7 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Skov & Landskab måler sammen med Københavns Kommune og Nykilde Frø hvor meget regn et grønt tag på Østerbro Brandstation tilbageholder. Marina viser hvordan. Vand skal være på terræn en gang imellem Svaret på skybrud og oversvømmelser er ikke større kloakker, men landskabsbaserede løsninger, siger Marina Bergen Jensen der leder flere forskningsprojekter om regnhåndtering August måneds skybrud og oversvømmelser rettede atter opmærksomheden mod kloakkerne. Dansk Byggeri benyttede lejligheden til at pege på at kloakkerne skal udbygges. Men det skal de ikke, lyder det fra Marina Bergen Jensen der som seniorforsker på Skov & Landskab leder flere forskningsprojekter om håndtering af regnen. „Kloakkerne er store nok og opfylder det serviceniveau de skal. Desuden er det umuligt at bygge kloakker der er store nok til så ekstreme regnskyl. Det vil være en kæmpe fejlinvestering at dimensionere kloaknettet så stort at der aldrig vil opstå oversvømmelser,“ siger Marina Bergen Jensen. Derfor er hun også meget kritisk over for dem der efter skybruddet har argumenteret for større kloakker. Det er næsten at slå plat på den voldsomme regn som altid kommer med års mellemrum. „Vi er nødt til at leve med sådanne oversvømmelser som vi fik i august. Vi er nødt til at få en fælles forståelse af at vand skal være på terræn en gang imellem. Men det skal 10 ske på en måde så de forurenende og uhygiejniske kloakoverløb undgås. Derfor skal regnen afledes før den når kloakkerne.“ En måde at gøre det på er at anlægge forsinkelsesbassiner. Dem har f.eks. Københavns Energi opført 12 af under jorden de sidste 15 år og har brugt næsten en milliard kroner på det. Nu stoppes denne udbygning til manges undren. Men ikke til Marinas: „Jeg har stor respekt for at forsyningsselskabet vil udnytte kapaciteten ved at være bedre til at styre vandet med spjæld, pumper og radar. Når de ikke kan komme længere den vej, vil de på innovativ vis benytte de landskabsbaserede metoder, og først hvis det viser sig ikke at slå til, vil man igen overveje større kloakker.“ Landskabsbaseret Selvfølgelig skal kloakkerne også renoveres. „Nedslidte kloakker er et forureningsproblem, og til den del skal der ikke spares på budgettet,“ fastslår Marina Bergen Jensen. Ellers er landskabsbaserede løsninger fremtiden. Ikke stør- re kloakker. Ikke for mange at de store, dyre underjordiske bassiner eller af de hegnede overjordiske betonbassiner som ser triste ud det meste af året hvor de er tomme eller står med lidt vand på bunden. „Bassiner skal bygges ind i landskabet. Det har man f.eks. gjort i Malmøbydelen Augustenborg. Her er der arbejdet med terrænet og lavet grønne strøg. Det fungerer bedst hvis man integrerer lavninger, bassiner og nedsivningsarealer i områder der i forvejen er grønne. Endnu finere eksempler kan man se i Holland. Her er skabt søer hvor vandstanden kan variere kraftigt fordi de er omgivet af plæner der kan holde til vandet. Idéen er at definere vandet som en ressource og tænke det ind i landskabet. På den måde kan man bruge byens landskab til at tage højde for klimaændringer. Her har vi endnu meget at lære i udlandet.“ Koble kvarterer af I de danske kommuner kan man passende begynde med at lære at koble af. „Kloaksystemerne er jo centraliserede. Vandmængderne vokser, jo længere nedstrøms man kommer. Så får vi en flaskehals. Og resultatet er overløb. Vi skal skabe en lokal og landskabsbaseret afkobling hvor dele af byen bliver koblet af nettet,“ forklarer Marina Bergen Jensen der som eksempel bruger sit eget hus den meget våde lørdag i august: „Hvis det blev koblet af, ville mit regnbed og nedsivningsanlæg ikke kunne følge med. Det er jo kun dimensioneret til en 5 års regn. I stedet ville vandet have stået op i min plæne og lidt op af havemuren hvorefter det i løbet af de næste par dage stille og roligt ville sive ned eller fordampe. Jeg og mine naboer kunne på den måde tage vores del af oversvømmelsen. Det samme kunne p-pladser, offentlige parker og andre steder hvor der godt kan stå noget vand.“ At afkoble huse og hele kvarterer er en lavpraktisk løsning som kan indledes meget simpelt: Drej afløbsrøret en halv omgang og led vandet ud i plænen i stedet for ned i kloakken. Så kan man kalde sin plæne for et infiltrationsareal. GRØNT MILJØ 7/2010
Hvis man ikke vil have en våd plæne alt for tit, kan man lede vandet ud i et særligt regnbed med fugtighedstålende planter eller ned i en skjult faskine. Løsningen skal i alle tilfælde passe til forholdene. Man skal f.eks. tage højde for at haverne kan ligge meget lavt eller have en meget tæt lerjord hvor vandet siver meget langsomt igennem. Nok billigste løsning Nogle kommuner er kommet et godt stykke med at finde problemerne og løse dem. Det kan blive et problem for kommuner med dårlig økonomi. Men det vil der være i alle tilfælde. Også hvis man udbygger kloakkerne. Sandsynligvis er det billigere at bruge landskabsbaserede løsninger end at udbygge kloakkerne. Afkoblingerne kan distribueres over hele byen og strækkes over tid. En landskabsbaseret strategi har dermed et mere jævnt finansieringsbehov end kloakudvidelser der kræver at hele strengen opgraderes på en gang og til en kapacitet der rækker 50- 100 år ud i fremtiden. „Indikationer fra udlandet peger i den rigtige retning, men vi mangler præcise anlægs- og driftstal. Det vil vi få gennem projektet ‘Vand i byer’ hvor vi vil lave en database over de forskellige anlægs fordele og ulemper, deres drift, pris og så videre.