Faglighed og tværfaglighed - FALS
Faglighed og tværfaglighed - FALS
Faglighed og tværfaglighed - FALS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori<br />
lige elementer af den skepsis, som Keynes havde<br />
fremført 60 år tidligere, da Tinbergen præsenterede<br />
ham for sine første regressionsanalyser<br />
af investeringsfunktionen. Keynes var afvisende<br />
over for ’Tinbergens metode’ af de ovenfor<br />
nævnte årsager, hvoraf den for ham mest tungtvejende<br />
var antagelsen af, at investeringsfunktionen<br />
på makroplan skulle være ’stabil’, for ikke<br />
at sige, genereret af en konstant sandsynlighedsfordeling<br />
igennem hele den analyserede periode,<br />
der rakte over det meste af mellemkrigstiden<br />
(herunder krakket i 1929). Det var simpelthen<br />
ikke metodisk acceptabelt for Keynes, der mere<br />
end n<strong>og</strong>en anden havde understreget forventningernes<br />
betydning, men <strong>og</strong>så forventningernes<br />
flygtighed <strong>og</strong> forskellighed, jfr. Sutton (2002).<br />
Denne skepsis over for makroøkonomiske<br />
adfærdsrelationer, der blev estimeret på semireduceret<br />
form, blev <strong>og</strong>så fremført i slutningen<br />
af 1970erne af bl.a. Lucas & Sargent (1978).<br />
Disse makroøkonometriske modeller havde i<br />
1970erne vist sig i stigende grad uegnede til at<br />
forudsige den økonomiske udvikling blot n<strong>og</strong>le<br />
få år frem, navnlig af inflationsudviklingen. Lucas<br />
& Sargent kritiserede de store, ’keynesianske’<br />
makromodeller (udviklet af bl.a. Klein <strong>og</strong> Modigliani)<br />
for ikke at lægge egentlige mikroøkonomiske<br />
adfærdsrelationer til grund for deres empiriske<br />
analyser.<br />
Denne ’empiriske’ diskussion fortolkes d<strong>og</strong><br />
af postkeynesianere i højere grad som en<br />
understregning af, hvor betydningsfuldt det er,<br />
at empiriske resultater ikke overfortolkes, da<br />
’afgrunden’ mellem teori <strong>og</strong> virkelighed er vanskelig<br />
at bygge bro over. De teoretiske resultater<br />
kan ikke ukritisk overføres til en virkelighed,<br />
der er under konstant forandring. Postkeynesianere<br />
vil derfor som hovedregel begrænse<br />
deres empiriske efterprøvning til beregning af<br />
tendenser, der kan eftervises ved simpel (måske<br />
multipel) korrelationsanalyse. En signifikant korrelation<br />
er ikke i sig selv en bekræftelse på, at<br />
teorien er korrekt; men skal snarere tages som<br />
et udtryk for, at den fundne sammenhæng tilsyneladende<br />
er relevant. Der kan d<strong>og</strong> være tale<br />
om et ’overfladefænomen’, der skygger for de<br />
egentlige kausale mekanismer bestemt af under<br />
14<br />
liggende, men skjulte strukturelle <strong>og</strong> institutionelle<br />
faktorer.<br />
Uanset at det er overfladen, der gøres til genstand<br />
for de empiriske undersøgelser, <strong>og</strong> på<br />
trods af semiclosures midlertidige karakter, så<br />
vil korrelations <strong>og</strong> regressionsanalyse kunne<br />
benyttes – i mangel af bedre som en afprøvning<br />
af opstillede teoretiske hypotesers relevans<br />
til beskrivelse af virkeligheden. Hvis det empiriske<br />
materiale viser en stærk statistisk signifikans,<br />
så kan det tages som en indikation af en<br />
i den betragtede periode stabil sammenhæng.<br />
Men naturligvis skal Keynes’/Lawsons advarsler<br />
fortsat tages alvorligt. Der kan være tale om<br />
en misspecifikation, navnlig hvis der mangler<br />
væsentlige forklarende variable. Et spørgsmål,<br />
der d<strong>og</strong> som nævnt kan være svært at afgøre,<br />
hvis de pågældende variable er ’skjulte’ eller ikke<br />
er kvantificerbare.<br />
Afslutning<br />
PostKeynesiansk makroøkonomisk teori ligger i<br />
ordets egentligste forstand i direkte forlængelse<br />
af Keynes’ originale bidrag fra første tredjedel<br />
af det 20. århundrede. Denne teoriretning blev<br />
d<strong>og</strong> først etableret i 1970erne med bidrag fra<br />
Joan Robinson, Nicolas Kaldor <strong>og</strong> Poul Davidson<br />
i opposition til den dengang stort set enerådende<br />
neoklassiske syntese repræsenteret<br />
ved ISLMmodellen <strong>og</strong> Solows vækstmodel.<br />
Postkeynesianerne arbejdede navnlig med at<br />
videreudvikle Keynes’ makroøkonomiske metodol<strong>og</strong>i,<br />
hvor begrebet usikkerhed står centralt.<br />
De økonomiske aktører anser fremtiden som<br />
værende usikker, hvilket er en direkte årsag til,<br />
at den viden, det er muligt at opnå vedrørende<br />
de grundlæggende makroøkonomiske sammenhænge,<br />
er begrænset. Denne forskning har ført<br />
til en afvisning af den generelle ligevægtsmodel<br />
som en relevant makroøkonomisk analysemodel.<br />
I stedet anvendes ’åbensystem’ modeller,<br />
der er videnskabsteoretisk forankret i kritisk<br />
realisme. På den baggrund er postkeynesianere<br />
skeptiske med hensyn til, i hvilken grad det er<br />
muligt at forudsige den makroøkonomiske udvikling,<br />
hvorfor de benytter ’tendenser’ som en<br />
karakteristik af den mulige fremtidige udvikling.
Change language