7 - Grønt Miljø

Løvenholm skov i Løvenholm skovdistrikt efter januarstormene 2005. Samtidig som en orkan rev sig gennem
Amazonas og væltede omkring en halv milliard træer. Billedet viser et hugstforsøg. Intakt efter stormere var
kun den ikke tyndede parcel og til dels den tyndede parcel der lå i læ af den urørte. Foto: Skov & Landskab.
Når stormen tager på skovtur
Nok over en halv milliard træer faldt i Amazonas i én storm.
Det var 70 gange flere end i decemberstormen i Danmark i 1999
Af Lars Thorsen
På landsplan er der intet
komplet overblik over antallet
af træer i de dybe skove.
Hverken herhjemme eller i udlandet.
Derfor har det vakt opsigt
at det er lykkedes forskere
fra Tulane University at give et
kvalificeret bud på hvor mange
træer der væltede i en
voldsom januarstorm som pløjede
gennem Amazon-junglen
i 2005. Mellem 441 og 663 millioner
træer lyder buddet der
netop er blevet offentliggjort i
tidsskriftet ‘Geophysical Research
Letters’.
Forskerne sammenlignede
satellitbilleder fra før og efter
stormen og opdagede store
forandringer i skovens refleksivitet.
Uforstyrrede skove har
nemlig et lukket, grønt kronedække.
Derfor afslører en
pludselig lysning i kronedækket
- hvor død vegetation,
skovbundens krat og træ kan
ses - at et træ er væltet. Det
kaldes et ‘woody signal’ og
holder kun et års tid i Amazonas,
for derefter overvokser
vegetationen lysningen.
38
Det betyder at man kan med
nogen nøjagtighed tidfastsætte
hvornår træet væltede. I
dette tilfælde til stormen som
den 16.-18. januar 2005 drog
mere end 1000 kilometer hen
over Amazon-junglen med
vinde på 145 km/t.
Stormenes træhugst
Danmark blev også ramt af
flere januarstorme samme år,
men det er ikke den folk tænker
på, når talen falder på
voldsom blæst i Danmark. Den
ære løber decemberorkanen i
1999 med. Her målte Danmarks
Meteorologiske Institut
vindstød på op til 185 km/t og
den højeste middelvind på
Rømø op 137 km/t.
Dengang væltede der ifølge
Dansk Skovforening 3,6 millioner
m 3 træ. Det svarer til næsten
to års skovhugster der røg
med ét hug, men ingen ved
nøjagtigt hvor mange træer
det drejede sig om. De nysgerrige
kan dog godt regne sig
frem til et kvalificeret gæt, fortæller
seniorkonsulent ved
Skov & Landskab, Bruno Bilde
Jørgensen.
„Der væltede langt flest nåletræer
i stormen som ramte
det sydlige Danmark hårdest.
Især Sønderjylland er præget
af store rødgranplantager, og
eftersom et nåletræ - i hvert
fald rødgran og sitkagran - bliver
ustabilt når det når omkring
13-14 meter i højden og
hvis man samtidigt tynder ud i
bevoksningen. Derfor udgjorde
rødgran og sitkagran cirka
90% af det faldne nåletræ.
Tyndes nålebevoksningen ikke,
er den ganske stabil overfor
almindelige storme.“
Hvis man vil vide nogenlunde
hvor mange træer der væltede
i 1999, skal man finde et
‘gennemsnitstræ’ hvilket udmærket
kunne være en rødgran
på 20 meter med en diameter
på 22-25 cm. Man kan
så holde dette gennemsnitstræs
anslåede vedmasse op
mod den samlede vedmasse af
stormlagte træer. Det vil svare
til 6,7-8,7 millioner stk. nåletræer.
Det skal understreges at
der virkelig vil være tale om et
slag på tasken, understreger
Bruno Bilde Jørgensen.
Stærkere skove
Siden 1999 er de danske skove
til gengæld blevet bedre til at
modstå kommende storme.
Hovedårsagen er dog ikke darwinistisk,
men skyldes primært
menneskets indsats og ikke de
overlevende træers unikke
egenskaber, forklarer ingeniør
Ib Holmgård Sørensen fra Skov
& Landskab.
„Skovene er set over én kam
blevet mere robuste. Særligt
udsatte er jo de store flader af
ensartede træer der især præger
Midt- og Vestjylland. Men
i Skov & Landskab arbejder vi
på at konvertere det til mere
stabil skov ved at indføre en
højere andel af løvtræer, typisk
eg der er mere vindstabil.
Hvis naturen selv fik lov til at
bestemme, ville den være
langt mere stormstabil. Det er
vores monokulturer i nåletræ
der gør skovene så udsatte.
Derfor er de seneste års øgede
fokus på naturnær skovdrift -
der bl.a. giver en mere uensartet
træbestand - også med til
at sikre mere robuste skove.
Men samtidig skal man huske,
når vejret er så ekstremt som i
1999, vil også normale bevoksninger
med ellers robuste arter
lægge sig ned,“ understreger
Ib Holmgård Sørensen.
Og hvis vi kigger ud i verden,
er det ikke nogen dårlig
idé med mere robuste skove.
Mens dette nummer af Grønt
Miljø er i trykken, raser orkanen
Earl mod New England på
USA’s østkyst. Det er 19 år siden
en orkan sidst nåede i
land her, og meteorologerne
forventer en usædvanlig aktiv
stormsæson i år fra midt-august
til midt-oktober. The National
Hurricane Center regner
med 14-20 navngivne storme,
8-12 orkaner og 4-6 store orkaner.
Det er næsten dobbelt så
mange storme som normalt på
et helt år. Det er som bekendt
svært at spå, især om vejret.
Men man får unægtelig følelsen
af at noget er i gære. ❏
KILDER
Interview med seniorkonsulent Bruno
Bilde Jørgensen og ingeniør Ib Holmgård
Sørensen, Skov & Landskab.
Negrón Juárez m.fl. (2010): Widespread
Amazon forest tree mortality
from a single cross-basin squall line
event. Geophysical Research Letters.
www.sl.life.ku.dk.
GRØNT MILJØ 7/2010