Faglighed og tværfaglighed - FALS

Faglighed og tværfaglighed 

Vi er nu halvvejs med den første årgang under 

reformen. Tonen i ”Gymnasieskolen” bliver stadig 

mere og mere hård ved reformen. 

Jeg overvejer, hvad der konkret har været de 

største forskelle i min undervisning i 2. y i samfundsfag 

og 1. c i naturgeografi. Den største forskel 

er, at jeg er blevet tvunget til en række tværfaglige 

forløb. Jeg dyrkede ikke selv tværfaglige 

forløb i valggymnasiet. I samfundsfag kunne jeg 

ikke, og i geografi gjorde jeg det ikke, selv om 

der var mulighed for det. Men nu gør jeg det. 

At bevise eller påvise 

I samfundsfag i 1. g har jeg arbejdet sammen med 

matematik om en vælgerundersøgelse til kommunalvalget, 

om statistik og statistisk analyse. 

Senere samarbejdede jeg med historie og matematik 

om, hvad det vil sige at påvise noget i samfundsfag/historie 

og at bevise noget i matematik. 

Eleverne skulle først påvise og bevise og siden 

sammenligne, hvilke metoder de forskellige fag 

benyttede. 

I 2.g i samfundsfag har jeg arbejdet sammen 

med sproglærere om integration af udlændinge 

i forskellige lande afhængig af, hvilket sprogfag 

eleverne havde. Eleverne sammenlignede, hvad 

litteratur kunne, og hvad samfundsfaglige begreber 

kunne bruges til. Sproglærerne sagde, at eleverne 

perspektiverede på et andet niveau, fordi 

de nu kunne bruge integrationsbegreberne fra 

samfundsfag. Eleverne fik talt mere om indholdet, 

men fik lært mindre grammatik. 

I naturgeografi har jeg omkring emnet Energi 

samarbejdet først med fysik i naturvidenskabeligt 

grundforløb og siden med biologi og dansk 

om emnet Energi og miljø. I naturgeografi og 

biologi fokuserer eleverne på energiteknologier 

og miljø, og i dansk skal de foretage en argumentationsanalyse 

af indlæg i miljødebatten. 

Af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS 

3 

Leder 

Samarbejde med dygtige kolleger 

I alle disse tværfaglige forløb har det været en 

fornøjelse at arbejde sammen med dygtige kolleger, 

der har haft et sikkert blik for anvendelsen 

af deres fag til analyse af en fælles problemstilling. 

Vi har ikke fået mere tid til dette ekstraarbejde, 

og det har stresset os alle. Eleverne har 

lært at skelne mellem fagenes forskellige metoder. 

I samfundsfag har de lært mere om samfundsvidenskabelig 

metode, end nogen af mine 

klasser tidligere har gjort. De har gennemført 

en empirisk undersøgelse med brug af kvantitativ 

metode, og på studieturen kommer de til at 

gennemføre en undersøgelse med brug af kvalitativ 

metode. I et samarbejde mellem samfundsfag 

og dansk om ”Krig, medier og teknologi” vil 

nogle af eleverne prøve at bruge såkaldt kvantitativ 

indholdsanalyse i en sammenligning af to 

dagblades omtale af Irakkrigen. 

Jeg har ikke slækket på de faglige krav i de tværfaglige 

forløb. Eleverne har lært kernestof, som 

de alligevel skulle have lært både i samfundsfag 

og naturgeografi. De nye er, at eleverne har skullet 

anvende deres kernestof til belysning af en 

tværfaglig problemstilling. Så når jeg ser tilbage 

på, hvad eleverne og jeg konkret har deltaget i, 

ser jeg intet tab af faglighed i mine to fag. Jeg ser 

et øget fokus på metode, som skal kobles med 

”elementær videnskabsteori”, og jeg glæder mig 

faktisk til denne udfordring. 

Slank monsteret 

Det har været mere tidskrævende, fordi der skulle 

holdes møder for at aftale indholdet i forløbene. 

Men jeg har samarbejdet med kolleger 

om noget fagligt på en måde, jeg ikke gjorde før. 

Der har også skulle skrives mere, og her må GL 

gerne kæmpe for at slanke ”det administrative 

monster”. At jeg skal lægge min plan for undervisningen 

på nettet er OK, og eleverne bruger

Leder 

det og er glade for det. Jeg skriver også gerne 

specifikke faglige mål, jf. læreplanen for hvert 

forløb. Men man kan fx overveje at slanke kravene 

til evaluering og til studieplanen. 1.y’s lærere 

brugte meget lang tid på studieplanen i 1.g, men 

jeg synes ikke, anstrengelserne stod mål med, 

hvad den blev brugt til. 

Tværfaglighed bygger på faglighed 

Fagligheden må ikke ”tværes ud” i det tværfaglige 

samarbejde. Tværfaglighed, der ikke bygger 

på faglighed, giver ingen mening. Her kan vi nok 

blive bedre til at finde emner, hvor alle involverede 

fag kan bruge deres kernefaglighed. 

For meget af det gode? 

Når reformen skal evalueres og justeres, kan 

man vurdere, om tværfagligheden er blevet for 

omfattende, og om rammerne er optimale: 

1 Om studieretningsprojektet skal være tofagligt 

eller enkeltfagligt? 

2 Om fakultetskravet i ATprojekter skal 

opblødes? 

3 Om de to tværfaglige faggrupper og eksaminer 

på hf skal ændres? 

Bestyrelsen har fra starten ytret skepsis om elevernes 

retssikkerhed og problemerne med at 

eksaminere og vurdere i fag, man ikke selv har. 

Vi afventer spændt, hvordan det vil gå til sommereksamen 

og vil studere evalueringerne. 

Skriv til bestyrelsen 

Bestyrelsen vil diskutere ovennævnte emner og 

hører gerne reaktioner fra dig og andre kolleger. 

Skriv en mail til en af os eller skriv til Samfundsfagsnyt. 

I den nærmeste fremtid vil vi fokusere 

på studieretningsfagsopgaven i 2. g og studieretningsprojektet 

i 3. g. Vi hører også her gerne om 

gode ideer til, hvordan vi gør under de givne 

rammer. 

4

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne 

Fagkonsulentens hjørne 

ved Per Henriksen 

Skoleåret 2006/07 er det sidste år, hvor der 

skal udarbejdes pensumopgivelser. Og det gælder 

kun for 3.g’ere i stx. Pensumopgivelser er 

som bekendt afløst af undervisningsbeskrivelser. 

Så nu er det slut med at få ødelagt vinterferien 

af arbejdet med pensumopgivelser. Det betyder 

også, at det centrale pensumcheck falder bort. 

Tak til de pensumcheckere, som år efter år har 

brugt påskeferien til at gennemgå pensumskema 

efter pensumskema. Det er nu op til censor at 

checke, at undervisningsbeskrivelsen er i overensstemmelse 

med gældende regler. Det er også 

præciseret i eksamensbekendtgørelsen, at det er 

Undervisningsministeriet, der beskikker censorer 

(også i de mundtlige fag) efter indstilling fra 

skolerne. Sommeren 2007 bliver også den første 

eksamenstermin med det nye eksamens og 

prøvesystem (XPRS). Med de mange flerfaglige 

prøver, herunder kultur og samfundsfagsgruppen 

og eksamensprojektet i hf skal XPRS nok 

komme på prøve. 

Kultur- og samfundsfaggruppen 

Den 12.januar 2007 deltog jeg – sammen med 

mine kolleger fra historie og religion i en meget 

velbesøgt konference på Middelfart Gymnasium 

omkring kultur og samfundsfaggruppen. Ca. 

150 deltagere fik diskuteret de uklarheder, der 

har måttet være omkring eksamen. Erfaringerne 

fra de få eksaminer, der har været afholdt i hfenkeltfag 

er – med enkelte undtagelser – positive. 

Det bliver derfor overordentlig interessant 

at følge prøverne til sommer, når alle hf’erne skal 

til eksamen i kultur og samfundsfaggruppen. På 

denne adresse http://www.emu.dk/gym/fag/hi/ 

uvm/middelfartksfagkonsulenter.ppt kan du 

finde en række afklarende punkter vedrørende 

eksamen i kultur og samfundsfaggruppen. 

På konferencen blev det også understreget, at 

nogle af de problemer, der har været med planlægningen 

og gennemførelse af undervisningen i 

kultur og samfundsfaggruppen skyldes, at man 

5 

har valgt at planlægge faggruppen efter et gammeldags 

ugeskema. Konsekvensen er fragmenterede 

forløb i især samfundsfag og religion, 

og hvor der ikke bliver mulighed for sammenhængende 

projektperioder. Man skal her været 

opmærksom på muligheden for at planlægge kultur 

og samfundsfaggruppen over 2 semestere 

(2. og 3.semester) eller 3 semestre (fx 2., 3. og 

4 semester eller 1., 2. og 3.semester). Det kan 

være en god ide at få afsluttet faggruppen til jul 

i 2.hf for dermed at minimere eksamensbelastningen 

efter 4.semester og få trænet den synopsisbaserede 

eksamen, som mødes i forbindelse 

med eksamensprojektet. 

De store opgaver 

Som det er bekendt, skal der både i den store 

skriftlige opgave i hf og studieretningsprojektet 

i stx udarbejdes et resumé på engelsk. Som 

censor på de store skriftlige opgaver i hf synes 

jeg, kursisterne er sluppet nogenlunde helskindet 

fra denne nyskabelse. I de fleste besvarelser 

giver en isoleret gennemlæsning af resumeet 

en nogenlunde klar fornemmelse af opgavens 

problemstilling, konklusion og fremgangsmåde. 

Mere problematisk er det, at en række af opgaveformuleringerne 

er for upræcise i kravene til 

besvarelsen. Opgavestillere, dvs. lærerne, har 

åbenbart glemt, at der er kommet nyt fagbilag til 

samfundsfag på Bniveau med en markant styrkelse 

af de metodiske krav. Og metodiske krav er 

altså ikke alene, at man kender de taksonomiske 

niveauer, men også at kursisten kan redegøre 

for den valgte fremgangsmåde i besvarelsen af 

opgaven. Det er også karakteristisk, at næsten 

alle besvarelser udelukkede er verbale. Dvs. tal, 

modeller og diagrammer er fraværende. Det 

gælder også i besvarelser, hvor det er en stor 

mangel ikke at medtage disse for samfundsfag 

væsentlige materialetyper. I den forbindelse er 

jeg overbevist om, at opgaveformuleringen i langt 

højere grad skal udfolde kravene til besvarelsen. Et


eksempel: Kursisten ønsker at skrive om social 

arv i uddannelsessystemet. En ’klassisk’ opgaveformulering 

vil lyde: 

1. Redegør for begrebet social arv, herunder den 

sociale arvs betydning for unges uddannelse. 

2. Undersøg hvordan den sociale arv kan forklares. 

3. Diskuter forskellige politiske tiltag som kan 

bidrage til at bryde den sociale arv. 

Styrende for besvarelsen vil være de taksonomiske 

niveauer. Spørgsmålet er, om kravene er præcise 

nok – især når det henses til, at der ikke 

længere er forhåndstildelt kursisttid til skriftlig 

samfundsfag på Bniveau, og når det desuden af 

bekendtgørelsen om hf (bilaget om den store 

skriftlige opgave) klart fremgår, at der skal stilles 

præcise og konkrete krav til, hvad der kræves 

af kursisten. En alternativ formulering kunne 

eksempelvis lyde: 

1. Redegør for begrebet social arv, herunder 

den sociale arvs betydning for unges uddannelse. 

Besvarelsen skal dokumenteres med 

relevante tabeller og diagrammer, der viser 

sammenhænge mellem social baggrund og 

uddannelse. 

2. Undersøg hvordan den sociale arv kan forklares. 

Du skal i besvarelsen anvende Bourdieus 

teori om habitus. 

3. Diskuter forskellige politiske tiltag, som kan 

bidrage til at bryde den sociale arv. I besvarelsen 

skal indgå konkrete eksempler fra mindst 

to politiske partier. 

Hvert delspørgsmål skal afsluttes med en kort 

konklusion og hele besvarelsen skal indeholde 

en samlet konklusion, ligesom der skal redegøres 

for materialevalg og de metodiske 

problemer, der måtte være ved at undersøge 

den sociale arv. 

Kravene er nu mere konkrete og præcise. Nogle 

vil indvende, at en sådan udfoldet og mere 

detaljeret opgaveformulering så at sige tager 

brødet ud af munden på den dygtige og selvstændige 

kursist. Den gruppe kursister er jeg 

6 

ikke bekymret for – de skal nok få deres 12tal, 

men jeg er bekymret for den store grupper kursister, 

for hvem kravene i den ’klassiske’ formulering 

er for udflydende og upræcise. Samtidig 

medvirker en mere udfoldet opgaveformulering 

til at gøre bedømmelsen mere præcis. Her skal 

det jo erindres, at der også er kommet en ny 

karakterskala, hvor ordet selvstændighed ikke 

længere optræder. 

Studieretningsopgaven og studieretningsprojektet 

Vinteren og foråret i 2.g er også tid for studieretningsopgaven, 

som er træning til studieretningsprojektet 

i 3.g. Praksis omkring tilrettelæggelsen 

af studieretningsopgaven er noget forskellig fra 

skole til skole, ligesom det ved nogle fagkombinationer 

ikke har været helt nemt at få udarbejdet 

præcise opgaveformuleringer. De eksempler på 

opgaveformuleriunger, jeg har set, virker meget 

overbevisende. Det vigtigste er, at eleverne får 

trænet det at skrive en opgave i flere fag, og de 

får prøvet, hvad vil det sige at dokumentere en 

besvarelse (fodnoter, litteraturliste) og endelig 

prøvet at udarbejde et resumé på engelsk. Nogle 

skoler har valgt at afvikle studieretningsopgaven 

i forbindelse med ATforløb, mens andre skoler 

alene har betragtet studieretningsopgaven som 

en skriftlig aktivitet, hvortil der afsættes elevtid, 

og der evt. gives undervisningsfri i et par dage til 

at udarbejde besvarelsen. 

Jeg håber, det bliver muligt at få udarbejdet en 

database over opgaveformuleringer til studieretningsfagsopgaven, 

således at der vil være inspiration 

at hente, når det for alvor går løs i 3.g i 

2007/08. 

I september 2007 afholdes der en række konferencer 

om studieretningsprojektet, nemlig: 

hhx: 5/9, 6/9, 12/9, 13/9 

htx: 5/9, 12/9 

stx: 

5/9: Ålborg 

6/9: Århus 

12/9: Trekantsområdet 

13/9: Odense 

19/9: København


20/9: Roskilde 

Der kan også forventes justeringer af bilaget til 

stxbekendtgørelsen vedrørende studieretningsprojektet, 

således at der bliver åbnet mulighed 

for en skævdeling i vægtningen mellem fagene. 

Skriftlighed i samfundsfag 

Jeg får mange henvendelser omkring skriftlighed 

i samfundsfag på B og Cniveau. Der er ikke i 

bekendtgørelsen på forhånd afsat elevtid til disse 

niveauer. Ikke desto mindre bør skriftlighed 

være en integreret del af undervisningen – det 

fremgår også af læreplanerne. Skriftlighed fastholder 

den flygtige mundtlighed. Det er jo bl.a. 

derfor, vi gerne vil have, at eleverne og kursisterne 

tager notater. Hvis der ikke er forhåndstildelt 

elevtid og dermed rettetid til læreren skal 

opgaverne selvfølgelig ikke rettes. Ikke desto 

mindre kan der jo godt gives feedback til eleverne 

i form af verbale kommentarer. Det gælder i 

særlig grad, når der arbejdes med synopsen. 

Mest optimalt er det selvfølgelig at søge og få 

del i de generelle elevtids og kursisttidspuljer, 

der er på alle skoler og kurser, og dermed få 

rettetid. 

Ministeriet har afholdt to konferencer om skriftlighed 

(8. og 8.februar 2007). Materialet fra 

disse konferencer vil blive lagt ud på ministeriets 

hjemmeside og dermed få indblik i, hvordan 

skriftlighed planlægges og evalueres på andre 

skoler. 

Når man stiller skriftlige opgaver, bør man på 

forsiden anføre, hvor mange timers elevtid, der 

bør medgå til at udarbejde besvarelse. Endvidere 

bør man også anføre, hvilke faglige mål, der 

især er i fokus i forbindelse med opgaven. Også 

i arbejdet med de traditionelle skriftlige opgaver 

kan det være en god ide at udfolde kravene 

til besvarelsen, jf ovenfor vedrørende den store 

skriftlige opgave. 

Studentereksamensopgaven 

Eksempel på vejledende opgavesæt nr. 2 til studentereksamen 

i skriftlig samfundsfag skulle nu 

være udsendt til alle skoler. 1.sæt blev udsendt i 

7 

juni 2006. Med opgavesættet følger et notat fra 

opgavekommissionen. Heri gøres opmærksom 

på de nyskabelser, der er, og de overvejelser, 

opgavekommissionen har gjort. Det skal især 

gøres opmærksom på, at der i fremtiden kan 

forekomme materiale på engelsk, at funktionelle 

rapporteringsformer (fx notat, tale, læserbrev) 

er fastholdt og at der er fastholdt en fælles fællesdel. 

Dvs. at opgavesættet til studentereksamen 

2008 i struktur vil være som det nuværende, 

nemlig en fællesdel og 3 delopgaver, hvor 

hver delopgave består af 2 opgaver. Fællesdelen 

består af 3 mindre opgaver (1a, 1b og 1c), som 

afprøver grundlæggende viden (fra kernestof) 

og centrale faglige mål. 

Studieplan og undervisningsbeskrivelse 

Studieplanen er på mange måder krumtappen 

i reformen af de gymnasiale uddannelser. Studieplanen 

er tænkt som et pædagogisk ledelsesværktøj 

og som et værktøj til at koordinere 

samarbejdet mellem fag i studieretningsgymnasiet. 

Jeg skal gerne medgive, at de itværktøjer, 

der findes til at udarbejde studieplaner, ikke er 

helt hensigtsmæssige, men at fremstille arbejdet 

med studieplan som det administrative monster, 

må siges at skyde over målet. Hvis man først har 

udarbejdet en forløbsplan eller aktivitetsplan for 

et undervisningsforløb – og det gør man vel? 

