Faglighed og tværfaglighed - FALS

More documents

Recommendations

Info

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori lige elementer af den skepsis, som Keynes havde fremført 60 år tidligere, da Tinbergen præsenterede ham for sine første regressionsanalyser af investeringsfunktionen. Keynes var afvisende over for ’Tinbergens metode’ af de ovenfor nævnte årsager, hvoraf den for ham mest tungtvejende var antagelsen af, at investeringsfunktionen på makroplan skulle være ’stabil’, for ikke at sige, genereret af en konstant sandsynlighedsfordeling igennem hele den analyserede periode, der rakte over det meste af mellemkrigstiden (herunder krakket i 1929). Det var simpelthen ikke metodisk acceptabelt for Keynes, der mere end nogen anden havde understreget forventningernes betydning, men også forventningernes flygtighed og forskellighed, jfr. Sutton (2002). Denne skepsis over for makroøkonomiske adfærdsrelationer, der blev estimeret på semireduceret form, blev også fremført i slutningen af 1970erne af bl.a. Lucas & Sargent (1978). Disse makroøkonometriske modeller havde i 1970erne vist sig i stigende grad uegnede til at forudsige den økonomiske udvikling blot nogle få år frem, navnlig af inflationsudviklingen. Lucas & Sargent kritiserede de store, ’keynesianske’ makromodeller (udviklet af bl.a. Klein og Modigliani) for ikke at lægge egentlige mikroøkonomiske adfærdsrelationer til grund for deres empiriske analyser. Denne ’empiriske’ diskussion fortolkes dog af postkeynesianere i højere grad som en understregning af, hvor betydningsfuldt det er, at empiriske resultater ikke overfortolkes, da ’afgrunden’ mellem teori og virkelighed er vanskelig at bygge bro over. De teoretiske resultater kan ikke ukritisk overføres til en virkelighed, der er under konstant forandring. Postkeynesianere vil derfor som hovedregel begrænse deres empiriske efterprøvning til beregning af tendenser, der kan eftervises ved simpel (måske multipel) korrelationsanalyse. En signifikant korrelation er ikke i sig selv en bekræftelse på, at teorien er korrekt; men skal snarere tages som et udtryk for, at den fundne sammenhæng tilsyneladende er relevant. Der kan dog være tale om et ’overfladefænomen’, der skygger for de egentlige kausale mekanismer bestemt af under 14 liggende, men skjulte strukturelle og institutionelle faktorer. Uanset at det er overfladen, der gøres til genstand for de empiriske undersøgelser, og på trods af semiclosures midlertidige karakter, så vil korrelations og regressionsanalyse kunne benyttes – i mangel af bedre som en afprøvning af opstillede teoretiske hypotesers relevans til beskrivelse af virkeligheden. Hvis det empiriske materiale viser en stærk statistisk signifikans, så kan det tages som en indikation af en i den betragtede periode stabil sammenhæng. Men naturligvis skal Keynes’/Lawsons advarsler fortsat tages alvorligt. Der kan være tale om en misspecifikation, navnlig hvis der mangler væsentlige forklarende variable. Et spørgsmål, der dog som nævnt kan være svært at afgøre, hvis de pågældende variable er ’skjulte’ eller ikke er kvantificerbare. Afslutning PostKeynesiansk makroøkonomisk teori ligger i ordets egentligste forstand i direkte forlængelse af Keynes’ originale bidrag fra første tredjedel af det 20. århundrede. Denne teoriretning blev dog først etableret i 1970erne med bidrag fra Joan Robinson, Nicolas Kaldor og Poul Davidson i opposition til den dengang stort set enerådende neoklassiske syntese repræsenteret ved ISLMmodellen og Solows vækstmodel. Postkeynesianerne arbejdede navnlig med at videreudvikle Keynes’ makroøkonomiske metodologi, hvor begrebet usikkerhed står centralt. De økonomiske aktører anser fremtiden som værende usikker, hvilket er en direkte årsag til, at den viden, det er muligt at opnå vedrørende de grundlæggende makroøkonomiske sammenhænge, er begrænset. Denne forskning har ført til en afvisning af den generelle ligevægtsmodel som en relevant makroøkonomisk analysemodel. I stedet anvendes ’åbensystem’ modeller, der er videnskabsteoretisk forankret i kritisk realisme. På den baggrund er postkeynesianere skeptiske med hensyn til, i hvilken grad det er muligt at forudsige den makroøkonomiske udvikling, hvorfor de benytter ’tendenser’ som en karakteristik af den mulige fremtidige udvikling.
