C. No. 4

More documents

Recommendations

Info

131 Hudbr an d nævnes fra Hit e rd al; som Aarsag til Sygdom- men antages den kolde Sommer med forherskende nord- og nordostlige Vinde. For L us, Kløe og Hu d ud slet uden nærmere Betegnelse af Udslettets Art behandledes af 15 Dyrlæger tilsammen 838 Tilfælde, hvoraf 698 af 7 i Hed e- mark en s Amt. I enkelte Streg af S ø n d fj o r d siges Lus at forekomme almindelig i enhver Besætning. Af Klovsyge nævnes et mindre Antal Tilfælde end i det foregaaende Aar, nemlig af 5 Dyrlæger 203, hvoraf 5 endte dødeligt, deraf 188 angrebne og 5 døde i II edem arken s Amt ; Sygdommen viste sig som før hovedsagelig blandt de Kjør, der opholdt sig ved Brænderierne. For Klovbetæn- delse, tildels af rheumatisk Natur, opføres 28 Tilfælde, de fleste fra s on dre Trondhjems Amt ; ligeledes omtales, at der i Selbu om Sommeren meget almindeligt forekom en Bensygdom, der af Almuen kaldtes Benskjørhed, men som viste sig at være en rheumatisk Klovbetændelse, der tildels var forbunden med Stivhed i Ledene; de fleste angrebne hel- brededes (I. G. Bang). Af andre Sygdomme nævnes enkelte Tilfælde af Krampe og Stivkrampe (tilsammen 9 behandlede og 4 døde), forskjel- lige Lamheder, Hjernebetændelse (7 angrebne, 2 døde), Rheu- matisme (36, døde eller uhelbredede 4), Hjertebetændelse eller fremmede Legemer i Hjertet (tilsammen 6, dod 5); Forgiftning med Ediksyre (1, dræbt), med Kviksølv (11, død 2), Hied Rog (4, helbredede). De i Beretningerne omtalte chirurgiske Tilfælde ere omtrent tilsvarende til de ovenfor under Sygdomme hos He- sten opførte. Af Benbrud omtales 15 Tilfælde, hvoraf 8 endte dødeligt, af Oienbetwndelse 28 Tilfælde. Yverbet mu delse forekom ikke sjelden ; tilsammen anføres af 17 Dyr- læger 183 Tilfælde, hvoraf 2 med uheldig Udgang. For saare Yver, Yverbil og Forstoppelse af Melkegangene behandledes 49, desuden omtales nogle faa Tilfælde af Feil ved Melken og Blodmelk. Besværlige Forlosninger, der fordrede Dyrlægens Hjelp, forekom hos 156 Kjør, hvoraf 8 døde; i 8 af disse Tilfælde sees Dyrlægen at have sønderlemmet Fosteret. Af 12 Tilfælde, i hvilke Aarsagen til Fødselens Uregelincessighed an- gives, var der i 8 Tilfælde feilagtigt Leie, i 3 Forsnevring af Bønmunden, i et Tilfælde var Kalven et Misfoster med 2 Hoveder. Af Borkrængning omtales 12 Tilfælde, hvoraf 2 endte dødeligt. Efterbyrdens forhalede Afgang opgives i 150 Tilfælde at have gjort Dyrlægens Hjelp nødvendig, 1 havde en dødelig Udgang. Kalvningsfeber nævnes fra alle Amter i Christianias Stift og fra søndre Bergenhus samt søndre og nordre Trondhj ems Amter; tilsammen opgive 24 Dyrlæger 141 angrebne og 44 døde Dyr, foruden 2 døde uden Opgave over de behandledes Antal. Sygdommen viste sig især under den paralytiske Form og ofte meget hurtigt dræbende (endog efter faa Timer). Den siges at forekomme hyppigst hos fede Dyr (H. Nielsen, Myhrvold) og især at optræde i Byerne; fra Drammen opføres saaledes 23 Tilfælde, hvoraf 18 med dødelig Udgang ; i Stavangers By anføres Sygdom- men oftest at ytre sig hos gamle og udhungrede Kjør, der i drægtig Tilstand indkjøbes fra Landdistrikterne og i Byen komme under forandrede Stedforholde og nyde en omhygge- ligere Pleie (Follum). Af Borbetændelse omtales 12 angrebne og 2 døde. For Kalvekastning behandlede 6 Dyrlæger 230 Tilfælde, deraf 3 Dyrlæger i He dema rk ens Amt 212. Sygdommen nævnes desuden som meget udbredt i Had el and, T hot en s Fogderi og Sønd fj o r d, og omtales fra Hallingdal, hvor den var sjeldnere end i det foregaaende Aar; ligeledes ra Stavangers og Romsdals Amter ; i søndre Trondhjems Amt herskede denne Sygdom i Forbindelse med Tilbageholdelse af Efterbyrden i Slutningen af Vinteren epizootisk i Opdal. Sygdommen siges at foranledige ikke ubetydelige Tab ved Koens for en længere Tid formind- skede Melkeevne og ved at Kalven gaar tabt. Som Efter- sygdom anføres foruden smertefulde Laarhævelser, forhalet Afgang af Efterbyrden; denne gaar som Følge heraf ofte over i Suppuration, hvorunder Dyret afmagres og afkræftes for længere Tid, saa at det gjerne senere bliver uskikket som Melkeko. Sygdommen skal hyppigst vise sig, hvor Røgten er daarlig og Foderet knapt. Hos Faaret. Skab kan sees at have forekommet i alle Amter i Christianias og Christiansands Stifter med Undtagelse af Jarlsberg og Laurvigs saint Bratsbergs Amter, i hele Bergens Stift og i Romsdals og søndre Trondhjems Amter af Trondhjems Stift; Sygdommen siges dog især at have hjemme i Lister, søndre og nordre Bergenhus Amter sains Romsdals Amt. Fra Smaalenenes, Akershus og søndre Trond- hj e m s Amter omtales kun enkelte Tilfælde; fra Ringsaker i Hedemarkens Amt nævnes 179 behandlede Dyr, hvoraf 2 bleve slagtede. I Loni i Gudbrandsdalen var Syg- dommen ikke lidet udbredt blandt Faar og Gjeder, hvoraf flere døde ; ialt behandledes 250 Faar. Som berørt i forrige Beretning udbrød Skab i Slutningen af 1862 i H a 1- lingd al, hvor Sygdommen indførtes i Hol ved et sygt Dyr fra Bergens Stift; 70 behandledes og 5 døde; de syge Faar afsondredes ; efter endt Kur bleve Fæhusene først vadskede med hed Askelud og Gjødselen udført, derefter Vægge og
Hække overstrøgne med Chlorkalkopløsning. I Nedenæs og Raab ygd el agets Amt viser Skabsygen sig fornemmelig i de vestlige og nordlige Bygder, fordi der paa disse Ste- der kjobes Faar fra de tilgrændsende Amter, hvor Sygdom- men hersker; i de ydre Bygder opstaar den ogsaa af og til ved Smitte vestenfra, men har aldrig faaet nogen videre Ud- bredning, da Befolkningen i den senere Tid anmelder nye Tilfælde i betimelig Tid. I Stavangers Amt antages Falnæs Sogn paa Karmøen at være det eneste Sted i Am- tet, hvor Sygdommen ikke aldeles er ophørt; i flere Egne af Amtet har man af Mistillid til Skabkuren