Når rummet taler - Forskning - IVA

• Funktion: En paratekst kan have en eller flere af følgende funktioner. Den kan være
demonstrativ og performativ ved, at parateksten eksempelvis gør et maleri til et godt maleri.
En anden funktion er den kontekstuelle funktion, der relaterer værket til en større kontekst.
Endvidere kan paratekster være hermeneutiske, ved at bidrage til forståelsesrammen for
værket. Paratekster kan desuden være retoriske og give troværdighed til både kunstværk og
formidler. Desuden kan parateksterne være kritiserende, autentiserende og markedsførende.
• Medium: En paratekst kan være en del af mange forskellige medier, der kan være
sammenfaldende med værkets medie. Medium skal her forstås bredt, således at også
eksempelvis en handling kan være en paratekst.
• Hovedtema: Paratekster kan have enten kunstværket, formidlingsbegivenheden,
konteksterne, kunstneren eller formidleren som emne for deres indhold.
• Beregnet læser: Parateksterne henvender sig selvsagt til publikum, men Solhjell pointerer, at
formidleren for det meste, ubevidst eller bevidst, vil henvende forskellige paratekster til
forskellige målgrupper med bagrund i de forskellige målgruppers interesser.
• Lokalitet: Solhjell skelner, ligesom Genette, overordnet mellem epitekster og peritekster.
Her befinder epiteksterne sig i umiddelbar forlængelse af kunstværket, mens periteksterne
befinder sig uden for værket, enten stadig inden for samme bygning (interne), i det
offentlige rum (offentlige) eller i private hjem (private) (Solhjell 2001, side 82-91).
Paratekster som formidlingsteori på biblioteket
Rasmus Grøn sætter i sin ph.d.-afhandling Genettes paratekstbegreb og Solhjells videreudvikling af
dette i en biblioteksmæssig formidlingssammenhæng. Dette gøres i forbindelse med undersøgelser
af litteraturformidling på folkebibliotekerne, men teorien præsenteres på en måde, der kan udvides
til at omfatte alle de forskellige medier, biblioteket rummer. Grøn sætter paratekstbegrebet ind i en
model for biblioteksformidling:
15