Lindebladet nr. 3, 2008 - Bupl

More documents

Recommendations

Info

Realistisk pædagogik Det startede, da Sorø Kommune sidste efterår iværksatte en værdidebat. Og i Villa Villakulla var man ikke det fjerneste i tvivl om, hvilken værdi, man fandt vigtigst: Realistisk pædagogik. Det blev især meget tydeligt, da institutionen netop var blevet større og havde fået nye rammer. Ellen Kyhn Rasmussen er tillidsrepræsentant, og hun siger: - Det væsentlige for os er at gøre det bedste, vi kan med de ressourcer, vi har til rådighed. Vi ønsker at give børnene den bedste hverdag og den bedste måde at udvikle sig på – også på dage, hvor vi mangler 3-4 medarbejdere. Medarbejderne skal alligevel kunne gå hjem og føle, at det har været en god dag, og at de har gjort noget godt og udviklende for børnene, selvom pædagogikken den dag er lagt på stuerne, og vi har måttet aflyse en tur ud af huset eller noget planlagt motorik. Vi skal kort sagt have det bedste ud af ressourcerne, og det kaldte vi fra 1. november 2007 for A-, B-, C- og D-dage. - Mine tillidsmandskolleger synes, det er positivt, men det kræver mod af en leder at kalde en spade for en spade. 10 Nr. 3 <strong>2008</strong> Skuldrene røg på plads fra Dag 1 Mindre medarbejderstress, trygge, glade børn og tilfredse, forstående forældre. Det er det synlige og mærkbare resultat af at graduere dagene og afstemme forventninger og niveau til virkeligheden, nemlig medarbejderressourcerne. I Villa Villakulla i Sorø kalder de det A-, B-, C- og D-dage Af Dorde Køhler Foto: Tine Borring Det var en lettelse. Stress-symptomerne og frustrationerne nærmest forsvandt, og medarbejderne har fået en helt anden arbejdsglæde. Skuldrene røg ganske enkelt på plads fra Dag 1. For godt til at være sandt? - Nej, siger Betina Stavad Andersen, leder af den integrerede institution, Villa Villakulla i Sorø. Da vi havde fået formuleret forventningerne til hinanden og til os selv, besluttet os for A-, B-, C- og D-dage og fået formidlet ud til forældrene, vendte det hele. De forstod, at hvis et barn var vådt på en C-dag, betød det ikke, at vi ikke havde gjort alt, hvad vi overhovedet kunne. Det blev legalt for et reduceret personale ikke at kunne nå alt det planlagte, og at dagene nu er graduerede har skabt en god forståelse for, hvordan virkeligheden ser ud lige præcis i dag. Det er ikke, fordi virkeligheden er anderledes i vores institution end i andre, men nu har vi synlighed omkring det. Vi hænger simpelthen et skilt op i døren, der fortæller medarbejdere og forældre, om de kommer på en A-, B-, C- eller D-dag. Det har givet en umiddelbar forståelse for, at et stort malerprojekt måske er aflyst, og at pædagogikken foregår på stuerne. Målet er, at børnene er glade og har haft en god dag, selvom målene er justeret. Og det har taget stressen. Meget mærkbart, endda. - Men buen havde også været hårdt spændt meget længe. Vi har udvidet, fået et nyt hus, kulturer skulle sammentømres. Nu er vi sammensmeltede, og vi er fælles om at løfte det her på den gældende dag, uanset hvilket bogstav dagen har. Tillidsrepræsentant Ellen Kyhn Rasmussen var initiativtageren og mærker også tydeligt forskel. Det var vigtigt for hende at kunne dokumentere overfor politikerne, hvad personalet gør på en god dag og på en ikke så god dag. - Jeg kan mærke på mig selv og kollegerne, at vi har fået fornyet arbejdsglæde. Bare det, at vi ikke skal stå og diskutere, hvilke aktiviteter, der er vigtigst, når det er konstateret, at vi mangler x antal mennesker, er en kæmpe fordel. Ingen skal kæmpe for en aktivitet eller et møde, for aktiviteten er automatisk aflyst. Provokation? - Ligger der også en provokation overfor politikerne i det? - Absolut ikke, slår Ellen fast. Og Betina tilføjer, at der ikke har været negative meldinger fra politikerne. De er nu bekendt
A B C D A-dage er de dage, hvor alt personale er på arbejde – 10 medarbejdere om formiddagen og fire om eftermiddagen. Alle planlagte aktiviteter gennemføres med et højt fagligt niveau, og der er overskud til forberedelse. B-dage er dage med ni personer på arbejde om formiddagen og tre om eftermiddagen. Planlagte aktiviteter gennemføres så vidt muligt på matriklen. Det betyder, at ture ud af huset som regel aflyses. C-dage er dage, hvor der er otte personer på arbejde om formiddagen og to om eftermiddagen. Planlagte aktiviteter gennemføres ikke. Møder med videre aflyses. Målet er, at børnene er glade, trygge og bliver passet. D-dage er de dage, hvor der er færre end otte personer på arbejde. Der bliver børnene opbevaret. Forældre bliver opfordret til at hente deres barn tidligt eller holde det hjemme, hvis de har mulighed for det. Vikarer er indregnet i det antal personer, der er på arbejde de forskellige dage, hvis det har været muligt at få vikarer. med, at