foretaget Ned- slagtning af et betydeligt Antal Faar. Den som Leder og Forstander for de offentlige Foranstaltninger til Skabsygens Udryddelse i søndre Bergenhus Amt ansatte Dyrlæge Lambrechts har i 1864 om denne Sygdom udgivet en Bog, i hvilken blandt andet bemærkes, at omtrent en Fjerdepart eller omkring 50,000 af det samlede Antal Faar i Amtet kan antages at were mere eller mindre skabbede, hvilket for- volder et aarligt Tab af mindst 10,000 Spd. Til Helbredelse af Faareskab har Amtskommunen bevilget flere tusinde Spd. aarlig ; i 1862 oplærtes 10 Skabkurerere, hvilke samme Host med særdeles heldigt Udfald foretog Kuren med 5000 Faar. I dette Aar oplærtes 16 nye, hvilke sammen med de gamle om Hostel' med gunstigt Udfald behandlede 31,000 Faar. I Sogn behandledes 2976 syge og 1344 mistænkte Dyr ; Skab siges der at være meget aftaget og egentlig ind- skrænket til Evindviks og endel af Ladviks Sogne. I Son dog Nordfjord kom 1037 syge Dyr under Behandling. I Romsdals Amt er der nu i Anledning af Skab oprettet 47 Tilsynskommitteer, der tælle tilsammen 394 Medlemmer. Ved en i Slutningen af Aaret af Amtsdyrlægen foretagen Inspek- tionsreise i Søndmøre Fogderi og Vestnæs Sogn af Roms- dalens Fogderi fandtes Sygdommen meget udbredt i Orskoug, i Borgund, Ulfsten og Hareid var lidet eller intet foretaget til Sygdommens Udryddelse ; i Vestnæs var Tilstanden noget forbedret ; i Hero, Hjørendfjord og Sunelven var Skab ikke meget almindelig; i Strand, Nordal, Volden og fornemmelig i Skodje betydelig aftaget. Det i Søndmøre almindelige Fæl- lesskab i alle Retninger i Forening med Mistillid til Foranstaltningerne siges at have virket hæmmende, imidlertid tror dog Amtsdyrlægen, at det er lykkes ham ved nærmere Forklaringer at overbevise Folket om Kurens Simpelhed og lette Udførbarhed. Ved Begyndelsen af sin Virksomhed an- slaar han Antallet af angrebne eller ialfald mistænkelige Dyr i hele Amtet til mindst 120,000 og regner det derved aarlig foraarsagede Tab til 50 t 60,000 Spd. Til Sygdom- mens Fjernelse antages, forudsat at ikke Skabsalven mærke- ligt fordyres, i det Hele at ville medgaa 2500 à 3000 Spd., anvendt i Løbet af 4 til 5 Aar. C. No. 4. Af Blegsot og Vatersot behandledes: i Akershus Amt . . . 39 Angrebne i Smaalenenes Amt . 16 — (1 Dyr dræbt) i Hedemarkens . . 151 (19 døde) i Budskeruds — 4 i Jarlsberg og Laurvigs Amt 65 135 i Bratsbergs 9 — (1 død) i søndre Trondhjems — 268 — (4 døde eller dræbte) tilsammen 552 Angrebne af 14 Dyrlæger. Blegsot, dels alene, dels i Forbindelse med Leverikter forekom epizootisk i Aarets første Kvartal i Prestegjeldene Ram- næs, Swm og Notero af Jarlsberg og Laurvigs Amt, hvor den herjede slemt paa mange Gaarde ; i de til Indre- Departementet indkomne Indberetninger om epizootiske Syg- domme findes omtalt 41 døde. Den foregaaende vaade Som- mer i Forening med lang Udegaaen om Høsten