Faglighed og tværfaglighed - FALS

More documents

Recommendations

Info

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori ske delvist uafhængigt af den makroøkonomiske udvikling (eksogene faktorer) og delvist som en konsekvens af udviklingen (endogene faktorer). En relevant modelmæssig beskrivelse af en sådan dynamisk proces må derfor være åben i sin afgrænsning over for omverdenen og samtidig path-dependent, idet aktuelle (og fortidige) transaktioner er med til at forme fremtiden. ’Åbent system’ analyse, ’semi-closures’ og ligevægt Den makroøkonomiske virkelighed er åben, usikker og pathdependent. Disse væsentlige ontologiske karakteristika bør være indeholdt i den makroøkonomiske teori, der lægges til grund for udformningen af den analytiske models struktur. En analyseform, som Dow (2001) kalder opensystem theorizing. Et ’åbent’ system adskiller sig fra en formaliseret model ved, at ikke alle faktorer, der øver indflydelse på den makroøkonomiske udvikling, nødvendigvis kan gives en matematisk formulering. Vi ved, at forventningsdannelsen øver en væsentlig indflydelse; men vi har ikke den tilstrækkelige indsigt til at give den en udtømmende formalisering. Forventningsrelationerne må forblive delvist uspecificerede, hvis modellen skal benyttes til udsagn om virkeligheden. Det er særdeles vanskeligt at formulere en forventningshypotese, der på en og samme gang har en form, så den kan indgå i et matematisk system, og som ikke samtidig indebærer en urealistisk idealisering af virkeligheden. Forventningsdannelsen er en væsentlig årsag til, at postkeynesianske modeller må være åbne i deres grundlæggende struktur. De kan derfor ikke benyttes til at give præcise forudsigelser. De kan derimod give betingede udsagn bl.a. betinget af forventningsdannelsens karakter. Udsagnenes relevans vil være afhængig af forudsætningernes realisme. En sådan grundlæggende åben modelstruktur udelukker dog ikke, at der kan etableres såkaldte semi-closures (’afsnøringer’), hvor enkelte dele af det makroøkonomiske system gøres til genstand for en egentlig formaliseret fremstilling, der især kan bidrage til en bedre forståelse af de benyttede analytiske ’værktøjer’. Det for postkeyne 12 sianere helt centrale analytiske begreb ’effective demand’ blev oprindeligt præsenteret af Keynes ved ’midlertidigt’ at isolere det fra skiftende og usikre forventninger. Herved kunne han bedre ’rendyrke’ værktøjets analytiske egenskaber. ’Effective demand’ er defineret som den produktion, som virksomhederne forventer at kunne afsætte med fortjeneste i fremtiden, og som de derfor er villige til at gennemføre. For at hjælpe læseren på vej foretager Keynes en ’afsnøring’, idet han siger: Lad os undersøge, hvorledes teorien om ’effective demand’ fungerer, hvis vi for forståelsens skyld antager, at virksomhedernes forventninger er korrekte: dvs. at den forventede afsætning svarer til den faktiske efterspørgsel. Denne ’semiclosure’ giver Keynes mulighed for at placere teorier om den faktiske efterspørgsel centralt, hvilket leder frem til kapitlerne i General Theory om forbrugs og investeringsbeslutninger og multiplikatoren. Som en del af den metodiske praksis, må realismen bag og konsekvensen af at forudsætte korrekte afsætningsforventninger naturligvis vurderes. Den analytiske relevans af teorien om den effektive efterspørgsel afhænger heraf. Denne vurdering skal ikke gennemføres her. Det er tilstrækkeligt at nævne, at jo tættere på fuld beskæftigelse økonomien befinder sig, jo mere urealistisk vil forudsætningen (formentlig) være. Keynes benyttede udtrykket ’ligevægt’ som betegnelsen for resultatet af en analyse baseret på en sådan midlertidig ’semiclosure’, hvori han kunne abstraherede fra en række faktorer, der i andre sammenhænge kunne være væsentlige. Dette gjorde han netop for at ’rendyrke’ det analytiske indhold af som nævnt teorien om effective demand eller af multiplikatorprocessen. Keynes benyttede således ikke det analytiske begreb ’ligevægt’ i betydningen ’market clearing’; men derimod i betydningen ’ikke flere ændringer’. Det vil sige, at i ’ligevægt’ er hele den afledte virkning af f.eks. et eksogent stød inden for modellens rammer – blevet udtømt. Under de angivne forudsætninger, der ligger bag den konkret specificerede ’semiclosure’, vil den nye ’ligevægt’ sammenlignet med udgangspunktet give en indikation af, hvilke økonomiske ’ten
