10.08.2013 Views

Bachelor - Forskning

Bachelor - Forskning

Bachelor - Forskning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Pernille Gade Nielsen 26/5-2010<br />

6. Semester <strong>Bachelor</strong>opgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg<br />

Gunilla og Pernille, der alle er forholdsvis erfarne indenfor dansk fanfiction. De er alle tre<br />

imellem 13 og 17 år og bruges derfor under betegnelsen ’skolealderbørn’. Deres svar er<br />

vedlagt som bilag.<br />

For at diskutere fan fiction i en læringssammenhæng, må man først forholde sig til selve<br />

fænomenet fanfiction. I starten af opgaven forholdte jeg mig til fan fiction som værende en<br />

litterær genre, der tager udgangspunkt i et originalt værk, der tilhører en publiceret (betalt)<br />

forfatter. Selvom fanfiction måske ikke er et originalt værk, betyder dette ikke nødvendigvis<br />

at fanfiction ikke kan være på samme litterære højde som original fiktion. Distinktionen<br />

mellem holdningen til professionel publiceret fiktion og amatørskrivning som fan fiction<br />

forholder sig primært til copyright, da fan fiction ikke er skrevet med henblik på profit<br />

eftersom dette ville bryde ophavsretten (Kreiner, 2006, side 8) Fanfiction foregår primært<br />

online mellem i de såkaldte fandoms. Digitale rum hvotil folk har en tilknyttning, og hvor de<br />

’mødes’ med henblik på at diskutere meninger og holdninger, dele skabt indhold og<br />

kommentere på dette, hvilket bl.a. sker i form af fanfiction. Altså er det et socialt online<br />

netværk, hvor folk kan mødes med andre, der deler samme interesse for et kanonisk univers.<br />

Fan fiction som literacy<br />

For at se fanfiction i et læringsperspektiv forholdte jeg mig i afsnittet ’New<br />

Literacies’ bl.a til det digitale aspekt ved denne, da fanfiction nu til dags primært deles på<br />

online fan fiction arkiver. Jeg har en hypotese om, at fan fiction hører ind under new<br />

literacies. Dette forholder sig til Lankshear & Knobels (2007) argumentation for at new<br />

literacies skal ses ud fra et sociokulturelt perspektiv med henblik på en ny tilgang til literacy<br />

ud fra de digitale medier og netværker, der er gjort mulige ved i kølvandet på Web 2.0.<br />

Ved at forholde sig til new literacies bestående af både ’new technical stuff’ og ’new ethos<br />

stuff’ kan man ud fra dette diskutere om ikke den lette tilgængelighed og anvendelighed af de<br />

teknologiske egenskaber i Web 2.0, der er medvirkende til at fan fiction er et typisk eksempel<br />

på en sådan literacy. I teorien kan alle, hvis de ønsker det, skrive en historie med<br />

udgangspunkt i et originalt værk, poste den online og derved dele den med andre i løbet af<br />

meget kort tid. Det kræver ikke speciel megen teknisk viden eller kunnen. Ved at benytte et<br />

allerede eksisterende værk, kan man kombinere, editere, revidere og remixe værker på tværs<br />

af medierne, kan børn og unge nemt fremkomme med ’nyt indhold’. Her påpeger Alversen:<br />

”Young people are tirelessly editing and remixing multimodal content they find online to<br />

share with others, using new tools to show and tell” (Alversen, 2008, side 10) I dette er<br />

fanfiction en digital literacy<br />

At de nye literacies er mere samarbejende, deltagende og langt mindre ekspertdominerede end<br />

traditionelle literacies kan ligeledes relateres til fanfiction, idet fanfiction af ’amatører’ med<br />

henblik på at blive delt med og læst af andre med samme interesse for et eller andet kanonisk<br />

univers. Som Nowak skriver:“Fan fiction isn’t simply a pastime or a hobby. It is another way<br />

of thinking about art, and being such, it is another way of thinking about literacy.” (Nowak,<br />

side 13)<br />

20

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!