især paa fug- tige sidlændte Græsgange antages at have været Aarsagen til Sygdommens Opstaaen. Efter lignende Aarsager var Syg- dommen ogsaa udbredt og ikke lidet dødelig (indtil over Halv- delen af de Angrebne) i søndre Tro ndhj ems Amt. Syg- dommen omtales desuden som almindelig fra Øst er dale n Søndfjord, endel af nordre Trondhjems og Nord- lands Amt, hvor den dog skal være mindre hyppig i Lofo- ten og Vesteraalen. Af Klovsyge opgives 1 Tilfælde fra L aur v i g, 85, hvoraf 14 ondartede, fra Hit erda 1 og 19 fra Nord fj ord, tilsammen 105. Ondartet Klovsyge siges ei at være sjelden i Viks og Legangers Prestegjeld i S ogn. Dreiesyge omtales fra Lillehammer, Søndfjo rd, Romsdals Amt og nordre Trondhjems Amt, hvor Sygdommen i længere Tid har været meget almindelig i Fjeldbygden Nordlid i Inderøen og paa flere Ste- der skal have vist sig meget dræbende. Ondartet Typhus forekom paa en Gaard i nordre Fron ; 6 syge Dyr kan sees at være døde deraf; som Aarsag opgives Fodring med bedærvet Løv og kvalme Opholdssteder. Andre Sygdomme. Krampe siges at have været hyppig i Hallingdal (50 behandledede og helbredede) og, især om Foraaret, i Sønd fj o r d. Forresten omtales Diarrhoe (22 behandlede, 1 død), Trommesyge (3, død 1), Catarrh (58), Lungebetændelse (3, død 1) m. fl. 5 Dyrlæger castrerede 93 Stykker. Hos Gjeden. Skab nævnes fra Gudbrandsdalen, Hallingdal og Sogn (66 behandlede). I Hallingdal forekommer Dreiesyge hyppig hos Gjeden og er ikke lidet dødelig. Af Lungesyge om-
Page 2:
C. No. 4,41 IIERETMG OM FNDllEflTIi
Page 5 and 6:
IV pendant l'année 1863 l'état sa
Page 7 and 8:
VI C. No. 4. forholdsvis største A
Page 9 and 10:
VIII stianias, Bergens og Tromso St
Page 11 and 12:
Lister og Mandais Amt • 42 Døde,
Page 13 and 14:
XII C. No. 4. 225 Dødsfald, af Kon
Page 15 and 16:
XIV C C.o. N 4 1858 12, 5 pCt. 1861
Page 17 and 18:
XVI C. No. 4. Operation. .,... ..,
Page 19 and 20:
XVIII C. No. 4. Overskuddet af leve
Page 21 and 22:
Sundhedstilstanden i 1863 var noget
Page 23 and 24:
af Haemorrhagia uteri og Bronchit,
Page 25 and 26:
Som døde at Svindsot ere af Læger
Page 27 and 28:
C. No. 4. Liste over de af Lægerne
Page 29 and 30:
Middeltemperaturen for 1863 sees al
Page 31 and 32:
store Dødelighed i dette Aar (2, 3
Page 33 and 34:
Udfald ikke er nævnt. En Læge i U
Page 35 and 36:
mellem hine og disse 100 : 56, 4. A
Page 37 and 38:
Hovedet; et Dødsfald foraarsagedes
Page 39 and 40:
Syge, alle wed sekundære Tilfælde
Page 41 and 42:
Om de i Amtet værende Sygehuse hen
Page 43 and 44:
Angina membranacea Bronchitis chron
Page 45 and 46:
Syd findes flere Sumpe og et Par st
Page 47 and 48:
Veirliget. Til Oversigt over enkelt
Page 49 and 50:
dels indifferent, dels inflammatori
Page 51 and 52:
Fnat omtales som hyppig fra Land, V
Page 53 and 54:
frem i Skolerne (Riis). I søndre V
Page 55 and 56:
Hele Aaret. C. No. 4. . 1)raninien.
