Faglighed og tværfaglighed - FALS

More documents

Recommendations

Info

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori karakteristik af den postkeynesianske teoriretning (Dasgupta (2002). Studierne af Keynes’ teoriudvikling fik yderligere næring gennem udgivelsen af The Collected Writings of John Maynard Keynes i perioden fra 1972 1989, der dannede baggrunden for den stribe af Keynesbiografier, som også kendetegner perioden, hvoraf navnlig Robert Skidelsky’s trebindsværk er uovertruffet. Tyngdepunktet i den postkeynesianske forskning forskubbede sig igennem 1980erne og 1990erne fra teori mod metodologi, hvilket blandt andet afspejler sig i det (i forhold til 1979udgaven) ændrede indhold i A New Guide to Post Keynesian Economics (2001). I denne nye udgave er ikke mindre end 3 (ud af 12) kapitler reserveret makroøkonomisk metode med overskrifterne Post Keynesian methodology (Sheila Dow), Uncertainty and expectations (Barkley Rosser, Jr.) og Macrodynamics (Mark Setterfield). Metodologi Udgangspunktet for postkeynesiansk makroteori er ønsket om at forstå, hvilke faktorer, der er bestemmende for den makroøkonomiske virkelighed, således som den registreres i form af bl.a. arbejdsløshed, inflation, indkomstfordeling, betalingsbalance og miljøbelastning, for nu blot at nævne nogle få centrale variable. Et afgørende kriterium for valget af metode er hensynet til korrespondance mellem virkelighed og analysemodel. Det er virkeligheden, som danner udgangspunktet for enhver postkeynesiansk analyse med det sigte at opnå en bedre forståelse af de makroøkonomiske sammenhænge. Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor postkeynesianske økonomer i stigende grad læner sig op af kritisk realisme som den videnskabsteoretiske inspirationskilde. Kritisk realisme fremhæver betydningen af at reducere forskellen mellem på den ene side det ontologiske niveau (virkeligheden) og på den anden det epistemologiske niveau (teori og model). Den makroøkonomiske analyse må nødvendigvis foregå på det epistemologiske niveau. Det er her den økonomiske teori og de analytiske modeller bringes i anvendelse. Kritisk realisme 10 bidrager til at fremhæve de vanskeligheder, der er forbundet med for det første at ’transponere’ virkeligheden til en relevant analytisk model og dernæst at ’oversætte’ resultaterne til dækkende udsagn om den analyserede virkelighed, jfr. figur 1 Figur 1 Den erkendelsesmæssige sekvens Virkelighed ➔ teori og analysemodel ➔ udsagn om virkeligheden Kritisk realisme er navnlig optaget af at gøre de overgange, der skematisk er repræsenteret ved de to ’➔’, så realistiske som muligt. Det eneste vi med sikkerhed kan sige, er naturligvis, at der ikke kan være en entilen mapping/projection mellem ’virkelighed’ og ’teori og analysemodel’. Det er en ofte benyttet metafor, at modeller er som landkort. Hvis modellen overhovedet skal være til nytte, må virkeligheden ’reduceres’. Derfor er introduktion af simplificerende forudsætninger uomgængelig. Der må abstraheres fra en række for analysen uvæsentlige forhold; men forudsætningerne skal være realistiske i den forstand, at de ikke ændrer modellens egenskaber så meget, at den ikke længere udgør en relevant reproduktion af virkeligheden. ’Urealistiske’ forudsætninger i form af overidealiseret adfærd, f.eks. hypotesen om rationel forventningsdannelse, kan forvride modellens analytiske resultater i en grad, så korrespondancen til virkeligheden sættes over styr. Urealistiske forudsætninger tilføjer modellen ’fremmedlegemer’, der kan stille sig hindrende for, at analyseresultaterne kan tolkes som ’udsagn om virkeligheden’. Omvendt vil det gælde, at jo mere realistiske, de simplificerende forudsætninger fremstår, jo mindre vil den fortolkningsmæssige afstand være mellem de analytiske resultater og den analyserede virkelighed, hvilket begrunder kravet om realisme. Derfor bør forudsætningernes realisme, hvis de er markante (crucial) i forhold til de analytiske resultater, vurderes på et empirisk grundlag. Kritisk realisme adskiller sig dog fra simpel realisme (positivisme) i sin understregning af, at ikke alle bestemmende faktorer (kausale meka
