7 - Grønt Miljø

56
VINDUET
Picnic lige mellem urnegravene
Kirkegårdene får mere parkpræg og
bruges mere som en slags parker. Men
det kan give konflikter, for vi skifter
ikke alle normer på samme tid. Som Birgitte
skriver i Kirkegården, august 2010:
„På Holmens kirkegård har vi i år måttet
sætte skilte op på opfordring fra de
pårørende da de har følt sig støt over
adfæren: ‘Venligst ingen solbadning -
respekter gravfreden’ står der ved indgangen
til fællesgraven og kolletkive
områder. En yngre dame der var i færd
med at slå sig ned med hovedpude,
tæppe og madpakke lige mellem urnegravene,
havde lidt svært ved at se problemet
da hun blev henvist til Østre Anlæg
der ligger tæt ved. Mennesker er
meget forskellige, og det er i bund og
grund også et af tilværelsens grundvilkår.
Vi kan ikke gøre alle tilfredse.“
Dyrehavernes spærrende hegn
Miljøminister Karen Ellemann har foreslået
at forbyde dyrehaver i skovene af
frygt for at flere hegn vil hindre en sammenhængende
og tilgængelig natur.
Det harcellerer Niels Reventlow og Jan
Søndergaard imod i Skoven, 8/2010:
„At forbyde dyrehaver strider mod regeringens
og de fleste andres højt prioriterede
mål om mere biodiversitet
(Danmark har endnu ikke opfyldt sin
forpligttelse på dette punkt) og flere attraktive
oplevelse i naturen for danskerne.
Dyrehaver byder samtidig på store
naturoplevelser hvilket understreges af
mere end 1 million årlige besøg i Jægersborg
Dyrehave. Hvad kan så være
regeringens idé med at forbyde dyrehaver?
Vi gætter på at strategien er:
1) Tegn et skræmmebillede, i dette tilfælde
af hegn overalt i Danmarks natur.
2) Forbyd skræmmebillede. 3) Se ud om
som om man har gjort noget godt.“
Brød, biler eller natur
Energipil og anden bioenergi er en del
af fremtidens forureningsfrie energi.
Men vi bliver også flere mennesker og
vil have mere natur. Professor Jørgen E.
Olesen, medlem af FN’s klimapanel, skriver
i Vækst 3/2010:
„Der er fire mulige løsninger på problemet
med at skulle vælge mellem produktion
af mad til befolkningen eller
brændstof til biler og biomasse til el og
varme. Den første mulighed er at øge
landbrugsarealet, men dette er ikke acceptabelt
på grund af store udledninger
af CO 2 fra afskovning og opdyrkning.
Den anden mulighed er at mindske ef-
Private træer kan spille en stor rolle i gademiljøet. Her står der en bøg på en hestekastanje -
præget af brune blade på grund af minermøl - på en vej på Frederiksberg.
terspørgslen på fødevarer, især gennem
et mindre kødforbrug. Selv om et mindre
kødforbrug i de industrialiserede
lande også vil have sundhedsmæssige
fordele, så viser erfaring at det er meget
vanskeligt at gennemføre. Den tredje
mulighed er at øge stigningstakten i udbytterne,
og her er der især nogle muligheder
i udviklingslandene. Den fjerde
mulighed er at udvikle en bioenergiproduktion
på det jord der er for dårligt
egnet til landbrugsmæssig udnyttelse.“
Byens markante træer er private
Mange af byernes markante solitærtræer
er private - typisk trukket lidt tilbage
fra vejen. Det bør kommunerne forholde
sig mere til, skriver konsulent Svend
Andersen i Teknik & Miljø 7-8/2010:
„Jeg tror at mange private ejere af
markante træer vil blive glade for at opleve
at det offentlige og byens borgere
sætter pris på deres træ og interesserer
sig for det. Det giver positiv omtale i
medier at kommunen samtænker egne
og private træer for at gøre gøre byen
og kommunen grønnere (...) Skal der
være et godt samspil mellem offentlige
og private træer, forventes det at der er
styr på og respekt om kommunens egne
træer. Alle træer skal opleves som byens
og borgernes træer.“
Rovdrift skal genindføres
Læsøs gamle heder og strandenge er
ved at gro til i skov, og 40 års landskabspleje
viser at det ikke er nok at sætte får
ud, skriver leder af Læsø Saltsyderi Poul
Christensen i Vækst 3/2010:
„I stedet er man nødt til at forarme
jorden konstant, bl.a. ved afskæring af
tørv, og man er nødt til at afslå den
gamle lyng og fjerne den. Kort sagt skal
den gamle rovdrift genindføres. Der
skal maskiner til, og de skal udvikles til
at kunne udføre alle de processer som
man førhen kunne med lyng-le, tørvespade,
får og geder. Lidt det samme kan
siges om landskabspleje af strandenge,
men her er der dog lidt optimisme at
spore på Læsø som følge af den voksende
bestand af islandske heste. Hvorom
alting er, så ligger der en kraftig udfordring
forude hvis de store lyngarealer
og strandengene skal bevares. Vi skal
turde tale om rovdrift og udpining, og
vi skal acceptere at maskinerne bliver
den væsentligste del af den fremtidige
naturpleje på læsø. Vi undgår ikke fejl
og vildskud, men naturen er robust og
den lider aldrig.“
Udvikler børnenes naturglæde
Han bor stadig ved Fredensborg Slot,
hans halve barndomshjem. Kommer i
den smukke park næsten hver dag. Og
den naturglæde han har fået deler han
med sine børn, fortæller kronprins Frederik
i Natur & Miljø 3/2010:
„Det er min pligt. Børn ved jo ikke at
naturen ligger der med mindre vi voksne
tager dem væk fra tegnefilm og spil
og viser dem hvad naturen kan bruges
til. Det er umagen værd. Selv får jeg fornøjelsen
af at genopdage det hele på ny
fordi jeg pludselig oplever det hele på
ny fordi jeg oplever det hele gennem
mine børns øjne. Deres spontane begejstring
smitter i den grad af på mig, og i
naturen opnår vi et specielt fælleskab.
Jeg får dem til at lugte, lytte og smage
på naturen, og jeg synes det er helt fantastisk
at se glæden i deres ansigter når
de holder en lille bille eller ser en hjort.“
Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt
Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til
sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.
GRØNT MILJØ 7/2010