Page 57 and 58:
i 6 Tilfælde Glandelhtevelser og e
Page 59 and 60:
Kongsberg omtales Sygdommen som sje
Page 61 and 62:
GC •••••1 • E 0...) "cs
Page 63 and 64:
af Febre 3 Tilfælde, af Sygdomme i
Page 65 and 66:
Kighoste herskede i Sommerinaaneder
Page 67 and 68:
Af chirurgiske Operationer nævnes
Page 69 and 70:
Af Sindssyge tilsaa Landfysikus 10,
Page 71 and 72:
fortsatte den fra det foregaaende A
Page 73 and 74:
Dødsfald af Opgivne Svindsot. Død
Page 75 and 76:
ger angaaende Foranstaltninger mod
Page 77 and 78:
lis, hvoraf 1 havde dødelig Udgang
Page 79 and 80:
adynamisk Karakter, var ofte forbun
Page 81 and 82:
Navlesnor paa Grund af Omslyngning
Page 83 and 84:
Gonorrhoe og Urethrit 5, Cardialgi
Page 85 and 86:
endte dødeligt, og ialt 42 Dødsfa
Page 87 and 88:
aarsag hos 6, nemlig 3 af Læger i
Page 89 and 90:
Kirkebakke. I de i Flekkefjords Dis
Page 91 and 92:
indtrufne Dødsfald, hvoraf 9 i Ege
Page 93 and 94:
ments og 1 af Idiotisme. Forovrigt
Page 95 and 96:
Sogn af vestre Ryfylkes Lægedistri
Page 97 and 98:
Iste, 94 i 2det, 78 i 3die og 18 i
Page 99 and 100:
Af chirurgiske Operationer nævnes
Page 101 and 102:
Distriktet værende Sindssyge tilse
Page 103 and 104: sygdom, der ogsaa undertiden indfan
Page 105 and 106: selfeber, Barnet var levende. Af L
Page 107 and 108: Sundhedstilstanden beskrives i det
Page 109 and 110: tal, 55 i 2det, 34 i 3die og 32 i 4
Page 111 and 112: Maaned. Januar Febr. Marts -i-- Apr
Page 113 and 114: 7. Kins Distrikt: 1 Læge, boende i
Page 115 and 116: ehoste tilsammen opgivet 741 behand
Page 117 and 118: Vestre Søndmøre 20 Indre 11 Nordr
Page 119 and 120: Maaneder. Barometerstand i franske
Page 121 and 122: Sundhedstilstanden var i dette Aar
Page 123 and 124: Svælgbetændelsen uden Opgave over
Page 125 and 126: (Arentz). Ormesygdomme nævnes fra
Page 127 and 128: Berammelse ; i Røros Distrikt 4 M
Page 129 and 130: indre Naindal (27 Behandlede, 4 Dø
Page 131 and 132: 6 indlagdes paa Stiftelser og 2 var
Page 133 and 134: Kl. 8 E. M. + 5,500; den højeste T
Page 135 and 136: øen og en i Værdalen. 6 Jordemød
Page 137 and 138: her sporadisk gjennem hele Aaret. I
Page 139 and 140: 5, 6 bedredes og 3 døde (den ene a
Page 141 and 142: tets øvrige Sundhedskommissioner,
Page 143 and 144: C. No. Sydvaranger omtales Nervefeb
Page 145 and 146: handledes af Distriktslægen i Vard
Page 147 and 148: centese, men Gangrwnen i Hoften og
Page 149 and 150: Distrikt foretoges ingen Vaccinatio
Page 151 and 152: C. Uddrag og Sammenstilling af de i
Page 153: 3 Dyr angrebes og døde; Aarsagen t
Page 157 and 158: sigtsmæssigt indrettede, dels lave
Page 159 and 160: De Bilag. I. Afskrifter af 3 rets-m
Page 161 and 162: som en Krave omfatter nederste Part
Page 163 and 164: 4. At det ikke har faaet Næring (2
Page 165 and 166: 2. Klæder, som bæres nærmest Kro
Page 167 and 168: Bestemmelser med Hensyn til Beligge
Page 169 and 170: C. No. 4. VI. Beretning fra Trondhj
Page 171 and 172: maa anse en Spændeseng eller Tvang
Page 173 and 174: Skolebørnene nødvendige sanitære
Page 175 and 176: Førend jeg slutter disse Bemærkni
Page 177 and 178: isaafald kun gjennern Aflobsror, de
Page 179 and 180: 13de Kapitel. om Sygehuse og Afsond
Page 181 and 182: • ..... - . C g • ..... ,::''cl
show all

C. No. 4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?