Når rummet taler - Forskning - IVA

Hjørring Børnebibliotek har, ved at vælge at fokusere på bogen som et medie der er mere
formidlingskrævende, udarbejdet en form for profil. Man ser i dag, at biblioteker vælger at tillægge
sig en profil (Mogensen 2010), da det kan være svært at rumme alle forventningerne til, hvad et
enkelt bibliotek skal indeholde. Hjørring Børnebibliotek har valgt en profil, der fokuserer på den
æstetiske indretning, leg og formidling af bogen. Da Hjørring Bibliotek er et hovedbibliotek, ville
det dog være hensigtsmæssigt, hvis biblioteket udviklede en bredere profil, der omfattede mere
ligestilling af medierne.
Opsamling af diskussion
Hjørring Børnebiblioteks anvendelse af rummet som formidler skelner ikke mellem markedsføring
og formidling, som defineret af Enghoff og Rafn. Dette kan ses som en ulempe, men medfører at
biblioteket lægger sig op af det stigende fokus på oplevelser på biblioteket. Denne
oplevelsestendens bliver også fastholdt i bibliotekets fokus på leg og læring. Her pointeres dog, at
Hjørring Børnebibliotek bør øge fokus på de lærings- og oplevelsespotentialer, de forskellige
medier besidder. Dette står i forbindelse med anbefalinger fra rapporten Fremtidens
biblioteksbetjening af børn, hvori det anbefales at højne mediekompetencen både blandt børn og
bibliotekarer. Hjørring Børnebibliotek bør overveje at udvikle sine mediekompetencer mod en mere
udpræget ligestilling af medierne, hvilket vil imødekomme børns mangefacetterede brug af medier.
På baggrund af dette følger konklusionen.
Konklusion
Denne opgave tager udgangspunkt i tre teoretiske elementer. Paratekstteorien behandler måden,
hvorpå rummet er en del af formidlingen. Genette definerer paratekster som tekster, der befinder sig
udenom og i relation til et værk. Solhjell omdanner parateksten til et formidlingsbegreb, der
formidler forholdet mellem publikum, kunstværk og kontekst. Grøn sætter paratekstteorien i
forbindelse med biblioteksformidlingen og fordeler parateksterne i den mediale, den spatiale og den
sociologiske ramme.
Børn anvender mange medier med forskelligt formål. Trykte medier forbindes med oplysning,
audiovisuelle medier står i kontekst til oplevelse og digitale medier associeres med kommunikation.
Disse medier optræder i sammenhæng med begrebet mediekonvergens, og formidlingen af
medierne har konsekvens for, hvordan biblioteket fremstår som sted.
De tre mediers formidlingsbehov beskrives ud fra Grøns fem formidlingsniveauer. I formidlingen af
bogen er det vigtigt at tage udgangspunkt i læserens virkelighed. Computerspillet er et socialt
48