C. No. 4

More documents

Recommendations

Info

154 C. No. 4. naar heller ikke Søbonden op til Dalboeren (enkelte Undta- gelser naturligvis fraregnet). Beklædningen er hos Fjordbe- folkningen for lidt afpasset efter Bedriften; den indeholder for meget Bomuldsstoffer, for lidet Uld og Skind. Jeg har ovenfor nævnt, at Forskjellen i Kosten hos begge Distrikters Beboere ei er saa stor som man kunde vente. Aarsagen hertil maa søges i det Faktum, at Dalens Beboere i en ganske nær Fortid, førend den rige Skovdrift begyndte, om Høsten og Vinteren vare Fiskere, havde sine faste Logi- huse opførte ved Kysten og forsynede med Udbyttet af deres Garn rigeligen Hjemmet med billig og god Sild. Denne Trang til og Brug af Sild finder endnu Sted, men naturligen ikke i den Udstrækning som før, eller som den endnu hersker i Sødistriktet. Hertil kommer ogsaa, at meget af den i Dalen brugelige Sild hentet fra Kysten i fersk Tilstand (naar Fiskeriet ved Kysten slaar til) og saltet hjemme, afgiver en meget slettere og mindre velsmagende Føde. Sæde 1 igh e dst i 1st a n den er omtrent den samme overalt i Distriktet; Lordagsfrieriet finder Sted (om ei i sin værste G-rad og Udstrækning) med sin slappende Virkning paa Moralen og sin uheldhringende Indflydelse paa den kvin- delige Del af Befolkningens Helbredstilstand. De omtalte Forskjelligheder i Klima , Sæder , Leve- maade og øvrige Forhold skulde betinge og betinge i Virke- ligheden en betydelig Forskjel i den almindelige Helbredstil- stand, Sygdommenes Art, Optræden og Karakter paa de for- skjellige Steder, og denne Forskjel skulde sandsynligvis være bleven end større og vist et end bedre Forhold for Dalen, naar Myrerne der vare mere tømte og navnligen, naar Ind- jorderne og isærdeleshed Byggepladsene med nærmeste Omgivelser vare bedre drainede. Under ovennævnte idetheletaget særdeles gode Forholde er det rimeligt, at Helbredstilstanden i indre Namdalen lima være bedre end paa de fleste andre Steder, og saaledes tror jeg ogsaa, efter den Erfaring jeg har, er Tilfældet. Uden at kunne fremlægge en statistisk Angivelse af Procentantallet af Syge mod den hele Befolkning, faar vistnok den blotte Paa- stand liden Betydning. Desværre mangler jeg Materiale til en saadan Angivelse og kan derfor kun ytre det Indtryk, Sagen idethele har gjort paa mig. Af akute Sygdomme forekommer, som tidligere Indbe- retninger vil have vist, de almindelige akute Inflammationer, Typher, exanthematiske Febre, gastriske Tilfælde, Dysente- rier, Catarrher og Diphterier, men sjelden intermittente Syg- domstilfælde, neppe nogensinde, saavidt jeg bragte i Erfaring, akute Rheumatismer og paa en Undtagelse nær heller ikke specifike puerperale Affektioner. Af kroniske Lidelser vare kronisk Rheumatisme, organiske Hjertefeil med Lever- og Nyre-Degenerationer, kroniske Hududslag, kroniske Saar (ulcera) og Spedalskhed de almindeligste. Syphilis indførtes i det Store, saa beretter Sagnet, for ca. 80-100 Aar siden ved en omreisende Kvaksalver, der skal have „smittet omtrent 40 Mennesker (deraf ogsaa Prestefamilien i Kolvereid) ired efter endt Aareladning at standse Blødningen ved at lægge sin Mund til Saaret" (!). Denne i Prestegjeldene Nærø, Kolvereid, Fosnæs, Overhalvden og Grong stærkt udbredte Sygdom ledede senere omkring 1790 til Opførelsen af et Sygehus paa Gaarden Tranaas paa Gjøøen ; dette flyttedes senere til Hammersøen ved Kysten, derfra til Renbjør oppe i Dalen og saa tilsidst til Aihus. Desværre haves hverken Journaler eller Sygeprotokol fra tidligere Tid end 1832, men de der vedføiede Notitser om Behandlingen og Traditionen berettiger til Antagelsen af at disse Syphilitiske og de af dem Smittede gjennem denne lange Aarrække afgav det sta- dige og hovedsagelige Belæg paa disse Sygehuse, hvor de behandledes