– er det ikke noget stort arbejde at overføre 

essensen af denne til studieplanen. Og som sidegevinst 

får man automatisk mulighed for at generere 

undervisningsbeskrivelsen. Fra skolebesøg 

og regionalmøder er det mit indtryk, at problemerne 

og utilfredsheden opstår i forbindelse 

med, at der lokalt ikke er stillet præcise krav til 

studieplanen, hvorfor nogle lærere overopfylder, 

dvs. udarbejder meget detaljerede studieplaner. 

Og andre lærere slipper af med at udarbejde så 

overfladiske studieplaner, at de er uanvendelige i 

koordinationsøjemed. Desuden er det også indtrykket, 

at lærerne ikke alle steder fra ledelsen 

får en tilbagemelding på studieplanen. 

Det planlægges at forenkle kravene til undervisningsbeskrivelserne, 

således at kravene til nogle 

af de oplysninger, der kan opfattes som eksamensirrelevante, 

falder bort.

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori 

Post-keynesiansk 

Makroteori 

Sammenfatning: Postkeynesiansk makroteori 

blev etableret i 1970erne af bl.a. Joan Robinson, 

Nicolas Kaldor og Paul Davidson. De ønskede 

at videreudvikle den makroøkonomiske teori og 

navnlig metode, som Keynes havde fremlagt i The 

General Theory. Her spiller begrebet fundamental 

usikkerhed en afgørende rolle. Den økonomiske 

virkelighed er både på mikro og makroniveau 

karakteriseret ved, at we simply do not know [the 

future]. 

Den egentlige postkeynesianske udfordring kom 

til at bestå i en brobygning mellem på den ene 

side den makroøkonomiske virkelighed og på 

den anden side analytiske modeller, der afspejler 

vidensmæssig usikkerhed på mikro og makroniveau. 

Til det formål er kritisk realisme blevet 

anvendt som et videnskabsteoretisk fundament 

til udvikling af en postkeynesianske metodologi, 

der ved brug af åben system-analyser kan etablere 

en sådan korrespondance mellem på den ene 

side relevant makroøkonomisk teori og på den 

anden side den samfundsmæssige virkelighed. 

Indledning 

On the one side are those who believe that the 

existing economic system is, in the long run, a selfadjusting 

system, though with creaks and groans 

and jerks and interrupted by time lags, outside interference 

and mistakes.... On the other side of the gulf 

are those that reject the idea that the existing economic 

system is, in any significant sense, self-adjusting. 

The strength of the self-adjusting school depends on 

it having behind it almost the whole body of organised 

economic thinking of the last hundred years, 

(Keynes (1934), CWK XIII, p.485). 

Der går én skillelinje ned gennem al makroøkonomisk 

teori. Det er spørgsmålet, om der 

eksisterer en langsigtsligevægt, som det økono 

Af Jesper Jespersen 

8 

miske system – overladt til sig selv – vil konvergere 

imod. Det har lige siden, Adam Smith skrev 

Wealth of Nations med inspiration fra Newtons 

astronomi, været en grundlæggende antagelse i 

den dominerende ’selfadjusting school’, at markedskræfterne 

repræsenteret ved ’den usynlige 

hånd’ ville sikre ligevægt, dvs. fuld udnyttelse af 

de knappe ressourcer gennem tilpasning af de 

relative priser bestemt fra omkostningssiden. I 

dette ligevægtssystem blev det absolutte prisniveau 

efterfølgende bestemt af pengemængden, 

som angivet ved kvantitetsligningen. 

Dette var for alle praktiske formål den makroøkonomiske 

ortodoksi helt frem til begyndelsen 

af 1930erne. Den gjaldt også for Keynes, der så 

sent som i A Treatise on Money udgivet i 1930 

fastholdt, at selv om der er meget grus i det 

økonomiske maskineri, så vil kvantitetsligningen 

have gyldighed på længere sigt. 

Som et resultat af den makroøkonomiske teori 

og metode, som var indeholdt i The General Theory 

fra 1936, måtte Keynes dog opgive forestillingen 

om, at det økonomiske system er selvregulerende. 

Det havde taget ham 25 år at drage 

den fulde teoretiske konklusion af, at den virkelighed, 

der omgiver os, ontologisk er kendetegnet 

ved fundamental usikkerhed. En realistisk 

fremstilling af et økonomisk system karakteriseret 

ved usikkerhed på alle niveauer (mikro såvel 

som makro) fordrede en ny metodisk tilgang. 

Ontologisk usikkerhed udelukker, at en generel 

ligevægtsmodel kan være en relevant analytisk 

ramme til forståelse af den makroøkonomiske 

dynamik, det være sig på kort eller længere sigt. 

Dette skifte i makroøkonomisk metode havde, 

som han selv formulerede det i forordet til General 

Theory været a struggle of escape from habitual 

modes of thought and expression (p. viii).

Postkeynesian teori og ikke mindst metode, 

således som den er blevet udviklet fra 1970erne, 

ligger i direkte forlængelse af Keynes’ nye indsigt, 

der som nævnt indeholdt en afvisning af generel 

ligevægt som en relevant model til forståelse af 

den makroøkonomiske virkelighed. 

’Bastard-keynesianere’ og 

’ny-keynesianere’ 

Keynes’ radikalt ændrede makroøkonomiske 

metode fik dog ingen afgørende betydning for 

den umiddelbart efterfølgende udvikling i det, 

der blev kaldt keynesiansk makroteori op gennem 

1950erne og 1960erne. Det var Keynes’ 

nye analytiske begreb effective demand, der kom 

til at stå i centrum for denne teoriudvikling. På 

trods af Keynes’ advarsler blev den effektive 

efterspørgsel forbavsende hurtigt først af Hicks 

(1937) og dernæst af Modigliani (1944) indarbejdet 

i en generel ligevægtsmodel. ISLMmodellen, 

og den deraf følgende neoklassiske syntese 

kom til at dominere de økonomiske lærebøger 

og den makroøkonomiske analyse til langt op 

i 1970erne. Keynesianerne (som også omfattede 

navne som James Tobin, Lawrence Klein, 

Paul Samuelson og Robert Solow) forklarede 

arbejdsløshed og konjunkturbevægelser som 

kortsigtede fluktuationer i den effektive efterspørgsel, 

hvor den makroøkonomiske tilpasning 

blev hæmmet af de fænomener, som Keynes’ 

tilbage i 1934 havde kaldt ’creaks, groans and 

jerks’. Disse ’imperfektioner’ blev modelmæssigt 

fremstillet som trægheder i tilpasningen 

til en langsigtet ligevægt i form af bl.a. pris og 

lønstivhed og en beskeden renteelasticitet i forbrugs 

og investeringsefterspørgslen. Fra denne 

periode stammer også adskillelsen mellem konjunktur 

og vækstteori, hvor den effektive efterspørgsel 

indgår til forklaring af konjunkturbevægelser, 

men forsvinder helt ud af de neoklassiske 

vækstmodeller. 

Denne neoklassiske syntese, af Joan Robinson 

betegnet bastard-keynesianisme (Lodewijks 

(2003)), videreudvikledes igennem 1980erne 

og 1990erne inden for rammerne af den ny-keynesianske 

teoriretning (Andersen (2000)). Her 

fastholdes den overordnede generelle ligevægts 


9 

model som det analytiske fikspunkt, hvortil der 

føjes flere mikroøkonomisk begrundede ’creaks, 

groans and jerks’ til forklaringen af kortsigtede 

afvigelser fra langsigtsligevægten. Det er fænomener 

som ’efficiency wage’, ’asymmetrisk information’, 

’kreditrationering’ og ’menu costs’, der 

alle har rødder i den nykeynesianske mikroteori 

udarbejdet af bl.a. Gregory Mankiw, Edmund 

Phelps, Paul Krugman og Joseph Stiglitz. 

Post-keynesianere 

– fra dissens til teoriudvikling 

Den væsentligste inspiration for den postkeynesianske 

teoriudvikling var den op gennem 

1960erne stigende skepsis over for relevansen 

af den neoklassiske syntese til at forstå ’the real 

world’. Postkeynesianerne kom derfor i starten 

til at bestå af en forholdsvis inhomogen gruppe 

af ’dissenting economists’, der spændte bredt 

fra marxistisk orienterede økonomer i den ene 

ende af spektret til meget liberale ’østrigere’ i 

den anden ende. Det havde den konsekvens, at 

gruppen udadtil fremstod som mildt sagt usammenhængende 

og indbyrdes ret så uenige både 

analytisk og ideologisk. 

King (2002) indleder sin glimrende History of 

Post Keynesian Economics, på følgende måde [T]his 

is a history of a dissident school of thought in macroeconomics 

( p.1). Han lægger således vægten på 

det forhold, at postkeynesianere ’afviger’ fra 

the mainstream, hvilket formentlig var en rigtig 

karakteristik af diskussionen tilbage i 1960erne 

og 1970erne. 

Det er først med etableringen af ’Journal of 

Post Keynesian Economics’ i 1978 og udgivelsen 

af ’A Guide to PostKeynesian Economics’ 

i 1979, at betegnelsen Postkeynesian blev en 

etableret makroøkonomisk teoriretning. Der er 

ingen egentlig forklaring på valget af det foranstillede 

’post’, idet denne teoriretning ikke er en 

modstilling til Keynes’ teori, men tværtimod en 

videreudvikling af Keynes’ originale bidrag ofte 

med direkte referencer til hans værker. Denne 

til tider noget tekstnære form for teoriudvikling 

har medvirket til, at betegnelsen Keynes’ disciple 

er blevet anvendt som en ikke ganske venlig


karakteristik af den postkeynesianske teoriretning 

(Dasgupta (2002). 

Studierne af Keynes’ teoriudvikling fik yderligere 

næring gennem udgivelsen af The Collected Writings 

of John Maynard Keynes i perioden fra 1972 

1989, der dannede baggrunden for den stribe 

af Keynesbiografier, som også kendetegner 

perioden, hvoraf navnlig Robert Skidelsky’s trebindsværk 

er uovertruffet. Tyngdepunktet i den 

postkeynesianske forskning forskubbede sig 

igennem 1980erne og 1990erne fra teori mod 

metodologi, hvilket blandt andet afspejler sig i 

det (i forhold til 1979udgaven) ændrede indhold 

i A New Guide to Post Keynesian Economics 

(2001). I denne nye udgave er ikke mindre end 3 

(ud af 12) kapitler reserveret makroøkonomisk 

metode med overskrifterne Post Keynesian methodology 

(Sheila Dow), Uncertainty and expectations 

(Barkley Rosser, Jr.) og Macrodynamics (Mark 

Setterfield). 

Metodologi 

Udgangspunktet for postkeynesiansk makroteori 

er ønsket om at forstå, hvilke faktorer, der 

er bestemmende for den makroøkonomiske virkelighed, 

således som den registreres i form af 

bl.a. arbejdsløshed, inflation, indkomstfordeling, 

betalingsbalance og miljøbelastning, for nu blot 

at nævne nogle få centrale variable. Et afgørende 

kriterium for valget af metode er hensynet 

til korrespondance mellem virkelighed og analysemodel. 

Det er virkeligheden, som danner 

udgangspunktet for enhver postkeynesiansk 

analyse med det sigte at opnå en bedre forståelse 

af de makroøkonomiske sammenhænge. 

Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor 

postkeynesianske økonomer i stigende grad 

læner sig op af kritisk realisme som den videnskabsteoretiske 

inspirationskilde. Kritisk realisme 

fremhæver betydningen af at reducere 

forskellen mellem på den ene side det ontologiske 

niveau (virkeligheden) og på den anden 

det epistemologiske niveau (teori og model). 

Den makroøkonomiske analyse må nødvendigvis 

foregå på det epistemologiske niveau. Det 

er her den økonomiske teori og de analytiske 

modeller bringes i anvendelse. Kritisk realisme 

10 

bidrager til at fremhæve de vanskeligheder, der 

er forbundet med for det første at ’transponere’ 

virkeligheden til en relevant analytisk model og 

dernæst at ’oversætte’ resultaterne til dækkende 

udsagn om den analyserede virkelighed, jfr. 

figur 1 

Figur 1 Den erkendelsesmæssige sekvens 

Virkelighed ➔ teori og analysemodel ➔ udsagn 

om virkeligheden 

Kritisk realisme er navnlig optaget af at gøre de 

overgange, der skematisk er repræsenteret ved 

de to ’➔’, så realistiske som muligt. 

Det eneste vi med sikkerhed kan sige, er naturligvis, 

at der ikke kan være en entilen mapping/projection 

mellem ’virkelighed’ og ’teori 

og analysemodel’. Det er en ofte benyttet metafor, 

at modeller er som landkort. Hvis modellen 

overhovedet skal være til nytte, må virkeligheden 

’reduceres’. Derfor er introduktion af 

simplificerende forudsætninger uomgængelig. 

Der må abstraheres fra en række for analysen 

uvæsentlige forhold; men forudsætningerne 

skal være realistiske i den forstand, at de ikke 

ændrer modellens egenskaber så meget, at den 

ikke længere udgør en relevant reproduktion 

af virkeligheden. ’Urealistiske’ forudsætninger 

i form af overidealiseret adfærd, f.eks. hypotesen 

om rationel forventningsdannelse, kan forvride 

modellens analytiske resultater i en grad, 

så korrespondancen til virkeligheden sættes 

over styr. Urealistiske forudsætninger tilføjer 

modellen ’fremmedlegemer’, der kan stille sig 

hindrende for, at analyseresultaterne kan tolkes 

som ’udsagn om virkeligheden’. Omvendt vil det 

gælde, at jo mere realistiske, de simplificerende 

forudsætninger fremstår, jo mindre vil den fortolkningsmæssige 

afstand være mellem de analytiske 

resultater og den analyserede virkelighed, 

hvilket begrunder kravet om realisme. Derfor 

bør forudsætningernes realisme, hvis de er markante 

(crucial) i forhold til de analytiske resultater, 

vurderes på et empirisk grundlag. 

Kritisk realisme adskiller sig dog fra simpel realisme 

(positivisme) i sin understregning af, at 

ikke alle bestemmende faktorer (kausale meka

nismer) umiddelbart kan observeres. Den virkelighed, 

vi stræber efter at forstå, er ’lagdelt’. 

Inflation kan ikke udtømmende beskrives blot 

som stigende priser. Det er de mekanismer, der 

forårsager de vedvarende prisstigninger, der 

er det egentlige objekt for vores teori, og de 

er ikke nødvendigvis umiddelbart tilgængelige 

for empirisk observation. Inflationsprocessen er 

bl.a. afhængig af, hvorledes arbejdsmarkedets 

organisationer fungerer, deres indbyrdes styrkeforhold, 

fortolkning af indgåede overenskomster, 

regeringens holdning til arbejdsmarkedskonflikter, 

monopollovgivning, konkurrence fra 

udlandet osv., osv. En række af disse faktorer 

kan ikke direkte observeres endsige kvantificeres, 

hvilket dog ikke udelukker, at de spiller en 

væsentlig og derfor relevant rolle for forståelsen 

af inflationsprocessen. Det ville derfor bidrage 

til at gøre de analytiske resultater urealistiske, 

hvis disse faktorer blev negligeret ved formuleringen 

af udsagn om virkeligheden. Kritisk realisme 

begrunder således, hvorfor underliggende 

strukturelle faktorer og institutionelle forhold, 

hvis indflydelse kan teoretisk begrundes, men 

ikke direkte kvantificeres, ofte med fordel kan 

inddrages som mulige ’kausale mekanismer’ i 

den analytiske model. Teoriudviklingen vil med 

fordel kunne foregå som en iterativ proces, hvor 

empiri, hypotetisk deduktion og udsagn om virkeligheden 

vekselvirker. En fremgangsmåde, der 

ganske beskrivende er blevet benævnt retroduktion, 

jfr. Jespersen (2004) 

Usikkerhed, forventninger, tid og 

’path-dependence’ 

Keynes’ ambition var at give en teoretisk beskrivelse 

af den makroøkonomiske virkelighed, hvori 

begrebet usikkerhed spillede en afgørende rolle. 

For Keynes var usikkerhed navnlig med hensyn 

til fremtiden et dominerende vilkår til forståelse 

af de økonomiske aktørers forventninger og 

dermed deres dispositioner. 

By ”very uncertain” I do not mean the same thing, 

as ”very improbable”, (GT, p.148). 

Beslutninger skal træffes uanset, at konsekven 


11 

serne heraf ikke kan gøres til genstand for noget, 

der bare minder om en sandsynlighedsteoretisk 

kalkulation: Udfaldsrummet er ikke fuldt beskrevet, 

sandsynlighedsfrekvenser endsige sandsynlighedsfordeling 

er sjældent kvantificerbare, hvortil 

kommer, at mange, navnlig reale investeringsprojekter, 

ikke kan gentages, de er irreversible. 

Den makroøkonomiske udfordring ligger i at formulere 

teorier, der kan systematisere analysen 

af et stort antal beslutninger, der træffes under 

usikkerhed. Den makroøkonomiske usikkerhed 

øver indflydelse på investorernes state of confidence, 

som er en ikke kvantificerbar konsekvens 

af, at we simply do not know [the future]. 

Forventningsdannelsen er behæftet med betydelig 

usikkerhed på aktørniveau, og der vil ydermere 

være betydelige forskelle i forventningsdannelsen 

fra aktør til aktør, når fremtiden er 

ukendt. Aktørerne har ikke et fælles fikspunkt i 

form af en langsigtsligevægt, de kan tage pejling 

af. De må famle sig frem Det er en af de afgørende 

udfordringer til postkeynesiansk makroteori, 

hvorledes – om overhovedet – forventningsdannelsen 

kan systematiseres på makroniveau. 

Keynes’ praktiske erfaringer fik ham til 

at mene, at forventningerne navnlig var styret af 

konventioner, hvorom det gjaldt, at the existing 

state of affairs will continue indefinitely, except in so 

far as we have specific reasons to expect a change 

(GT, p. 152). 

Den makroøkonomiske udvikling er en dynamisk 

proces, drevet frem af tusindvis af økonomiske 

dispositioner, der er baseret på usikre 

forventninger med hensyn til udfaldet, og som 

derfor løbende må gøres til genstand for revision. 

Virkeligheden vil være under konstant 

forandring, fordi de økonomiske transaktioner 

sætter sig reale spor, som ikke umiddelbart kan 

ændres. Enhver investeringsbeslutning vil øve 

indflydelse på størrelsen og karakteren af fremtidens 

kapitalapparat. 

