C. No. 4

131
Hudbr an d nævnes fra Hit e rd al; som Aarsag til Sygdom-
men antages den kolde Sommer med forherskende nord- og
nordostlige Vinde. For L us, Kløe og Hu d ud slet uden
nærmere Betegnelse af Udslettets Art behandledes af 15
Dyrlæger tilsammen 838 Tilfælde, hvoraf 698 af 7 i Hed e-
mark en s Amt. I enkelte Streg af S ø n d fj o r d siges Lus
at forekomme almindelig i enhver Besætning.
Af Klovsyge nævnes et mindre Antal Tilfælde end i
det foregaaende Aar, nemlig af 5 Dyrlæger 203, hvoraf 5
endte dødeligt, deraf 188 angrebne og 5 døde i II edem arken
s Amt ; Sygdommen viste sig som før hovedsagelig blandt
de Kjør, der opholdt sig ved Brænderierne. For Klovbetæn-
delse, tildels af rheumatisk Natur, opføres 28 Tilfælde, de
fleste fra s on dre Trondhjems Amt ; ligeledes omtales, at
der i Selbu om Sommeren meget almindeligt forekom en
Bensygdom, der af Almuen kaldtes Benskjørhed, men som
viste sig at være en rheumatisk Klovbetændelse, der tildels
var forbunden med Stivhed i Ledene; de fleste angrebne hel-
brededes (I. G. Bang).
Af andre Sygdomme nævnes enkelte Tilfælde af Krampe
og Stivkrampe (tilsammen 9 behandlede og 4 døde), forskjel-
lige Lamheder, Hjernebetændelse (7 angrebne, 2 døde), Rheu-
matisme (36, døde eller uhelbredede 4), Hjertebetændelse
eller fremmede Legemer i Hjertet (tilsammen 6, dod 5);
Forgiftning med Ediksyre (1, dræbt), med Kviksølv (11, død
2), Hied Rog (4, helbredede).
De i Beretningerne omtalte chirurgiske Tilfælde ere om-
trent tilsvarende til de ovenfor under Sygdomme hos He-
sten opførte. Af Benbrud omtales 15 Tilfælde, hvoraf 8
endte dødeligt, af Oienbetwndelse 28 Tilfælde. Yverbet
mu delse forekom ikke sjelden ; tilsammen anføres af 17 Dyr-
læger 183 Tilfælde, hvoraf 2 med uheldig Udgang. For saare
Yver, Yverbil og Forstoppelse af Melkegangene behandledes
49, desuden omtales nogle faa Tilfælde af Feil ved Melken
og Blodmelk.
Besværlige Forlosninger, der fordrede Dyrlægens Hjelp,
forekom hos 156 Kjør, hvoraf 8 døde; i 8 af disse Tilfælde
sees Dyrlægen at have sønderlemmet Fosteret. Af 12 Tilfælde,
i hvilke Aarsagen til Fødselens Uregelincessighed an-
gives, var der i 8 Tilfælde feilagtigt Leie, i 3 Forsnevring
af Bønmunden, i et Tilfælde var Kalven et Misfoster med 2
Hoveder. Af Borkrængning omtales 12 Tilfælde, hvoraf 2
endte dødeligt. Efterbyrdens forhalede Afgang opgives i 150
Tilfælde at have gjort Dyrlægens Hjelp nødvendig, 1 havde
en dødelig Udgang.
Kalvningsfeber nævnes fra alle Amter i Christianias
Stift og fra søndre Bergenhus samt søndre og nor-
dre Trondhj ems Amter; tilsammen opgive 24 Dyrlæger
141 angrebne og 44 døde Dyr, foruden 2 døde uden Opgave
over de behandledes Antal. Sygdommen viste sig især un-
der den paralytiske Form og ofte meget hurtigt dræbende
(endog efter faa Timer). Den siges at forekomme hyppigst
hos fede Dyr (H. Nielsen, Myhrvold) og især at optræde i
Byerne; fra Drammen opføres saaledes 23 Tilfælde, hvoraf
18 med dødelig Udgang ; i Stavangers By anføres Sygdom-
men oftest at ytre sig hos gamle og udhungrede Kjør, der i
drægtig Tilstand indkjøbes fra Landdistrikterne og i Byen
komme under forandrede Stedforholde og nyde en omhygge-
ligere Pleie (Follum). Af Borbetændelse omtales 12 angrebne
og 2 døde.
For Kalvekastning behandlede 6 Dyrlæger 230 Tilfælde,
deraf 3 Dyrlæger i He dema rk ens Amt 212. Sygdommen
nævnes desuden som meget udbredt i Had el and, T hot en s
Fogderi og Sønd fj o r d, og omtales fra Hallingdal, hvor
den var sjeldnere end i det foregaaende Aar; ligeledes
ra Stavangers og Romsdals Amter ; i søndre
Trondhjems Amt herskede denne Sygdom i Forbindelse
med Tilbageholdelse af Efterbyrden i Slutningen af Vinteren
epizootisk i Opdal. Sygdommen siges at foranledige
ikke ubetydelige Tab ved Koens for en længere Tid formind-
skede Melkeevne og ved at Kalven gaar tabt. Som Efter-
sygdom anføres foruden smertefulde Laarhævelser, forhalet
Afgang af Efterbyrden; denne gaar som Følge heraf ofte
over i Suppuration, hvorunder Dyret afmagres og afkræftes
for længere Tid, saa at det gjerne senere bliver uskikket som
Melkeko. Sygdommen skal hyppigst vise sig, hvor Røgten
er daarlig og Foderet knapt.
Hos Faaret.
Skab kan sees at have forekommet i alle Amter i
Christianias og Christiansands Stifter med Undtagelse
af Jarlsberg og Laurvigs saint Bratsbergs Amter, i hele
Bergens Stift og i Romsdals og søndre Trondhjems
Amter af Trondhjems Stift; Sygdommen siges dog især at
have hjemme i Lister, søndre og nordre Bergenhus
Amter sains Romsdals Amt.
Fra Smaalenenes, Akershus og søndre Trond-
hj e m s Amter omtales kun enkelte Tilfælde; fra Ringsaker
i Hedemarkens Amt nævnes 179 behandlede Dyr, hvoraf
2 bleve slagtede. I Loni i Gudbrandsdalen var Syg-
dommen ikke lidet udbredt blandt Faar og Gjeder, hvoraf
flere døde ; ialt behandledes 250 Faar. Som berørt i forrige
Beretning udbrød Skab i Slutningen af 1862 i H a 1-
lingd al, hvor Sygdommen indførtes i Hol ved et sygt Dyr
fra Bergens Stift; 70 behandledes og 5 døde; de syge Faar
afsondredes ; efter endt Kur bleve Fæhusene først vadskede
med hed Askelud og Gjødselen udført, derefter Vægge og