med en Raahed og Fuldstændighed i Merkuriali- seringen, der maa forfærde. Endnu behandles enkelte af disse Stamgjæster paa Amtssygehuset for gamle syphilitiske Former og Følgerne af den Behandling, de havde været un- derkastet. Ny Syphilis sees sjelden og da gjerne medbragt fra Lofotfisket eller indbragt ved omreisende Handelskarle. Jeg mindes ei at have seet et primært Tilfælde i de 6 Aar, jeg var der. Af særdeles udbredte Epidemier i tidligere Tid har jeg alene hørt omtale en Typhusepidemi, der hærjede Dalen og krævede Oprettelsen af et eget Lazaret paa Gaarden limo og Ansættelse af en egen Epidemilæge, som døde der, selv et Offer for Sygdommen. Diphteritepidemien for faa Aar siden angreb antagelig omkring 2000 af Distriktets Indvaanere, hvoraf 1000-1100 blev lægebehandlet. Denne Epidemi var af en temmelig godartet Karakter, da af de leegebehandlede kun omtrent 10 pCt. døde. Selve Dalen afgiver den større Mængde af de akute In- flammationer, af Dysenterierne, af de rheumatiske, nervøse og intermittente Sygdomme , Sødistriktet stone Delen af Typherne og hovedsagelig de kroniske Hudlidelser (Ulcera, Exanthemer og Spedalskhed fremfor Alt). Mærkelig er den hurtige Aftagen af Spedalskhed i Da- len, maaske siden Fiskebedriften der ophørte; den er saa bestemt, at medens jeg hvert Aar opdagede nye spedalske i Sødistriktet, fandt jeg, saavidt erindres, ikke En i Dalen, og Antallet svandt derfor stadigen. G-rongs Prestegjeld har saaledes ved Udgangen af dette Aar antagelig ingen Spedalske; Overhalvden meget faa og blandt disse maa de Fleste, om ikke Alle, regnes til Sodistriktet hvad Levemaade og Næring angaar,
Førend jeg slutter disse Bemærkninger om, hvad jeg bar erfaret om Forholdene i indre Namdalen, maa jeg tilføje den Erklæring, at Befolkningens Sands for Renlighed, For-. nuftighed i Husstel, Tillid til den Hjelp, Videnskaben for- C. No. 4. 155 maar at bringe i Sygdom som ogsaa i de fleste Livets prak- tiske Gjøremaal, gjor denne Egn ganske særdeles behagelig for den nidkjære Læge som for Enhver, der som Menneske- ven vil gjøre Sit til at fremme Folkets Lykke og Velvære. IX. Om de hygiamiske Forholde under Vinter-Finmarksfisket (Af Fiskelæge Colletts Medicinalberetning). I de fleste Fiskevær f. Ex. Brevik ,paa Søroen bestaa Rorboderne — Fiskernes Opholdssted — enten af et storre Rum med saakaldt .,Skot" foran eller af to saadanne Ruin med hver sit Skot; de ældre ere Rogstuer med Luge i Ta- get og Skorsten midt paa Gulvet, medens de nyere have Komfur og Pibe; i de sidste Aar ere i alle Rorboder, selv Røgstuerne, Komfur opsat, men Lugen dog beholdt, de nyere have som oftest ingen Luge ; denne erstattes og for en Del af de mange Sprækker og Aabninger i Dør, Vægge og Vin- duer, hvorigjennem al Ventilation foregaar i Form af Træk- luft. I Almindelighed huses i hvert saadant Rum i -2 Baad- mandskaber, d. e. 8-2 Mennesker, enkelte optage indtil 24 Mand. Sengestederne ere langs Væggene paa dertil opslaaede Bænkeleier, der i Almindelighed ere saa brede, at 2-3 Mand kunne ligge Side om Side langs Væggen eller hver Mand paatver, med Hovedet mod samme; oftere ,findes 2 saadanne Bænkeleier — den ene over den anden, den un- derste da omtrent jevnhøit med Gulvet. Disse Rorboder ere saaledes de usundeste Opholdssteder for Mennesker, man kan tænke sig; naar 8-12-24 Mand skulle sove, spise og op- holde sig i det samme Rum, som er lidet nok for et Par Mennesker, og naar dette Rum mangler saavel tilstrækkelig Lys som Luft — ikke at tale om al den Urenlighed, der er en Følge saavel af selve Bedriften, soin ogsaa deraf, at Fol- ket selv har liden Sands for Renlighed -- da kan man omtrent fatte, hvordan Opholdet i et saadant Rum maa være . Hvad der desuden bidrager saa overordentlig til Usundheden i Rorboderne er de saa