Bachelor - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Pernille Gade Nielsen 26/5-2010 6. Semester <strong>Bachelor</strong>opgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg gældende – ofte afhængende af hvilke communities man befinder sig i. Jenkins et al. (2006) forholdte sig bl.a. også til den sociale tilknytning brugere føler de har med hverandre i participatory culture. (Jenkins et al. 2006, side 7) Hvordan disse normer, regler og sociale tilknytning til hverandre kommer til kende i fanfiction miljøet, er så spørgsmålet. Jeg vil give et eksempel på dette ved at forholde det til feedback. Hvad er social accepteret blandt fans at skrive, når de giver kommentar til en historie. Der lader til at være en implicit enighed om, at hvis man kommenterer en anden forfatters værk, så forholder man sig primært positiv og opmuntrende i kommentaren. (Kreiner, 2006, side 17). Altså er der blandt fans både indforståede regler og normer om hvordan man forholder sig til fanfiction. Derfor kan det tænkes, at børn og unge, ved at begå sig i mange former for digitale sfærer, kan lære at forholde til andre miljøer, og derved lære at benytte de indforståede regler og normer der er socialt accepteret brugere imellem. Hvis man tænker på fanfiction, som en skrevet historie inspireret ud fra en anden forfatters værk, kan man i denne sammenhæng tænke på hvorfor børn og unge ikke skriver en original historie, i stedet for at ’låne’ andres værker og fiktive personer, remixe indholdet til noget ’nyt’ og derefter dele den med andre. Jeg fremkom tidligere med teori på, at motivationen en stor del af læreprocessen i de uformelle læringskulturer, hvilket fanfiction communities hører ind under. Motivationen spiller også ind, når det kommer til det med at læse, skrive og poste fan fiction online. I motivation vil jeg dog mene at lyst/engagement er inkluderet. Eftersom fan fiction for det meste foregår i fandoms, foregår det derved primært i digitale rum, hvor fans kan dele indhold, kommentere andres og diskutere med andre ’ligesindede’ – altså folk, der deler den samme interesse for og forkærlighed til et eller flere fiktive universer. Er det monstro er vildt gæt, hvis man siger, at forkærligheden til et originalt univers er det der ligger bag om motivationen til at dele skrevne værker i universet med andre? Den uformelle læreproces kan i fan fictionsammenhæng både forholdes til børn og unges engagement og dedikation til et fiktivt univers, men også til historiernes læsere, der fx ved positiv feedback er med til at motivere folk til at skrive mere. Negativ eller ingen feedback kan dog have en modvirkende effekt, mener jeg. Dette kommer Gunilla da også kom lidt på i et spørgsmål omkring læserkommentarer. Hun er med i en gruppe, der har foretaget undersøgelser og efterfølgende konkluderet at der er mange på Diagon-alley.dk, der udgiver fanfiction, men ikke får kommentarer fra læsere. Dette synes gruppen ’er synd’ og de er derfor som gruppe påbegyndt en feedbackprocess. Her er endnu et eksempel hvor brugersamarbejdet og deltagerkulturen kommer til rette. Mht. ’synd’ i Gunilla’s kommentar vil jeg inddrage en egen observation; Jeg har ofte observeret at del forfattere, der er holdt op med at skrive fanfiction, da de ikke får nogen form for feedback. De ender måske med ikke at have tiltro til deres evner som forfattere, når de ser at de ser at lige deres fics ikke lader til at have læsere. De bliver altså ikke motiveret til at (videre)udvikle deres kompetencer og færdigheder. En anden potentiel form for uformel læringsprocess når det gælder fan fiction, der støtter sig op af originale værker eller shows, kommer Jenkins et al. (2006) ligeledes ind på. Nemlig det med at være kreativ. Her pointerer Pernille: ”Nogle gange er det også en lettelse, at man ikke selv behøver opfinde nogle personer og alle deres karaktertræk, men de 23
Pernille Gade Nielsen 26/5-2010 6. Semester <strong>Bachelor</strong>opgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg faktisk allerede er der.” Hun forholder sig altså til det faktum, at der er en original tekst at tage udgangspunkt i. I og med at man ikke behøver at tænke nærmere over, at der er fiktive personer med allerede eksisterende karaktertræk, kan man måske i stedet bruge mere tid på at fokusere på andre aspekter i historien. Dette kan fx være at gøre mere ud af grammatikken eller plottet. I forhold til dette skriver Jenkins;”For beginning creators, appropriation provides a scaffolding, allowing them to focus on some dimensions of cultural production and rely on existing materials to sustain others” (Jenkins, 2006, side 33). Alt I alt, så kan det, at man kan støtte sig op af et originalt univers anses som en medvirkende part af den læringsproces, der foregår når man skriver fan fiction. Forfatterne har til dels en form for frihed til at koncentrere sig om at udbygge plottet og figurerne i stedet selv at skulle bygge et univers helt op fra grunden. Konklusion Jeg har i denne opgave forsøgt at forholde mig til min problemstilling omkring læringsaspektet ved børn og unges produktion af fan fiction. Ved at benytte mig af teoretiske kilder og egen viden om og erfaring med fan fiction formåede jeg at give en præsentation af fan fiction som genre. Ud fra dette konkluderede jeg, at fan fiction har mange brugbare definitioner, men den generelle idé går ud på, at det er fiktion skrevet af fans med udgangspunkt i et originalt værk med en anden forfatter. Disse tekstproduktioner deles online med henblik på læsere, der deler samme interesse for et fiktivt univers som forfatteren selv. I forhold til dette er fanfiction en typisk eksempel på en new literacy, hvilket både forholder sig til den teknologiske udvikling inden for tilgængelige og brugervenlige digitale medier, og til det deltagende og samarbejdende element mellem brugere de digitale medier er med til at fremme. Participatory culture hører herindunder med tanke på at tilgangen til literacy udskiftes fra at fokusere på den individuelle (for)bruger nu forholder sig til brugeres involvering og kommunikation i fællesskaber. Man er nu ikke kun forbruger af indhold, men nu også deltagende bruger, der er med til at producere og remixe indhold med henblik på at dele det med andre ’ligesindede’. Dette kan ses som uformelle læringsmiljøer, for hvilket produktion af fanfiction er en del af. Man opnår ved uformel læring kompetencer og færdigheder man kan benytte senere hen i livet. Dette er fanfiction en part af. Jeg har gennem min opgave forsøge at forholde mig til problemstillingen om, at hvordan læringsaspektet er en del af fanfiction når det kommer til børn og unge i skolealderen. Dette gjorde jeg ved benytte anvendt teori omhandlende new literacies, participatory culture og formelle og uformelle læringsrum. Hvis man forholder Jenkins definition af participatory culture og affinity spaces som uformelle læringsrum, så kan fanfiction ses som værende uformel læring, der foregår i et online fælleskab med andre ligesindede. 24
Page 1 and 2: Læring i fanfiction for børn og u
Page 3 and 4: Pernille Gade Nielsen 26/5-2010 6.
Page 23: Pernille Gade Nielsen 26/5-2010 6.
Page 37: Pernille Gade Nielsen 26/5-2010 6.

Bachelor - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?