7 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

58 Danske Anlægsgartnere GRØNNE SKUB & SMÅ BENSPÆND I sommer har Danmark igen fået store mængder regn. Oversvømmelser i mange kældre og haver har været konsekvensen. I Danske Anlægsgartnere har vi længe arbejdet med LAR (Lokal afledning af Regnvand) og interessen er støt stigende for løsninger hvor vandet opsamles og nedsives på alternative måder. Det som har skabt den største interesse for sådanne løsninger er at man fra politisk hold nu går ind og regulerer på en række områder. F.eks. fastsættes der nu begrænsninger for hvor store områder som må være befæstede. Der gives afgiftslempelser for de haveejere som nedsiver eller opsamler regnvand. Vi ser at udfordringer som stammer fra klimaet, bevirker at der bygges grønne tage som aldrig før for at spare kloakkerne. Vi får nu også ‘hængehaver’ som yderligere forskønnelse og afhjælpning af klimaproblemer. Politikerne har med andre ord givet den grønne sektor et skub på en række områder. Det er vi meget glade for. Men der er noget som ikke hænger sammen. På den ene side taler politikerne om et grønnere og renere Danmark. På den anden side så findes der regler som direkte modarbejder de gode intentioner. Et eksempel kunne være reglerne om afgifter på kabinebiler: Hvis en medarbejder som er chauffør på en ladbil med fire siddepladser tager den med hjem, skal han i princippet beskattes for ‘fri bil’ over lønnen. Mens en ansat som er chauffør på en ladbil med to siddepladser, ikke skal. Konsekvensen er således at de som bruger flere biler - og bidrager til et større CO 2-udslip - har en lempeligere skattemæssig status. Det er konkurrencemæssigt betænkeligt, og det harmonerer slet ikke med de gode klimaintentioner. Et andet eksempel af reglerne om affaldsgebyrer. Her har kunden betalt over skatten for at komme af med sit haveaffald. Det har anlægsgartneren også. Bor kunden i en kommune og anlægsgartneren i en anden, risikerer anlægsgartneren at skulle betale for at komme af med affaldet, hvis han ikke kører hjem til egen hjemkommune med det. Ikke blot er affaldet godt overbeskattet, men CO 2-en slippes ud når anlægsgartneren kører hjem med affaldet og tilbage igen på pladsen. Danske Anlægsgartnere ser gerne at regeringen ser mere på hvorledes ændringer i nuværende lovgivning på f.eks. skatte og afgiftsområdet, yderligere kan bidrage til et grønnere Danmark. Ole Kjærgaard, landsformand www.dag.dk VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER Bjørneklo må sprøjtes Men kun hvis man ikke skader anden vegetation, har Naturklagenævnet afgjort Efter naturbeskyttelsesloven må man ikke ændre heder, moser, enge og overdrev over 2500 m2 . Men må man bruge pesticider, f.eks. mod den invasive kæmpebjørneklo? Ja, ikke bare med pensel. Også med håndholdt sprøjte og endda bomsprøjte hvis bestandene danner store monokulturer, viser en afgørelse fra Naturklagenævnet. På en privat eng i Vester Åby på Fyn havde bjørnekloen helt taget magten, så meget at Faaborg-Midtfyn Kommune frygtede at den naturlige vegetation snart ikke ville kunne retablere sig igen. Med en dispensation fik ejeren i 2008 derfor lov til at pensle glyphosat på planterne. Kun pensling fordi kun bjørnekloplanterne måtte rammes. Ejeren ville dog også have lov til at bruge håndholdt sprøjte og klagede via Bjørneklo Consult til Naturklagenævnet. Motivet var at Miljøstyrelsen selv ligestiller pensling og håndholdt sprøjte i plejen af vandløbs tometer-bræmmer. KÆMPEBJØRNEKLO... ■ er omfattet af lov om bekæmpelse af kæmpebjørneklo af 13. januar 2006 der muliggør lokale indsatsplaner. Her kan kommuner pålægge en ejer at fjerne planten fra sin ejendom, ■ er som eneste art undtaget af pesticidaftalen mellem stat og kommune om at udfase pesticider, ■ er med i Miljøministeriets Handlingsplan for invasive arter sammen med 60 andre dyre- og plantearter. Og at håndholdt sprøjte er mindre belastende at arbejde med, mere fleksibel i brug og har langt større kapacitet. Hvis bjørnekloen danner monokulturer er der ingen anden vegetation at tage hensyn til. Ja, i så fald kan man også bruge bomsprøjte hvis bestanden er stor nok, lød forklaringen. Naturklagenævnet imødekom klagen: „Kæmpebjørneklo bør fjernes med den mest effektive og hensigtsmæssige metode fra beskyttede naturarealer, også hvis dette betyder at brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Dog bør kemiske bekæmpelsesmidler ikke anvendes når bjørneklo er fåtallige eller der er risiko for at skade sjældne plantearter,“ siger klagenævnet der understreger at kun bjørnekloen må tage skade af sprøjtningen. Og at pesticider i det hele taget kun må bruges når bestandene er så store at mekanisk bekæmpelse er uhensigtsmæssig. I den aktuelle sag vurderede nævnet at det var i orden at bruge håndholdt sprøjte, men at dispensationen skulle begrænses til fem år. Klager havde selv oplyst at det var nok til at fjerne 99% af bestandene. Bomsprøjte kunne ifølge nævnet ikke tillades i den aktuelle sag, men kan ikke udelukkes andre steder hvis arealerne er store nok og kun bjørneklo skades. sh KILDER Naturklagenævnet (2010): Beskyttet naturområde - bekæmpelse af bjørneklo. Naturklagenævnet orienterer, nr. 510. www.nkn.dk. Naturklagenævnet (2009): Afgørelse i sagen om kemisk bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune. J.nr. NKN-131-00210. GRØNT MILJØ 7/2010