institutionen ikke kan levere topkvalitet hver eneste dag. Men der er da ingen tvivl om, at vi alle sammen gerne vil have nogle flere ressourcer til det her vigtige område, for der er langt hen ad vejen sammenhæng mellem ressourcer og kvalitet. Nu har vi afstemt tingene, og det er vigtigt. - Men vi har bemærket, at socialdemokratiske Mette Frederiksen i forbindelse med en avisartikel om A-, B-, C- og D-dagene i Villa Villakulla har udtalt, at det burde være uhørt at tilbyde børn i Danmark en Ddag, kommenterer formanden for forældrebestyrelsen, Michael Vibe-Hastrup. Så set fra min stol har det vel et eller andet sted virket som en provokation. Flest B-dage I starten var de fleste dage i Villa Villakulla A-dage. Men siden starten har man oplevet flest Bdage, nogle C-dage og højst fem D-dage. - Det er klart, at vi på en Ddag ikke kan udføre den pædagogik, vi gerne vil – vi kalder den også dommedag, smiler Betina. D-dag er jo opbevaring, men det er stadig forsvarligt. Der er opsyn, og vi gør det bedste, vi kan, blot på et andet niveau. For eksempel er der ikke tid til at være så tålmodig som på en Aeller B-dag. Så det kan godt være, børnene ikke bliver trænet i at tage tøj på. De FÅR så tøj på, for det handler om at nå tingene. - En C-dag kan også umiddelbart have en negativ klang, supplerer Michael. Men sådan ser jeg det ikke. A- og B-dage oplever jeg som næsten det samme, hvor C-dagene er et lille niveau under, men stadig med masser af aktiviteter. En klar forskel - Hvordan har forældregruppen i øvrigt modtaget det her initiativ? Michael: - Vi bifaldt det med det samme og kunne staks mærke en klar forskel. Stressfaktoren faldt tydeligt. Nu kender vi på forhånd forklaringen, hvis barnet ikke er skiftet, når vi henter det. Desuden ved vi, at på en Cdag er det nok ikke lige tiden at begynde at diskutere småting med personalet. Virkeligheden er synliggjort. Før havde vi som forældre ikke en ærlig chance for at gennemskue den enkelte dags virkelighed. - Og det har vi kunnet mærke på personalet, fortsætter Michael. Selvom det er en Celler D-dag møder vi stadig en større glæde og et smil på læben, når man kommer om eftermiddagen, hvor personalet før ofte var stresset eller løb rundt om sig selv. Nu ved vi, hvorfor vores børn har siddet på stuen og leget og ikke været i værkstedet, som det var planlagt. - Der er faldet ro på, og det er i orden ikke at kunne nå det hele. Og vi lægger ikke pres på fra forældrene. Men havde der været 14 D-dage i træk, kan det godt være, vi som forældre havde markeret på en lidt anden måde og spurgt hvorfor. Det behov har ikke været der. Indtil nu har det set fornuftigt ud. - Men der har været enkelte forældre, der har følt sig lidt pressede på D-dage, fordi personalet her opfordrer til, at man henter sit barn tidligere. Det faldt dog rimeligt hurtigt til jorden. Her er Betina og Ellen enige om, at det ikke handler om at give forældrene dårlig samvittighed, hvis de ikke har muligheden for at hente deres børn tidligt eller beholde dem hjemme. Det er blot en orientering til forældrene om, at det altså er sådan en dag. De kan så vælge at hente barnet og dermed være med til at give de resterende børn en lidt bedre dag. - Men ingen skal have dårlig samvittighed over at aflevere et barn i institutionen, pointerer Betina. Det er vigtigt. Kan ikke hekse På spørgsmålet om, hvorvidt bogstavdagene indvirker på udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner, svarer Betina, at hvis man for eksempel har haft en periode med mange C-dage, er man nødt til at udskyde opgaver som læreplaner, forældresamtaler og lignende. - Når det så bliver en A-dag, kan det være, vi justerer den, fordi vi er nødt til at løse opgaverne, når ressourcerne er til stede. Så kan dagen af børnene opleves som en C-dag. Men det er vigtigt for mig, at læreplanerne er en del af virkeligheden, så selvfølgelig bliver der brugt ressourcer på det. Generelt ønsker både Betina og Ellen, at der skal være fokus på kvaliteten i daginstitutionerne. Betina: - Bogstav-dagene er en måde at sætte fokus på. Vi viser, hvordan virkeligheden nu engang ser ud, og mener politikerne ikke, at det er en Ok virkelighed, jamen, så må de jo gøre noget ved det. Længere er den ikke. Vi trækker vikarer ind, alt hvad vi kan, selvom vi egentlig ikke har kronerne. Men vi kan ikke hekse. Nr. 3 <strong>2008</strong> 11
Page 1 and 2: LindeBladet Solidariteten er genops
Page 3 and 4: Af Dorde Køhler Den store strejke
Page 5 and 6: gear Pernille Bilsteen, tidl. fæll
Page 7 and 8: Af Dorde Køhler Foto: Tine Borring
Page 9: Et stimulerende børnemiljø - Hvad
Page 13 and 14: Det handler om uddannelse Hvis vi k
Page 15 and 16: Etikdebatten får luft under vinger

Lindebladet nr. 3, 2008 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?