almindelig brugte Komfurer; disse indretninger, der saa almindelig bruges over hele Landet, burde forbydes i Opholdsværelserne. Dampen under Madlav- ningen gjør Luften fugtig og ubehagelig at indaande. Fug- tigheden afsættes overalt -- paa Vægge, Klæder etc. Dertil kommer en anden Ting, der er ligesaa slem, nemlig at Tempe- raturen ikke kan reguleres. Under Madlavningen er der ikke sjelden 20 0— 30° Varme, ellers om Dagen 40-80, Komfu- rerne ere dobbelt skadelige, naar der ikke er Luge i Taget; staar denne oppe under Madlavningen, modereres Temperatu- ren noget og bortledes en stor Del af Dampen ; hvor der ikke findes Luge, eller hvor den holdes lukket, hvortil Fiskerne ere meget tilboielige, bliver Opholdet utaaleligt. Inde i Ror- boderne hersker desuden en anden Uskik, nemlig Anglingen af Linerne. Dette er forbunden med store Ubehageligheder. Rester af Sild slænges omkring og Lugt af bedærvet Fisk blander sig med de andre Dunster. At vadske Gulvet — eller rettere sagt Brædderne kan der aldrig blive Tale om — kun at maage dem med Skuffer. Fiskernes Diæt er i det hele taget taalelig god; deres hovedsagelige Næring er Fisk og Lever, og hver Mand med- bringer desuden Brød samt tørret eller røget Faarekjød. Brændevin blev saagodtsom ikke nydt paa de Fiskevær, hvor jeg var, hverken havde Handelsmændene Udskjænkningsret, heller ikke blev det medbragt af Fiskerne. En Ting ved Diæten fortjener dog Omtale, og det er den umaadelige Kaffe- drik. Intetsteds er Kaffeen mere almindelig udbredt, og intetsteds er Almuen mere forfalden til Nydelsen af samme — end i Finmarken. Kaffekjedelen hører til enhver Fiskers nødvendigste Udrustning ; Kaffe maa han drikke før han rei- ser paa Havet og Kaffe er det forste, ban nyder, efter at være vendt tilbage. Almindeligvis drikker Enhver 4-6 og ofte flere Kopper eller rettere Boller om Dagen uden Melk eller Sukker; derfor borer man Fiskerne stadigen klage over Cardialgier og Fordoielsessygdomme. Paa Fiskeværet Brevik findes ingen Havn; saasnart Fi- skerne komme hjem fra Havet, maa enhver Eaad trækkes paa Land. Foruden det anstrængende Arbeide, som er forbunden hermed og som mangen en Gang er Skyld i Syg- domme f, Ex. Broktilfælde, medfører dette en anden Uleilig- hed, nemlig at Rensningen Sløiingen — af Fisken ikke kan foregaa paa Soen, men at al Fisk først maa paa Land for der at sloies. Rester efter Fisket, Indvolde og Hoveder 22*
Page 2:
C. No. 4,41 IIERETMG OM FNDllEflTIi
Page 5 and 6:
IV pendant l'année 1863 l'état sa
Page 7 and 8:
VI C. No. 4. forholdsvis største A
Page 9 and 10:
VIII stianias, Bergens og Tromso St
Page 11 and 12:
Lister og Mandais Amt • 42 Døde,
Page 13 and 14:
XII C. No. 4. 225 Dødsfald, af Kon
Page 15 and 16:
XIV C C.o. N 4 1858 12, 5 pCt. 1861
Page 17 and 18:
XVI C. No. 4. Operation. .,... ..,
Page 19 and 20:
XVIII C. No. 4. Overskuddet af leve
Page 21 and 22:
Sundhedstilstanden i 1863 var noget
Page 23 and 24:
af Haemorrhagia uteri og Bronchit,
Page 25 and 26:
Som døde at Svindsot ere af Læger
Page 27 and 28:
C. No. 4. Liste over de af Lægerne
Page 29 and 30:
Middeltemperaturen for 1863 sees al
Page 31 and 32:
store Dødelighed i dette Aar (2, 3
Page 33 and 34:
Udfald ikke er nævnt. En Læge i U
Page 35 and 36:
mellem hine og disse 100 : 56, 4. A
Page 37 and 38:
Hovedet; et Dødsfald foraarsagedes
Page 39 and 40:
Syge, alle wed sekundære Tilfælde
Page 41 and 42:
Om de i Amtet værende Sygehuse hen
Page 43 and 44:
Angina membranacea Bronchitis chron
Page 45 and 46:
Syd findes flere Sumpe og et Par st
Page 47 and 48:
Veirliget. Til Oversigt over enkelt
Page 49 and 50:
dels indifferent, dels inflammatori
Page 51 and 52:
Fnat omtales som hyppig fra Land, V
Page 53 and 54:
frem i Skolerne (Riis). I søndre V
Page 55 and 56:
Hele Aaret. C. No. 4. . 1)raninien.