denser’, som det eksogene stød har forårsaget. Keynes’ brug af ligevægtsbegrebet er markant forskellig fra den neoklassiske antagelse om ’market clearing’, hvilket har givet anledning til en række metodologiske misforståelser. For Keynes er ligevægt ikke en beskrivelse af virkeligheden, men en analytisk løftestang til en bedre forståelse af den makroøkonomiske proces. En ligevægt er en abstraktion, der benyttes til at rendyrke nogle få væsentlige tendenser, der er (med)bestemmende for den makroøkonomiske udvikling. Enhver ligevægt er betinget af de forsimplende forudsætninger, der er bragt i anvendelse i den konkrete analyse. Uanset at det makroøkonomiske system betragtet som en helhed både er åbent og under konstant udvikling, så kan vi ved at gennemføre realistiske ’afsnøringer’ opnå en bedre analytisk forståelse af dele af dette komplekse system. Keynes benyttede således også denne fremgangsmåde ved beskrivelsen af f.eks. ’likviditetsfælden’. Her ’afsnører’ han de finansielle markeder i forhold til den reale sektor, hvorefter han gennemfører en analyse af den situation, hvor en majoritet af investorer forventer en rentestigning, hvilket gør en ekspansiv pengepolitik virkningsløs. På tilsvarende måde analyseres konsekvenser af løn og prisfleksibilitet i kapitel 19 af General Theory, hvor han viser, at forskellige antagelser om forventningsdannelsen (og det finansielle system) er afgørende for, hvorledes produktion og beskæftigelse påvirkes. Et aktuelt eksempel på, hvorledes en sådan analyse kan gennemføres, er samspillet mellem den europæiske ’Stabilitetspagt’ og de automatiske budgetstabilisatorer i de forskellige europæiske økonomier, jfr. Arestis m.fl. (2001). Empirisk analyse På baggrund af ovenstående understregning af betydningen af realisme i valg af forudsætninger er det åbenbart, at postkeynesianske modeller må afprøves empirisk på den virkelighed, som de skal benyttes til at forstå og beskrive. Empiriske studier har to formål. De er væsentlige som en første indsigt i væsentlige samfundsøkonomiske sammenhænge. Det var den ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori 13 vedvarende høje arbejdsløshed i mellemkrigstiden, der inspirerede Keynes til makroøkonomisk nytænkning. Noget tilsvarende fandt sted i 1970erne, hvor det var inflation og siden stagflation, som videreudviklede den makroøkonomiske teori. Keynes benyttede beskrivende statistik både som kilde til inspiration og som kilde til at angive en størrelsesorden for teoretisk udviklede fænomener, f.eks. multiplikatoreffekten, likviditetsfælden. En praksis der stadig benyttes f.eks. ved beregning af størrelsen af de automatiske stabilisatorer (Arestis m.fl. 2001). Dette er pragmatiske beregninger, der primært har til formål at belyse størrelsen af kvantitative tendenser, der kan variere fra periode til periode. Det er beregninger, der har samme analytiske status som f.eks. angivelse af en priselasticitet. Det er blot et ’råt’ gennemsnit af nogle i fortiden gældende størrelsesordener. De kan ikke tolkes som forudsigelser, da enhver sådan beregning i princippet blot er en kvantificering af fortiden, der ikke mekanisk kan overføres til fremtiden. Denne konklusion gælder navnlig for åbne systemer og er en væsentlig del af den argumentation, der ligger bag Lawson’s (1997) skarpe afvisning af økonometriske undersøgelser som en metode til at opnå makroøkonomisk indsigt. Forestillingen om, at der over længere tidsmæssige perioder skulle være stabile sammenhænge, der kan legitimere en statistisk analyse, som forudsætter en stationær stokastisk proces, hvorom det gælder, at ’ whenever event x then event y’ (Lawson, s. 69) er fuldstændig urealistisk. Den er ifølge Lawson simpelthen falsk, idet en korrekt økonometisk analyse forudsætter, at den underliggende teoretiske model er ’lukket’, så der kan gennemføres en udtømmende analyse, hvori alle forklarende variable er taget med. Som fremhævet ovenfor er makroøkonomiske systemer sjældent lukkede og vores teoretiske forståelse af de bagvedliggende kausale årsager er ufuldstændig. Hertil kommer, at disse forklarende mekanismer langt fra alle er empirisk tilgængelige endsige kvantificerbare, hvilket er baggrunden for Lawson’s empiriske position. På en række punkter gentager Lawson væsent
Page 1 and 2: Faglighed og tværfaglighed Vi er n
Page 3 and 4: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 5 and 6: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 7 and 8: Postkeynesian teori og ikke minds
Page 9: nismer) umiddelbart kan observeres.
Page 13 and 14: Som en konsekvens af ’åben syste
Page 15 and 16: kunnen og forudsætninger (den fagd
Page 17 and 18: en (nogenlunde) gylden regel, at br
Page 19 and 20: havde 3 gange stået på kassen med
Page 21 and 22: Tryk på aktuelle temaer Ny undervi
Page 23 and 24: 25 ARTIKEL - The Celtic Tiger Det k
Page 25 and 26: ARTIKEL - Grænselandet i samfundsf
Page 27 and 28: NUTIDENS IRLAND: et udvalg af porta
Page 29 and 30: Elling og Peter Seeberg i Odense (B
Page 31 and 32: Nyt Nummer ude Nu Evolutionær teor
Page 33 and 34: 3) Et afsnit med synspunkter på be
Page 35 and 36: SAMFUNDSØKONOMI Torben M. Andersen
Page 37 and 38: Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund.
Page 39 and 40: Manifest for Danmarks udenrigspolit
Page 41 and 42: Send det til redaktionen, hvis du h
Page 43 and 44: ADRESSER Bestyrelse Formand: Bent F

Faglighed og tværfaglighed - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?