Når rummet taler - Forskning - IVA

• Biblioteket som et lærested, hvor der sigtes mod oplysning, og hvor børnene har
mulighed for at udvide deres horisont ved at få stillet et udvalg af medier, der indeholder
læringspotentialer til rådighed.
• Biblioteket som et gørested, hvor der fokuseres på kulturel aktivitet og kommunikation.
Her kan børn i grupper og individuelt samles om forskellige aktiviteter, som
eksempelvis computerspil eller forskellige klubber (Brandt 2008, side 14).
For at muliggøre skabelsen af et hybridt børnebibliotek, hvor disse tre elementer er fundamentet, er
det vigtigt, at de æstetiske aspekter bliver vægtet højt blandt andet for at fremme formidlingen af
forskellige medier. Dette understøtter Grøn i sin forklaring af den spatiale ramme i Model 2 i
teorien om biblioteksrummet som formidler (jf. side 16).
Som vi har set gennem dette kapitel, kan der være en sammenhæng mellem de forskellige mediers
anvendelsesmuligheder, de forskellige opfattelser af mediekonvergens samt de æstetiske mål for
børnebiblioteket. Denne sammenhæng vil der blive vendt tilbage til i diskussionen.
I forbindelse med forskellige mediers funktioner er det oplagt at belyse deres formidlingsbehov,
hvilket vil blive gjort i næste afsnit.
Formidling af forskellige medier
I dette afsnit bliver det tydeliggjort, at forskellige medier har forskellige formidlingsbehov. Disse
behov grunder i det, man kan betegne mediernes forskellige affordances (Jensen 2008, side 69-70).
Dermed menes hvilke brugsmuligheder, der er iboende i mediet samt hvilke brugsmuligheder,
brugerne opfatter, at mediet har. Print-, audiovisuelle og digitale medier, her eksemplificeret ved
bøger, film og computerspil, har forskellige formål og forskellige styrker og svagheder i forbindelse
med formidlingen af dem. Dette er en udfordring, som bibliotekerne måske ikke altid er
opmærksomme, på blandt andet fordi de har en ide, om at nogle medier er selvformidlende (Nielsen
2007b, side 11).
Grøn definerer i sin ph.d.-afhandling begrebet litteraturformidling. Her inddeler han formidling i
fem niveauer, der alle kan ses som relevante aspekter af begrebet, hvis man anskuer formidling
bredt som tilgængeliggørelse af materialer. Disse aspekter er ikke bundet til trykte medier, men kan
benyttes i en karakteristik af forskellige mediers formidlingsbehov. De fem niveauer vil blive
beskrevet her, selvom ikke alle er lige relevante for denne opgave. Grøns fem niveauer er følgende:
20