“ sh 4 STORE PROJEKTER OM VAND Marina Bergen Jensen er seniorforsker ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Hun indgår i ledelsen af fire større forskningsprojekter: Dobbeltporøs filtrering der er en ny teknik til rensning af vejvand som nu er under produktmodning og kommercialisering. www.sl.life.ku.dk. 2BG-projektet der udvikler værktøjer til at støtte planlægning og beslutninger om brug af byens landskab til håndtering af regnafstrømningen. www.2BG.dk 19K-projektet der fremmer innovationen i den danske vandsektor ved hjælp af brainstorme, videndeling og netværk og via opbygning af database over regnvandsløsninger. www.19k.dk. Afsluttet januar 2010. Det strategiske partnerskab ‘Vand i Byer’ hvor virksomheder, forsyninger, kommuner, interesseorganisationer og vidensinstitutioner samarbejder om at udvikle løsninger til klimatilpasning af byer. www.vandibyer.dk. I samarbejde med den øvrige forskningsgruppe på KU-Life arbejdes der bl.a. med afprøvning af filtermuld til at rense regnvand fra p-plads i Odense, opstilling af vandbalance på et grønt tag på Østerbro, København, vurdering af ‘urban heat island’ i Københavns Kommune. I efterårsscenariet kan der opstå hele søer i Ørestaden. Med vilje. MERE REGN, MERE TRIVSEL Tiltagende problem er en ressource, viser Carl Bros sommerstudenter Fremtidens regnvand skal integreres bedre i byplanlægningen. Ikke bare for at vi kan komme mere tørskoede frem. Også for at tilføre byen mere natur, liv, variation og kvalitet. Det er essensen af 20 studerendes visioner for fremtidens regnvandshåndtering da de i en uge deltog i den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij Carl Bros Summer School. Byrummet skal kunne bruges uanset vejr og årstid, hedder det i vinderprojektet ‘I al slags vejr’. Cykel- og gangarealer skal delvist hæves over jorden og være farbare, også når vandet står højt. Og vandet kan bruges positivt ved at skabe plads til rislende vand, søer, frøer og soppende børnefødder mellem byens bygninger. Projektet er forholdsvis enkelt og let at implementere, vurderede dommerpanelet der bestod af meteorolog Jesper Theilgaard, seniorforsker på KU Life Marina Berg Jensen, kreativ direktør i SLA Stig L. Andersson, koncerndirektør i TrygVesta Lars Bonde og administrerende direktør i Grontmij Carl Bro Søren Larsen. ”Fremtiden vil byde på hyppigere og kraftigere regnskyl, og derfor lagde vi i dommerpanelet vægt på at de studerende kom med innovative idéer til hvordan regnvandet håndteres lokalt,” fremhævede Søren Larsen. Universitetsområdet i Ørestad, Søndre Campus, var projektområde. Vinderprojektet har - via lokal afledning af vandet fra både bygninger og nærområder - skabt en blå og grøn cyklus. Den blå består af områder der bliver fyldt op eller ligefrem oversvømmes af regn. Vandkvaliteten skal fremmes ved en cirkulation som bl.a. drives af cyklister på cykelstierne. Den grønne cyklus består bl.a. af planter der bruges til at optage og forsinke regnvandet. De 20 studerende er fra en bred vifte af studieretninger der med projektet har kickstartet efterårssemestret med en uges intensivt projektarbejde med opbakning fra specialister og eksperter. Bag vinderprojektet står Stine Redder Pedersen, Maibrit Søstrøm, Malene A. Hansen, Morten Jensen og Steffen Frandsen. sh GRØNT MILJØ 7/2010 11
Page 1 and 2: Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2010 4
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: I en viadukt blev Lyngbyvej i Købe
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 7/2010 7
Page 9: GRØNT MILJØ 7/2010 9
Page 13 and 14: opfordrer myndigheder, virksomheder
Page 19 and 20: skride sammen. En mindre dybde som
Page 21 and 22: Trilo feje- og sugegrej til græs D
Page 23 and 24: på nogle. Området er også nemt a
Page 25 and 26: Bucher Schörlings feje-suge-progra
Page 27 and 28: Filsø er på vej tilbage Den store
Page 29 and 30: Fra Hanstholm Fyr er der en storsl
Page 31 and 32: Trimble Compaction System monteret
Page 33 and 34: Bevoksede filtre skal kunne rense v
Page 35 and 36: hvordan situationen er udenfor, ind
Page 37 and 38: afgørende del af kommunens identit
Page 39 and 40: Miljøvenlig brug af træ i have og
Page 41 and 42: ANMELD EN KLASSIKER Faglitteraturen
Page 43 and 44: Detaljeret landkort på Garmin-gps
Page 45 and 46: Landschaftspark Düisburg Nord. Del
Page 47 and 48: Depotområdet er opbygget dels af o
Page 49 and 50: De digitalt baserede redskaber give
Page 51 and 52: Legepladselskabets år i jubilæets
Page 53 and 54: Økonomisk vækst når ikke byggeri
Page 55 and 56: Fejemaskiner med motorer der holder
Page 57 and 58: KALENDER KURSER & KONFERENCER SEPTE
Page 59 and 60: GAMLE NYHEDER For 75 år siden „I
Page 61 and 62:
Gabioner kan også optage terrænsp
Page 63 and 64:
Her er maskevidden på 10x10cm supp
Page 65 and 66:
Parkforvaltere kan styrke udeunderv
Page 67 and 68:
GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

7 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?