C. No. 4

106 C. No. 4.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af Middeltemperatur ifølge Opgave fra Stadsfysikus 4- 4,6 4° R.
1528 flere Fødte end Døde og Forholdet mellem hine og disse (i forrige Aar var den -I- 4,29° og i 1861 -I- 4,80 0); for de
= 100 : 52, 1. Antallet af -Born døde i første Leveaar for- enkelte Maaneder opgives den saaledes:
4- holdt sig til Antallet af 0,7 Fødte = 1 : 11, 2 og til Antallet af Januar
°
4._ samtlige Døde = 1 : D 5 ; Antallet af Døde under 10 Aar Februar 0,420
Juli . .
August .
10,38°
10,81°
0forholdt sig til samtlige Døde =-- 1 : 3, 3. Af de Døde paa
Marts
191 0 September +. 9,22 °
Barselseng indeholde Medicinalberetningerne Oplysning om
April
Dødsaarsagen hos 18, hvoraf 11 døde af Barselfeber ; hos en
af disse var ved Kunst fremkaldt fortidlig Fødsel ; 2 døde af
Bristning af Livmoderen, 2 at Blødning under og efter Fodselen;
af disse var hos en fremkaldt fortidlig Fødsel paa Grund
af forliggende Moderkage ; 2 døde kort efter at være forlost
med Tang, deraf 1 af Barselkrampe; og 1, i Stadsbygdens
Prestegjeld i søndre Fosens Distrikt, døde uforløst af Bar-
selkrampe; til denne Fodende blev Lægen kaldet medens han
tilfmldigen var i et Sygebesøg i Nærheden, Fødselen var be-
gyndt og Fosteret bod sig for i Isseleie med Hovedet ube-
vægeligt, i øverste Bækkenaabning,, Konen døde førend Tang
kunde hentes fra Lægens Hjem (J. Angell). Af de øvrige
paa Prestelisterne opførte dodo Barselkoner, hvorom Lægernes
Beretninger ingen Oplysning indeholde, døde 1, i Bjornørs
Prestegjeld i nordre Fosen, uforløst.
For det hele Amt haves Opgave fra Lægerne over 589
ved Sygdom foraarsagede Dødsfald ; deraf ere 224 opgivne
fra Trondhjems By ved Dødsanmeldelser, der at Lægerne
ifølge Sundhedskommissionens Foranstaltning indsendes til
vedkommende Sogneprest ; desuden ere 43 andre Dødsfald
opgivne i Medicinalberetningerne fra de i Trondhjem boende
Læger, og i det samlede Antal er medregnet 30 Dødsfald af
Spedalskhed paa Reitgjerdets Pleiestiftelse. De hyppigst
opgivne Dødsaarsager ere : Svindsot (83), Lut4,7ebetændelse
(50), Diphtherit og Strubehoste (49), Hjernebetændelse, akut
Hjernevatersot og Kramper hos Born (42), Alderdomssvæk-
kelse (42), Nervefeber (38), Spedalskhed (35), Kræft, Peri-
toneit (hver 22), organiske Sygdomme i Underlivets Organer
07), Vatersot, Brights Sygdom og Nyrebetændelse (16), Akut
Bronchit (15).
Veirliget var i Begyndelsen af _Aaret mildt, senere ud
paa Foraaret kjøligt, ustadigt og regnfuldt; Mai udmærkede
sig ved usædvanlig Kulde, undtagen i Maanedens Slutning,
da der indfandt sig Varme, som vedvarede i Juni og Begyn-
delsen af Juli; senere var Sommeren kold og regnfuld; i den
sidste Halvdel af Juli var der i Opdals Distrikt endog stadig
Sne, Slud og Hagel, saa at Græsset frøs ; en stor Del af Ho-
sten var ogsaa kold og fugtig, den sidste Del af Aaret der-
imod mild, men stormende. I Trondhjems By var Aarets
Mai
Juni
+ 1,160 Oktober 5,29°
+ 5,32') November + 1,85 0
± 12,33 ° December + 0, 57 °
Levemaade og hygimniske Forhold. Trondhjems Bys
nye Vandværk var i Lobet af Aaret kommen til fuld Afbe-
nyttelse ; Byens Brolægning var bleven meget forbedret. Sands
for Turning og Legemsøvelser var almindelig; Byens Skoler
vare i hygiwnisk Henseende taalelig vel udstyrede (Th. Bryn).
Almuen i Røros Distrikt omtales som oplyst, ædruelig og
renlig; Levemaaden var god (H. Heyerdahl), ligesaa i Orke-
dals Distrikt, hvor Misbrug af stærke Drikke var meget af-
taget og hvor intet Udskjænkningssted for Brændevin fandtes,
(M. Hartmann). I nordre Fosen stod Almuen i de oinhand-
lede Henseender paa et lavt Trin (Henschien). I Rennebu
og især i Opdal antages Amtets Landhusholdningsselskabs
Virksomhed at ville bevirke et gavnligt Omslag i Almuens
Levesæt og en mere udbredt Sands for fornuftigt Gaardsbrug
og Kreaturstel; Forbruget af Melk var sammesteds tiltaget,
Kaffedrik betydelig aftaget (Arentz)..
Fattigsygepleien besørgedes i Trondhjem af 2 ansatte
Fattiglæger, der tilsammen behandlede 664 fattige Syge i
disses Hjem og paa Fattigstuerne ; for Fattigvæsenets Reg-
ning bleve 115 Syge indlagte paa Trondhjems Sygebus. I
Strinde Prestegjeld var et nyt Fattigarbeidshus taget i Brug.
I Røros Prestegjeld var FattigsygeOeien god ; ved Kobberværket
er der et Fattighus, der kan optage 12 Lemmer og
desuden indeholder 2 Sygestuer for syge og kvæstede Værks-
arbeidere. I Orkedals Distrikt var Fattigsygepleien bedre i
de senere Aar (Hartmann). I Amtets Medicinalinddeling er
siden forrige Aarsberetning foregaaet den Forandring, at et
nyt Lægedistrikt er oprettet af Røros Prestegjeld i Forening
med Aalens Annex af Holtaalens Prestegjeld, der forhen ben-
hørte til Guldals Distrikt; den nyudnævnte Distriktslæge til-
traadte sit Embede i heromhandlede Aars Host.
Kvaksalveri drives af en i Meldals Prestegjeld hjemmehørende
Bonde, hvis Hjelp søges i allehaande virkelige og
indbildte Leddesygdomme over hele det Trondhjemske, lige-
som han ogsaa raa,dspørges af Folk fra Sverige og fra
Østerdalen.
Af Møder i Sundhedskommissionerne afholdtes: i Selbo
Distrikt 3, i Guldals Distrikt 2, nemlig 1 i Melhus og i
Soknedalen, hvilke Herreder vare de eneste i Distriktet, fra
hvilke der var indløbet Meddelelse om Reprmsentantmøders