Tidens gang er en irreversibel og delvist uforudsigelig 

proces. Den analytiske model bør 

om muligt afspejle, at institutioner, strukturer, 

konventioner og dermed også forventningerne 

ændrer sig over tiden. Denne løbende forandring 

af det ’makroøkonomiske landskab’ vil


ske delvist uafhængigt af den makroøkonomiske 

udvikling (eksogene faktorer) og delvist som 

en konsekvens af udviklingen (endogene faktorer). 

En relevant modelmæssig beskrivelse af en 

sådan dynamisk proces må derfor være åben i 

sin afgrænsning over for omverdenen og samtidig 

path-dependent, idet aktuelle (og fortidige) 

transaktioner er med til at forme fremtiden. 

’Åbent system’ analyse, ’semi-closures’ og 

ligevægt 

Den makroøkonomiske virkelighed er åben, usikker 

og pathdependent. Disse væsentlige ontologiske 

karakteristika bør være indeholdt i den 

makroøkonomiske teori, der lægges til grund for 

udformningen af den analytiske models struktur. 

En analyseform, som Dow (2001) kalder opensystem 

theorizing. Et ’åbent’ system adskiller sig 

fra en formaliseret model ved, at ikke alle faktorer, 

der øver indflydelse på den makroøkonomiske 

udvikling, nødvendigvis kan gives en matematisk 

formulering. Vi ved, at forventningsdannelsen 

øver en væsentlig indflydelse; men vi har 

ikke den tilstrækkelige indsigt til at give den en 

udtømmende formalisering. Forventningsrelationerne 

må forblive delvist uspecificerede, hvis 

modellen skal benyttes til udsagn om virkeligheden. 

Det er særdeles vanskeligt at formulere en 

forventningshypotese, der på en og samme gang 

har en form, så den kan indgå i et matematisk 

system, og som ikke samtidig indebærer en urealistisk 

idealisering af virkeligheden. 

Forventningsdannelsen er en væsentlig årsag til, 

at postkeynesianske modeller må være åbne i 

deres grundlæggende struktur. De kan derfor 

ikke benyttes til at give præcise forudsigelser. De 

kan derimod give betingede udsagn bl.a. betinget 

af forventningsdannelsens karakter. Udsagnenes 

relevans vil være afhængig af forudsætningernes 

realisme. 

En sådan grundlæggende åben modelstruktur 

udelukker dog ikke, at der kan etableres såkaldte 

semi-closures (’afsnøringer’), hvor enkelte dele af 

det makroøkonomiske system gøres til genstand 

for en egentlig formaliseret fremstilling, der især 

kan bidrage til en bedre forståelse af de benyttede 

analytiske ’værktøjer’. Det for postkeyne 

12 

sianere helt centrale analytiske begreb ’effective 

demand’ blev oprindeligt præsenteret af Keynes 

ved ’midlertidigt’ at isolere det fra skiftende og 

usikre forventninger. Herved kunne han bedre 

’rendyrke’ værktøjets analytiske egenskaber. 

’Effective demand’ er defineret som den produktion, 

som virksomhederne forventer at kunne 

afsætte med fortjeneste i fremtiden, og som de 

derfor er villige til at gennemføre. For at hjælpe 

læseren på vej foretager Keynes en ’afsnøring’, 

idet han siger: Lad os undersøge, hvorledes teorien 

om ’effective demand’ fungerer, hvis vi for 

forståelsens skyld antager, at virksomhedernes 

forventninger er korrekte: dvs. at den forventede 

afsætning svarer til den faktiske efterspørgsel. 

Denne ’semiclosure’ giver Keynes mulighed for 

at placere teorier om den faktiske efterspørgsel 

centralt, hvilket leder frem til kapitlerne i General 

Theory om forbrugs og investeringsbeslutninger 

og multiplikatoren. 

Som en del af den metodiske praksis, må realismen 

bag og konsekvensen af at forudsætte korrekte 

afsætningsforventninger naturligvis vurderes. 

Den analytiske relevans af teorien om den 

effektive efterspørgsel afhænger heraf. Denne 

vurdering skal ikke gennemføres her. Det er 

tilstrækkeligt at nævne, at jo tættere på fuld 

beskæftigelse økonomien befinder sig, jo mere 

urealistisk vil forudsætningen (formentlig) være. 

Keynes benyttede udtrykket ’ligevægt’ som 

betegnelsen for resultatet af en analyse baseret 

på en sådan midlertidig ’semiclosure’, hvori han 

kunne abstraherede fra en række faktorer, der 

i andre sammenhænge kunne være væsentlige. 

Dette gjorde han netop for at ’rendyrke’ det 

analytiske indhold af som nævnt teorien om 

effective demand eller af multiplikatorprocessen. 

Keynes benyttede således ikke det analytiske 

begreb ’ligevægt’ i betydningen ’market 

clearing’; men derimod i betydningen ’ikke flere 

ændringer’. Det vil sige, at i ’ligevægt’ er hele 

den afledte virkning af f.eks. et eksogent stød 

inden for modellens rammer – blevet udtømt. 

Under de angivne forudsætninger, der ligger bag 

den konkret specificerede ’semiclosure’, vil den 

nye ’ligevægt’ sammenlignet med udgangspunktet 

give en indikation af, hvilke økonomiske ’ten

denser’, som det eksogene stød har forårsaget. 

Keynes’ brug af ligevægtsbegrebet er markant 

forskellig fra den neoklassiske antagelse om 

’market clearing’, hvilket har givet anledning til 

en række metodologiske misforståelser. For 

Keynes er ligevægt ikke en beskrivelse af virkeligheden, 

men en analytisk løftestang til en bedre 

forståelse af den makroøkonomiske proces. 

En ligevægt er en abstraktion, der benyttes til at 

rendyrke nogle få væsentlige tendenser, der er 

(med)bestemmende for den makroøkonomiske 

udvikling. Enhver ligevægt er betinget af de forsimplende 

forudsætninger, der er bragt i anvendelse 

i den konkrete analyse. 

Uanset at det makroøkonomiske system 

betragtet som en helhed både er åbent og 

under konstant udvikling, så kan vi ved at gennemføre 

realistiske ’afsnøringer’ opnå en bedre 

analytisk forståelse af dele af dette komplekse 

system. Keynes benyttede således også denne 

fremgangsmåde ved beskrivelsen af f.eks. ’likviditetsfælden’. 

Her ’afsnører’ han de finansielle 

markeder i forhold til den reale sektor, hvorefter 

han gennemfører en analyse af den situation, 

hvor en majoritet af investorer forventer en 

rentestigning, hvilket gør en ekspansiv pengepolitik 

virkningsløs. På tilsvarende måde analyseres 

konsekvenser af løn og prisfleksibilitet i 

kapitel 19 af General Theory, hvor han viser, at 

forskellige antagelser om forventningsdannelsen 

(og det finansielle system) er afgørende for, 

hvorledes produktion og beskæftigelse påvirkes. 

Et aktuelt eksempel på, hvorledes en sådan analyse 

kan gennemføres, er samspillet mellem den 

europæiske ’Stabilitetspagt’ og de automatiske 

budgetstabilisatorer i de forskellige europæiske 

økonomier, jfr. Arestis m.fl. (2001). 

Empirisk analyse 

På baggrund af ovenstående understregning af 

betydningen af realisme i valg af forudsætninger 

er det åbenbart, at postkeynesianske modeller 

må afprøves empirisk på den virkelighed, som 

de skal benyttes til at forstå og beskrive. 

Empiriske studier har to formål. De er væsentlige 

som en første indsigt i væsentlige samfundsøkonomiske 

sammenhænge. Det var den 


13 

vedvarende høje arbejdsløshed i mellemkrigstiden, 

der inspirerede Keynes til makroøkonomisk 

nytænkning. Noget tilsvarende fandt sted 

i 1970erne, hvor det var inflation og siden stagflation, 

som videreudviklede den makroøkonomiske 

teori. 

Keynes benyttede beskrivende statistik både 

som kilde til inspiration og som kilde til at 

angive en størrelsesorden for teoretisk udviklede 

fænomener, f.eks. multiplikatoreffekten, 

likviditetsfælden. En praksis der stadig benyttes 

f.eks. ved beregning af størrelsen af de automatiske 

stabilisatorer (Arestis m.fl. 2001). Dette 

er pragmatiske beregninger, der primært har til 

formål at belyse størrelsen af kvantitative tendenser, 

der kan variere fra periode til periode. 

Det er beregninger, der har samme analytiske 

status som f.eks. angivelse af en priselasticitet. 

Det er blot et ’råt’ gennemsnit af nogle i fortiden 

gældende størrelsesordener. De kan ikke tolkes 

som forudsigelser, da enhver sådan beregning i 

princippet blot er en kvantificering af fortiden, 

der ikke mekanisk kan overføres til fremtiden. 

Denne konklusion gælder navnlig for åbne systemer 

og er en væsentlig del af den argumentation, 

der ligger bag Lawson’s (1997) skarpe 

afvisning af økonometriske undersøgelser som 

en metode til at opnå makroøkonomisk indsigt. 

Forestillingen om, at der over længere tidsmæssige 

perioder skulle være stabile sammenhænge, 

der kan legitimere en statistisk analyse, som forudsætter 

en stationær stokastisk proces, hvorom 

det gælder, at ’ whenever event x then event 

y’ (Lawson, s. 69) er fuldstændig urealistisk. Den 

er ifølge Lawson simpelthen falsk, idet en korrekt 

økonometisk analyse forudsætter, at den 

underliggende teoretiske model er ’lukket’, så 

der kan gennemføres en udtømmende analyse, 

hvori alle forklarende variable er taget med. 

Som fremhævet ovenfor er makroøkonomiske 

systemer sjældent lukkede og vores teoretiske 

forståelse af de bagvedliggende kausale årsager 

er ufuldstændig. Hertil kommer, at disse forklarende 

mekanismer langt fra alle er empirisk 

tilgængelige endsige kvantificerbare, hvilket er 

baggrunden for Lawson’s empiriske position. 

På en række punkter gentager Lawson væsent


lige elementer af den skepsis, som Keynes havde 

fremført 60 år tidligere, da Tinbergen præsenterede 

ham for sine første regressionsanalyser 

af investeringsfunktionen. Keynes var afvisende 

over for ’Tinbergens metode’ af de ovenfor 

nævnte årsager, hvoraf den for ham mest tungtvejende 

var antagelsen af, at investeringsfunktionen 

på makroplan skulle være ’stabil’, for ikke 

at sige, genereret af en konstant sandsynlighedsfordeling 

igennem hele den analyserede periode, 

der rakte over det meste af mellemkrigstiden 

(herunder krakket i 1929). Det var simpelthen 

ikke metodisk acceptabelt for Keynes, der mere 

end nogen anden havde understreget forventningernes 

betydning, men også forventningernes 

flygtighed og forskellighed, jfr. Sutton (2002). 

Denne skepsis over for makroøkonomiske 

adfærdsrelationer, der blev estimeret på semireduceret 

form, blev også fremført i slutningen 

af 1970erne af bl.a. Lucas & Sargent (1978). 

Disse makroøkonometriske modeller havde i 

1970erne vist sig i stigende grad uegnede til at 

forudsige den økonomiske udvikling blot nogle 

få år frem, navnlig af inflationsudviklingen. Lucas 

& Sargent kritiserede de store, ’keynesianske’ 

makromodeller (udviklet af bl.a. Klein og Modigliani) 

for ikke at lægge egentlige mikroøkonomiske 

adfærdsrelationer til grund for deres empiriske 

analyser. 

Denne ’empiriske’ diskussion fortolkes dog 

af postkeynesianere i højere grad som en 

understregning af, hvor betydningsfuldt det er, 

at empiriske resultater ikke overfortolkes, da 

’afgrunden’ mellem teori og virkelighed er vanskelig 

at bygge bro over. De teoretiske resultater 

kan ikke ukritisk overføres til en virkelighed, 

der er under konstant forandring. Postkeynesianere 

vil derfor som hovedregel begrænse 

deres empiriske efterprøvning til beregning af 

tendenser, der kan eftervises ved simpel (måske 

multipel) korrelationsanalyse. En signifikant korrelation 

er ikke i sig selv en bekræftelse på, at 

teorien er korrekt; men skal snarere tages som 

et udtryk for, at den fundne sammenhæng tilsyneladende 

er relevant. Der kan dog være tale 

om et ’overfladefænomen’, der skygger for de 

egentlige kausale mekanismer bestemt af under 

14 

liggende, men skjulte strukturelle og institutionelle 

faktorer. 

Uanset at det er overfladen, der gøres til genstand 

for de empiriske undersøgelser, og på 

trods af semiclosures midlertidige karakter, så 

vil korrelations og regressionsanalyse kunne 

benyttes – i mangel af bedre som en afprøvning 

af opstillede teoretiske hypotesers relevans 

til beskrivelse af virkeligheden. Hvis det empiriske 

materiale viser en stærk statistisk signifikans, 

så kan det tages som en indikation af en 

i den betragtede periode stabil sammenhæng. 

Men naturligvis skal Keynes’/Lawsons advarsler 

fortsat tages alvorligt. Der kan være tale om 

en misspecifikation, navnlig hvis der mangler 

væsentlige forklarende variable. Et spørgsmål, 

der dog som nævnt kan være svært at afgøre, 

hvis de pågældende variable er ’skjulte’ eller ikke 

er kvantificerbare. 

Afslutning 

PostKeynesiansk makroøkonomisk teori ligger i 

ordets egentligste forstand i direkte forlængelse 

af Keynes’ originale bidrag fra første tredjedel 

af det 20. århundrede. Denne teoriretning blev 

dog først etableret i 1970erne med bidrag fra 

Joan Robinson, Nicolas Kaldor og Poul Davidson 

i opposition til den dengang stort set enerådende 

neoklassiske syntese repræsenteret 

ved ISLMmodellen og Solows vækstmodel. 

Postkeynesianerne arbejdede navnlig med at 

videreudvikle Keynes’ makroøkonomiske metodologi, 

hvor begrebet usikkerhed står centralt. 

De økonomiske aktører anser fremtiden som 

værende usikker, hvilket er en direkte årsag til, 

at den viden, det er muligt at opnå vedrørende 

de grundlæggende makroøkonomiske sammenhænge, 

er begrænset. Denne forskning har ført 

til en afvisning af den generelle ligevægtsmodel 

som en relevant makroøkonomisk analysemodel. 

I stedet anvendes ’åbensystem’ modeller, 

der er videnskabsteoretisk forankret i kritisk 

realisme. På den baggrund er postkeynesianere 

skeptiske med hensyn til, i hvilken grad det er 

muligt at forudsige den makroøkonomiske udvikling, 

hvorfor de benytter ’tendenser’ som en 

karakteristik af den mulige fremtidige udvikling.

Som en konsekvens af ’åben system’ analyseformer, 

anskues den makroøkonomiske udvikling 

ydermere som en integreret del af en samlet 

samfundsmæssig udvikling, hvor økonomiske, 

politiske og institutionelle faktorer spiller sammen 

og derfor analytisk kan være svære at 

holde adskilt. Et forhold, der i stigende grad vil 

få betydning for udarbejdelsen af et teoretisk 

grundlag for forståelsen af f.eks. den økonomiske 

udvikling i EU eller af udfordringerne til 

velfærdsstaten. Her vil den postkeynesianske 

metode kunne vise sig velegnet, idet den søger 

at bygge bro mellem makroøkonomisk teori og 

den samfundsmæssige virkelighed. 

Litteratur: 

Andersen, T.M. (2000) 'Makroteori' i Chr. HjorthAndersen (red.), Udviklingslinjer 

i økonomisk teori, København: Djøf's Forlag 

Arestis, P, A. Brown & M.C.Sawyer (2001) The Euro: Evolution and Prospects, 

Cheltenham: Edward Elgar 

Dasgupta, P. (2002) Modern economics and its critics, chapter 3 in Mäki (2002) 

Davidson, P. (1972) Money and the real World, London: Macmillan 

Eichner, A. S. (1979) A Guide to Post Keynesian Economics. Armonk, NY: 

M.E.Sharpe 

Estrup, H. m.fl. (2004) Økonomisk Teorihistorie – en kort introduktion, København: 

Djøf’s Forlag 

Friedman, M. (1953) Methodology of positive economic i ‘Essays in Positive Economic’, 

Chicago: Chicago University Press 

Fuglsang, L. & Poul Bitsch Olsen, red. (2004), Videnskabsteori for Samfundsvidenskaberne, 

2. udg. Frederiksberg: Samfundsfagslitteratur 

Hicks, J. R. (1937), Mr. Keynes and the “Classics”: a Suggested Interpretation, 

Econometrica, April 

Holt, R.P.F. & S. Pressman (eds) (2001) A new Guide to Post Keynesian Economics, 

London: Routledge 

Jespersen, J. (2002) Keynes – den makroøkonomiske teoris oprindelse og udvikling, 

Djøfs Forlag 

Jespersen, J. (2003) Makroøkonomisk metode: Keynes og lærebøgerne 

- to adskilte verdener, Økonomi og Politik 

Jespersen, J. (2004) Introduktion til makroøkonomisk teori, (2. udg.), København: 

Djøfs Forlag 

Jespersen, J. (2004) Kritisk Realisme – med makroøkonomiske eksempler i Fuglsang, 

L. og P. Bitsch Olsen 

Jespersen, J. (2005) Introduction to Macroeconomic Theory – a Post Keynesian 

Perspective. København: Djøfs Forlag 

Keynes, J.M. (1936) The General Theory of Employment, Interest and Money, 

London: Macmillan 

Keynes, J.M. (1973) The Collected Writings of John Maynard Keynes, redigeret 

af D. Moggridge, London: Macmillan, St. Martin's Press. Af særlig relevans for 

udviklingen af Keynes’ nye metodologi er 'The General Theory and After', 

part one and two, hhv. bind XIII: Preparation, og bind XIV: Defence and 

Development 


15 

King, J.E. (2002) A History of Post Keynesian Economics since 1936, Cheltenham: 

Edward Elgar 

King, J.E. (ed.), (2003) The Elgar Companion to Post Keynesian Economics, Cheltenham: 

Edward Elgar 

Lawson, T. (1997) Economics and Reality, London: Routledge 

Lodewijks, J. (2003) Bastard Keynesianism, entry in King (2003) 

Lucas, R. E., Jr. & T.J. Sargent (1978) After Keynesian Macroeconomics, in After 

the Phillips Curve: Persistence of High Inflation and High Unemployment, Boston, 

Mass.: Federal Reserve Bank of Boston 

Mäki U. (ed.) (2002) Fact and Fiction in Economics – Models, Realism and Social 

Construction, Cambridge: Cambridge University Press 

Modigliani, F. (1944) 'Liquidity Preference and the theory of interest and 

money, Econometrica, January 

Rotheim, R. (ed.), (1998) New Keynesian Economics/Post Keynesian Alternatives, 

London: Routledge 

Skidelsky, R. (1983/1992) John Maynard Keynes: Hopes betrayed, 1883-1920 og 

The Economist as Saviour, 192037, London: Macmillan Press. 