GAMLE NYHEDER For 75 år siden „Idrætspladser, deres Anlæg og Vedligeholdelse, udgivet af Dansk Idrætsforbund, 60 sider, illustreret, er en nyttig lille bog for alle som har med Anlæg og Vedligeholdelse af Idrætspladser at gøre. Alle de forskellige Arter af baner behandles af særlig Sagkyndige, saa man maa gaa ud fra at alle Maal er korrekte. Naturligvis kan Enkeltheder kritiseres, f.Eks. vilde jeg meget fraraade at bruge 1/4 kg Hvidkløver pr. 100 m 2 til en Græsfrøblanding hvoraf der anvendes 1,20-1,50 kg pr. 100 m 2 . Man vil risikere at det snart bliver Hvidkløver det hele, og det glider Støvlerne slemt i.“ (M.G., Havekunst 1935). ‘Smukt og enkelt vandparti’. Anlægsgartneren, 1960. Foto: Helge Busch. For 50 år siden „For en del år siden var et vandbassin under en eller anden form næsten obligatorisk i enhver større villahave - og det var ikke uden grund. Vand i forbindelse med planter har en egen charme, og det giver muligheder for at skabe noget fint og frodigt. Desværre har det jo vist sig at det kan indebære en vis risiko for småbørn - og det gik med vandbassinet som det nu går med vejtræerne, man har ikke tid til at tage sig i agt for faremomentet, og en skønne dag er de borte.“ (Helge Busch, Anlægsgartneren, september 1960). For 25 år siden „Privatisering, kommunalisering, modernisering. Det er ord og begreber som svirrer gennem luften i den fagpolitiske debat inden for det grønne område, men hvor er den seriøse og nødvendige dialog og debat når det gælder fagets faglige problemer og fremtid? Den politiske debat har sin berettigelse, men branchens forskellige faggrupper, offentlige som private, projekterende som udførende, burde i stedet for at bruge energien på diskussion af spørgsmål som man ikke kan blive enige om, koncentrere sig om at at løse faglige problemer af fælles interesse. En oplagt indgang til en sådan faglig debat kunne passende tage sit udgangspunkt i behovet for forskning og formidling af viden. (Michael H. Nielsen, Grønt Miljø, september 1985). 45 hk Yanmar dieselmotor Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 2 fuldramme døre med oplukkelige ruder Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m Automatisk 4 WD i arbejdsgear Transporthastighed 28 km/t To automotive kørepedaler til frem og bak Hydraulisk tippelad på redskabsbærer Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. Hako Citymaster 1200 Citytrac 4200 For 10 år siden „Golfbaner er blevet en del af det danske landskab. Der er på få år anlagt et væld af nye baner, og med mindst 60 ha pr. bane fylder de meget især i byernes nærhed. Den stigende interesse for spillet og de lange ventelister til klubberne mere end antyder at der kommer flere baner. Det er derfor på høje tid at golfbaner opfattes som et væsentligt landskabselement og behandles som sådan i planlægningen. I dag er det traditionen at golfbaner anlægges på de mindst mulge arealer, men at arealet til gengæld nærmest helt forbeholdes golf. Golfbanedesignet præges samtidig af idealer der ikke baseres på stedets naturlige forudsætninger, men i høj grad på kunstigt anlagte klitter, bakker m.v. Det gør golfbanerne til fremmedelementer i landskabet og noget af en ligtorn i den miljøpolitiske debat...“ (sh, Grønt Miljø, oktober 2000). Professionel gadefejemaskine og redskabsbærer Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 hako@hako.dk www.hako.dk GRØNT MILJØ 7/2010 59
Page 1 and 2:
Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2010 4
Page 3 and 4:
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6:
I en viadukt blev Lyngbyvej i Købe
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 7/2010 7
Page 11 and 12: Hvis man ikke vil have en våd plæ
Page 13 and 14: opfordrer myndigheder, virksomheder
Page 19 and 20: skride sammen. En mindre dybde som
Page 21 and 22: Trilo feje- og sugegrej til græs D
Page 23 and 24: på nogle. Området er også nemt a
Page 25 and 26: Bucher Schörlings feje-suge-progra
Page 27 and 28: Filsø er på vej tilbage Den store
Page 29 and 30: Fra Hanstholm Fyr er der en storsl
Page 31 and 32: Trimble Compaction System monteret
Page 33 and 34: Bevoksede filtre skal kunne rense v
Page 35 and 36: hvordan situationen er udenfor, ind
Page 37 and 38: afgørende del af kommunens identit
Page 39 and 40: Miljøvenlig brug af træ i have og
Page 41 and 42: ANMELD EN KLASSIKER Faglitteraturen
Page 43 and 44: Detaljeret landkort på Garmin-gps
Page 45 and 46: Landschaftspark Düisburg Nord. Del
Page 47 and 48: Depotområdet er opbygget dels af o
Page 49 and 50: De digitalt baserede redskaber give
Page 51 and 52: Legepladselskabets år i jubilæets
Page 53 and 54: Økonomisk vækst når ikke byggeri
Page 55 and 56: Fejemaskiner med motorer der holder
Page 57: KALENDER KURSER & KONFERENCER SEPTE
Page 61 and 62: Gabioner kan også optage terrænsp
Page 63 and 64: Her er maskevidden på 10x10cm supp
Page 65 and 66: Parkforvaltere kan styrke udeunderv
Page 67 and 68: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

7 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?