan dette foregik. Efter at have studeret Jenkins et
al. (2006) videnskabelige artikel omhandlende participatory culture og medieundervisning
var jeg dog ikke i tvivl om, at dette hørte ind under en diskussion omkring fanfiction, da der
fokuseres på det deltagende og samarbejdende aspekt ved new literacies, hvori fanfiction
hører ind under. En kontrast imellem formelle og uformelle læringskulturer er blevet
diskuteret i teoriafsnittet, men jeg vil dog også komme lidt ind på den her, da man ved hjælp
af dette kan undersøge hvilket læringsmiljø fanfiction er en del af.
Participatory culture kan ses som en kultur, hvor folk ikke kun er forbrugere,
men også er brugere, der skaber og bidrager med indhold. Når det kommer til udviklingen
inden for computere og internet, kan den digitale deling af produkter også beskrives som Web
2.0. Om ikke andet, så hører tanken om at skrive historier og poste dem online ind under det,
at skabe og bidrage med indhold. Dette kan man sammensætte med Jenkins (2006) definition
af participatory culture, som en form for uformelt læringsmiljø. Hvis jeg ser på fan fiction
som en af de nye digitale literacies i Web 2.0, hvor folk skaber og deler indhold må hinanden,
må jeg altså forholde mig til, at det er uformel læring, der foregår når børn og unge producerer
fanfiction. Så ja, børn og unge lærer når de skriver og læser fanfiction – det foregår bare i
uformelle læringsrum.
Gennem min bearbejdede teori (Lankshear & Knobel 2007; Jenkins 2006; Black 2008; Nyboe
2009; Gee 2004) har jeg erfaret at uformel læring foregår hele livet igennem og ofte forholder
sig til lyst, motivation, leg, deltagelse, samt det at eksperimentere og udtrykke sig alt efter
færdigheder og interesse.
Alle disse aspekter mener jeg er værd at tænke på når det kommer til børns produktion af
fanfiction. Jenkins skrev at uformelle læringsmiljøer, her med betegnelsen affinity spaces, har
en del byde på, når det kommer til læring (Jenkins, 2006, side 9) Hvordan de har det, er så
spørgsmålet. Jeg vil blandt andet forholde mig til affinity spaces for at diskutere hvad børn og
unge lærer ved og af at skrive fan fiction, og deri også hvorfor de skriver, da jeg tror dette kan
have en sammenhængende effekt. Umiddelbart kunne jeg forestille mig, at læring i fan fiction
foregår ved, at børn og unge kan (videre) udvikle læse- og skrive færdigheder, hvilket de kan
gøre brug af andre steder. Fx i formelle læringsmiljøer såsom skolen. Dette er da også en
faktor alle af mine interviewdeltagere forholder sig til, da jeg spurgte dem om, hvorvidt de
kunne fornemme en udvikling inden for deres produktion af fan fiction gennem årene. I denne
sammenhæng har jeg dog valgt at inddrage Zuper_zutang’s svar, da den har flere elementer,
der forholder sig til (videre)udvikling af færdigheder:
”Selvfølgelig fornemmer man en udvikling gennem 3 år. Og selv hvis man ikke føler den, må
den være ret så tydelig, når man kigger på sine ældre værker.
Desuden er jeg nok ekstra opmærksom på mine udviklinger, fordi jeg kender mange
21