Page 57 and 58:
i 6 Tilfælde Glandelhtevelser og e
Page 59 and 60:
Kongsberg omtales Sygdommen som sje
Page 61 and 62:
GC •••••1 • E 0...) "cs
Page 63 and 64:
af Febre 3 Tilfælde, af Sygdomme i
Page 65 and 66:
Kighoste herskede i Sommerinaaneder
Page 67 and 68:
Af chirurgiske Operationer nævnes
Page 69 and 70:
Af Sindssyge tilsaa Landfysikus 10,
Page 71 and 72:
fortsatte den fra det foregaaende A
Page 73 and 74:
Dødsfald af Opgivne Svindsot. Død
Page 75 and 76:
ger angaaende Foranstaltninger mod
Page 77 and 78:
lis, hvoraf 1 havde dødelig Udgang
Page 79 and 80:
adynamisk Karakter, var ofte forbun
Page 81 and 82:
Navlesnor paa Grund af Omslyngning
Page 83 and 84:
Gonorrhoe og Urethrit 5, Cardialgi
Page 85 and 86:
endte dødeligt, og ialt 42 Dødsfa
Page 87 and 88:
aarsag hos 6, nemlig 3 af Læger i
Page 89 and 90:
Kirkebakke. I de i Flekkefjords Dis
Page 91 and 92:
indtrufne Dødsfald, hvoraf 9 i Ege
Page 93 and 94:
ments og 1 af Idiotisme. Forovrigt
Page 95 and 96:
Sogn af vestre Ryfylkes Lægedistri
Page 97 and 98:
Iste, 94 i 2det, 78 i 3die og 18 i
Page 99 and 100:
Af chirurgiske Operationer nævnes
Page 101 and 102:
Distriktet værende Sindssyge tilse
Page 103 and 104:
sygdom, der ogsaa undertiden indfan
Page 105 and 106:
selfeber, Barnet var levende. Af L
Page 107 and 108:
Sundhedstilstanden beskrives i det
Page 109 and 110:
tal, 55 i 2det, 34 i 3die og 32 i 4
Page 111 and 112:
Maaned. Januar Febr. Marts -i-- Apr
Page 113 and 114:
7. Kins Distrikt: 1 Læge, boende i
Page 115 and 116:
ehoste tilsammen opgivet 741 behand
Page 117 and 118:
Vestre Søndmøre 20 Indre 11 Nordr
Page 119 and 120:
Maaneder. Barometerstand i franske
Page 121 and 122:
Sundhedstilstanden var i dette Aar
Page 123 and 124: Svælgbetændelsen uden Opgave over
Page 125 and 126: (Arentz). Ormesygdomme nævnes fra
Page 127 and 128: Berammelse ; i Røros Distrikt 4 M
Page 129 and 130: indre Naindal (27 Behandlede, 4 Dø
Page 131 and 132: 6 indlagdes paa Stiftelser og 2 var
Page 133 and 134: Kl. 8 E. M. + 5,500; den højeste T
Page 135 and 136: øen og en i Værdalen. 6 Jordemød
Page 137 and 138: her sporadisk gjennem hele Aaret. I
Page 139 and 140: 5, 6 bedredes og 3 døde (den ene a
Page 141 and 142: tets øvrige Sundhedskommissioner,
Page 143 and 144: C. No. Sydvaranger omtales Nervefeb
Page 145 and 146: handledes af Distriktslægen i Vard
Page 147 and 148: centese, men Gangrwnen i Hoften og
Page 149 and 150: Distrikt foretoges ingen Vaccinatio
Page 151 and 152: C. Uddrag og Sammenstilling af de i
Page 153 and 154: 3 Dyr angrebes og døde; Aarsagen t
Page 155 and 156: Hække overstrøgne med Chlorkalkop
Page 157 and 158: sigtsmæssigt indrettede, dels lave
Page 159 and 160: De Bilag. I. Afskrifter af 3 rets-m
Page 161 and 162: som en Krave omfatter nederste Part
Page 163 and 164: 4. At det ikke har faaet Næring (2
Page 165 and 166: 2. Klæder, som bæres nærmest Kro
Page 167 and 168: Bestemmelser med Hensyn til Beligge
Page 169 and 170: C. No. 4. VI. Beretning fra Trondhj
Page 171 and 172: maa anse en Spændeseng eller Tvang
Page 173: Skolebørnene nødvendige sanitære
Page 177 and 178: isaafald kun gjennern Aflobsror, de
Page 179 and 180: 13de Kapitel. om Sygehuse og Afsond
Page 181 and 182: • ..... - . C g • ..... ,::''cl
show all

C. No. 4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?