Snowdon, B., H.Vane and P. Wynarczyk (1994) A Modern Guide to Macroeconomics 

– an Introduction to Competing Schools of Thought, Cheltenham: Edward 

Elgar 

Solow R.M. (1956) A Contribution to the Theory of Economic Growth, 

Quarterly Journal of Economics, 70, s. 6594 

Sutton, J. (2002) Marshall’s Tendencies –What can Economists Know? Leuven: 

Leuven University Press & Cambridge, Mass.: The MIT Press 

Togati, D.T (1998) Keynes and the Neoclassical Synthesis - Einsteinian versus 

Newtonian macroeconomics, London: Routledge 

Artiklen har tidligere været Offentliggjort i Samfundsøkonomen 2005/3, s. 

1216:

ARTIKEL - 10 bud på den gode lærebog i samfundsfag 

10 bud på den gode lærebog 

i samfundsfag 

Opfordringen [fra "Uddannelse," som artiklen 

tidligere har været trykt i (red.)] lød: ”Hvilke 

faglige og hvilke didaktiske overvejelser har læremiddelproducenterne 

gjort sig under fremstillingsprocessen?” 

Et ikke urimeligt spørgsmål til 

lærebogsforfatteren, men sandheden er, at det 

ikke er de eneste parametre, der tæller, når en 

lærebog planlægges og skrives. 

Nu skal jeg selvfølgelig ikke generalisere, så de 

følgende overvejelser står for min egen regning 

og bygger på de erfaringer, jeg har gjort gennem 

årene. Artiklens synsvinkel er den subjektive, så 

der vil være relativt få fodnoter. En kort præsentation 

af lærebogskarrieren er på sin plads her. 

Min første bog udkom i 1985 med titlen ”Ungdommen 

er løs”. Senere er det blevet til små 

20 titler, nogle skrevet solo, andre i samarbejde 

med medforfatter(e). Det drejer sig primært om 

lærebøger i samfundsfag, henvendt til gymnasiet, 

folkeskolen og VUC’s Almen Voksenuddannelse. 

Desuden har jeg skrevet bidrag til og redigeret 

nogle bøger om voksenpædagogik og til seminariefaget 

”Skolen i samfundet”. Det er primært 

forlaget Columbus, der har vovet at samarbejde 

med mig, men også forlagene Munksgaard, Gyldendal, 

Systime samt Billesø og Baltzer har jeg 

produceret for. 

Ud over samfundsfag læste jeg også tysk på universitetet 

engang i det forrige århundrede, og 

her husker jeg weimarrepublikforfatteren Kurt 

Tucholskys digt ”Ideal und Wirklichkeit”. Denne 

titel kunne også være overskrift til denne artikel, 

for i min optik foretages der faglige og fagdidaktiske 

overvejelser i planlægningen af en ny 

lærebog, men de gøres i en pragmatisk ramme. 

Lad os beskæftige os med ”Wirklichkeit” først 

og ”Ideal” efterfølgende. 

Lærebogsmarkedet er en del af den danske mar 

Af Benny Jacobsen 

16 

kedsøkonomi. En række forlag byder ind med 

lærebogsmateriale til samfundsfag. Det er ikke 

det største marked at operere på, og for forlagene 

er det især samfundsfag i gymnasiet, som 

af og til kan give et rentabelt afkast. Folkeskolerne 

køber forholdsvis få bøger (låner i stedet 

på amtscentrene for undervisning eller bruger 

meget gamle bøger), lærerseminarierne har et 

begrænset antal liniefagsstuderende i samfundsfag, 

og universiteterne benytter ikke uventet det 

store engelsksprogede marked. 

Også den gymnasiale verden har de senere år 

mærket sparekniven, hvilket betyder, at faggrupperne 

må holde igen med bogindkøbene. Og 

dermed bliver bogprisen en ikke uvæsentlig faktor, 

når der skal vælges nyt – bilder jeg mig ind. 

Det indebærer, at forlagene må foretage kalkulationer, 

hvor pris og udstyr skal vejes op mod 

hinanden. 

Lærebogsforfattere kan deles op i to grupper: 

Universitetsansatte (og lignende), som af 

forlagene bliver bedt om at skrive om deres 

forskningsspeciale. Og så undervisere og andet 

godtfolk, der bilder os ind, at vi kender vores 

målgruppe så godt, at vi kan formidle metoder, 

begreber og samfundsfagligt indhold, som andre 

har udviklet (når man skriver af fra én forfatter, 

hedder det afskrift, men skriver man af fra flere, 

hedder det research!). Når man skriver som 

bijob, foregår det om aftenen og i weekender 

og ferier. Det varer altså nogen tid at skrive en 

lærebog, af og til er noget af det først skrevne 

blevet lettere forældet, før man er færdig i et 

flygtigt fag som samfundsfag. 

Som skribent har jeg to målgrupper for øje: 

Lærerne og eleverne. Lærerne vægter den faglige 

kvalitet og lærebogens evne til at formidle 

det faglige indhold, så det passer til elevernes

kunnen og forudsætninger (den fagdidaktiske 

kvalitet). Eleverne – bilder jeg mig ind – lægger 

vægt på, at lærebogen skal kunne appellere til 

dem. Selv om faget/emnet ikke appellerer umiddelbart 

til dem, så skal der i stoffet være elementer, 

de kender fra deres hverdag, og som de 

kan forholde sig til. 

I det følgende vil jeg opstille 10 bud til den gode 

lærebog i samfundsfag. Det er her, ”Ideal” kommer 

ind (og nogle af budene er sikkert skabt i 

bagklogskabens ulidelige lethed), men også 

blandt de 10 bud er der pragmatiske elementer, 

ligesom nogle af budene overlapper. Men 10tallet 

er jo magisk! Som eksempelmateriale vil jeg 

benytte de temaer, jeg har gjort det mest indenfor, 

nemlig de sociologiske. 

1. bud: Lærebogen skal opfylde 

læreplanens målsætninger og indhold 

Det er en helt naturlig ting, at forlag og lærebogsforfattere 

nøje studerer læreplaner, og at 

disse danner udgangspunkt for de discipliner og 

temaer, som bogen vælger ud til behandling. I de 

centralt fastsatte læreplaner beskrives et kernestof, 

som skal gennemgås i undervisningen. At 

lærebøgerne alligevel bliver meget forskellige er 

blot udtryk for, at der er mange tilgange til kernestoffet. 

Dette fører over i bud 2 og 3. 

2. bud: Lærebogen skal behandle aktuelle 

problemfelter 

Næsten pr. definition må samfundsfag være på 

forkant indholdsmæssig. Aktualitetskravet indebærer, 

at nye samfundsfaglige problematikker 

hurtigt afspejles i læreplaner og dermed i emnevalg 

og undervisningsbeskrivelse. Lærebogsforfattere 

er nysgerrige mennesker, der samler stof 

i en uendelighed fra diverse aviser (sikkert til 

familiens store irritation), tidsskrifter, bøger og 

elektroniske medier. Faget udvikles i dialektikken 

mellem fornyelse nedefra (lærere og lærebogsforfattere) 

og central styring. 

Lærebøger må bestræbe sig på at være vågen 

over for nye samfundsfaglige udviklingstendenser, 

og samtidig forsøge at belyse de ”klassiske” 

teorier ved hjælp af nutidige, samfundsfaglige 

fænomener. Når man fx behandler begrebet 


17 

identitet, er det vigtigt at perspektivere til identitetsskabende 

faktorer, som er oppe i tiden, og 

som eleverne kan forholde sig til. Fænomener, 

jeg i forskellige udgivelser har benyttet til at give 

begrebet identitet liv, er mobiltelefonitis, supporterkultur, 

anoreksi og netchat. 

3. bud: Lærebogsforfatteren skal kunne 

lide at skrive om det valgte indhold 

Det gør formentlig bogen mere vedkommende 

at læse, når forfatteren har stoffet som sit specielle 

interesseområde. Samtidig vil man ofte 

være på forkant med sine interesseområder og 

vil kunne indbygge en vinkel eller stofelementer, 

som ligger på kanten af læreplanen – stofelementer, 

som måske ved en senere revision 

indbygges i læreplanen! 

4. bud: Lærebogen skal på fornuftig vis 

kunne strukturere en samfundsmæssig 

disciplin eller emne/tema 

Det er jo lærebogens fornemste opgave at formidle 

et overblik over et stofområde. Det indebærer, 

at der må foretages de nødvendige generaliseringer, 

så man populært sagt undgår, at læseren 

ikke kan se skoven for bare træer. Udtrykt 

i den rette diskurs: Didaktik er en reduktion af 

kompleksiteten, som den tyske pædagog Hermann 

Giesecke udtrykker det. Det er en problemstilling, 

såvel lærebogsforfatter som lærer 

ikke kan pointere tydelig nok: Når man i levekårsforskningen 

behandler socialgrupperne eller 

i livsstilsforskningen de forskellige livsstilssegmenter, 

opererer man med idealgrupper, som 

ikke findes i den virkelige verden. 

Jeg har i flere bøger skrevet om velfærdsstaten, 

og efter min opfattelse er det en ikke ueffen 

måde at tage fat på den danske velfærdsstats 

udfordringer og fremtid ved at benytte ”velfærdsstatens 

klemmer” som pædagogisk greb. Begreber 

som ”forventnings”, ”finansierings”, ”popularitets” 

og ”globaliseringsklemme” hjælper 

eleven til at forstå velfærdsstatens mekanismer, 

og samtidig er det indbyrdes uforenelige i klemmerne 

med til at strukturere en systematisk 

debat af velfærdsstatsbegrebet.


5. bud: Træne og kontrollere samfundsfaglig 

begrebs-, metode- og teorianvendelse 

I sin evaluering som censor ved de skriftlige 

studentereksamensopgaver i samfundsfag skrev 

Torben Spanget Christensen for nogle år siden: 

”Hvad nu, hvis vi lancerede et nyt slogan som svar på 

det evindelige elevspørgsmål: Hvad er samfundsfag 

egentlig? Samfundsfag er brug af samfundsfaglige 

begreber og metoder! ’(og ikke et ord om temaer og 

spændende sager og engagerende arbejdsformer) 

Og på spørgsmålet om hvad vi egentlig skal kunne 

til eksamen, svarer: 

’Til eksamen vil vi gerne have lov til at se, hvor dygtig 

du er til at bruge samfundsfaglige begreber og 

metoder. Når du løser en opgave, skal du vælge et 

eller flere begreber og en eller flere metoder, som 

du kan bruge i løsningen af den opgave du får stillet. 

Vi checker så om du vælger et relevant begreb/ 

metode (dvs. noget der kan bruges), hvor godt du 

har forstået begrebet/metoden og hvor god du er til 

at anvende begrebet/metoden.” 

Jeg er enig i betragtningen, selv om det naturligvis 

er stillet skarpt op. Vi begriber verden ved 

hjælp af begreber, og når vi skal forstå tilværelsen 

i en samfundsfaglig optik, skal vi benytte de 

begreber, som videnskabsfagene, der konstituerer 

samfundsfag, har udviklet. 

Der er næppe tvivl om, at lærebøger egner sig 

bedst til den deduktive metode, hvor man bevæger 

sig fra teori til praksis. Lærebogen præsenterer 

nogle begreber og teorier, som eleverne 

afprøver på materiale, som læreren typisk supplerer 

lærebogen med. Den induktive undervisningsorganisering 

har sit udgangspunkt i konkrete 

problemstillinger eller cases. På grundlag 

heraf er opgaven for eleverne at formulere 

antagelser og sammenhænge af samfundsfaglig 

karakter. Altså en bevægelse fra praksis til teori. 

Jeg har i visse sammenhænge forsøgt at introducere 

et samfundsfagligt delemne med en tekst 

(typisk en avisartikel, der introducerer emnet), 

men med lærebogens rammer er det svært at 

gennemføre det induktive princip. 

6. bud: Lærebogen skal lægge op til problemorienteret 

undervisning 

Den almengymnasiale lærebog i samfundsfag har 

18 

en lang tradition for problemorienteret tilgang 

til emner og discipliner. I lærebøger, primært 

rettet til erhvervsskolesektoren ser man adskillige 

bøger, der næsten kun lægger vægt på det 

beskrivende samfundsfag. Efter min opfattelse 

er den problemorienterede lærebog et første 

skridt hen mod en undervisning, der får mening 

og betydning for eleverne. Det er lærebogens 

lod at præsentere eleverne for et samfundsfagligt 

indhold, herunder en række værktøjer i 

form af begreber, metoder og teorier. Men den 

gode lærebog går et skridt videre og problematiserer 

de emner/temaer, den præsenterer. Den 

gode lærebog fremprovokerer forskellige politiske 

holdninger til det stof, den præsenterer. 

7. bud: Lærebogen skal indeholde en vis 

progression 

I undervisningen er det naturligt, at læreren 

arbejder med progression in mente. Det bør 

lærebøgerne også, men jeg har ikke fundet 

modellen. Man kan tale om flere former for 

progression. Progression i taksonomiske niveauer 

lægger op til at lægge ud på redegørelsesniveauet, 

herefter påvisningsniveauet og sluttelig 

diskussionsniveauet. I en lærebog anlægger man 

ofte en bestemt struktur, og her er det ikke 

sjældent, at en diskussion lægges ind som motiverende 

faktor, før påvisningskompetence er 

øvet. Progression i arbejdsformer knytter sig 

ofte til en bestemt undervisningsmæssig kontekst, 

så det er problematisk at lægge ind i en 

lærebog. Progression i faglig sværhedsgrad forsøges 

ofte indbygget i lærebøgerne. En ”bred” 

lærebog som ”Liv i Danmark” (2005), hvor hensigten 

er at dække hele læreplanen, starter med 

sociologien, som er tættest på elevens hverdag, 

herefter følger de politiske temaer, efterfulgt af 

økonomidelen og international politik. Om den 

rækkefølge er den rigtige, er der naturligvis delte 

meninger om, men mange af mine samfundsfagskolleger 

lægger ofte ud med en sociologisk 

introduktion. 

8. bud: Lærebogen skal fremtræde æstetisk 

indbydende og motiverende 

Når man laver et bogopslag, er det i mine bøger

en (nogenlunde) gylden regel, at brødteksten 

skal brydes af illustrationer, figurer, fotos, tabeller, 

tekstbokse eller cartoons. Vi lever i æstetikkens 

tidsalder, og brød(teksten) glider nemmere 

ned, når den ledsages af lidt ”guf”. Tekstbokse 

anvender jeg til to formål: Til at illustrere 

det teoretiske stof og/eller til at problematisere 

dele af brødteksten. Tabeller og figurer bruger 

jeg meget (sommetider for meget), fordi disse 

lægger op til brug af samtlige de taksonomiske 

niveauer – redegørelse, påvisning/forklaring og 

diskussion. Jeg har også eksperimenteret med 

fiktion i mine bøger – en sammenligning af et 

Kingodigt og en postmodernistisk lyriker for 

at sammenligne den præmoderne med den 

senmoderne tidsalder. Og uddrag af en novelle 

af Peter Seeberg for – i overdrevet form – at 

illustrere teknologiens indflydelse på den menneskelige 

krop og psyke. 

9.bud: Lærebogen skal kunne give lærer og 

elever ejerskab til stoffet 

Det er de færreste lærere (og elever), der benytter 

en lærebog fra første til sidste side. Typisk 

vælger man ud og undlader visse kapitler, ligesom 

man i det konkrete undervisningsforløb 

anvender en anden struktur end lærebogens. 

Det er positivt, for derigennem får lærer og 

elever et ejerforhold til stoffet. Det er ikke 

lærebogen, der skal styre undervisningen, men 

den kan være et fundament, som klassen bygger 

ovenpå. 

I praksis betyder det, at en lærebog i samfundsfag 

ikke behøver at være dækkende for det faglige 

felt, den arbejder med. Det er vigtigere, at 

den kan virke stimulerende på elevernes appetit 

på det faglige felt. Det er ikke i lærebogen, at 

eleven skal finde svaret på alle faglige spørgsmål, 

dem skal eleven finde i sit eget samspil med 

samfundet. Lærebogen skal understøtte lærerens 

arbejde med til at give eleven lysten til at 

stille spørgsmålene og søge dem besvaret ved at 

engagere sig i samfundet. I den forstand betyder 

ejerskab evne til at forbinde sig med samfundet. 

Derfor ses det i mange lærebøger, at der stilles 

spørgsmål til videre arbejde, som ikke kan løses 

ved brug af lærebogen. 


19 

10. bud: Lærebogen skal motivere til, at 

eleven opdrages i rollen som demokratisk 

aktør 

Som gammel habermasianer er jeg enig i følgende 

citat: ”Samfundsbevidsthed vil jeg – med 

udgangspunkt i den tyske filosof Jürgen Habermas’ 

begreber om livsverden og systemverden – definere 

som evnen til at se livsverdenen i et integreret samspil 

med systemverdenen, herunder den kolonisering, 

der finder sted af livsverdenen fra systemverdenens 

side” 

Er eleverne i stand til at indse, hvorledes deres 

hverdag kun kan forstås i lyset af den sociale 

kontekst, og bliver de i stand til at opstille 

handlingsperspektiver i forhold hertil, så har 

samfundsfag (og den gode lærebog) opfyldt sin 

mission. 

Ved politisk handlingskompetence forstår jeg, at 

man engagerer sig i samfundsmæssige spørgsmål, 

at man kan overskue, kritisere og give forslag til 

forandring af samfundsmæssige forhold, og at 

man deltager aktivt og kvalificeret i samfundslivet. 

Den gode lærebog lægger op til diskussion 

af samfundets institutioner i bred forstand og 

anviser politiske indflydelseskanaler. 

