C. No. 4

34 C. No. 4.
Sundhedstilstanden siges at have været mindre god i
hele Amtet med Undtagelse af Hallingdals Lægedistrikt,
hvorfra den omtales som nogenlunde god. I Landfysikatet
betegnes Sundhedstilstanden i Drammens By som god, medens
den i Landdistriktet var usædvanlig slet. Af epidemiske
Sygdomme bidrog Diphtherit, Skarlagensfeber, Kighoste og
Catarrher mest til den større Sygelighed.
Dodelighed. De Dødes Antal udgjorde 2128, hvilket er
5,55 pCt. mere end i 1862, da der døde 2016, 27,0 4 pCt.
mere end i 1861, da der døde 1675, samt 38, 2 7 pCt. mere
end det gjennemsnitlige Antal Døde i Femaaret 1856-1860,
der udgjorde 1539. Sammenlignet med Aaret iforveien var
de Dødes Antal i 1863 noget større i alle Lægedistrikter med
Undtagelse af Landfysikatet. Der døde nemlig:
1861. Lægedistrikt
1862. 1863.
. 749
Buskeruds Landfysikat
959 935 4')
i Ringerikes Distrikt 379 430 513
i Hallingdals
221 259 270
i Sandsværs
251 276 296
i Rollags
75 92 114
i Buskeruds Amt . 1675 2016 2128
*) I Drammens By var de Dødes Antal i 1863 234 eller 4,, pet.
større end det gjennemsnitlige Antal Døde i Femaaret 1856—
1860, der udgjorde 222, 6. Drammens Folkemængde var efter
sidste Mandtal (i Anledning af Skatteligningen) den iste Oktober
1863:
paa Bragernees 6371
— Strømsø 3182
— Tangen • • • 1882
tilsammen . . . 11435
Dødelighedsforholdet bliver herefter 20, 4 , af Tusinde, altsaa 9„
p. In. mindre end forrige Aar og 2. 2 p. m + mindre end Middeldødeligheden
i Femaaret 1856-60. Fordelt paa de forskjellige
Bydele kommer der
paa Bragernæs med 142 Døde, 22, 28 af Tusinde
Strømsø -- 61 — 19,, 8—
-- Tangen — 31 — 16, 46
Buskeruds Amt.
Sygdomskonstitutionen. Den katarrhalske anføres fra
Landfysikatet at have været forherskende igjennem hele Aa-
ret, den gastriske var ogsaa noget fremtrædende, medens den
inflammatoriske og adynamiske vare svagt repræsenterede. I
Ringerike siges Sygdomskonstitutionen at have været adyna-
misk og de indtrufne Tilfælde af Skarlagensfeber, Diphtherit,
Influenza og selv af Lungebetændelser havde i det Hele taget
et adynamisk Præg, i Aarets første og tildels i andet Kvar-
tal vare catarrhalske Tilfælde overordentlig hyppige. I Sands-
værs Lægedistrikt betegnes Sygdomskonstitutionen som ca-
tarrhalsk, i Rollags som indifferent. Til Oplysning om de
vigtigste epidemiske Sygdommes Forekomst i Drammen og
Kongsberg hidsættes tvende Fortegnelser over de af Dram-
mens og Kongsbergs Læger behandlede Tilfælde ifølge de af
dem indsendte maanedlige Lister:
Ifølge Opgaver, meddelte af Landfysikus Blich, døde der i 1863 i
Aldersklasserne under det iste Aar, imellem det 5te og 20de
Aar og imellem 70-90 Aar et noget større Antal Individer end
i Femaaret. I Sammenligning med det foregaaende Aar var
Antallet af Døde i Aldersklasserne mellem 20 og 40 Aar og
mellem 80-90 Aar ubetydelig større, men derimod i alle øvrige
Aldersklasser, dog fornemmelig i Alderen mellem 1 og 5 Aar,
betydelig mindre.
I Landdistriktet var de Dødes Antal i 1863 701. Middeltallet
af den beregnede Folkemængde for Landdistriktet ved Aarets
Begyndelse og dets: Slutning udgjør 28515, hvorefter Dødelighedsforholdet
bliver 24,, af Tusinde, altsaa 2,, p. m. større
end Dødeligheden i det foregaaende Aar (22, , p. m.) og 8 p.
m. større end Dødelighedeni Femaaret 1856-60 (16, 5 p. m.).
Beregnet for de enkelte Prestegjeld viser Dødeligheden sig kun
i Lier at have været mindre (0, 5 p. m.), men ellers overalt
større end i 1862. Størst har den været i Hurum, hvor den er
steget til 29„ p. m. og hvor Antallet af de Døde (83) har
oversteget de Fødtes Antal (70) med 13. Forøgelsen i de Dodes
Antal viser sig her i alle Aldersklasser undtagen Alderen.
mellem 40 og 50 Aar og over 80, men er dog i samtlige Prestegjeld
størst i de første Aldersklasser indtil det 20de Aar.
Saavel i Byen som paa Landet er der forekommet et overvei,
ende Antal Dødsfald af Børn, hvilket navnlig tilskrives de herskende
Epidemier af Skarlagensfeber, Kighoste og diphtheriske
Sygdomme (Blich).