Faglighed og tværfaglighed - FALS

More documents

Recommendations

Info

ARTIKEL - Iran og Afghanistan Iran og Afghanistan Aktuelle dias-foredrag, der giver nogle andre billeder end de gængse mediebilleder Vinteren 1999/2000 og 2000/2001 havde jeg mulighed for at opholde mig i Heratprovinsen i det vestlige Afghanistan med støtte fra DANI DA. Dengang sad Taliban solidt på magten, og den eneste vej ind i landet var med Røde Korsfly fra Peshawar i Pakistan. Undertrykkelsen var massiv. I de forgangne år, har jeg holdt mange foredrag om Afghanistan under Talibanstyret på gymnasier, biblioteker m.m. i hele landet. Her i efteråret tog jeg igen til Heratprovinsen – og vejen ind denne gang var via Iran. Også med venlig støtte fra DANIDA. På denne baggrund har jeg nu færdiggjort to diasforedrag, nemlig ’Iran: Præstestyret – og befolkningen’ og ’Afghanistan efter Taliban’. Begge egner sig for fællestimer for hele gymnasier. Iran – kulturens og gæstfrihedens land Det der med tegningerne og antipatien overfor Danmark og danskere – glem det. De fleste iranere har aldrig set tegningerne – og kender kun til dem via den totalt censurerede og propagandistiske presse. Ja, ok – mange følte sig ramt på deres følelser, men lige så mange forstod, at det var den iranske regering, der havde interesse i at profilere sig overfor Vesten. Alt hvad der foregår i det offentlige rum i Iran, er fuldstændigt kontrolleret af myndighederne. Og de fleste, som har bare en vis uddannelse, er helt opmærksom på dette. Så hele begivenhedsforløbet omkring den danske ambassade var et veltilrettelagt teater – det var den klare opfattelse fra vores ambassadør i Teheran til de iranere, som jeg talte med. Og de iranere gav udtryk for, at man ikke kunne klandre en hel nation for nogle enkeltes handlinger. Jeg har aldrig nogensinde fra mine rejser i udlandet mødt så stor imødekommenhed, hjertelig Af Finn Christensen, Viborg Katedralskole 20 hed og gæstfrihed som i Iran. ’Where do you come from?’ – ‘Denmark’ – ‘Great – welcome to Iran – what can I do for you?’. Osv. Som vesterlænding virkede jeg klart som en magnet – som én man måtte snakke med. For at få et pust fra udlandet – og for at få afløb for kritikken af systemet. Indenfor få minutter havde for mig fuldstændig ukendte mennesker på gaden givet udtryk for styrets manglende kompetence samt dets undertrykkelse. Det var stort set umuligt at tale med nogen, uden at blive tilbudt en eller anden gave – og det var uhøfligt at afslå. Invitationer til private middage var daglige indslag. Da jeg blev anholdt af sikkerhedspolitiet (p.g.a. af fotografering), var der straks nogle iranere, som uden at kende mig det mindste, fik hjulpet mig ud af systemets greb. Så heldige er alle iranere desværre ikke. En, som jeg talte med, havde siddet to år i fængsel, var blevet slået dagligt og To unge mennesker nyder "friheden" på bjergsiden.
havde 3 gange stået på kassen med rebet om halsen. Men de havde altså ikke sparket kassen væk. Han er i dag stadig politisk aktiv. Og har valgt at blive i landet. Modsat de 200.000 400.000 – især veluddannede unge – som, ifølge vor ambassadør i Teheran Søren Haslund, forlader landet årligt. Det er selvfølgeligt uholdbart i længden for hele systemet – og Ahmadinejads stjerne synes også stærkt på vej ned, selv om han stadig formår at fastholde en vis opbakning blandt traditionelle, religiøse og mindre uddannede indbyggere. Ved hjælp af en særdeles veltilrettelagt mediestyring. Og med støtte fra de såkaldte Basij’s – systemets egen ’civile hær’. En mellemøstforsker, som jeg talte med, anslog at organisationen talte ca. 4 mill. medlemmer, som umiddelbart kunne sættes ind. Det er bl.a. dem, som iranerne – og vi danskere – kan se demonstrere på TV. Systemet udskriver dem systematisk. Og det var også dem, der stod og drak te med det iranske politi efter angrebet på den danske ambassade. Og ifølge vores ambassadør, var det iranske brandvæsen sikkert tilstede den dag, hvor der blev kastet med brandbomber mod den danske ambassade. I anden fase – den med tegningerne fra Dansk