C. No. 4

sigtsmæssigt indrettede, dels lave, trange og kvalme, dels
skidne og mørke ; saaledes fra Tonset, Skien, Meldal og Fo-
sen ; det samme siges at være Tilfældet i Hallingdal, hvad
Staldene angaar, medens man derimod i Næs og Flaa i den
senere Tid har begyndt at opføre lyse, rummelige og bekvem-
me Fjøs. I Fosen er det sjeldent at se Krybber anbragte i
Fæhusene, der ofte tjene til fælles Opholdssted for samtlige
Husdyr. I Romsdals Amt ere Staldene i Almindelighed lave
og trange Bindingsværksskure uden Gulv og Vinduer eller
Foderindretninger; alene indre Nordmøre danner herfra en
Tindtagelse, dog findes der selv her sjelden anbragt Hobæk-
ker i Staldene. Fjøsene ere ogsaa, i dette Amt som oftest
lave, mørke og uden Foderindretninger; Dyrene stilles her
som i Fosen med Hovederne mod Væggen. Faarestierne be-
staa af en Række af Indhegninger, de saakaldte Stække, der ere
kvalme, mørke og altfor varme. Faarene klippes 3 Gange
aarlig, nemlig om Høsten, midtvinters og om Vaaren. Paa
Grund af Boligernes Usundhed, Klipning i den kolde Aarstid
saint Fodring med muggent Hø ere Sygdomme, saasom
Hoste, Indigestion og Utøj, hyppige, og de samme Omstæn-
digheder tjene ogsaa til at forklare den ikke ubetydelige Dø-
delighed blandt Faarene i disse Egne om Vaaren. Svinene
holdes sædvanligt i Fjøset og da der sjelden bruges anden
Strøelse til dem end raa Myrjord, bidrager dette meget til
at fordærve Luften sammesteds.
Husdyravlen begynder paa mange Steder i Landet at
omfattes med større Interesse, hvilket blandt Andet viser sig
i en større Omhyggelighed ved Valget saavel af Avlsdyr som
af Tillægsdyr og i de hoie Priser, som de paa Dyrskuerne
prcemielønnede Dyr fleresteds opnaa. Som Egne, hvor der i
den senere Tid er gjort større eller mindre Fremskridt i
denne Gren af Landhusholdningen, kunne nævnes Romerike,
Ringsaker, Odalen, Thoten, Ringerike, Grevskaberne, Sta-
vangers og Trondhjems Omegn, Inderøen; en langsommere
Fremgang i denne Retning spores i Land, Sogn og Sondfjord.
Paa et lavt Trin siges Husdyravlen endnu at staa i Vang i
Hedemarken, Elverum, Hadeland og Fosen. For at ophjælpe
Fædriften foreslaaes fra Søndhordland Oprettelsen af Stam-
bollænderier og Afholdelsen af Dyrskuer, hvilke sidstnævnte
fra flere Steder saasom Stavanger, Orke- og Guldalen siges
at have bevirket et kraftigt Fremstød. Hesteavlen omtales
fra flere Egne at være i Opkomst; den gudbrandsdalske Race
anføres saaledes at være den almindelige i Thoten og Opdal;
endel gudbrandsdalske Heste ere ogsaa indførte til Hal-
lingdal og indre - Sogn ; i Høland og Elverum gaar det ogsaa
fremad med Hesteavlen. I Ringsaker siges Hestene vel at
bore til den gudbrandsdalske Race, men denne er i Tidernes
Lob udartet ved tungt Arbeide og lidet kraftig Næring; fra
andre Steder, saasom fra Tønset og Sogn, skildres den ind-
C. No. 4.
137
fødte Race som udartet. I Søndfjord stod Hestene i meget
lav Pris, saa at man ikke længere ansaa det lønnende at
opdrætte Follene, og adskillige ere derfor blevne slagtede for
at benyttes til Menneskeføde. I Orkedal sælges flere af de
smukkeste Hopper til Sverige, hvilket anføres som Bevis for,
hvor lidet udviklet Almuens Sands er for Nytten af gode
Tillægsdyr; her tages Follene i Almindelighed i Brug i det
tredie, i Romsdals Amt i det andet og i Fosen allerede i det
første Aar., Kvægavlen siges ogsaa paa mange Steder at
have gaaet fremad; til Forædling af Racerne ere fornemmelig
benyttede Ayrshire- og Thelemarkisk Kvæg. Som Egne, hvor
der spores store Fremskridt i denne Henseende, nævnes flere
Prestegjeld i Hedeinarkens Amt og fornemmelig Stange, lige-
ledes Thoten, Guldalen, Orkedalen o. fl. Fra Tonset og Voss
roses den paa disse Steder forekommende Kvægrace ; i Sogn
ere derimod de fleste Kjør srnaa og forkrøblede. Faar af
forskjellige engelske Racer anføres at were indførte til Rings-
aker, Odalen og Thoten for ved Krydsning med de indenland-
ske at forædle Racen; lignende Forsøg omtales fra Sogn ; i
Fosen liar man derimod meget indskrænket Faareavlen paa
Grund af den i de senere Aar indtrufne udbredte Vand- og
Blegsot. Svineavl drives i forholdsvis betydelig Udstræk-
ning i Eidsvold ; Krydsning med engelske eller Otaheitisvin
omtales fra denne Egn, Ringsaker, Odalen og Thoten.
Fra Amtsdyrlæge Smith i Romsdalen haves meget fuld-
stændige Oplysninger om Husdyrracerne og Husdyrholdet,
hvoraf her hidsættes et Uddrag: De fleste Heste bore til den
saakaldte Fjordrace, hvoraf der især i Norddals Prestegjeld
sees mange kraftige, fyrige og ret smukke Dyr, deres Stør-
relse er her i Al mindelighed fra 9';2 til 10 Kvarter ; ved et
fornuftigt Udvalg af Avlsdyr og ordentlig Trainering antages
denne i Grunden ædle Race at kunne opnaa en hoi Grad af
Fuldkommenhed. De fleste Fjordheste have sit Hjemsted i
den midtre Del at Søndmøre, hvorfra Gaardmænd i Sunelven,
Strand og Norddal kjøbe dem, naar de ere aarsgamle ; 2 å
3 Aar gamle sælges de paa Veblungsmes Marked og for det
Meste til Nordmøre ; her forblive de indtil 5 å 6 Aars Al-
deren er naaet, hvorpaa de afhændes i det Trondhjemske for
en Pris af 65 til 100 Spd. for de bedre ; de slettere gaa til
Kysten og ()erne, hvor ofte flere Gaardmænd forene sig om
at kjøbe dem. Kvæget borer overalt til det almindelige vest-
landske, som i de indre Bygder, hvor man tager mere Hen-
syn til Valget af Alvsdyr, er taalelig velbygget og af mid-
dels Størrelse, i de ydre derimod smaat og forkrøblet. I de
indre Bygder søger man at indrette Kalvningstiden saaledes,
at man har nogenlunde det samme Kvantum Melk hele Aaret
igjennern ; i Kystegnene derimod saaledes at Kjøerne blive
vaarboare, for at have den meste Melk i Sætertiden; Følgen
deraf er, at man i Husholdningerne næsten bestandig maa
20