Faglighed og tværfaglighed - FALS

More documents

Recommendations

Info

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne eksempel: Kursisten ønsker at skrive om social arv i uddannelsessystemet. En ’klassisk’ opgaveformulering vil lyde: 1. Redegør for begrebet social arv, herunder den sociale arvs betydning for unges uddannelse. 2. Undersøg hvordan den sociale arv kan forklares. 3. Diskuter forskellige politiske tiltag som kan bidrage til at bryde den sociale arv. Styrende for besvarelsen vil være de taksonomiske niveauer. Spørgsmålet er, om kravene er præcise nok – især når det henses til, at der ikke længere er forhåndstildelt kursisttid til skriftlig samfundsfag på Bniveau, og når det desuden af bekendtgørelsen om hf (bilaget om den store skriftlige opgave) klart fremgår, at der skal stilles præcise og konkrete krav til, hvad der kræves af kursisten. En alternativ formulering kunne eksempelvis lyde: 1. Redegør for begrebet social arv, herunder den sociale arvs betydning for unges uddannelse. Besvarelsen skal dokumenteres med relevante tabeller og diagrammer, der viser sammenhænge mellem social baggrund og uddannelse. 2. Undersøg hvordan den sociale arv kan forklares. Du skal i besvarelsen anvende Bourdieus teori om habitus. 3. Diskuter forskellige politiske tiltag, som kan bidrage til at bryde den sociale arv. I besvarelsen skal indgå konkrete eksempler fra mindst to politiske partier. Hvert delspørgsmål skal afsluttes med en kort konklusion og hele besvarelsen skal indeholde en samlet konklusion, ligesom der skal redegøres for materialevalg og de metodiske problemer, der måtte være ved at undersøge den sociale arv. Kravene er nu mere konkrete og præcise. Nogle vil indvende, at en sådan udfoldet og mere detaljeret opgaveformulering så at sige tager brødet ud af munden på den dygtige og selvstændige kursist. Den gruppe kursister er jeg 6 ikke bekymret for – de skal nok få deres 12tal, men jeg er bekymret for den store grupper kursister, for hvem kravene i den ’klassiske’ formulering er for udflydende og upræcise. Samtidig medvirker en mere udfoldet opgaveformulering til at gøre bedømmelsen mere præcis. Her skal det jo erindres, at der også er kommet en ny karakterskala, hvor ordet selvstændighed ikke længere optræder. Studieretningsopgaven og studieretningsprojektet Vinteren og foråret i 2.g er også tid for studieretningsopgaven, som er træning til studieretningsprojektet i 3.g. Praksis omkring tilrettelæggelsen af studieretningsopgaven er noget forskellig fra skole til skole, ligesom det ved nogle fagkombinationer ikke har været helt nemt at få udarbejdet præcise opgaveformuleringer. De eksempler på opgaveformuleriunger, jeg har set, virker meget overbevisende. Det vigtigste er, at eleverne får trænet det at skrive en opgave i flere fag, og de får prøvet, hvad vil det sige at dokumentere en besvarelse (fodnoter, litteraturliste) og endelig prøvet at udarbejde et resumé på engelsk. Nogle skoler har valgt at afvikle studieretningsopgaven i forbindelse med ATforløb, mens andre skoler alene har betragtet studieretningsopgaven som en skriftlig aktivitet, hvortil der afsættes elevtid, og der evt. gives undervisningsfri i et par dage til at udarbejde besvarelsen. Jeg håber, det bliver muligt at få udarbejdet en database over opgaveformuleringer til studieretningsfagsopgaven, således at der vil være inspiration at hente, når det for alvor går løs i 3.g i 2007/08. I september 2007 afholdes der en række konferencer om studieretningsprojektet, nemlig: hhx: 5/9, 6/9, 12/9, 13/9 htx: 5/9, 12/9 stx: 5/9: Ålborg 6/9: Århus 12/9: Trekantsområdet 13/9: Odense 19/9: København
NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne 20/9: Roskilde Der kan også forventes justeringer af bilaget til stxbekendtgørelsen vedrørende studieretningsprojektet, således at der bliver åbnet mulighed for en skævdeling i vægtningen mellem fagene. Skriftlighed i samfundsfag Jeg får mange henvendelser omkring skriftlighed i samfundsfag på B og Cniveau. Der er ikke i bekendtgørelsen på forhånd afsat elevtid til disse niveauer. Ikke desto mindre bør skriftlighed være en integreret del af undervisningen – det fremgår også af læreplanerne. Skriftlighed fastholder den flygtige mundtlighed. Det er jo bl.a. derfor, vi gerne vil have, at eleverne og kursisterne tager notater. Hvis der ikke er forhåndstildelt elevtid og dermed rettetid til læreren skal opgaverne