Dette 10. bud hører blandt de vigtigste. Jeg vil 

slutte med endnu et citat, af den engelske filosof 

og matematiker, Alfred Whitehead (18611947): 

”At have informationer og kende til generelle principper 

er godt, men at kunne se det principielle i 

en konkret livssituation er bedre. Det er forudsætningen 

for, at vi kan gøre os forestillinger om konsekvenserne 

af vore handlinger og dermed også et 

bolværk mod umenneskeligheden”. 

Benny Jacobsen

ARTIKEL - Iran og Afghanistan 

Iran og Afghanistan 

Aktuelle dias-foredrag, der giver nogle andre billeder end de gængse mediebilleder 

Vinteren 1999/2000 og 2000/2001 havde jeg 

mulighed for at opholde mig i Heratprovinsen 

i det vestlige Afghanistan med støtte fra DANI 

DA. Dengang sad Taliban solidt på magten, og 

den eneste vej ind i landet var med Røde Korsfly 

fra Peshawar i Pakistan. Undertrykkelsen var 

massiv. I de forgangne år, har jeg holdt mange 

foredrag om Afghanistan under Talibanstyret 

på gymnasier, biblioteker m.m. i hele landet. Her 

i efteråret tog jeg igen til Heratprovinsen – og 

vejen ind denne gang var via Iran. Også med venlig 

støtte fra DANIDA. På denne baggrund har 

jeg nu færdiggjort to diasforedrag, nemlig ’Iran: 

Præstestyret – og befolkningen’ og ’Afghanistan 

efter Taliban’. Begge egner sig for fællestimer for 

hele gymnasier. 

Iran – kulturens og gæstfrihedens land 

Det der med tegningerne og antipatien overfor 

Danmark og danskere – glem det. De fleste iranere 

har aldrig set tegningerne – og kender kun 

til dem via den totalt censurerede og propagandistiske 

presse. Ja, ok – mange følte sig ramt 

på deres følelser, men lige så mange forstod, 

at det var den iranske regering, der havde interesse 

i at profilere sig overfor Vesten. Alt hvad 

der foregår i det offentlige rum i Iran, er fuldstændigt 

kontrolleret af myndighederne. Og de 

fleste, som har bare en vis uddannelse, er helt 

opmærksom på dette. Så hele begivenhedsforløbet 

omkring den danske ambassade var et veltilrettelagt 

teater – det var den klare opfattelse 

fra vores ambassadør i Teheran til de iranere, 

som jeg talte med. Og de iranere gav udtryk 

for, at man ikke kunne klandre en hel nation for 

nogle enkeltes handlinger. 

Jeg har aldrig nogensinde fra mine rejser i udlandet 

mødt så stor imødekommenhed, hjertelig 

Af Finn Christensen, Viborg Katedralskole 

20 

hed og gæstfrihed som i Iran. ’Where do you 

come from?’ – ‘Denmark’ – ‘Great – welcome 

to Iran – what can I do for you?’. Osv. Som 

vesterlænding virkede jeg klart som en magnet – 

som én man måtte snakke med. For at få et pust 

fra udlandet – og for at få afløb for kritikken af 

systemet. Indenfor få minutter havde for mig 

fuldstændig ukendte mennesker på gaden givet 

udtryk for styrets manglende kompetence samt 

dets undertrykkelse. Det var stort set umuligt 

at tale med nogen, uden at blive tilbudt en eller 

anden gave – og det var uhøfligt at afslå. Invitationer 

til private middage var daglige indslag. Da 

jeg blev anholdt af sikkerhedspolitiet (p.g.a. af 

fotografering), var der straks nogle iranere, som 

uden at kende mig det mindste, fik hjulpet mig 

ud af systemets greb. Så heldige er alle iranere 

desværre ikke. En, som jeg talte med, havde siddet 

to år i fængsel, var blevet slået dagligt og 

To unge mennesker nyder "friheden" på bjergsiden.

havde 3 gange stået på kassen med rebet om 

halsen. Men de havde altså ikke sparket kassen 

væk. Han er i dag stadig politisk aktiv. Og 

har valgt at blive i landet. Modsat de 200.000 

400.000 – især veluddannede unge – som, ifølge 

vor ambassadør i Teheran Søren Haslund, forlader 

landet årligt. Det er selvfølgeligt uholdbart 

i længden for hele systemet – og Ahmadinejads 

stjerne synes også stærkt på vej ned, selv om 

han stadig formår at fastholde en vis opbakning 

blandt traditionelle, religiøse og mindre uddannede 

indbyggere. Ved hjælp af en særdeles veltilrettelagt 

mediestyring. Og med støtte fra de 

såkaldte Basij’s – systemets egen ’civile hær’. En 

mellemøstforsker, som jeg talte med, anslog at 

organisationen talte ca. 4 mill. medlemmer, som 

umiddelbart kunne sættes ind. Det er bl.a. dem, 

som iranerne – og vi danskere – kan se demonstrere 

på TV. Systemet udskriver dem systematisk. 

Og det var også dem, der stod og drak 

te med det iranske politi efter angrebet på den 

danske ambassade. Og ifølge vores ambassadør, 

var det iranske brandvæsen sikkert tilstede den 

dag, hvor der blev kastet med brandbomber 

mod den danske ambassade. I anden fase – den 

med tegningerne fra Dansk Folkeparti – ja, her 

skulle der ikke kastes med noget – så der var 

heller ikke udkommanderet noget brandvæsen. 

Blandt de folk, som jeg talte med, var der stort 

set enighed: På den ene side er der systemet og 

regeringen. På den anden side er der folket. En 

taxachauffør, som jeg var hjemme og spise hos 

sammen med hans familie, udtrykte sig således: 

’The government is islam by guns’ og ’Iran is not 

for women’ 

Diasforedraget er opbygget således, at vi dels 

får et billede af den moderne, uddannede og 

vestligt orienterede befolkning. Vi møder oppositionsfolk, 

der lever deres liv ganske farligt 

i deres kamp for ligestilling og menneskerettigheder. 

På den anden side skildres systemet, 

der nidkært overvåger befolkningen i mindste 

detalje. 

21 

ARTIKEL - Iran og Afghanistan 

Afghanistan – efter Taliban 

Min base var Herat i det vestlige Afghanistan 

– et af de mere rolige områder i landet. Og forholdene 

her er ganske anderledes, end det vi 

normalt hører i pressen herhjemme. 

Da jeg var i Herat under Talibanstyret var der 

massiv undertrykkelse – og folk flygtede til Iran 

– ’Frihedens land’. Der hvor man kunne danse, 

se TV, høre musik. Og flyve med drager. I dag 

flyver dragerne igen over Herat – det er befriende 

at se. Og det er den oplevelse, der går igen 

– heratierne er blevet befriet. Der er sket en 

markant udvikling. Der er nu helt ny vej ind til 

Iran – det tager kun en god times tid i bil. Det 

tog tidligere 34 timer. Vareudbuddet er øget 

markant. Der er stabil strømforsyning. Mobiltelefoner 

og internet virker. Og et helt fantastisk 

byggeri af store private boliger, forretninger, 

banker m.m. Her på disse kanter stemte man 

massivt på Karzai. Men alle problemer er ikke 

løst – og forventningerne til fremtiden er øget 

markant. Så for Karzai er det noget af en opgave 

at løfte, når han skal balancere mellem de etniske 

grupper. Han er oppe mod krigsherrer, mod 

opiumsbaroner, mod korruption, mod talibanere, 

der fortsat opererer fra pakistansk territorium. 

Men som sagt – i det vestlige Afghanistan 

er problemerne mindre. Der var ’kun’ to selvmordsbomber, 

da jeg var der. Med begrænset 

skade – ’kun’ én dræbt. Efter 25 års krig gør 

dette ikke det store indtryk. Da russerne bombede 

byen i marts 1979 blev ca.20.000 mennesker 

dræbt. Da – ja, fortsæt selv. Da Taliban 

blev fordrevet fra byen i november 2001 var der 

desværre også nogle få civile ofre. 

Samtlige folk, som jeg interviewede på gaden i 

Herat, havde undtagen én stemt på Karzai. Men 

de var også kritiske – det kunne gå bedre. På 

den anden side – hvis der ikke dukkede nogen 

bedre kandidat op næste gang end Karzai, ja, så 

måtte krydset nok sættes ved ham igen. Bemærk 

venligst: jeg kan gå på gaden og interviewe folk, 

jeg kan fotografere. Der bliver smilet, der bliver 

leet. Der bliver spillet musik. Ti gange så mange 

biler drøner rundt – og forureningen er mærkbart 

forøget. De frygtede talibanere er væk – og

ARTIKEL -Iran og Afghanistan 

erstattet med politi. Som holder orden uden at 

slå folk ihjel. Støttet af de internationale ISAFstyrker 

og selvstændige UStropper. Og hvad 

mener heratierne så om dem? Den lokale støtte 

er massiv. Alle jeg talte med billigede tilstedeværelsen. 

De talte om årevis – nogle om livstid. 

Alternativet ville være total ustabilitet, mente 

man. Og man kunne godt ønske sig flere tropper 

til landet for at sikre stabiliteten. 

Velstanden og sikkerheden er markant forøget. 

IMF anslår at velstanden i Afghanistan er fordoblet 

siden Talibans fald i november 2001. Men 

der er store regionale forskelle. Velstanden er 

måske skønsmæssigt steget fem gange i Herat 

og omegn. Mange kvinder går stadig rundt med 

deres burka. Traditioner ændrer sig ikke lige ved 

et regimeskifte. Men de unge kvinder har lagt 

burkaen derhjemme. Så deres udsigt er markant 

forøget. 

ISAF-general Satta og Finn Christensen i ISAF's hovedkvarteret. 

22 

Amerikanske styrker tog mig i deres stærkt 

bevæbnede militærkøretøjer med ud til en afsides 

beliggende landsby. Og fremviste stolte, 

hvad de lavede der: de byggede en lille ny moske 

samt dæmning til rent drikkevand. Det er også 

en del af virkeligheden. Som en af mine gode 

afghanske venner sagde til mig: ’Når vi har fået 

opbygget vores egen hær og politi – so, we will 

kindly ask them to leave and say ’thank you’ for 

your help’. 

I diasforedraget vises med udgangspunkt i 

almindelige mennesker på landet og i byen, 

hvordan det afghanske samfund former sig. Men 

samtidig giver foredraget et overordnet indblik i 

Afghanistans brogede situation – set ud fra det 

vestlige Afghanistan. Jeg foretog i den anledning 

en lang række interviews – nogle enkelte kan 

nævnes: provinsguvernøren, ledende politikere, 

forskere, generalen for ISAFstyrkerne i det 

vestlige Afghanistan, ledende militærfolk i de 

amerikanske styrker, forskellige bistandsorganisationer 

og den øverste mullah i Herat. 

www.finnchristensen.dk 

finn.christensen@paradis.dk 

Telefon: 86 63 77 00

Tryk på 

aktuelle temaer 

Ny undervisningsavis om Kina 

Kina er godt på vej til at genvinde sin 

status som verdens største økonomi. 

Udviklingen buldrer af sted - alene i 

Beijing vokser antallet af biler med 

1.000 om dagen. Gennem de seneste 15 

år er der opført over 1.000 skyskrabere 

i Shanghai. Mellem 100 og 200 millioner 

kinesere er konstant på vandring 

efter nye job. Tallene er svimlende, men 

bag den imponerende overflade findes 

en anden virkelighed: Uhyggelig 

nedslidning af miljøet, grove krænkelser 

af menneskerettighederne og stigende 

ulighed i befolkningen. 

Undervisningsavisen kina giver overblik 

over udviklingen og kommer 

omkring emner som: 

• Overgangen fra kommunisme til 

markedsøkonomi 

• Censur, tortur og henrettelser 

• Enorme ødelæggelser af miljøet 

• Kinas teenagere 

Avisen er velegnet som udgangspunkt 

for et undervisningsforløb i historie/ 

samfundsfag og i AT. 

NAVN 

Undervisningsavisen 

• Temabaseret avis på 16-24 sider 

• Billigere end fotokopiering 

• I øjenhøjde med eleverne 

• Sikrer fagligheden 

Se alle undervisningsaviser 

på www.undervisningsavisen.dk 

Kr. 450,- ex moms for klassesæt 

med 30 eks. 

INSTITUTION 

Ja tak, jeg vil gerne købe ____ klassesæt af kina 

ADRESSE 

POSTNR./BY 

Gyldendal • Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22 

eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat! - veje til viden

ARTIKEL - The Celtic Tiger 

Fagplaner Engelsk Fagplaner Samfundsfag Kompetencer 

Faglige mål: 

Perspektivere den enkelte tekst 

ifht. Samfundsmæssige, kulturelle, 

historiske og litteraturhistoriske 

sammenhænge. Anvende grundviden 

om samfundsmæssige forhold 

på nye områder. Historiske og 

aktuelle forhold i andre dele af 

den engelsktalende verden. 

Anvendelse af ubearbejde tekster 

på autentisk engelsk. 

Faglige mål: 

Forstå hvad der skaber vækst i en 

globaliseret verden. 

Undersøge og sammenligne samfund 

på forskellige økonomiske udviklingstrin, 

herunder samspillet mellem 

nationale og globale forhold. 

Sammenligne og forklare sammenhænge 

mellem samfundsforandringer 

og ændringer i sociale og kulturelle 

mønstre. 

Historiske tekster Lærebog om økonomiske kredsløb, 

nationalregnskabsbegreber, 

globalisering, EU. Læsning af økonomiske 

tekster i samfundsfag. 

The Economist. Oct. 16, 2004. 

Wikipedia/Celtic Tiger. 

EU Statistik. 

Daly, Ita: The Lady with the red 

shoes. Novelle 

Noonan, Gillman: Dear 

Parents, I’m working for the 

EEC! Novelle. 

O’Driscoll, Dennis: The Bottom 

Line og 

The Celtic Tiger. Poems 2005. 

Horgan, Donal 

O’Rowe: The Apidistra Code 

(on Money and Ethics) 

The Celtic Tiger 

Dette undervisningsforløb er udarbejdet af engelsk- og samfundsfagslærere 

på Rungsted Gymnasium i forbindelse med et udviklingskursus i efteråret 2005. 

Dagbladsartikler af sociologisk 

karakter fra irske aviser. 

CBS News 

http://www.cbsnews.com/stories/ 

2000/12/11/60II/main256404. 

shtml 

The End of Irish History? : Critical 

reflections on the Celtic Tiger 

Coulter, Colin, Coleman, Steve 

24 

Anvendelse af viden om det økonomiske 

kredsløb, globalisering 

og EU. 

Anvende engelsk som globalt kommunikationssprog 

indenfor samfundsfaglige 

områder. 

Kunne anvende fagsprog, benytte 

fagbøger og opslagsværker hensigtsmæssigt. 

Kunne formidle faglige 

problemstillinger med anvendelse 

af enkle fagtermer (i engelsk: 

sprogbeherskelse). Forståelse for 

taksonomiske niveauer. 

Anvende og vurdere forskellige 

former for præsentationsteknik 

ved fremlæggelse af et emne. 

Anvendelse af IT. 

Kunne samarbejde i grupper, herunder 

planlægge og strukturere. 

Hensigtsmæssig arbejdsprocedure 

i forbindelse med rapportskrivning 

og kende redskaber til gruppearbejdets 

forskellige faser: 

Ide, problemformulering, indsamling, 

redigering, endelig produkt.

25 


Det kursiverede er citeret fra STX bekendtgørelsen 1348 af 15.decmber 2004 i de respektive fag. 

Fagsammenspil Skriftlige arbejder/ Ekskursioner 

1. Identifikation af ’The Celtic Tiger’ 

Introduktion til Irlands historie via historisk stof på 

engelsk og EU statistik. 

2. Hvordan bliver man en tiger? 

Hvilke faktorer har været afgørende for 

den Irske vækst? 

Hvilken rolle spiller EU for udvikling i et konkret 

land? 

befolkningsvækst 

kvinder på arbejdsmarkedet 

Udenlandske investeringer/globalisering 

ny økonomisk politik 

kulturel liberalisering, instigeret af juridisk 

aktivisme. 

3. Hvad sker der i et samfund med så stor og 

hastig vækst? 

Identitet (kønsroller, religion, nationalitet) 

Social mobilitet/sociale forskelle. 

Avisartikler, digte, noveller. Sociologiske tekster på 

engelsk. 

Diaspora dimensionen i en globaliseret verden 

Mundtlige gruppefremlæggelser. 

PP præsentation på flydende engelsk af synopsis: 

’How to achieve ‘Tiger Status’? Consider and include 

different economic approaches: 

macroeconomic policy 

EU 

demographic factors 

education and language skills 

foreign direct investment (FDI) 

Final assessment report: Pros and cons of The Celtic 

Tiger. (skriftlig samf. Opgave, udfærdiget på engelsk ) 

Creative writing task on the Celtic Tiger: 

Write your own poem/ short story or drama. 

(Især velegnet efter studietur.) 

Studietur Dublin: 

Projekt om moderne identitet I Irland. 

Institutionsbesøg (feks. Skoler, forfattere, kirke, 

gælisk sport etc) 

Interview opgaver. 

Fotoreportage – det moderne vs. Det gamle Irland 

Skuespil/novelle/digte: hverdagsliv og hverdagsproblemstillinger.


Forsat fra forrige side ... 

Vi forestiller os et tværfagligt studieretningsforløb 

med engelsk A og samfundsfag A niveau men 

engelsk A og samfundsfag B vil også kunne lade 

sig gøre, formodentlig med en lidt større vægtning 

af de sociologiske aspekter snarere end de 

økonomiske. 

Uanset fagniveauerne mener vi, at emnet vil 

være mest velegnet mod slutningen af 2.g eller i 

3.g. idet forløbet forudsætter en del viden i samfundsfag 

om økonomi og sociologi, og i engelsk 

forudsættes et engelsk på ’advanced’ niveau. 

Desuden lægger vi op til skriftlige produkter, 

som kræver en del forudgående træning og stilistisk 

grundviden i begge fag. 

Men det ovenstående skal ikke forhindre nogen 

i at anvende dele af projektet i andre sammenhænge. 

The Celtic Tiger 

Links: 

http://www.cso.ie/ 

http://www.unison.ie/irish_independent/ 

http://users.bigpond.net.au/kirwilli/papers/papers.htm 

http://www.tnsmrbi.ie/ 

http://www.emigrant.ie/ 

Statistik: 

That was then, this is now. Change in Ireland, 19491999. Central Statistics 

Office 2000. 

Statistical Yearbook of Ireland 2004. 