nismer) umiddelbart kan observeres. Den virkelighed, vi stræber efter at forstå, er ’lagdelt’. Inflation kan ikke udtømmende beskrives blot som stigende priser. Det er de mekanismer, der forårsager de vedvarende prisstigninger, der er det egentlige objekt for vores teori, og de er ikke nødvendigvis umiddelbart tilgængelige for empirisk observation. Inflationsprocessen er bl.a. afhængig af, hvorledes arbejdsmarkedets organisationer fungerer, deres indbyrdes styrkeforhold, fortolkning af indgåede overenskomster, regeringens holdning til arbejdsmarkedskonflikter, monopollovgivning, konkurrence fra udlandet osv., osv. En række af disse faktorer kan ikke direkte observeres endsige kvantificeres, hvilket dog ikke udelukker, at de spiller en væsentlig og derfor relevant rolle for forståelsen af inflationsprocessen. Det ville derfor bidrage til at gøre de analytiske resultater urealistiske, hvis disse faktorer blev negligeret ved formuleringen af udsagn om virkeligheden. Kritisk realisme begrunder således, hvorfor underliggende strukturelle faktorer og institutionelle forhold, hvis indflydelse kan teoretisk begrundes, men ikke direkte kvantificeres, ofte med fordel kan inddrages som mulige ’kausale mekanismer’ i den analytiske model. Teoriudviklingen vil med fordel kunne foregå som en iterativ proces, hvor empiri, hypotetisk deduktion og udsagn om virkeligheden vekselvirker. En fremgangsmåde, der ganske beskrivende er blevet benævnt retroduktion, jfr. Jespersen (2004) Usikkerhed, forventninger, tid og ’path-dependence’ Keynes’ ambition var at give en teoretisk beskrivelse af den makroøkonomiske virkelighed, hvori begrebet usikkerhed spillede en afgørende rolle. For Keynes var usikkerhed navnlig med hensyn til fremtiden et dominerende vilkår til forståelse af de økonomiske aktørers forventninger og dermed deres dispositioner. By ”very uncertain” I do not mean the same thing, as ”very improbable”, (GT, p.148). Beslutninger skal træffes uanset, at konsekven ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori 11 serne heraf ikke kan gøres til genstand for noget, der bare minder om en sandsynlighedsteoretisk kalkulation: Udfaldsrummet er ikke fuldt beskrevet, sandsynlighedsfrekvenser endsige sandsynlighedsfordeling er sjældent kvantificerbare, hvortil kommer, at mange, navnlig reale investeringsprojekter, ikke kan gentages, de er irreversible. Den makroøkonomiske udfordring ligger i at formulere teorier, der kan systematisere analysen af et stort antal beslutninger, der træffes under usikkerhed. Den makroøkonomiske usikkerhed øver indflydelse på investorernes state of confidence, som er en ikke kvantificerbar konsekvens af, at we simply do not know [the future]. Forventningsdannelsen er behæftet med betydelig usikkerhed på aktørniveau, og der vil ydermere være betydelige forskelle i forventningsdannelsen fra aktør til aktør, når fremtiden er ukendt. Aktørerne har ikke et fælles fikspunkt i form af en langsigtsligevægt, de kan tage pejling af. De må famle sig frem Det er en af de afgørende udfordringer til postkeynesiansk makroteori, hvorledes – om overhovedet – forventningsdannelsen kan systematiseres på makroniveau. Keynes’ praktiske erfaringer fik ham til at mene, at forventningerne navnlig var styret af konventioner, hvorom det gjaldt, at the existing state of affairs will continue indefinitely, except in so far as we have specific reasons to expect a change (GT, p. 152). Den makroøkonomiske udvikling er en dynamisk proces, drevet frem af tusindvis af økonomiske dispositioner, der er baseret på usikre forventninger med hensyn til udfaldet, og som derfor løbende må gøres til genstand for revision. Virkeligheden vil være under konstant forandring, fordi de økonomiske transaktioner sætter sig reale spor, som ikke umiddelbart kan ændres. Enhver investeringsbeslutning vil øve indflydelse på størrelsen og karakteren af fremtidens kapitalapparat. Tidens gang er en irreversibel og delvist uforudsigelig proces. Den analytiske model bør om muligt afspejle, at institutioner, strukturer, konventioner og dermed også forventningerne ændrer sig over tiden. Denne løbende forandring af det ’makroøkonomiske landskab’ vil
Page 1 and 2: Faglighed og tværfaglighed Vi er n
Page 3 and 4: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 5 and 6: NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsule
Page 7: Postkeynesian teori og ikke minds
Page 11 and 12: denser’, som det eksogene stød h
Page 13 and 14: Som en konsekvens af ’åben syste
Page 15 and 16: kunnen og forudsætninger (den fagd
Page 17 and 18: en (nogenlunde) gylden regel, at br
Page 19 and 20: havde 3 gange stået på kassen med
Page 21 and 22: Tryk på aktuelle temaer Ny undervi
Page 23 and 24: 25 ARTIKEL - The Celtic Tiger Det k
Page 25 and 26: ARTIKEL - Grænselandet i samfundsf
Page 27 and 28: NUTIDENS IRLAND: et udvalg af porta
Page 29 and 30: Elling og Peter Seeberg i Odense (B
Page 31 and 32: Nyt Nummer ude Nu Evolutionær teor
Page 33 and 34: 3) Et afsnit med synspunkter på be
Page 35 and 36: SAMFUNDSØKONOMI Torben M. Andersen
Page 37 and 38: Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund.
Page 39 and 40: Manifest for Danmarks udenrigspolit
Page 41 and 42: Send det til redaktionen, hvis du h
Page 43 and 44: ADRESSER Bestyrelse Formand: Bent F

Faglighed og tværfaglighed - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?