Som en konsekvens af ’åben system’ analyseformer, anskues den makroøkonomiske udvikling ydermere som en integreret del af en samlet samfundsmæssig udvikling, hvor økonomiske, politiske og institutionelle faktorer spiller sammen og derfor analytisk kan være svære at holde adskilt. Et forhold, der i stigende grad vil få betydning for udarbejdelsen af et teoretisk grundlag for forståelsen af f.eks. den økonomiske udvikling i EU eller af udfordringerne til velfærdsstaten. Her vil den postkeynesianske metode kunne vise sig velegnet, idet den søger at bygge bro mellem makroøkonomisk teori og den samfundsmæssige virkelighed. Litteratur: Andersen, T.M. (2000) 'Makroteori' i Chr. HjorthAndersen (red.), Udviklingslinjer i økonomisk teori, København: Djøf's Forlag Arestis, P, A. Brown & M.C.Sawyer (2001) The Euro: Evolution and Prospects, Cheltenham: Edward Elgar Dasgupta, P. (2002) Modern economics and its critics, chapter 3 in Mäki (2002) Davidson, P. (1972) Money and the real World, London: Macmillan Eichner, A. S. (1979) A Guide to Post Keynesian Economics. Armonk, NY: M.E.Sharpe Estrup, H. m.fl. (2004) Økonomisk Teorihistorie – en kort introduktion, København: Djøf’s Forlag Friedman, M. (1953) Methodology of positive economic i ‘Essays in Positive Economic’, Chicago: Chicago University Press Fuglsang, L. & Poul Bitsch Olsen, red. (2004), Videnskabsteori for Samfundsvidenskaberne, 2. udg. Frederiksberg: Samfundsfagslitteratur Hicks, J. R. (1937), Mr. Keynes and the “Classics”: a Suggested Interpretation, Econometrica, April Holt, R.P.F. & S. Pressman (eds) (2001) A new Guide to Post Keynesian Economics, London: Routledge Jespersen, J. (2002) Keynes – den makroøkonomiske teoris oprindelse og udvikling, Djøfs Forlag Jespersen, J. (2003) Makroøkonomisk metode: Keynes og lærebøgerne - to adskilte verdener, Økonomi og Politik Jespersen, J. (2004) Introduktion til makroøkonomisk teori, (2. udg.), København: Djøfs Forlag Jespersen, J. (2004) Kritisk Realisme – med makroøkonomiske eksempler i Fuglsang, L. og P. Bitsch Olsen Jespersen, J. (2005) Introduction to Macroeconomic Theory – a Post Keynesian Perspective. København: Djøfs Forlag Keynes, J.M. (1936) The General Theory of Employment, Interest and Money, London: Macmillan Keynes, J.M. (1973) The Collected Writings of John Maynard Keynes, redigeret af D. Moggridge, London: Macmillan, St. Martin's Press. Af særlig relevans for udviklingen af Keynes’ nye metodologi er 'The General Theory and After', part one and two, hhv. bind XIII: Preparation, og bind XIV: Defence and Development ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori 15 King, J.E. (2002) A History of Post Keynesian Economics since 1936, Cheltenham: Edward Elgar King, J.E. (ed.), (2003) The Elgar Companion to Post Keynesian Economics, Cheltenham: Edward Elgar Lawson, T. (1997) Economics and Reality, London: Routledge Lodewijks, J. (2003) Bastard Keynesianism, entry in King (2003) Lucas, R. E., Jr. & T.J. Sargent (1978) After Keynesian Macroeconomics, in After the Phillips Curve: Persistence of High Inflation and High Unemployment, Boston, Mass.: Federal Reserve Bank of Boston Mäki U. (ed.) (2002) Fact and Fiction in Economics – Models, Realism and Social Construction, Cambridge: Cambridge University Press Modigliani, F. (1944) 'Liquidity Preference and the theory of interest and money, Econometrica, January Rotheim, R. (ed.), (1998) New Keynesian Economics/Post Keynesian Alternatives, London: Routledge Skidelsky, R. (1983/1992) John Maynard Keynes: Hopes betrayed, 1883-1920 og The Economist as Saviour, 192037, London: Macmillan Press. Snowdon, B., H.Vane and P. Wynarczyk (1994) A Modern Guide to Macroeconomics – an Introduction to Competing Schools of Thought, Cheltenham: Edward Elgar Solow R.M. (1956) A Contribution to the Theory of Economic Growth, Quarterly Journal of Economics, 70, s. 6594 Sutton, J. (2002) Marshall’s Tendencies –What can Economists Know? Leuven: Leuven University Press & Cambridge, Mass.: The MIT Press Togati, D.T (1998) Keynes and the Neoclassical Synthesis - Einsteinian versus Newtonian macroeconomics, London: Routledge Artiklen har tidligere været Offentliggjort i Samfundsøkonomen 2005/3, s. 1216:
Page 1 and 2: Faglighed og tværfaglighed Vi er n
Page 3 and 4: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 5 and 6: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 7 and 8: Postkeynesian teori og ikke minds
Page 9 and 10: nismer) umiddelbart kan observeres.
Page 11: denser’, som det eksogene stød h
Page 15 and 16: kunnen og forudsætninger (den fagd
Page 17 and 18: en (nogenlunde) gylden regel, at br
Page 19 and 20: havde 3 gange stået på kassen med
Page 21 and 22: Tryk på aktuelle temaer Ny undervi
Page 23 and 24: 25 ARTIKEL - The Celtic Tiger Det k
Page 25 and 26: ARTIKEL - Grænselandet i samfundsf
Page 27 and 28: NUTIDENS IRLAND: et udvalg af porta
Page 29 and 30: Elling og Peter Seeberg i Odense (B
Page 31 and 32: Nyt Nummer ude Nu Evolutionær teor
Page 33 and 34: 3) Et afsnit med synspunkter på be
Page 35 and 36: SAMFUNDSØKONOMI Torben M. Andersen
Page 37 and 38: Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund.
Page 39 and 40: Manifest for Danmarks udenrigspolit
Page 41 and 42: Send det til redaktionen, hvis du h
Page 43 and 44: ADRESSER Bestyrelse Formand: Bent F

Faglighed og tværfaglighed - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?