Samfundsfag: 

Tom Inglis: Lessons in Irish Sexuality. University College Dublin Press 1998 

Tony Fahey et al: Conflict and Consensus IPA 2005 

Patrick Clancy Ed. : Irish Society – Sociological perspectives. Dublin 1995. 

Michel Peillon and Eamonn Slater: Encounters with Modern Ireland. 1998. 

Do: Memories of the Present. A Sociological Chronicel of Ireland 199798. 

2000. 

Noveller, drama og litteratur: 

Irene Allerslev Jensen: Identity in a Changing World. New Irish Fiction. Systime 

1996. 

Fintan O’Toole: After the Ball. 2003. 

Maeve Binchi: Irish Girls About Town. 

Ruddy Doyle: The Commitments, Roman og film, The Van. 

DO. The Woman who walked into Doors. 1996 

Colm Toibin: The Heather Blazing. 

Do. The Sign of the Cross. 

Dermot Bolger ed.: The Picador Book of Contemporary Irish Fiction 1993. 

Joseph O’Connor: Cowboys and Indians (Sinead O’Connors Bror) 

Do: True Believers. Novellesamling 1991. 

William Trevor: Felicious Journey 

Gilmann Noonan: Dear Parents, I’m working for the EEC! 

Digtere: 

Rita Anne Higgins 

Paula Meehan 

Paul Durcan 

26

ARTIKEL - Grænselandet i samfundsfagsundervisningen 

Grænselandet i 

samfundsfagsundervisningen 

Det dansktyske grænseland – det er noget med 

1864 og nogle geografiske grænser, der er blevet 

flyttet rundt på. Men hvad har det med samfundsfagsundervisningen 

anno 2007 at gøre? Faktisk 

rigtig meget. Grænselandet er nemlig en oplagt 

indgang til rigtig mange temaer i samfundsfagsundervisningen. 

Mindretal, kulturmøder, identitet, 

demokrati og grænser er bare nogle af de 

mest oplagte eksempler. I grænselandet har man 

fundet fredelige løsninger i forhold til mindretallene, 

hvorfor, og er det muligt at overføre erfaringerne 

til andre områder i Europa? Har demokratiet 

nogen betydning i den sammenhæng, og 

hvad med EU? Vi snakker om kulturmødet som 

et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, men i 

grænselandet har man mere end 140 års erfaring 

med kulturmøder. Kan vi bruge de erfaringer i 

integrationsdebatten? Hvor ligger ens identitet, 

når det samfund, man er vokset op i, er tysk, 

men man har gået i dansk skole og spillet håndbold 

i den danske idrætsforening? Hvad betyder 

det, at den fysiske grænse mellem Danmark og 

Tyskland er væk, er der så ingen grænser mere? 

Spørgsmål er der masse af, så der er nok at grave 

ned i, og rigtig mange svar kan hentes i det 

samfundsfaglige grundstof suppleret med artikler 

fra og om grænselandet. 

De ovennævnte temaer er også alle meget velegnede 

til flerfagligt samarbejde med historie, 

dansk, tysk og geografi, ligesom flere vil kunne 

bruges i kulturfag i HF. 

Grænselandet er på ingen måder støvet, tværtimod 

er det på en række områder meget moderne. 

Set i lyset af den voksende globalisering kunne 

man måske lidt provokerende sige, at vi alle 

er på vej til at blive mindretal. 

Af Gunvor Vestergaard 

27 

Mere konkrete forslag, litteratur og eksempler på 

forløb kan findes på Grænseforeningens hjemmeside 

www.graenseforeningen.dk. I forbindelse med 

et forløb, hvor grænselandet inddrages, er det 

også muligt at få besøg af unge fra DuborgSkolen, 

det danske gymnasium i Flensborg. Se mere 

på www.cskov.com/DSamb . På Infomedia er det 

muligt at søge på avisartikler fra Flensborg Avis. 

Grænseforeningen er i samarbejde med Systime i 

gang med at få fremstillet noget brugbart undervisningsmateriale. 

Det forventes at komme ud 

i løbet af 2008. Det er også muligt at kontakte 

undertegnede på tlf. 33368423/30265129 eller 

gv@graenseforeningen.dk

NUTIDENS IRLAND: et udvalg af portaler og websteder 

Nutidens Irland: Et udvalg af 

portaler og websteder 

Gode for gymnasieelever: 

Inger Margrethe BlomHanssen 

www.solroed-gym.dk/inger/ireland.htm 

PaulFrederik Back www.eire.dk/index.html 

også gode dokumenter på både engelsk og 

dansk 

Hovedportal med links udvalg af eksperter ved 

US Library of Congress: 

www.loc.gov/rr/international/main/ireland/ireland. 

html 

Den irske stat, regering og organisation: 

Hovedportal www.gov.ie 

Erhvervs- og samfunds- 

økonomiske forhold: 

The Irish Development Agency 

www.idaireland.com 

The Economic and Social Research Institute 

– www.esri.ie 

National Economic and Social Council – 

www.nesc.ie 

Aviser: 

Den mest omfattende – 

www.onlinenewspapers.co/ireland.htm 

Meningsmålinger: 

TNSmrbi – www.tnsmrbi.ie 

Statistik: 

Central Statistics Office – www.cso.ie 

Bibliografi: 

Generelle indføringer: 

Brown, Terence (2004). Ireland: A Social and 

Cultural History 19222002. London. Harper. 

Böss. Michael (1997). Den irske verden: Histo 

Af Michael Böss 

28 

rie, kultur og identitet i det moderne samfund. 

København: Samleren. 

(2003) Irland efter hungersnøden: Visioner og 

virkelighed. København: Gad. 

Litterære antologier: 

Crotty, Patrick (1995). Modern Irish Poetry. Belfast: 

Blackstaff. Dermot Bolger (red.)(1993) 

Contemporary Irish Fiction. London: Picador. – Ja, 

den er jo nok lidt for “tidlig”. Der mangler en 

opdateret antologi. MEN: JEG VIL SENDE EN 

SÆRLIG BOGLISTE TIL JER MED FORSLAG 

TIL LITTERÆRE OG DRAMATISKE TEKSTER 

SÅ SNART JEG HAR KONSULTERET NOGLE 

AF MINE UDENLANDSKE KOLLEGER. 

Generel samfundskritik/kommentar: 

O’Toole, Fintan (1996). The Ex-Isle of Erin. Dublin: 

New Island Books. – O’Toole er en aldeles 

fremragende samfundsiagttager. Hans bøger 

rummer kortere essays på et sprogligt niveau, 

som godt kan kaperes på Aniveau. 

1 (1994). Black Hole, Green Card: The Disappearance 

of Ireland. Dublin: New Island Books. 

– Bærer præg af, at tigerøkonomien ikke er 

slået igennem endnu, men mange fine essays. 

2 (2003). After the Ball. Dublin: New Island 

Books. 

Waters. John (1997). An Intelligent Person’s Guide 

to Modern Ireland. London: Duckworth. – En 

højst uintelligent og utroværdig guide, men god 

for en kritisk vinkel på det nutidige Irland Det er 

ham, der er gal på kvinder og nostalgisk efter fortiden 

– o mener, at unge irere drikker for meget, 

fordi de er ulykkelige… 

Sociologi: 

Eamonn Slater og Michel Peillong (red.)(2000). 

Memories of the Present: A Sociological

NUTIDENS IRLAND: et udvalg af portaler og websteder 

Chronicle of Ireland, 1997-1998. Dublin: Institute 

of Public Administration. – Gode, korte essays 

om mangt og meget, man næppe selv ville have 

fantasi til at udlede noget så perspektivrigt af. 

Det samme i: 

3 (1998). Encounters with Modern Ireland. Samme 

udgivelsessted. 

Inglis, Tom (1998). Lessons in Irish Sexuality. Dublin: 

University College Dublin Press. 

Clancy, Patrick m.fl. (1995). Irish Society: Sociological 

Perspectives. Dublin: Institute of Public Administration. 

Fahey m.fl. (2005). Conflict and Consensus: A Study 

of Values and Attitudes in the Republic of Ireland 

and Northern Ireland. Dublin: Institute of Public 

Adminstration. 

Politik: 

Coakley, John og Michhael Gallagher (2005). Politics 

in the Republic of Ireland. 4. udg. Dublin PSAI 

Press. 

Dooge, Jim og Ruth Barrington (red.)(1999). A 

Vital National Interest: Ireland in Europe 1973-1998. 

Dublin: Institute of Public Administration. 

Økonomi: 

Mac Sharry og Padraic White (2000). The Making 

of the Celtic Tiger. Cork: Mercier Press. – Skrevet 

af to af dem, der “skabte” den keltiske tiger. 

Gray, Alan W. (red.)(1997). International Perspectives 

on the Irish Economy. Dublin: Indecon Economic 

Consultants. – Decideret “lærerens bog”. 

Kirby, Peadar (2002). The Celtic Tiger in Distress: 

Growth with Inequality in Ireland. London: 

Palgrave. – En nymarxistisk kritik. 

Allen, Kieran (2000). The Celtic Tiger: The Myth of 

Social Partnership in Ireland. Manchester: Manchester 

University Press. – En anden kritisk analyse. 

Statistik: 

Statistical Yearbook of Ireland (2004) Dublin: 

Gen4eral Statistics Office. 

That was then, This is now: Change in Ireland, 1949- 

1999. Dublin: General Statistics Office. – En rigtig 

fin bog, som viser I fine tabeller og figurer 

de forandringer, Irland har gennemgået over de 

sidste 50 år. 

29 

Kirke og religion: 

Kenny, Mary (2000). Goodbye to Catholic Ireland. 

Dublin: New Island Books. Populært skrevet, 

men seriøs og nok den bedste nyere bog om kirkens 

svindende rolle i Irland. Teksten kan bruges 

til undervisning. Noget mere 

”videnskabelig” (”lærerens bog”) er: Fuller, Louise 

(2002). Irish Catholicism since 1950: The Undoing 

of a Culture. Dublin: Gill and Macmillan. 

Inglis, Tom (1987). Moral Monopoly: The Catholic 

Church in Modern Irish Society. Dublin: Gill 

and Macmillan. – En aldeles fremragende bog, 

som giver et flot historisk og sociologisk overblik 

over kirken som moralsk og social magtfaktor. 

Raftery, Mary og Eoin O’Sullivan (1999). Suffer 

the Little Children: The Inside Story of Ireland’s Industrial 

Schools. Dublin: New Island. – En bog, der 

kan bruges sammen med film/dokumentar om 

Magdalenehjem m.v. God til at bruge i uddrag i 

undervisning, idet den rummer mange cases.

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS 

Referat af bestyrelsesmøde 

i FALS 

D.10. december 2006 i Odense 

Til stede var Per, Gregers, Bent, Birgitte, Anna, 

Bente, Jørgen og Lone 

Ad.1. Valg af dirigent og referent samt 

godkendelse af referat 

Birgitte var dirigent og Bente var referent. Hele 

referatet fra forrige møde er endnu ikke rundsendt 

Ad.2. Velkommen til Bente og Jørgen. 

De gamle (Gregers, Birgitte, Anna, Marianne, 

Bent, Morten) og de nye medlemmer af bestyrelsen 

(Jørgen og Bente) præsenterede sig. 

Ad.3. Konstituering af bestyrelsen og fordeling 

af arbejdsopgaver. 

a.Skal indholdet i nogle af opgaverne 

ændres? Gav generalforsamlingen anledning 

til nye opgaver? 

Efter en ønskerunde og diskussion om behovet 

for et formaliseret kursusudvalg med klare 

ansvarsopgave, blev det besluttet, at medlemmerne 

af Fagligt Forum bliver det formelle kursusudvalg, 

men enkelte kurser bliver fordelt ud 

til alle i bestyrelsen efter interesse og overskud. 

Øvrige kurser tager kursusudvalget sig af. 

På generalforsamlingen blev der udtrykt behov 

for at FALS gør noget, for at komme i kontakt 

med nye potentielle medlemmer f.eks. nye kandidater. 

Hvordan gør vi det? 

b.Valg af formand og kasserer. Indstilling 

til Fagligt forum: Stx, hf og htx. Valg af 

repræsentant i fondsbestyrelsen. 

Stor tilfredshed med Bents udøvelse af formandshvervet 

han blev genvalgt som formand . 

Stor tilfredshed med Lones udøvelse af kassererhvervet 

Lone blev genvalgt. 

30 

Til Fagligt Forum valgtes: for stx: Birgitte, for 

htx: Marianne, for hf: Bente 

Lone blev valgt til fondsbestyrelsen i Columbus 

c.Fordeling af arbejdsopgaverne 

Bladet (Samfundsfagsnyt): Ny chefredaktør: 

Anna, medredaktører Morten og Jørgen. Gregers 

hjælper med førstkommende nummer og 

udarbejder arbejdsbeskrivelse. Annoncepriser 

er hævet . Vigtigt at redaktørerne gemmer kontaktpersonnavne 

ved annonceskrivning, så Lone 

kan sende regninger til de rigtige. Husk at sende 

regninger hurtigt for at undgå strafrenter. Oversigten 

i bladet, over bestyrelsesmedlemmer som 

kontaktperson til de enkelte regioner, slettes 

Web-redaktør på fals.info: Gregers 

Kursusaktiviteter: Kursusudvalget består af: 

Marianne, Birgitte og Bente, der også sidder i 

Fagligt Forum og derigennem rådgiver, ansøger 

om og arrangerer kurser med økonomisk støtte 

fra uvm. 

Kursusudvalget involverer efter behov den øvrige 

bestyrelse. 

Checkliste over hvilke opgaver og kommunikationsstrømme, 

der skal til for at holde kurser. 

(udarbejdes af kursusudvalget) 

Generel forpligtelse til at melde tilbage når der 

kommer mails 

Til tovholder i kursusudvalget blev Marianne 

valgt, og er dermed også ansvarlig for Fagligt 

Forum kursers økonomi (økonomi til ministeriet) 

og almindelige falskursers økonomi (økonomi 

til Lone) 

Tovholderen formidler aktuel kursusstatus til 

øvrige bestyrelse. 

Kurser: 

Mellemøstkursus d.5.3.07 Medievinkel og kultursammenstødsvinkel 

med Rasmus Christian

Elling og Peter Seeberg i Odense (Birgitte og 

Anna) 

Kvantitativ metode i samarbejde med AUC og 

htx (Marianne og Morten). 

Generalforsamlingskursus evt. med Per Stig Møller. 

(Anna og Gregers) 

Kinakursus d.7.17.10.07(Bent) Kursuspris: 

kr.10.000 tilmeldingsfrist d.20.1.07. Columbus 

arrangerer oplæg en eftermiddag inden rejsekurset. 

Irlandskursus (Morten og Bente) 

Regionsrepræsentantkursus (Bente og Birgitte) 

Regionale kurser med udgangspunkt i nye udgivelser 

fra Columbus.(Marianne og Bente) 

Matematiksamfundsfag – vi prøver at udbyde 3 

kurser. Hæfte om mat/samf under udarbejdelse 

(Bent) 

Kskursus d.12.1.07 i Middelfart. 

Konferencer om skriftlighed d.8.2 Kolding og 9.2 

i Roskilde 

Kulturanalytiske kompetencer. Institut for 

Antropologi, KU?(Gregers har fundet kompetente 

mennesker, der udvikler kursus og undervisningsmateriale) 

Bioteknologi. Filosofi, KU. Der var ikke tilmeldinger 

nok, stort forarbejde, så vi forsøger at få det 

skåret til, så det ikke er et udviklingskursus men 

et ”modtage og anvende” kursus (Marianne) 

Falihoskonference ( Falihos = foreningen af lærere 

i historie og samfundsfag)Morten og Bente) 

Kontakt til regionerne: 

Regionsrepræsentantkontakter (Marianne og 

Bente) der også arrangerer regionsrepræsentantkursus, 

udarbejder et katalog over opgaver 

og muligheder for regionsrepræsentanterne. 

Opdateret liste over regionsrepræsentanter sendes 

til alle i bestyrelsen fra Lone. Der mangler 

repræsentanter på Bornholm og Vestsjælland og 

i Århusområdet. 

Internationale kontakter: 

AEEE (forum til erfaringsudveksling mellem 

økonomilærere i EU) er i periferien af vores fag 

– med udløb af indeværende kontingentperiode 

”parkeres” vores deltagelse. (Marianne og Lone) 

Kontakt til Det DanskEgyptisk Dialogcenter. De 


31 

(Jakob SkovgaardPedersen) ønsker respons på 

deres website – samarbejdet forsøges udviklet 

(Bente + Jørgen) 

Kontakt til nordiske faglige foreninger – især den 

svenske! (Bent) 

Organisationskontakter: 

Kontakt til Landbrugsrådet om undervisningsma 

teriale.(Marianne) 

Kontakt til andre organisationer? F.eks.: DI, der 

fortsat gerne vil lave oplæg for elever på ekskursion 

i København, men ikke lave internatkurser. 

Nye emner/områder? 

Fagbevægelsen skal forsøges genopdyrket (Bente) 

Etisk Råd (er ved at udvikle undervisningshjemmeside) 

(Marianne) 

Ad.4 Mødedatoer 

Columbusmøde København 26. januar.2007 

Bestyrelsesmøder (søndagsmøder) i Odense på 

? d.25.2.07 og d.29.4.07 

Bestyrelsesmøde i forbindelse med regionsrepræsentantkursus 

d.9.10.9.07 – sted? 

Regionsrepræsentantkursus d.10.911.9.07 – 

Sted? 

Bestyrelsesmøde i forbindelse med generalforsamlingskursus 

d.7.8.11 

Generalforsamlingskursus d.8.9.11.07 på Kystgården, 

Nyborg eller Sixtus ellers d.1416.11.07 

på Kystgården. 

Konstituerende møde i december lørdag 

d.1.12.07 

Regionalmøder: d.29/1 i Kbh. og d.12/3 på Fyn 

og d.22/207 i Holstebro. 

Ad.5 Nyt fra fagkonsulenten 

Forligspartier holder fællesmøde om gymnasiereformen 

d.13.12.06. 

Problemstillinger: Sprogfagene lidt i klemme. 

Positivt at flere vælger naturvidenskabelige studieretninger. 

De frie valgfag på skolerne – er 

samfundsfag ved at blive for stor en succes? 

Ks– Problemstillinger: Eksamen: logistiske problemer 

ved gruppeforberedelse, store censorudgifter. 

Evt. forslag om udlevering af eksamensopgaven 

uden censor og eksaminator. Evt.


