C. No. 4

104 C. No. 4.
nens Foranstaltning 90 Personer indlagte paa Sygehuset for
veneriske Sygdomme ; blandt Byens offentlige Fruentimmer,
hvis Antal ved Aarets Slutning var 20, fandtes ved Visita-
tionerne ialt 44 Sygdomstilfælde, der gav Anledning til Ind-
læggelse paa Sygehuset ; deraf vare 13 af syphilitisk Natur.
Med Hensyn til de øvrige paa Sygehuset indkomne Syphili-
tiske er det oplyst, at 20, hvoraf de fleste lede af tertiære
Tilfælde, . indlagdes fra Selbo, 7 fra Strinde Distrikt, 4 fra
søndre og 4 fra midtre Fosens, 2 fra Orkedals og 1 fra Gul-
dais Distrikt. Som behandlede udenfor Sygehuset nævnes 3
Tilfælde af sekundær Syphilis fra Trondhjem, i Orkedais
Distrikt behandledes 2 Recidiver af ældre Tilfælde, og i
Opdals Distrikt 11 Personer, hvoraf 9, i Indset Annex til
Kvikne Prestegjeld i Hedemarkens Amt, lede af sekundær
Syphilis, 2, i Opdals Prestegjeld, af Radesyge. Syphilis op-
fores desuden som Dødsaarsag hos et Spædbarn i Trond-
hjem. For Gonorrhoe og Leueorrhoe indlagdes paa Trondhjems
Sygehus 54, 19 Mænd og 35 Kvinder. Gonorrhoe
var paafaldende hyppig i Trondhjem især i sidste Halvaar,
som det antoges muligens paa Grund af den udvidede Damp-
skibsfart paa Udlandet (Kind* den var tillige ai en usæd-
vanlig ondartet Natur, ofte forbunden med Epididymit, af og
til ogsaa med rheumatisk Affektion at Leddene, især Knæ-
leddene (Bryn). Som privat Behandlede nævnes 28 Tilfælde
fra Trondhjem, hvoraf 6 med Epididymit, fra midtre Fosen
4, hvoraf 1 med Epididymit.
Hudsygdomme. Paa Trondhjems Sygebus behandledes
15 Personer for Fnat, paa Trondhjems Tugthus og Slaveri
10. Sygdommen iagttoges i Stunde Distrikt noget hyppigere
end for, muligens paa Grund at at der fortes bedre Kontrol
med den fattige Klasse i Strinde Prestegjeld efter at et Ar-
beidshus sammesteds i Lobet af Aaret var taget i Brug
(Fritzner). Fnat var ogsaa almindelig i Guldais Distrikt,
især i Melhus Prestegjeld og i Soknedalens Annex til Storen
; i søndre Fosen viste den sig af og til, men var mindre
almindelig. Af Skurv behandledes paa Trondhjems Sygehus
2 og paa Tugthuset 5 Tilfælde.
Af Spedaiske kjendtes ifølge Overlægens Beretning ved
Udgangen af 1862 udenfor Reitgjerdets Pleiestiftelse 88. I
1863 kom 31 til, hvoraf 19 vare overseede ved tidligere
Tællinger, 4 kom hjem fra Stiftelser og 8 vare nye Tilfælde;
Afgangen var 23, hvoraf 14 indlagdes i Stiftelser, 5 dodo og
4 vare forben feilagtigt opførte som Spedalske. Antallet af
kjendte Spedalske ved Aarets Udgang var altsaa 96 i fol-
gende Lægedistrikter:
Trondhjems Statsfysikat . . 1
Strinde Distrikt . 7
Orkedals . 4
Guldals . 1
Søndre Fosens Distrikt . 40
Midtre — . 23
Nordre — . 20.
Paa Reitgjerdets Pleiestiftelse var Belægget ved Aarets
Begyndelse 197; 53 indkom, 30 døde, 17 sendtes hjem og 4
udskreves som for Tiden ikke spedalske; ved Aarets Udgang
var Belægget altsaa 199.
Kjertelsyge, der var temmelig almindelig saavel i Trondhjems
By som i Landdistrikterne, nævnes som Dødsaarsag
hos 3 Born.
Af Svindsot anmeldtes i Trondhjems By 29 Dødsfald,
hvilket i Forhold til hele det kjendte Antal Dødsaarsager
sammesteds (224) udgjør 12, 9 pCt. forrige Aar var For-
holdet 55 af 273 eller 20, 1 pCt.) Fra bole Amtet er Svind-
sot opgivet som Dodsaarsag hos 84, nemlig foruden de an-
forte 29 fra Trondhjems By desuden 5 fra de sammesteds
boende Læger, fra Strinde Distrikt 7, Guldals 4, Røros 2,
Orkedals 16, Opdals 1, sondre Fosens 10, Midtre Fosens
9, Nordre Fosens 1. Af samtlige af Lægerne opgivne ved
Sygdom foraarsagede Dodsfald i Amtet (589) sees 14, pCt.
at være foraarsagede ved Svindsot. (I forrige Aar var For-
holdet 107 af 705 eller 15, 2 pCt.)
Af Kræft er anmeldt 22 Dødsfald, hvoraf 12 af Lægerne
Trondhj e m.
Vatersot er opgivet som Dødsaarsag hos 10, Morbus
Brigthi hos 3 og chronisk Nyrebetændelse hos 3, ialt 16,
hvoraf 11 er anmeldt fra Lægerne i Trondhjem.
Blegsot syntes i den senere Tid at forekomme mindre
hyppig i Trondhjem (Th. Bryn); fra flere af Landdistrikterne
anføres Sygdommen i Forening med Menstruationsuordener
ikke at være sjelden, saasom i midtre Fosen og i Opdal ;
hos sidstnævnte Distrikts Kvinder siges Menorrhagi og andre
Blodtab med deraf folgende Anæmi at være temmelig almin-
delig, hvortil Aarsagen formodes at være, dels det tunge
Arbeide i Fjøset, dels Uforsigtighed under Barselsengen
(Arentz).
Cardialgi var hyppig saavel i Trondhjems By som i
Landdistrikterne. Overlægen paa Trondbjems Sygehus be-
retter, at omtrent Halvdelen af de Personer af begge Kjøn,
der for andre Sygdomme indlægges sammesteds, tillige lide
af Cardialgi; som Aarsag hertil anføres Bondens slette Mad-
stel, især det slet tilberedede Brod, af hvis Stivelsekorn
en stor Del passerer Tarmkanalen uden at tjene som Næringsmiddel
og gjenfindes uopløste i Bondens Exkrementer -(Kindt).
Blandt Personalet paa Trondhjems Tugthus og Slaveri be-
handledes 61 for Cardialgi. Sygdommen er i Opdal ,almin-
delig paa den Tid af Aaret, da der er Mangel paa sød Melk,
og foraarsages desuden ved den overhaandtagende Kaffedrik