Folkeparti – ja, her skulle der ikke kastes med noget – så der var heller ikke udkommanderet noget brandvæsen. Blandt de folk, som jeg talte med, var der stort set enighed: På den ene side er der systemet og regeringen. På den anden side er der folket. En taxachauffør, som jeg var hjemme og spise hos sammen med hans familie, udtrykte sig således: ’The government is islam by guns’ og ’Iran is not for women’ Diasforedraget er opbygget således, at vi dels får et billede af den moderne, uddannede og vestligt orienterede befolkning. Vi møder oppositionsfolk, der lever deres liv ganske farligt i deres kamp for ligestilling og menneskerettigheder. På den anden side skildres systemet, der nidkært overvåger befolkningen i mindste detalje. 21 ARTIKEL - Iran og Afghanistan Afghanistan – efter Taliban Min base var Herat i det vestlige Afghanistan – et af de mere rolige områder i landet. Og forholdene her er ganske anderledes, end det vi normalt hører i pressen herhjemme. Da jeg var i Herat under Talibanstyret var der massiv undertrykkelse – og folk flygtede til Iran – ’Frihedens land’. Der hvor man kunne danse, se TV, høre musik. Og flyve med drager. I dag flyver dragerne igen over Herat – det er befriende at se. Og det er den oplevelse, der går igen – heratierne er blevet befriet. Der er sket en markant udvikling. Der er nu helt ny vej ind til Iran – det tager kun en god times tid i bil. Det tog tidligere 34 timer. Vareudbuddet er øget markant. Der er stabil strømforsyning. Mobiltelefoner og internet virker. Og et helt fantastisk byggeri af store private boliger, forretninger, banker m.m. Her på disse kanter stemte man massivt på Karzai. Men alle problemer er ikke løst – og forventningerne til fremtiden er øget markant. Så for Karzai er det noget af en opgave at løfte, når han skal balancere mellem de etniske grupper. Han er oppe mod krigsherrer, mod opiumsbaroner, mod korruption, mod talibanere, der fortsat opererer fra pakistansk territorium. Men som sagt – i det vestlige Afghanistan er problemerne mindre. Der var ’kun’ to selvmordsbomber, da jeg var der. Med begrænset skade – ’kun’ én dræbt. Efter 25 års krig gør dette ikke det store indtryk. Da russerne bombede byen i marts 1979 blev ca.20.000 mennesker dræbt. Da – ja, fortsæt selv. Da Taliban blev fordrevet fra byen i november 2001 var der desværre også nogle få civile ofre. Samtlige folk, som jeg interviewede på gaden i Herat, havde undtagen én stemt på Karzai. Men de var også kritiske – det kunne gå bedre. På den anden side – hvis der ikke dukkede nogen bedre kandidat op næste gang end Karzai, ja, så måtte krydset nok sættes ved ham igen. Bemærk venligst: jeg kan gå på gaden og interviewe folk, jeg kan fotografere. Der bliver smilet, der bliver leet. Der bliver spillet musik. Ti gange så mange biler drøner rundt – og forureningen er mærkbart forøget. De frygtede talibanere er væk – og
Page 1 and 2: Faglighed og tværfaglighed Vi er n
Page 3 and 4: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 5 and 6: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 7 and 8: Postkeynesian teori og ikke minds
Page 9 and 10: nismer) umiddelbart kan observeres.
Page 11 and 12: denser’, som det eksogene stød h
Page 13 and 14: Som en konsekvens af ’åben syste
Page 15 and 16: kunnen og forudsætninger (den fagd
Page 17: en (nogenlunde) gylden regel, at br
Page 21 and 22: Tryk på aktuelle temaer Ny undervi
Page 23 and 24: 25 ARTIKEL - The Celtic Tiger Det k
Page 25 and 26: ARTIKEL - Grænselandet i samfundsf
Page 27 and 28: NUTIDENS IRLAND: et udvalg af porta
Page 29 and 30: Elling og Peter Seeberg i Odense (B
Page 31 and 32: Nyt Nummer ude Nu Evolutionær teor
Page 33 and 34: 3) Et afsnit med synspunkter på be
Page 35 and 36: SAMFUNDSØKONOMI Torben M. Andersen
Page 37 and 38: Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund.
Page 39 and 40: Manifest for Danmarks udenrigspolit
Page 41 and 42: Send det til redaktionen, hvis du h
Page 43 and 44: ADRESSER Bestyrelse Formand: Bent F

Faglighed og tværfaglighed - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?