selvfølgelig ikke rettes. Ikke desto mindre kan der jo godt gives feedback til eleverne i form af verbale kommentarer. Det gælder i særlig grad, når der arbejdes med synopsen. Mest optimalt er det selvfølgelig at søge og få del i de generelle elevtids og kursisttidspuljer, der er på alle skoler og kurser, og dermed få rettetid. Ministeriet har afholdt to konferencer om skriftlighed (8. og 8.februar 2007). Materialet fra disse konferencer vil blive lagt ud på ministeriets hjemmeside og dermed få indblik i, hvordan skriftlighed planlægges og evalueres på andre skoler. Når man stiller skriftlige opgaver, bør man på forsiden anføre, hvor mange timers elevtid, der bør medgå til at udarbejde besvarelse. Endvidere bør man også anføre, hvilke faglige mål, der især er i fokus i forbindelse med opgaven. Også i arbejdet med de traditionelle skriftlige opgaver kan det være en god ide at udfolde kravene til besvarelsen, jf ovenfor vedrørende den store skriftlige opgave. Studentereksamensopgaven Eksempel på vejledende opgavesæt nr. 2 til studentereksamen i skriftlig samfundsfag skulle nu være udsendt til alle skoler. 1.sæt blev udsendt i 7 juni 2006. Med opgavesættet følger et notat fra opgavekommissionen. Heri gøres opmærksom på de nyskabelser, der er, og de overvejelser, opgavekommissionen har gjort. Det skal især gøres opmærksom på, at der i fremtiden kan forekomme materiale på engelsk, at funktionelle rapporteringsformer (fx notat, tale, læserbrev) er fastholdt og at der er fastholdt en fælles fællesdel. Dvs. at opgavesættet til studentereksamen 2008 i struktur vil være som det nuværende, nemlig en fællesdel og 3 delopgaver, hvor hver delopgave består af 2 opgaver. Fællesdelen består af 3 mindre opgaver (1a, 1b og 1c), som afprøver grundlæggende viden (fra kernestof) og centrale faglige mål. Studieplan og undervisningsbeskrivelse Studieplanen er på mange måder krumtappen i reformen af de gymnasiale uddannelser. Studieplanen er tænkt som et pædagogisk ledelsesværktøj og som et værktøj til at koordinere samarbejdet mellem fag i studieretningsgymnasiet. Jeg skal gerne medgive, at de itværktøjer, der findes til at udarbejde studieplaner, ikke er helt hensigtsmæssige, men at fremstille arbejdet med studieplan som det administrative monster, må siges at skyde over målet. Hvis man først har udarbejdet en forløbsplan eller aktivitetsplan for et undervisningsforløb – og det gør man vel? – er det ikke noget stort arbejde at overføre essensen af denne til studieplanen. Og som sidegevinst får man automatisk mulighed for at generere undervisningsbeskrivelsen. Fra skolebesøg og regionalmøder er det mit indtryk, at problemerne og utilfredsheden opstår i forbindelse med, at der lokalt ikke er stillet præcise krav til studieplanen, hvorfor nogle lærere overopfylder, dvs. udarbejder meget detaljerede studieplaner. Og andre lærere slipper af med at udarbejde så overfladiske studieplaner, at de er uanvendelige i koordinationsøjemed. Desuden er det også indtrykket, at lærerne ikke alle steder fra ledelsen får en tilbagemelding på studieplanen. Det planlægges at forenkle kravene til undervisningsbeskrivelserne, således at kravene til nogle af de oplysninger, der kan opfattes som eksamensirrelevante, falder bort.
Page 1 and 2: Faglighed og tværfaglighed Vi er n
Page 3: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 7 and 8: Postkeynesian teori og ikke minds
Page 9 and 10: nismer) umiddelbart kan observeres.
Page 11 and 12: denser’, som det eksogene stød h
Page 13 and 14: Som en konsekvens af ’åben syste
Page 15 and 16: kunnen og forudsætninger (den fagd
Page 17 and 18: en (nogenlunde) gylden regel, at br
Page 19 and 20: havde 3 gange stået på kassen med
Page 21 and 22: Tryk på aktuelle temaer Ny undervi
Page 23 and 24: 25 ARTIKEL - The Celtic Tiger Det k
Page 25 and 26: ARTIKEL - Grænselandet i samfundsf
Page 27 and 28: NUTIDENS IRLAND: et udvalg af porta
Page 29 and 30: Elling og Peter Seeberg i Odense (B
Page 31 and 32: Nyt Nummer ude Nu Evolutionær teor
Page 33 and 34: 3) Et afsnit med synspunkter på be
Page 35 and 36: SAMFUNDSØKONOMI Torben M. Andersen
Page 37 and 38: Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund.
Page 39 and 40: Manifest for Danmarks udenrigspolit
Page 41 and 42: Send det til redaktionen, hvis du h
Page 43 and 44: ADRESSER Bestyrelse Formand: Bent F

Faglighed og tværfaglighed - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?