C. No. 4

36 C. No. 4.
og 20 i fjerde Kvartal. I Eker, hvor Sygdommen herskede
I iste 2det 3die Ade Tils.
igjennem hele Aaret, behandlede 2 Læger 52 Tilfælde med 9
Kvartal. Kv. Kv. Kv.
Transport
Dødsfald. Distriktslægen i
91 35
Ringerike behandlede i Aarets
Fra
Slutning et halvt Snes
Hallingdal . .
Tilfælde,
-
i hvilke Sygdommen paaviselig
overførtes ved
- Sandsværs
Smitte
Landdistrikt - 4
fra den Ene til den Anden. I
Hallingdals Distrikt
- Kongsberg . . 8 89
herskede Sygdommen fornemmelig i Gol.
9
-
2
21
4
29
-
3
139.
29
6.
121
Af simpel Feber nævne 8 Læger 309 Tilfælde ; Aarstiden er
anført for 302, af hvilke 99 forekom i forste, 79 i andet, 59
i tredie og 65 i fjerde Kvartal.
Af Barselfeber omtale 6 Læger 18 Tilfælde med 3 Dodsfald
; deraf forekom 3 Tilfælde i Drammen, 12 paa Ringerike
og 3 i Kongsberg; ialt kjendes 5 Dodsfald af denne Sygdom ;
i et af disse Tilfælde var Barselkvinden forlost ved Perfora-
tion at Fostret. Af Eclatnpsia parturientium nævnes et Tilfælde
med dødelig Udgang. Berglæge Tobiesen beretter, at
i Begyndelsen af Aaret fik næsten enhver Barselkone Betæn-
delse i Cellevævet om Livmoderen ; han tilsaa 8 saadanne
Syge, der Alle belbrededes ; hos tvende gik Betændelsen over
i Suppuration, der hos den ene aabnede sig gjennem Bug-
væggen, hos den anden i Rectum.
Af Börnekopper forekom 3 Tilfælde i Drammen, nemlig
hos tvende fra England nylig hjemkomne Sømænd og 3 Uger
senere hos en Kone, der havde pleiet den ene Angrebne. I
Kongsberg angrebes 3 Voxne og et uvaccineret Barn ; det
sidste blev senere vaccineret med positivt Resultat (Storen).
Af Vandkopper omtales 33 Tilfælde fra Drammen og 27
fra Kongsberg; i Sandsværs Landdistrikt viste sig ogsaa en-
kelte
Af Skarlagensfeber behandledes:
i Landfysikatet af 5 Læger 118 Tilfælde med 18 Dødsfald,
i Rin gerik es Di-
strikt . 2 42 3
i Hallingdals Do. - 1 29 5
i Sandsværs Do. - 4 223 37
i Rollags Do. - 1 5 2
tilsammen af 13 Læger 417 Tilfælde med 65 Dødsfald,
desuden nævnes 18 Dødsfald uden det tilsvarende Antal Be-
handlede; forøvrigt siges et stort Antal Tilfælde ikke. at være
kommet under Behandling. Af 260 Angrebne vare 20 Voxne
og 240 Born. Til Belysning af Epidemiens Gang hidsættes
følgende Fortegnelse over de Tilfælde, hvor Aarstiden er an-
givet. Der opgives nemlig:
I iste 2det 3die Ade Tils.
Kvartal. Kv. Kv. Kv.
5Fra Hurum
4 9
- Drammen . 83 22 4 109
- Ringerike
. 3 9 54 21
91 35 9 4 139.
tilsammen 99 128 32 36 295.
Den i det foregaaende Aar begyndte Skarlagensfeberepi-
demi sees saaledes i 1863 at have været udbredt over den
største Del af Amtet; den gik ligesom den foregaaende Mæs-
lingeepidemi i det Hele fra Syd mod Nord (Blich), idet den
begyndte i Hurum i Marts 1862 og vedvarede til Mai dette
Aar ; i Drammen og Omegn herskede den fra Juli 1862 til
Mai dette Aar. I Drammen angrebes i det Hele 240 Per-
soner, hvoraf 210 Born; ialt døde 35 (heraf angaar 131 An-
grebne og 18 Dødsfald det foregaaende Aar). Ifølge Opgave
fra Presterne skulle 54 Børn og 3 Voxne i dette Aar være
døde af Skarlagensfeber i Landfysikatets Landdistrikt (Sig-
dais Sogn fraregnet). I Eker og Ringerike forekom den
hele Aaret igjennem, dog fornemmelig i første Halvaar; i
Hallingdal begyndte den om Høsten i Flaa og vandrede som
de fleste Epidemier opover Dalen, de første Tilfælde kom
under Distriktslægens Behandling i Midten at December (I.
C. Torgersen); i Sandsværs Lægedistrikt viste de første Til-
fælde sig i Marts, hvorefter Epidemien naaede sin Roide i
Mai og vedvarede -- dog i ringe Udbredning — indtil Aa-
rets Udgang. Epidemiens Karakter skildres fra flere Steder
som temmelig ondartet; Diphtherit og Hævelser i Halskjert-
lerne, der ofte gik over til Abscesdannelse, vare hyppige og
farlige Komplikationer; Albuminuri og Vatersot en meget al-
mindelig Eftersygdom. En Læge i Drammen iagttog Skar-
lagensfeber for anden Gang hos samme Person (I. C. Holst).
Cand. med. Stang havde flere Tilfælde under Behandling,
hvor der i Sygdommens Forløb optraadte Næseblødninger ;
hos en Voxen viste sig i Afskallingsstadiet voldsomme urx-
miske Symptomer. Berglæge Tobiesen bemærker, at Sygdom-
men hos de Fleste forløb med Feber, rigeligt Udslet, Hals-
betændelse — for det meste af diphtherisk Art og senere
stærk Afskalling; hos Mange begyndte Sygdommen med De-
lirier og Brækning, hos Enkelte med Krampeanfald og hos
Andre uden Forløbere. Udslet manglede hos Flere, hvor der
alligevel senere kom stærk Afskalling. Hos en stor Del af
de Angrebne indfandt sig en phlegmonos Betændelse af Sub-
maxillarkjertlerne og Cellevævet paa Halsen. Flere døde in-.
den denne Betændelse fordelte sig eller gik over i Suppura-.
tion. Vatersot indfandt sig mindst hos Halvparten af de
Angrebne og var hos mange den nærmeste Foranledning til
Døden. — For 36 Døde er den nærmere Dødsaarsag angi-
vet, nemlig i 14 Tilfælde Vatersot, i 6 Tilfælde Diphtherit,