Faglighed og tværfaglighed - FALS

More documents

Recommendations

Info

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori Post-keynesiansk Makroteori Sammenfatning: Postkeynesiansk makroteori blev etableret i 1970erne af bl.a. Joan Robinson, Nicolas Kaldor og Paul Davidson. De ønskede at videreudvikle den makroøkonomiske teori og navnlig metode, som Keynes havde fremlagt i The General Theory. Her spiller begrebet fundamental usikkerhed en afgørende rolle. Den økonomiske virkelighed er både på mikro og makroniveau karakteriseret ved, at we simply do not know [the future]. Den egentlige postkeynesianske udfordring kom til at bestå i en brobygning mellem på den ene side den makroøkonomiske virkelighed og på den anden side analytiske modeller, der afspejler vidensmæssig usikkerhed på mikro og makroniveau. Til det formål er kritisk realisme blevet anvendt som et videnskabsteoretisk fundament til udvikling af en postkeynesianske metodologi, der ved brug af åben system-analyser kan etablere en sådan korrespondance mellem på den ene side relevant makroøkonomisk teori og på den anden side den samfundsmæssige virkelighed. Indledning On the one side are those who believe that the existing economic system is, in the long run, a selfadjusting system, though with creaks and groans and jerks and interrupted by time lags, outside interference and mistakes.... On the other side of the gulf are those that reject the idea that the existing economic system is, in any significant sense, self-adjusting. The strength of the self-adjusting school depends on it having behind it almost the whole body of organised economic thinking of the last hundred years, (Keynes (1934), CWK XIII, p.485). Der går én skillelinje ned gennem al makroøkonomisk teori. Det er spørgsmålet, om der eksisterer en langsigtsligevægt, som det økono Af Jesper Jespersen 8 miske system – overladt til sig selv – vil konvergere imod. Det har lige siden, Adam Smith skrev Wealth of Nations med inspiration fra Newtons astronomi, været en grundlæggende antagelse i den dominerende ’selfadjusting school’, at markedskræfterne repræsenteret ved ’den usynlige hånd’ ville sikre ligevægt, dvs. fuld udnyttelse af de knappe ressourcer gennem tilpasning af de relative priser bestemt fra omkostningssiden. I dette ligevægtssystem blev det absolutte prisniveau efterfølgende bestemt af pengemængden, som angivet ved kvantitetsligningen. Dette var for alle praktiske formål den makroøkonomiske ortodoksi helt frem til begyndelsen af 1930erne. Den gjaldt også for Keynes, der så sent som i A Treatise on Money udgivet i 1930 fastholdt, at selv om der er meget grus i det økonomiske maskineri, så vil kvantitetsligningen have gyldighed på længere sigt. Som et resultat af den makroøkonomiske teori og metode, som var indeholdt i The General Theory fra 1936, måtte Keynes dog opgive forestillingen om, at det økonomiske system er selvregulerende. Det havde taget ham 25 år at drage den fulde teoretiske konklusion af, at den virkelighed, der omgiver os, ontologisk er kendetegnet ved fundamental usikkerhed. En realistisk fremstilling af et økonomisk system karakteriseret ved usikkerhed på alle niveauer (mikro såvel som makro) fordrede en ny metodisk tilgang. Ontologisk usikkerhed udelukker, at en generel ligevægtsmodel kan være en relevant analytisk ramme til forståelse af den makroøkonomiske dynamik, det være sig på kort eller længere sigt. Dette skifte i makroøkonomisk metode havde, som han selv formulerede det i forordet til General Theory været a struggle of escape from habitual modes of thought and expression (p. viii).
Postkeynesian teori og ikke mindst metode, således som den er blevet udviklet fra 1970erne, ligger i direkte forlængelse af Keynes’ nye indsigt, der som nævnt indeholdt en afvisning af generel ligevægt som en relevant model til forståelse af den makroøkonomiske virkelighed. ’Bastard-keynesianere’ og ’ny-keynesianere’ Keynes’ radikalt ændrede makroøkonomiske metode fik dog ingen afgørende betydning for den umiddelbart efterfølgende udvikling i det, der blev kaldt keynesiansk makroteori op gennem 1950erne og 1960erne. Det var Keynes’ nye analytiske begreb effective demand, der kom til at stå i centrum for denne teoriudvikling. På trods af Keynes’ advarsler blev den effektive efterspørgsel forbavsende hurtigt først af Hicks (1937) og dernæst af Modigliani (1944) indarbejdet i en generel ligevægtsmodel. ISLMmodellen, og den deraf