C. No. 4

VI C. No. 4.
forholdsvis største Antal Dødsfald sees at have fundet Sted
i Børnealderen; nedenstaaende Tabel viser, hvormange af
1000 Døde der falder paa de enkelte Aldersklasser gjennem-
Tiaaret
1851-60.
Hele Riget. Christiania Stift. Christiansands Stift. Bergens
1863.
Tiaaret
1851-60.
1863. •
Tiaaret
1851-60.
snitlig for Tiaaret 1851-1860 og særskilt for Aaret 1863.
Til lettere Oversigt er, hvor Overvægten i 1863 udgjør 1,0
eller derover, Tallene trykte med udhævede Typer.
Tiaaret
1863. 1863.
1851-60.
Stift. Trondhjems Stilt. Tromsii Stift.
Tiaaret
1863.
1851-60. •
Tiaaret
1851-60. 1863.
Under 1 Aar 199, 3 183,2 185,5 174,7 206,9 1840 246,8 207,3 162,8 162,0 223, 1 207, 4
mell. 1 -3 - 85,0 104,7 103,3 116,, 92,i 110,8 57,7 92,8 63,2 70,6 66,8 107, 1
- 3-5 - 38,5 64,9 47,5 77,6 34,0 50,4 26,3 69,3 33,6 37,4 32,8 60,5
- 5-10 - 39,6 67,0 47,0 78„ 37,7 46.9 27,8 69,5 34,7 45,1 35,7 73,6
- 10-20 - 48,6 54,5 48,3 53,3 54,s 53,2 39,5 46,2 49,8 55,3 53„ 73,0
- 20-30 - 71,4 59,7 65,8 56,7 71,4 63,2 67,T 53,T 75,6 59,2 97,6 76,5
-30-40 - 68,0 56,7 67,3 53,7 64,3 61,2 67,6 55,1 65,7 53,8 82,1 68,5
- 40-50 - I 59, 9 58,5 57,9 54,5 59,0 61,8 60,7 59,0 63,1 66,4 64,9 59 ,1
- 50-60 - I 75, 4 58,7 72,1 53, I 71, 4 60,6 79,0 56,9 85,8 76,3 76,3 57,8
- 60-70 - 109, 7 94,7 11112 91,9 100,4 99,4 111,0 87,5 118,5 120,2 102,9 79,21
- 70-80 - 114, 8 113,7 109,2 112,2 115,8 114,9 123,6 • 119,5 133,7 132,8 95,7 86,3
-80-90 - 73,7 70,8 70,3 66,8 76,T 82,4 76,9 71,3 91,6 93,9 52,1 41,8
-90-100 -
Over 100 Aar
lUopgiven Al-
15,6
0,5
12,1
0„
14,1
0,5
9,6
0,4
15,0
0, 5
10,8
0,4
15,2
0,2
11,9
-
21,3
0,,
25,8
1,2 1
16,4
0, 5
7,7
1, 5
der . . . . - 0,2 -
0,5 - - - - - -
_
...
Tabellen viser ligesom i begge de foregaaende Aar saa-
vel for det hele Rige som for de enkelte Stifter en Forøgelse
i de Dødes Antal hovedsagelig i Aldersklasserne mellem 1
og 20 Aar og især i Alderen mellem 1 og 10 Aar; størst er
denne Forøgelse i Bergens og Tromsøs, dernæst i Christiania
Stift; mindst er den i Trondhjems Stift.
De fleste Dødsfald indtraf i: De færreste i
Marts 3195 September 2027
Mai 3086 August 2189
Januar 3051 Oktober 2206
April 2967 Juli 2333
Februar 2696 December 2336
Juni 2558 November 2394.
Sygdomskontitutionen havde ligesom i flere foregaaende
Aar ingen almindelig udtalt Karakter over det hele Rige.
I Christiania By og Stift har den i de senere Aar herskende
adynamiske Konstitution været mindre udpræget end før, og
fra de fleste Amter i dette Stift omtales endog Sygdomskon-
stitutionen at have vist Tilbøielighed til at antage en inflam-
matorisk Karakter. Fra Christiansands, Bergens og Trond-
hjems Stifter beskrives den fordetmeste som indifferent eller
catarrhalsk rheumatisk, med Undtagelse af Bergens By, hvor
den adynamiske Konstitution var fremtrædende hele Aaret.
Fra den største Del af Tromso Stift betegnes Sygdomskon-
stitutionen som adynamisk. Fra næsten alle Egne af Riget
udhæves forovrigt den hyppige Forekomst af catarrhalske
Sygdomme.
Veirliget. Efter en mild Vinter i Aarets Begyndelse
fulgte næsten over .hele Landet et temmelig kjøligt Foraar ;
den første Del af Sommeren var varm og tør, men efter
endel kjølige Dage og Nætter, som indfandt sig omtrent i
Midten af Juli og som omtales fra de fleste Egne af Landet,
havde den øvrige Del af Sommeren samt Høsten forholdsvis
lav Temperatur og stor Regnmængde, dog med Afvexling af
kortvarigt for Indhøstningen gunstigere Veirlig i September
og Oktober. Aarets Afgrøde var idetheletaget som i et
Middelsaar. Veirliget i Aarets Slutning beskrives i hele
Landet som mildt, men ustadigt og stormende.
Nervefeber (Typhus) angreb et større Antal Individer og
foraarsagede et større Antal Dødsfald end i de nærmest fore-.
gaaende Aar, dog saaledes, at Forholdet mellem Angrebne
og Døde i heromhandlede Aar var noget gunstigere; der an-
meldtes nemlig
i 1863 5686 Angrebne, hvoraf 558 døde
- 1862 5169
-
532 •■••■••■
- 1861 4991 - 506 ■•■■■
- 1860 4871
492 ■••■■
- 1859 4936 - 505 --