2dagsprøve – dag 1: forberedelse, dag 2: eksamination. 

KS i 1.2. eller 1.2.3. semester, med eksamen 

til jul. Begge modeller vil betyde at man slipper 

for kun at have 1 lektion om ugen. Kombineres 

dette med Bniveau komprimeret til 1 eller 2 

semestre vil parallelitetsproblemet også kunne 

mindskes. 

Studieretningsopgaven i 2g – opgaverne skal først 

være individuelle i 3g – så enighed om, at der kan 

laves 12 opgaver pr fagkombination (klasse) og 

gerne i grupper – selv om det ikke er meldt officielt 

ud. 

Man skal på den enkelte skole selv kæmpe for 

at få timer til vejledning og retning af studieretningsfagsopgaven 

i 2g. 

Konferencer i efteråret 2007 hvor studieretningsprojektet 

i 3.g bliver et indsatsområde for 

ministeriet. 

Ansøgninger til ministeriet om udviklingsarbejde: 

Ikke mange ansøgninger med samfundsfag – der 

er åbenbart ikke så meget overskud på skolerne 

i øjeblikket 

Forsøgseksamenssæt fra foråret er blevet diskuteret 

rundt omkring på regionsmøder. Nyt sæt 

kommer ud i marts/april, så den kan bruges til 

årsprøve/terminsprøve. 

DF’s kritik af indhold i lærebøger og spørgsmål 

til ministeren. Ministeren svarer, at valg af undervisningsmidler 

bestemmes af skolerne. 

Ad.6 Bestyrelsens udgifter 

Udgifter i forbindelse med FALSbestyrelsesarbejde 

kan dækkes. Forskellige transportmuligheder 

blev diskuteret. Man enedes om uændrede 

regler, dog henstilles det kraftigt til bestyrelsesmedlemmer 

om samkørsel, hvis der køres i bil. 

Ad.7. Evt. 

Følgende punkter skal på dagsordenen på et af 

de kommende bestyrelsesmøder: 

1. Mulighed for at udvikle nye typer af samarbejde 

med organisationer, der kan involvere 

elever mere – spilteori o.l. 

2. Initiativer for at få nye medlemmer, herunder 

kandidater. 

32 

3. Den skriftlige opgaves formulering 

4. Kursuspolitik 

5. Vedtægtsændringer 

Referent: Bente Sørensen

Nyt Nummer 

ude Nu 

Evolutionær teori - 

Darwin som 

samfundsforsker? 

100 siders politisk 

stof 4 gange årligt 

Normalpris 295,- 

FALS-pris 

195,- 

Bestil dit abonnement på 

nummer 4: årgang 9 : 2006 

www.tidsskriftetpolitik.dk 

E v o l u t i o n æ r t E o r i 

”Tidsskriftet Politik - Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der tager politik under kritisk behandling gennem korte, akademiske 

artikler. Hvert nummer af Politik består af tre dele. En temasektion peger på sammenhænge, formidler argumenter og introducerer 

forskning om et relevant politisk emne. En sektion med artikler leverer enkeltstående argumenter og analyser uden 

for tema. Endelig tilbyder en sektion om bøger læseren et indblik i den nyeste litteratur om politik og samfund.”

ANMELDELSER - Bøger til almen studieforberedelse 

Bøger til almen 

studieforberedelse 

Peter Føge og Bonnie Hegner: "Primus" Systime 

2005, 146 sider, "Primus 2" Systime 2006 139 

sider, "Primus Demokrati", Systime 2006, 62 

sider, "Primus Tid" Systime 2006 61 sider, "Primus 

Europa", Systime 2006 63 sider. 

Peter Føge og Bonnie Hegner har været redaktører 

på serien. De selv skrevet en del, men har 

også indforskrevet andre forfattere, når der har 

været behov for det. Dette har måske været 

medvirkende til, at redaktørerne har haft held 

med strukturen i værkerne både hver for sig og 

sammen. 

Primus eller Primus1 er beregnet til almen 

studieforberedelse i grundforløbet – eller måske 

efter bekendtgørelsesændringen for de nuværende 

1 g’ere til 1g. 

Bogen handler om, hvad almen studieforberedelse 

egentlig er: Hvad er meningen med det? Hvad 

er faglighed? Studierapporten? Et fagligt hovedområde? 

Videnskab? osv. 

I bogen gennemgås genstandsfelt, metode og 

opfattelse af videnskabelighed indenfor humaniora, 

naturvidenskab og samfundsvidenskab på en 

letforståelig, men alligevel kvalificeret måde. 

Ved siden af det faglige beskæftiger bogen sig 

med fundamentale almene studiekompetencer 

som studiemetodik, gruppearbejde og projektarbejde, 

problemformulering og synopsis, taksonomiske 

niveauer osv. Også denne side af bogen 

er velgennemtænkt. 

Som det ses, indeholder bogen nogle vigtige redskaber 

til almen studieforberedelse, men ikke 

konkrete emneforløb. Bogens kapitler indeholder 

derimod redskaber til emneforløbene og 

kan være en hjælp til refleksionen over emneforløbene 

og den måde, man har brugt fagene 

34 

på. Bogen sigter på at eleverne når de mål, som 

er udgangspunkt for evalueringen efter grundforløbet, 

eller nu 1g. 

Primusbøgerne har en hjemmeside på www.primus.systime.dk, 

hvor der er litteraturhenvisninger, 

notatark o l. Hjemmesiden er fælles for alle 

bøger. 

Primus 2 er beregnet til almen studieforberedelse 

på studieretningsforløbet. Der er tale om 

samme princip som i Primus 1: Det er de faglige 

hovedområder og almene studiekompetencer, 

som behandles i afsnittene – uden at der dog er 

overlap i forhold til Primus 1. 

Der relateres til de mål, som evalueringen efter 

4. semester lægger op til. 

Afsnittene beskriver centrale nybrud – eller store 

spørgsmål – inden for de tre hovedområder: 

naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. 

Indenfor samfundsvidenskaben er det strukturaktør 

problematikken og den keynesianske revolution 

i økonomien, der trækkes frem. 

I bogen er der desuden en videreførelse af arbejdet 

med de almene studiekompetencer – herunder 

et godt afsnit om retorik og en kogebog til 

en større opgave. Altså lige hvad eleverne skal 

bruge, når de er på studieretningsforløbet. 

Bøgerne Primus demokrati, Primus tid og 

Primus Europa er som titlerne antyder beregnet 

til emneforløb. 

De er alle bygget op efter samme gode opskrift: 

1) Et forord, 

2) Et afsnit med forslag til problemstilling og problemformulering, 

og hvordan man kan bygge det 

op,

3) Et afsnit med synspunkter på begrebet: tid, 

demokrati eller Europa. Afsnittet kan bruges til 

arbejdet med problemformuleringen 

4) Et ressourcerum, som indeholder basislitteratur, 

som opgaven kan skrives ud fra, men man 

kan også supplere. (Umiddelbart ville jeg gøre 

det både i afsnittet tid og i afsnittet Europa for at 

sikre, at hvad jeg mener er de centrale områder, 

er dækket ind) 

5) Et afsnit om udarbejdelse af synopsis, hvor der 

også er opstillet et skema, som eleven kan følge. 

Det gode ved Primusbøgerne er, 

at de kan bruges af elever uden vanskelighed 

at de fokuserer på fagbilagets centrale områder 

både, når det gælder det faglige i AT: hovedområdernes 

karakteristika og måder at arbejde på 

og de almene selvstændiggørende studieredskaber, 

som eleverne med stor fordel kan anvende 

og blive fortrolige med undervejs, når de arbejder 

med almen studieforberedelse. 

at der er ikke noget overflødigt med i bøgerne 

at forfattere og redaktører har beskrevet 

videnskabsteoretiske temaer, så de kan forstås 

og reflekteres over af elever i 1g. 

at eleverne meget enkelt og pædagogisk får forklaret, 

f.eks. hvad en problemformulering og en 

synopsis er. Der kan være andre opfattelser af, 

hvad disse ting er og står for, men her er der en 

model, som er lige til at gå til for eleverne, og de 

kan bruge det uden at komme i fedtefadet. 

Disse ting fortjener redaktørerne og forfatterne 

stor tak for. 

Hvis der er svagheder, er det enkelte steder på 

indholdet. F eks er målet for en undersøgelse 

inden for samfundsvidenskaberne: ”En solid orientering,…..” 

Hvad er det? Er det at blive orienteret 

om noget – eller har det noget med retning 

at gøre ? (Jeg kan bedst acceptere det sidste). 

Der er også nogle kompetencebeskrivelser: 

fællesfaglige, flerfaglige og enkeltfaglige – er 

det samme ord, som bruges i gymnasie og HF 

bekendtgørelse ? Det er det ikke helt. 

ANMELDELSER - Bøger til almen studieforberedelse 

35 

Men det er småting i forhold til, hvad der er nået. 

Jeg kan varmt anbefale bøgerne til eleverne. Jeg 

vil gerne bruge Primus 1, 2 og emnebogen om 

demokrati. 

Det er muligt at købe bøgerne billigt som ebøger. 

Det er måske en mulighed, hvis man ikke 

vil læse det hele, men bruge bøgerne til opslag. 

Men der bliver også givet god rabat, hvis der 

købes mange eksemplarer. 

Kan man ikke få bøgerne til eleverne, synes jeg, 

de skal købes til skolens bibliotek i et rigeligt 

antal eksemplarer. 

Karin Mørk Iversen Ikast Gymnasium og HF

ANMELDELSER - Politik i øjenhøjde 

Politik i øjenhøjde 

Aage Frandsen: Politik i praksis. Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag, 460 s. kr. 375,- 

Det er et digert værk, Aage Frandsen her har 

begået. Der gennemgås en lang række af politiske 

forlig, der giver et indblik i, hvordan de politiske 

forhandlinger foregår på Christiansborg og 

omegn. Man får et godt indtryk af afstanden mellem 

de formelle regler om politik, som de fremgår 

af grundloven, og den måde, politik drives på 

i virkeligheden. Det er nok Folketinget, der vedtager 

lovene, men inden da har embedsmænd, 

eksperter, interesseorganisationer og pressen 

udfoldet betydelig indflydelse. 

Aage Frandsen giver flere eksempler på, hvordan 

forhandlingerne i dag har flyttet sig fra Folketinget 

og til forarbejdet. I dag er det almindeligt, 

at der er indgået et politisk forlig, inden sagen 

lægges ned i Folketinget, hvor det tidligere var 

sådan, at de politiske forlig ofte blev indgået i forbindelse 

med lovbehandlingen. Et af de eksempler, 

han bruger, er gymnasiereformen, hvor han 

selv spillede en fremtrædende rolle som den, der 

var med til at samle oppositionen om en fælles 

politik. 

Da der først var lavet forlig om gymnasiereformen 

mellem partierne, var der ikke meget tilbage 

til Folketingsbehandlingen. Den foregik mellem 

9. oktober 2003, hvor lovforslagene blev fremsat 

og den 5. februar 2004, hvor de blev endelig 

vedtaget. Kun 2 deputationer mødte frem for 

Folketingets uddannelsesudvalg, hvor der var 5 

udvalgsmøder mellem 1. og 2. behandling, men 

ingen mellem 2. og 3. behandling. Aage Frandsen 

mener i bakspejlet, at det ikke var uden betydning 

for lovens gennemførelse i den form, hvem 

det var, der som minister sad for bordenden og 

ledede forhandlingerne. Han betegner Ulla Tørnæs 

som ”fordomsfri” og ”fri af gamle forestillinger”, 

hvad der var medvirkende til, at alle de i 

forliget indgående partier fik lidt med, og at det 

36 

overhovedet var muligt at lave en så relativt gennemgribende 

reform af det gamle gymnasium, 

der bl.a. brød med de traditionelt stærke fagfaglige 

traditioner på flere måder. 

Der kommer mange spændende detaljer frem, 

når man får tingene fortalt af en person, der 

selv har været med. Når det er sagt, må man 

dog nok også sige, at dette er medvirkende til 

nogle af bogens begrænsninger. Det er blevet til 

ligle lovlig meget ”politik i øjenhøjde”. Man savner 

lidt perspektivering og teoretisering, der 

kunne hæve den daglige praktiske politik op på 

et højere plan. Jvf det angivne eksempel, er det 

for meget politikernes personligheder, gennemslagskraft 

og gebærden sig i Christiansborglandskabet 

og medielandskabet, der fokuseres på, 

hvor man indimellem kunne have ønsket sig et 

lidt bredere perspektiv. Det kunne man evt. have 

fået via f.eks. en mere systematisk anvendelse 

af magt og diskursanalyse eller i det hele taget 

en bredere analyse funderet i samfundsmæssige 

udviklingstræk og tendenser. 

Bogen er imidlertid oplagt at anvende flere steder 

i politologiundervisningen på både A og 

Bniveau. Der gives mange gode eksempler på, 

hvordan den parlamentariske kontrol gennem 

onsdagsspørgsmål og via forespørgsler fungerer. 

Med reformen skal vi på A og Bniveau beskæftige 

os med policyanalyse. Det hedder f.eks. i 

læreplanen om de faglige mål på A og Bniveau: 

”undersøge og dokumentere et politikområde”. 

Her kommer bogen med flere bud på politikområder, 

hvor teksten er engageret og levende. 

Bogen kan altså bruges i uddrag i undervisningen, 

og den må være et must i biblioteket i enhver 

samfundsfaglig klasse. 

Gregers Friisberg

SAMFUNDSØKONOMI 

Torben M. Andersen har skrevet en sammenhængende 

gennemgang af samfundsøkonomiske problemstillinger. 

Sammen med en gennemgang af empiriske og institutionelle 

forhold præsenteres grundlæggende økonomiske 

ræsonnementer. 

Bogen indeholder opgaver og den tilhørende hjemmeside 

links. 

Se også videoforedrag med Torben M. Andersen på 

www.samfundsoekonomi.systime.dk, hvor han forklarer 

bogens formål og opbygning. 

Torben M. Andersen 

Bog (346 sider): kr. 198,- 

ØKONOMI PÅ FORMLER 

Denne bog giver en række anvendelser af matematik på 

økonomiske problemstillinger. Bogen indeholder introduktion 

til brugen af matematik til analyse af forskellige 

spørgsmål og problemstillinger. 

Økonomi på formler er opdelt i emner, der kan behandles 

enkeltvis, og til hvert emne er der opgaver. Bogen kan 

bruges som supplement til Samfundsøkonomi, men også 

som supplement til andet undervisningsmateriale i samfundsfag 

og matematik. 

Torben M. Andersen og Michael H. J. Stæhr 

Bog og e-bog 

Udkommer maj 2007 

LÆS 

SKRIV 

RING 

DELTAG 

WWW.SYSTIME.DK 

SYSTIME@SYSTIME.DK 

TLF: 70 12 11 00 

BLOG.SYSTIME.DK 

Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse 

Bøger til anmeldelse 

I øjeblikket er modtaget følgende bøger 

til anmeldelse: 

Helt nye bøger: 

Niels Ploug: Social ulighed. Columbus. 98 kr. ex 

moms. (Temabog om social ulighed). 

Margit Kjeldgaard: Boligmarkedet og boligpolitik i 

Danmark. Columbus. 89 kr. ex moms og forsendelse. 

Villy Lauridsen: Danmark i Verden. Grundbog i 

samfundsfag. Erhversskolernes Forlag. 370 kr. ex 

moms (En grundbog til undervisning i samfundsfag 

på htx, hhx, stx og hf). 

Nyhedsmagasinet Ræson. 1/07. 199 kr. 

Thomas Brudholm og Martin Mennecke (red): 

Efter folkedrab -- en flerfaglig undervisningsbog. 

Dansk institut for internationale studier. 

Malene Haakansson: Det værste er at dø i stilhed -- 

stemmer fra Darfur. Informations Forlag. 168 kr. 

Charlotte Rassin, Jacob Buksti og Jørn Thulstrup: 

Danskerne 2007 -- om overdreven bekymring: 

Energi og klima, ulighed, de ældre, dødsstraf 

og medierne. Institut for KonjunkturAnanlyse.237.50 

kr. inkl. moms. 

Peter Nielsen (red): Økonomi og samfund 2007. 

Frydenlund. 249 kr. (En ny årbog med essays om 

bl.a. forburgssamfundet, globalisering og verdensøkonomi) 

Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist: Samfundslex. 

3. udgave. Gyldendal. 229 kr. ex moms. 

Benedicte FonnesbechWulff og Palle RoslynJensen: 

Historiens Lange Linjer. Gyldendal. 239 kr. ex 

moms. (28 forelæsninger om historiens lange linjer 

om bl.a. politisk historie og social historie). 

38 

Torben Beck Jørgensen: Forskning med følelse. 

Nyt nordisk forlag. 249 kr. 

Benny Jacobsen og Ove Outzen: Tjek samfundet. 

Columbus. (Grundbog til samfundsfag i folkesk). 

Camilla Skovbjerg Paldam, Rasmus V. Andresen, 

Martin Paldam og Conni Paldam: Mellemkrigstiden 

-- Litteratur, kunst, historie, økonomi. Systime. 

180 kr. ex moms. (Bogens rygrad er dansk og 

historie i samspil med bl.a. samfundsfag). 

Kate Østergaard Jacobsen: Islam. Danske Verdensreligioner. 

Gyldendal. 160 kr. ex moms.(Bogen er 

tiltænkt religion samt atforløb) 

Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis 

og sharia. Systime. 160 kr. ex moms. (Bogen er 

tiltænkt religion samt atforløb med bl.a. samfundsfag). 

Øvrige bøger: 

Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi. Systime. 

198 kr. ex moms. 

Olaf Corry: Constructing a Global Polity. Department 

of Political Science. Københavns Universitet 

(Phdafhandling). 

Kirsten Egeberg, Lona Lerbert og Johnny Thiedecke: 

Ansigt til ansigt med indianerne. Religion – 

Historie – Samfund. Pantheon. 184 kr. excl. moms. 

Gregers Friisberg: Politik og økonomi. Columbus. 

Nettopris kr. 139. ecxl. Moms og forsendelse. 

Gregers Friisberg: Dit samfund – undersøg det! 

Columbus. 

Gregers Friisberg: Your Society – Check it out! 

Columbus.

Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund. Samfundsfag 

på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved køb af min. 100 

stik på samme ordre: kr. 100. 

Peter Hesseldahl: Snapshots fra fremtiden. FDB 

skolekontakten og Samvirke. 59 kr. pr. stk. Et 

klassesæt på 30 stk. koster 350 kr. 

