Bachelor - Forskning
Bachelor - Forskning
Bachelor - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Pernille Gade Nielsen 26/5-2010<br />
6. Semester <strong>Bachelor</strong>opgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg<br />
Gunilla og Pernille, der alle er forholdsvis erfarne indenfor dansk fanfiction. De er alle tre<br />
imellem 13 og 17 år og bruges derfor under betegnelsen ’skolealderbørn’. Deres svar er<br />
vedlagt som bilag.<br />
For at diskutere fan fiction i en læringssammenhæng, må man først forholde sig til selve<br />
fænomenet fanfiction. I starten af opgaven forholdte jeg mig til fan fiction som værende en<br />
litterær genre, der tager udgangspunkt i et originalt værk, der tilhører en publiceret (betalt)<br />
forfatter. Selvom fanfiction måske ikke er et originalt værk, betyder dette ikke nødvendigvis<br />
at fanfiction ikke kan være på samme litterære højde som original fiktion. Distinktionen<br />
mellem holdningen til professionel publiceret fiktion og amatørskrivning som fan fiction<br />
forholder sig primært til copyright, da fan fiction ikke er skrevet med henblik på profit<br />
eftersom dette ville bryde ophavsretten (Kreiner, 2006, side 8) Fanfiction foregår primært<br />
online mellem i de såkaldte fandoms. Digitale rum hvotil folk har en tilknyttning, og hvor de<br />
’mødes’ med henblik på at diskutere meninger og holdninger, dele skabt indhold og<br />
kommentere på dette, hvilket bl.a. sker i form af fanfiction. Altså er det et socialt online<br />
netværk, hvor folk kan mødes med andre, der deler samme interesse for et kanonisk univers.<br />
Fan fiction som literacy<br />
For at se fanfiction i et læringsperspektiv forholdte jeg mig i afsnittet ’New<br />
Literacies’ bl.a til det digitale aspekt ved denne, da fanfiction nu til dags primært deles på<br />
online fan fiction arkiver. Jeg har en hypotese om, at fan fiction hører ind under new<br />
literacies. Dette forholder sig til Lankshear & Knobels (2007) argumentation for at new<br />
literacies skal ses ud fra et sociokulturelt perspektiv med henblik på en ny tilgang til literacy<br />
ud fra de digitale medier og netværker, der er gjort mulige ved i kølvandet på Web 2.0.<br />
Ved at forholde sig til new literacies bestående af både ’new technical stuff’ og ’new ethos<br />
stuff’ kan man ud fra dette diskutere om ikke den lette tilgængelighed og anvendelighed af de<br />
teknologiske egenskaber i Web 2.0, der er medvirkende til at fan fiction er et typisk eksempel<br />
på en sådan literacy. I teorien kan alle, hvis de ønsker det, skrive en historie med<br />
udgangspunkt i et originalt værk, poste den online og derved dele den med andre i løbet af<br />
meget kort tid. Det kræver ikke speciel megen teknisk viden eller kunnen. Ved at benytte et<br />
allerede eksisterende værk, kan man kombinere, editere, revidere og remixe værker på tværs<br />
af medierne, kan børn og unge nemt fremkomme med ’nyt indhold’. Her påpeger Alversen:<br />
”Young people are tirelessly editing and remixing multimodal content they find online to<br />
share with others, using new tools to show and tell” (Alversen, 2008, side 10) I dette er<br />
fanfiction en digital literacy<br />
At de nye literacies er mere samarbejende, deltagende og langt mindre ekspertdominerede end<br />
traditionelle literacies kan ligeledes relateres til fanfiction, idet fanfiction af ’amatører’ med<br />
henblik på at blive delt med og læst af andre med samme interesse for et eller andet kanonisk<br />
univers. Som Nowak skriver:“Fan fiction isn’t simply a pastime or a hobby. It is another way<br />
of thinking about art, and being such, it is another way of thinking about literacy.” (Nowak,<br />
side 13)<br />
20