følgende neoklassiske syntese kom til at dominere de økonomiske lærebøger og den makroøkonomiske analyse til langt op i 1970erne. Keynesianerne (som også omfattede navne som James Tobin, Lawrence Klein, Paul Samuelson og Robert Solow) forklarede arbejdsløshed og konjunkturbevægelser som kortsigtede fluktuationer i den effektive efterspørgsel, hvor den makroøkonomiske tilpasning blev hæmmet af de fænomener, som Keynes’ tilbage i 1934 havde kaldt ’creaks, groans and jerks’. Disse ’imperfektioner’ blev modelmæssigt fremstillet som trægheder i tilpasningen til en langsigtet ligevægt i form af bl.a. pris og lønstivhed og en beskeden renteelasticitet i forbrugs og investeringsefterspørgslen. Fra denne periode stammer også adskillelsen mellem konjunktur og vækstteori, hvor den effektive efterspørgsel indgår til forklaring af konjunkturbevægelser, men forsvinder helt ud af de neoklassiske vækstmodeller. Denne neoklassiske syntese, af Joan Robinson betegnet bastard-keynesianisme (Lodewijks (2003)), videreudvikledes igennem 1980erne og 1990erne inden for rammerne af den ny-keynesianske teoriretning (Andersen (2000)). Her fastholdes den overordnede generelle ligevægts ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori 9 model som det analytiske fikspunkt, hvortil der føjes flere mikroøkonomisk begrundede ’creaks, groans and jerks’ til forklaringen af kortsigtede afvigelser fra langsigtsligevægten. Det er fænomener som ’efficiency wage’, ’asymmetrisk information’, ’kreditrationering’ og ’menu costs’, der alle har rødder i den nykeynesianske mikroteori udarbejdet af bl.a. Gregory Mankiw, Edmund Phelps, Paul Krugman og Joseph Stiglitz. Post-keynesianere – fra dissens til teoriudvikling Den væsentligste inspiration for den postkeynesianske teoriudvikling var den op gennem 1960erne stigende skepsis over for relevansen af den neoklassiske syntese til at forstå ’the real world’. Postkeynesianerne kom derfor i starten til at bestå af en forholdsvis inhomogen gruppe af ’dissenting economists’, der spændte bredt fra marxistisk orienterede økonomer i den ene ende af spektret til meget liberale ’østrigere’ i den anden ende. Det havde den konsekvens, at gruppen udadtil fremstod som mildt sagt usammenhængende og indbyrdes ret så uenige både analytisk og ideologisk. King (2002) indleder sin glimrende History of Post Keynesian Economics, på følgende måde [T]his is a history of a dissident school of thought in macroeconomics ( p.1). Han lægger således vægten på det forhold, at postkeynesianere ’afviger’ fra the mainstream, hvilket formentlig var en rigtig karakteristik af diskussionen tilbage i 1960erne og 1970erne. Det er først med etableringen af ’Journal of Post Keynesian Economics’ i 1978 og udgivelsen af ’A Guide to PostKeynesian Economics’ i 1979, at betegnelsen Postkeynesian blev en etableret makroøkonomisk teoriretning. Der er ingen egentlig forklaring på valget af det foranstillede ’post’, idet denne teoriretning ikke er en modstilling til Keynes’ teori, men tværtimod en videreudvikling af Keynes’ originale bidrag ofte med direkte referencer til hans værker. Denne til tider noget tekstnære form for teoriudvikling har medvirket til, at betegnelsen Keynes’ disciple er blevet anvendt som en ikke ganske venlig
Page 1 and 2: Faglighed og tværfaglighed Vi er n
Page 3 and 4: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 5: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 9 and 10: nismer) umiddelbart kan observeres.
Page 11 and 12: denser’, som det eksogene stød h
Page 13 and 14: Som en konsekvens af ’åben syste
Page 15 and 16: kunnen og forudsætninger (den fagd
Page 17 and 18: en (nogenlunde) gylden regel, at br
Page 19 and 20: havde 3 gange stået på kassen med
Page 21 and 22: Tryk på aktuelle temaer Ny undervi
Page 23 and 24: 25 ARTIKEL - The Celtic Tiger Det k
Page 25 and 26: ARTIKEL - Grænselandet i samfundsf
Page 27 and 28: NUTIDENS IRLAND: et udvalg af porta
Page 29 and 30: Elling og Peter Seeberg i Odense (B
Page 31 and 32: Nyt Nummer ude Nu Evolutionær teor
Page 33 and 34: 3) Et afsnit med synspunkter på be
Page 35 and 36: SAMFUNDSØKONOMI Torben M. Andersen
Page 37 and 38: Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund.
Page 39 and 40: Manifest for Danmarks udenrigspolit
Page 41 and 42: Send det til redaktionen, hvis du h
Page 43 and 44: ADRESSER Bestyrelse Formand: Bent F

Faglighed og tværfaglighed - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?