Keld B. Jessen red.: Indsigt og udsyn. Grundbog 

til almen studieforberedelse. Systime, kr. 80, 

JensEmil Nielsen: Ung i 90’erne. Ungdoms-KRØ- 

NIKEN, bind 5. Bogforlaget HER&NU. 239,20 

ex moms 

Ole Bjørn Petersen og Jens M. Steffensen: Konfrontaion 

eller dialog? - Islams rolle og ansvar i en 

globaliseret verden. Systime.160 kr. ex moms. 

Anne Rasmussen: Delegation and Political Influence:Conference 

committees in the European Union 

and the USA. Department of Political Science. 

Københavns Universitet (Phdafhandling). 

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse 

39 

Liselotte Tang og Liv Stilling: Columbine og Beyond. 

149 kr. ex moms (Temabaseret undervisningsmateriale, 

der tager udgangspunkt i Michael 

Moores dokumentar Bowling for Columbine. 

Filmen følger med anmeldereksemplaret). 

Peter Toft: The Way of the Vanquished. Fallen 

Great Powers and Responses to Collapse 1815 

2004. Department of Political Science. Københavns 

Universitet (Phdafhandling). 

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 2. udgave. Systime. 

140, ekskl. Moms. (100, pr stk ved køb af 

mindst 100 på samme ordre) 

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du få tilsendt 

et anmeldereksemplar. Ring eller send en mail 

til: Anna Amby Frejbæk. Tlf. 35123543 

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk 

Generalforsamlingskursus 

2007 

FALS afholder generalforsamlingskursus fra torsdag d. 8. november 

til fredag d. 9. november 2007 i Odense Congress Center. 

På programmet er bl.a: 

Dansk udenrigspolitik og den internationale orden v. Per Stig Møller 

Stig Hjarvard, professor i medieteori: Det selskabelige samfund 

Torben Spanget Christensen: Evaluering af samfundsfagsundervisning, samfundsfag C m.m. 

Erfaringer m.m v. fagkonsulenten 

FALS's generalforsamling Pris: ca. 2500 kr. 

Tilmelding efter princippet ”først til mølle” til 

Anna Amby Frejbæk anna.amby.frejbaek@skolekom.dk 

eller Gregers Friisberg gregers.friisberg@nykatgym.dk

304 SIDER I FARVER, 34 ARTIKLER 

OM DE STØRSTE SPØRGSMÅL I DANSK 

OG INTERNATIONAL POLITIK 

Nyhedsmagasinet RÆSON – der blev lanceret på 

nettet i 2002 – udkommer nu hvert halve år på tryk. 

Et årsabonnement koster 299 kr. for både den 

trykte og den elektroniske udgave og 149 for 

den elektroniske alene: se www.raeson.dk 

For klassesæt og institutionsabonnement 

kontakt: redaktionen@raeson.dk. 

„Danmark mangler et seriøst tidsskrift som 

dette, der, inspireret af udenlandske magasiner 

som The Economist og Foreign Affairs, leverer 

baggrund og perspektiv på aktuelle, politiske 

begivenheder og lader indfl ydelsesrige politikere 

og kommentatorer få mere spalteplads, end 

dagbladene normalt tilbyder. Det første nummer 

spænder utrolig vidt. Der er gode oversigtsartikler 

om den politiske situation i Asien, USA, 

Mellemøsten, Afrika og Europa. Der er indsigtsfulde 

baggrundsartikler om terrororganisationen 

al-Qaeda og om verdens nye atommagter. 

Der er interessante interviews om forholdet 

mellem udviklingsbistand og sikkerhedspolitik.“ 

Anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 15/2 

„Der er masser at hente i Ræson for den almindeligt 

interesserede læser, der hverken har tid 

eller lyst til at bruge al sin tid på udenrigsstof, 

men ønsker solid baggrundsinformation for at 

forstå, hvad der sker i verden. Det er et imponerende 

benarbejde det unge Ræson-team, anført 

af allestedsnærværende Clement Behrendt 

Kjersgaard, har gjort.“ 

Anmeldelse i Berlingske Tidende, 10/2

Manifest for Danmarks 

udenrigspolitik: 

MOGENS LYKKETOFT 

SØREN PIND 

USA og de nye atommagter 

10 ting at holde øje med i 

Amerika, Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa 

DANMARK: 

velfærden, regeringen, 

demokratiet, medierne 

Af og med bl.a.: Niels Bjerre-Poulsen, Jørgen Ørstrøm Møller, Helle 

Lykke Nielsen, Peter Tygesen, Lykke Friis, Mikkel Vedby Rasmussen, 

Jan Øberg, Bo Elkjær, Anders Wivel, Jørgen Dragsdahl, Michael 

Ehrenreich, Anna Von Sperling, Ali Alfoneh, Lars Erslev 

Andersen, Trine Pertou Mach, Ellen Trane Nørby, Jacob 

Mchangama, Jeffrey Sachs, Michael Walzer, Hans Hækkerup, 

Søren Espersen, Christian Friis Bach, Anders Ladekarl, 

Torben M. Andersen, Rune Lykkeberg, Kresten Schultz 

Jørgensen, Henrik Werdelin, Troels Mylenberg. 

1/ 07 199 kr.

LINKS - kommenterede links 

Sociologi og massekommunikation 

http://www.teo.au.dk/cms/pluralismeprojektet/ 

islamdk1/islamlinks Samling af links om islam på 

nettet (f.eks. til kultsamffaget). 

http://www.anthrobase.com/Browse/Reg/index. 

html Mod en ny byteori. Artikel om Los Angeles 

http://www.sfi.dk Socialforskningsinstituttet 

med en del rapporter online. http://www.sifolkesundhed.dk/Statistik.aspx 

Statistik fra Statens 

Institut for Folkesundhed. Velegnet til analyse af 

sociale forhold og sundhed, social arv, etc. http:// 

www.social.dk/ Sociale forhold og det sociale 

system. Mange gode data på dette Socialministeriets 

site. Aktuelle tal og satser på det sociale 

område kan findes her: http://www.social.dk/ 

tvaergaaende_indgange/talogsatser.html 

Politik 

http://www.bm.dk/sw5335.asp Her på Beskæftigelsesministeriets 

site en god redegørelse for, 

hvordan en lov bliver til (indeholder desuden 

artikler om dansk flexicurity model m.v.) 

h t t p : / / w w w . i m . d k / I n d e x / m a i n s t a r t . 

asp?o=11&n=0&s=4. Indenrigsministeriets valgside 

med links til folketingsvalgdata, kommunalvalg, 

Europaparlamentsvalg m.m. 

http://www.noegletal.dk/ Kommunale nøgletal 

(befolkning, økonomi m.m.) 

Empiriske vælgerundersøgelser: 

http://www.surveybank.aau.dk/webview/ Aalborg 

Universitets glimrende surveybank, der 

giver mulighed for at krydstabulere og således 

efterprøve hypoteser om vælgernes holdninger 

til velfærd m.fl. emner sammenholdt med baggrundsvariable. 

I løbet af foråret skulle der blive 

åben adgang. 

Meningsmålinger: 

http://politik.tv2.dk/megafon/ Løbende meningsmålinger. 

http://www.gallup.dk/dynpages/Pol_ 

Indeks.aspx Gallups politiske indeks 

Ideologier: 

Ideologi fra en liberalistisk synsvinkel, f.eks. Minimalstatsbogen:http://www.minimalstaten.venstre.nu/Forside.6621.0.html. 

Eller: http://www. 

42 

liberator.dk/. Eller http://www.liberalisterne.dk/. 

Fra et venstreorienteret/socialistisk synspunkt, 

f.eks.: http://www.arbejderen.dk 

EU 

http://www.euoplysningen.dk/ Bl.a. med et leksikon, 

hvor EUudtryk forklares: http://www. 

euoplysningen.dk/leksikon/. http://europa. 

eu.int/comm/index_da.htm: EUKommissionens 

danske side. http://www.farmsubsidy.org/index. 

php?cmd=sumcon&c=DK. Her kan man se, 

hvor stor en støtte danske virksomheder får fra 

EU’s landbrugsordninger 

Økonomi 

http://www.borsen.dk Børsen med data om 

dansk og international økonomi, som løbende 

opdateres. Løbende aktiekurser med mulighed 

for at klikke på enkeltvirksomheder og få grafer 

over kursudvikling. http://www.nationalbanken. 

dk Kvartalsrapporter over dansk økonomi med 

statistikker kan downloades i htmlformat. http:// 

www.dors.dk Det økonomiske Råd med rådets 

halvårsrapporter til download. http://www.aflcio.org/corporatewatch/paywatch/Sammenligninger 

af direktør og arbejderlønninger i USA 

http://www.velfaerd.dk/ Velfærdskommissionens 

hjemmeside med gode links til rapporter og 

udgivelser, der er tilgængelige online. 

Internationale sammenligninger af lande 

og områder 

Links til udførligere oplysninger om lande: 

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/ 

LandeOgRegioner/ Udenrigsministeriets landedata. 

God kilde til oplysninger om lande og 

områder i Verden, ikke mindst DANIDAs programsamarbejdslande 

http://www.udviklingstal.dk Statistikdata om 

lande og områder i Verden. 

http://hdr.undp.org/hdr2006/statistics/ giver 

data i seneste Human Development Report, 

som gør det muligt at se en lang række data for 

alle FN’s medlemslande. Det er data, der danner 

grundlag for Human Development Index: Levealder, 

uddannelsesdata, kønsmæssig ligestilling, 

indkomst og indkomstfordeling, etc.

Send det til redaktionen, hvis du har et spændende link, som kollegaer kan få glæde af. 

http://www.worldbank.org/ Verdensbanken 

indeholder data om samtlige medlemslande. 

Man kan kigge efter Quick reference tables (f. 

eks. sammenligninger af BNP, både nominelt 

og PPP: http://siteresources.worldbank.org/ 

DATASTATISTICS/Resources/GNIPC.pdf) eller 

landedata: klik på Countries: http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/ 

0,,pagePK:180619~theSitePK:136917,00.html 

vælg land. Når du har valgt ulandet efter alfabetisk 

oversigt, klik dernæst på Data and Statistics 

. Herefter kan vælges mellem: Millennium data 

goals (indikatorer for, hvordan landet klarer sig 

efter FN’s Millenniummål), og Data at-a-glance, 

anbefalelsesværdige pdffiler med nøgleindikatorer 

for socioøkonomisk udvikling de sidste 

30 år, samt flere emner som køn, uddannelse, 

m.m. 

https://www.cia.gov/cia/publications/factbook/ 

index.html CIAfactbook: en god kilde til detaljerede 

og løbende opdaterede forhold omkring 

Verdens lande, regeringsdata, økonomiske data, 

m.v. Endelig ligger der også mange oplysninger i 

www.leksikon.org 

http://www.ulandbrug.dk Dette site handler 

om globalisering, WTO, international handel 

og NGO’ers betydning, og fokuserer på fem 

ulande: Tanzania, Nicaragua, Thailand, Vietnam 

og Uganda. Sitet rummer en debatdel med indlæg 

om frihandel, etik og miljøkrav, udvikling og 

genteknologi. I Lærerværelset finder man forslag 

til projekter og opgaver om globalisering, frihandel, 

udvikling, bistandshjælp, genteknologi, m.m. 

Sitet henvender sig til ungdomsuddannelserne i 

Samfundsfag, Geografi, Historie, International 

økonomi, og forløb i Almen studieforberedelse 

og tværfaglige forløb generelt. Sitet er finansieret 

af Danidas Oplysningsbevilling og produceret 

af Landbrugsraadet. Sitet handler om globalisering, 

WTO, international handel og NGO’ers 

betydning, og fokuserer på fem ulande: Tanzania, 

Nicaragua, Thailand, Vietnam og Uganda. Sitet 

rummer en debatdel med indlæg om frihandel, 

etik og miljøkrav, udvikling og genteknologi. I 

Lærerværelset finder man forslag til projekter 

og opgaver om globalisering, frihandel, udvikling, 

bistandshjælp, genteknologi, m.m. Sitet henven 

43 

der sig til ungdomsuddannelserne i Samfundsfag, 

Geografi, Historie, International økonomi, og 

forløb i Almen studieforberedelse og tværfaglige 

forløb generelt. Sitet er finansieret af Danidas 

Oplysningsbevilling og produceret af Landbrugsraadet. 

Menneskerettigheder 

http://www.menneskeret.dk/ Det danske menneskeretsinstituts 

website med erklæringer 

om http://www.hrw.org Human Rights Watch. 

Masser af fremragende rapporter på engelsk om 

menneskerettighedssituationen rundt omkring i 

Verden. 

Statistik 

http://www.dst.dk Danmarks statistik. Aktuelle 

statistikker med økonomiske hovedindikatorer 

og deres seneste udvikling. Ellers også adgang til 

statistikbanken (også www.statistikbanken.dk), 

hvor der kan trækkes data ud fra statistikdatabase. 

http://elsa.berkeley.edu/~saez/ Økonom ved 

Berkeleyuniversitetet Emmanuel Saez’ hjemmeside 

er en guldgrube af interessant .pdffiler 

om indkomst og formuefordelingen og dens 

udvikling igennem årtier. De regneark, han har 

benyttet, ligger desuden som xlsfiler lige til at 

downloade. 

http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/statis_e.htm 

Frit tilgængelige handelsstatistikker 

fra WTO. Kan downloades i excelformat. 

http://www.whitehouse.gov/omb /budget / 

fy2005/hist.html USA’s føderale budgetter fra 

Det hvide Hus’ hjemmeside. Kan downloades i 

excelformat. http://www.bp.com På BP’s hjemmeside 

kan man få adgang til gode energistatistikker. 

Kig efter Statistical Review downloads. 

http://www.uschina.org/statistics/tradetable. 

html Det amerikanskkinesiske handelskammers 

statistikker over den bilaterale USAKina handel, 

også opdelt i varegrupper 

Geo-kort 

http://www.lib.utexas.edu/maps/index.html 

Alverdens kort med links til dags”aktuelle” 

kort på hovedsiden.

DET KOMMUNIKERENDE FORLAG 

REVISION AF UV-MATERIALER 

UDVIKLING AF NYE UV-MATERIALER 

NYE MULIGHEDER I UNDERVISNINGEN

ADRESSER 

Bestyrelse 

Formand: 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

tlf. 49 14 32 27 

mobil: 26 24 32 27 

bent.fischer@tele2adsl.dk 

Gregers Friisberg 

Cypernvej 11 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 54 85 93 54 

Gregers.Friisberg@nykatgym.dk 

Marianne Nordentoft 

Kongensvej 21 

2000 Frederiksberg 

marianne.nordentoft1@skolekom.dk 

Kasserer: 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Fridasholmvej 51 

5240 Odense NØ 

tlf. 86 19 66 56 

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk 

Birgitte Nielsen 

Lindevej 7 

6051 Almind 

Tlf. 75 56 16 40 

bn@koldinggym.dk 

Bente Sørensen 

Viborgvej 318, 

7830 Vinderup 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Jørgen Dan 

Raunstrupvej 4, 

2720 Vanløse 

Nærum Gymnasium 

da@nagym.dk 

45 

web-redaktør 

Morten Damsgaard-Madsen 

Overdrevet 8 

8382 Hinnerup 

tlf. 86 91 25 20 

aamm@aarhusakademi.dk 

Bestyrelsesudvalg 

Formand: Bent 

Kasserer: Lone 

Redaktør af Fals.info: Gregers 

Bladredaktion: Anne, Morten og Dan 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Bent 

I fagligt forum sidder: 

Birgitte, Marianne og Bente 

Kursusudvalg: Marianne, Birgitte og Bente 

Samarbejde med Det Dansk-Egyptiske 

Dialogcenter: Bente og Jørgen 

Fondsrepræsentant: Lone 

Regionsrepræsentantkontakt: Birgitte og Anna 

FALS PÅ NETTET: www.fals.info 

Stof til hjemmesiden sendes til Gregers 

gregers.friisberg@nykat-gym.dk

ADRESSER 

Regionsfortegnelse 

Sønderjylland 

Ole Østergaard 

Åbenrå gymnasium 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Tlf. 74 62 20 54 

Hederegionen 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Tlf. 97 45 21 86 

Fyn 

Samfundsfagslærerne på 

Svendborg Gymnasium 

jw@svendborggym.dk 

Tlf. 62 61 66 07 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Katedralskole 

Tlf. 46 36 37 10 

Nordjylland 

Jens Lych Larsen 

Hjørring Gymnasium 

jl@hjgym.dk 

Tlf. 98 91 13 27 

Storkøbenhavn 

AnneGrete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

ar@nzg.dk 

Tlf. 33 23 76 00 

Sydvestjylland 

Ole Hedegaard Jensen 

Ribe Katedralskole 

oh@ribekatedralskole.dk 

Tlf. 75 42 28 66 

Fredensborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Tlf. 46 76 20 16 

Fondsbestyrelsen 

Henrik Arbo-Bähr 

Bakkehusene 25 

2970 Hørsholm 

Tlf. 45 16 18 91 

Email: HAB@forlagetcolumbus.dk 

Hans Chr. Bauerlund 

Esberns Alle 8 A 

2860 Søborg 

Tlf. 39 69 75 45 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4. sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. nr : 98 42 60 14 

Email: sc@frhavngym.dk 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

Rigmor Bækholm 

Fasanvej 5 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 36 47 70 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

Email: 

PR@forlagetcolumbus.dk 

Fondsbestyrelsen 

afholder tre møder årligt. 

På hvert møde behandles 

indkomne ansøgninger til fonden. 

Se vores hjemmeside om, hvad 

man kan få støtte til, og hvordan 

man søger. 

46 

Øvrige 

Forlaget 

Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

Email: info@forlagetcolumbus.dk 

Opgavekommission 

Per Henriksen 

Peter Lundberg Thomsen 

Steen Larsen 

Torben Stener Nielsen 

Claus Just Andersen 

Fagkonsulent 

Per Henriksen 

Østervangsvej 7 

8900 Randers 

Tlf. 25 57 41 52 

Email: perdatav@post3.tele.dk 

eller 

Undervisningsministeriet 

H.C. Andersens Boulevard 43 4 

1553 København V 

Tlf. 33 92 56 00 

Fax 33 92 56 08 

Email: per.henriksen@uvm.dk 

Internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa/ 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk/ 

www.fals.info

Faglighed og tværfaglighed - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?