Lindebladet nr. 3, 2008 - Bupl

More documents

Recommendations

Info

Af Dorde Køhler Under hele forsommerens store strejke spillede en ellers ganske undselig lille Nissan Micra en særdeles fremtrædende rolle. Fra at være pædagog Camilla Weyses daglige transportmiddel til arbejdet i Lupinvejens Børnehave i Kalundborg sprang den ud som en i høj grad iøjnefaldende og opsigtsvækkende pink fortrop i de strejkende pædagogers mange aktioner og demonstrationer. Den blev simpelt hen til MAGENTA-BILEN. Camilla Weyse købte bilen i 1986, da hun som studerende i Holbæk havde brug for en lille, billig bil. Et nært forestående ”syn” gav anledning til visse bekymringer for bilens fremtid, så da banner-produktionen i forbindelse med strejken var på sit højeste, fik Camilla en idé: - Vi havde snakket om, at det ville være sjovt med en lyserød RIGTIG LØN = RIGTIGE PÆDAGOGER En fed følelse 6 Nr. 3 2008 bil, der kunne være med til at synliggøre vores farve, siger Camilla Weyse. Og så kom jeg til at sige, at vi kunne bruge min, som formentlig ikke ville gå igennem et syn - Dagen efter malede vi den magenta-farvet og bagefter gik vi i vores matchende bluser mod Torvet i Kalundborg, hvor den blev udsmykket efter alle kunstens regler med kranse, blomster og balloner. - Det var en fed følelse at være sammen med så mange om en fælles sag, og det var virkelig sjovt at sidde ved rattet med min veninde, pædagog Line Hansen, på forsædet og danne fortrop i demonstrationerne. Selvom bilen ikke var anmeldt i demonstrationerne, gav politiet os lov. Magenta-bilen var også en tur på Christiansborg til demonstration, og den vakte virkelig opsigt, husker Camilla Weyse: - Der var kun positivitet omkring bilen, og da alle pædagogerne kom i deres magentafarvede bluser, blev det hele en stor pink fest. Nu står bilen hjemme i Camilla Weyses indkørsel. Den kom aldrig til syn, for i mellem- tiden har hun købt en anden Nissan Micra. - Nu bliver Magenta-bilen brugt som mit personlige reservedelslager. Og det bliver den ved med i det omfang, jeg kan bruge delene fra den.
Af Dorde Køhler Foto: Tine Borring Lyder overskriften på denne artikel bekendt? Ikke så sært – det er ganske rigtigt et meget eksponeret tysk chokolademærke, Rittersports motto. Men hvad har chokolade så at gøre i Lindebladet? Ikke andet, end at netop de tre ord også blev den overordnede definition på, hvad der skulle kendetegne byggeriet af den integrerede institution, Villa Villakulla i Sorø. Og det er i den grad lykkedes. I maj 2007 stod institutionen klar til brug. - Vi har som personalegruppe selv formet byggeriet sammen med arkitekten, fortæller institutionens leder, Betina Stavad Andersen. Lige før jeg var færdig med min diplomuddannelse i ledelse i 2005, fik vi at vide, at vi skulle udvide. Da jeg vidste, at politikerne i Sorø Kommune tænkte store, integrerede institutioner, gjorde jeg fusion og sammenlægning til et modul i min uddannelse og skrev opgave om vores institution. Personalet gennemgik samtidig et fremtidsscenarie, hvor de skulle forestille sig virkeligheden i vores store, integrerede institution om fem år. Denne øvelse blev gentaget senere på året, da byggeriet var besluttet. Da grunden lå klar, tog personalet på inspirationstur til andre institutioner. Og især én – i Hillerød – fascinerede og kom til at danne grundlag for Villa Villakulla. Herefter blev alle nyansatte sendt til Hillerød for Villa Villakulla i Sorø er en oplevelse i særklasse. Og det var faktisk også en af tankerne bag byggeriet, indretningen og den dagligdag, der efterhånden er faldet på plads i den nye institution Kvadratisk praktisk god at få billeder på tankerne om den nye institution. Nærhed og de mange intelligenser Men hvad var det så for tanker, der var tænkt? Betina Stavad Andersen svarer: - Vi kommer fra to sammenlagte små institutioner i Sorø by og Frederiksberg til én stor i stort set åbent land. Ønsket var at bevare det nære i det store. Derfor er institutionen indrettet med plads til to børnegrupper i den ene ende, to i midten og to i den anden ende. Det betyder, at når man starter som meget lille barn, kan man bevæge sig ud i institutionen, efterhånden som man bliver tryg. Vores oplevelse er så, at det går rigtig hurtigt. Den bekymring, vi havde der, er i dag nærmest ikke-eksisterende. Nærhed og samarbejde på tværs af børnegrupperne sikrer Fortsættes Betina Stavad Andersen, institutionsleder Nr. 3 2008 7
Page 1 and 2: LindeBladet Solidariteten er genops
Page 3 and 4: Af Dorde Køhler Den store strejke
Page 5: gear Pernille Bilsteen, tidl. fæll
Page 9 and 10: Et stimulerende børnemiljø - Hvad
Page 11 and 12: A B C D A-dage er de dage, hvor alt
Page 13 and 14: Det handler om uddannelse Hvis vi k
Page 15 and 16: Etikdebatten får luft under vinger

Lindebladet nr. 3, 2008 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?