Lindebladet nr. 3, 2008 - Bupl

LindeBladet 

Solidariteten 

er genopstået 

side 3 

Villa Villakulla 

side 7 

Oktober 2008 nr. 3 

BUPL/BUPL-A Midtsjælland 

www.bupl.dk/midt

Lindebladet udgives af: 

BUPL Midtsjælland 

Lindevej 2, 4200 Slagelse 

Tlf. 35 46 58 10 

A-Kassen: Tlf. 35 46 58 20 

E-mail: midt@bupl.dk 

www.bupl.dk/midt 

Redaktion: 

Bertha Langhoff Hansen 

(ansv. red.) 

Hans Høyer 

Susie Andersen 

Ib Marquardsen 

Art Director Helge Dyrvig 

Journalist Dorde Køhler, DJ 

Fotograf Tine Borring 

Lay-out og produktion: 

Dyrvig design og reklame ApS 

Citater og uddrag fra Lindebladet 

er tilladt, når bladet angives 

som kilde. Ved gengivelse af større 

uddrag eller hele artikler kræves 

accept af bladets redaktør. 

Foto og illustrationer må kun gengives 

efter aftale med Lindebladets 

redaktør og indehaver af ophavsretten. 

Artikler og synspunkter i 

Lindebladet dækker nødvendigvis 

ikke redaktionens eller BUPL 

Midtsjællands synspunkter. 

Oplag 7.370 stk. 

Telefontid: 

Mandag: 

kl.9.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 

Tirsdag: Lukket 

Onsdag: 

kl.9.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 

Torsdag: 

kl.13.00-18.00 

A-kassen dog kun kl.13.00-15.00 

Fredag: 

kl.9.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 

BUPL Midtsjælland har ca. 5.243 

medlemmer i følgende kommuner: 

Greve, Holbæk, Kalundborg, 

Lejre, Odsherred, Slagelse, 

Roskilde, Sorø og Solrød. 

Indhold oktober 2008 

Solidariteten er genopstået 

Side 3 

Da livet var i højeste gear 

Side 4 

Kvadratisk praktisk god 

Side 5 

Skuldrene faldt på plads fra Dag 1 

Side 10 

De 10 bud 

Side 12 

Ny fælles lederoverenskomst 

Side 14 

Etikdebatten får luft under 

vingerne 

Side 15 

2 Nr. 3 2008 

Da pædagogerne kom på landkortet 

Den 19. maj gik 13.000 pædagoger i 15 kommuner 

i strejke efter et nej til mæglingsforslaget. Det 

var første gang nogen sinde, at BUPL var involveret 

i en varslet arbejdsstandsning. En strejke, der 

først fik sin afslutning, da KL’s forhandlere 

havde lagt 30 mio. kr. ekstra på bordet, 

og syv ud af otte pædagoger 

sagde ja til forhandlingsresultatet, 

hvilket også var anbefalingen fra 

BUPL Midtsjælland. 

I BUPL Midtsjællands 

område var Kalundborg 

udtaget til strejkekommune. 

En kommune, hvor i øvrigt nedskæringer, 

besparelser, omlægninger 

og andre problemer har 

stået i kø siden kommunesammenlægningen. 

Alligevel var der blandt de 425 

pædagoger et fantastisk engagement 

fra dag 1. Godt bakket op af de 

øvrige pædagoger på Midtsjælland. 

Alle vores medlemmer i de ni kommuner 

har i strejkens forløb i det hele taget gjort 

en meget stor indsats for at få sat vores fag og faglighed 

på dagsordenen. 

Og det er lykkedes. Ingen kan i dag være i tvivl 

om, at danske pædagoger yder et stort samfundsnyttigt 

stykke arbejde for at sikre børns udvikling, 

socialisering, læring og dannelse. Blandt andet 

derfor betragter jeg overenskomstresultatet som 

historisk godt og et skridt på vejen i den fortsatte 

lønkamp, der skal sikre sammenlignelighed mellem 

pædagogernes uddannelse og løn. Pædagoger 

med en bacheloruddannelse i bagagen skal ikke i 

Faglig 

kommentar 

fremtiden opleve at skulle gå på kompromis med 

hverken faglighed eller løn. 

Forældrenes opbakning til de strejkende pædagoger 

var også klar tale. Trods problemer med 

børnepasning var forståelsen og respekten for 

pædagogernes dygtige og nyttige 

arbejde stor. 

Pædagogerne har gennem deres 

magenta-farvede strejke formået 

at sætte sig selv og faget på 

landkortet. Professionen, faglighe 

den er i højsædet, og nu går vi 

direkte efter løn som fortjent 

– og selvfølgelig uden at glemme 

en anden kamp: kampen 

om rimelige og fornuftige 

arbejdsforhold. 

Vi tror på, at vi vinder 

kampen. Fordi vi har 

vist, at vi kan, har vundet 

respekt og forståelse bredt ud i samfundet, og 

fordi strejken viste, at begreber som sammenhold 

og solidaritet er alt andet end døde sild. 

Hovedbestyrelsen har truffet beslutning om at 

igangsætte en evaluering med henblik på det 

fremadrettede arbejde og næste overenskomst. 

Der bliver tre hovedpunkter, nemlig forhandlingsforløbet, 

konfliktberedskabet og kommunikationen. 

Vi opfordrer nu medlemmerne til at kæmpe 

videre i det daglige. Vi skal ikke bare snakke fag 

rundt om personalebordet. Vi skal arbejde på – 

frem til næste overenskomst – også udadtil at 

dokumentere vores faglighed og sætte den på den 

politiske dagsorden. 

Tak for kampen 

Bertha Langhoff Hansen 

formand, BUPL Midtsjælland

Af Dorde Køhler 

Den store strejke i forsommeren 

har givet to ord, som nærmest 

har været usynlige i en årrække 

ny og øget betydning: nemlig 

solidaritet og fællesskab. Og 

ifølge BUPL Midtsjællands formand, 

Bertha Langhoff Hansen, 

giver netop det sammenhold, 

der opstod mellem de strejkende 

pædagoger i Kalundborg Kommune, 

den styrke, der skal til for 

at dokumentere de vilkår, de 

bydes. Og ikke mindst stille 

disse stadigt forringede vilkår i 

kontrast til pædagogfagets samfundsmæssige 

vigtighed og 

pædagogernes store faglighed. 

- Efter strejken gav pædagogerne 

i Kalundborg hinanden 

håndslag på, at de samlet skulle 

dokumentere og synliggøre det 

misforhold, der er mellem kommunens 

børn- og ungepolitik og 

de ressourcer, der tildeles områ- 

RIGTIG LØN = RIGTIGE PÆDAGOGER 

det, siger Bertha Langhoff 

Hansen. Tidligere satte man sig 

ned omkring personalebordet 

og sagde: Nå, nu er der igen en 

besparelse, hvordan skal vi klare 

det, så forældrene ikke bliver 

sure? Nu er det på tide at vende 

tingene på hovedet og i stedet 

for sige: Hvilken kvalitet kan vi 

levere for den ressource, vi får 

tildelt og melde klart ud: DET er 

varen. Så må politikerne tage 

stilling til, om det er det serviceniveau, 

man vil tilbyde fra kommunens 

side. Og i sidste ende 

bliver det så borgerne, der sætter 

krydset på stemmesedlen, der 

afgør, hvem der skal sætte 

niveauet. 

Nytænkning 

I det hele taget mener Bertha 

Langhoff Hansen, at vi nu i alle 

kommuner bliver nødt til at tale 

faget og professionen længere 

De strejkende pædagoger i Kalundborg har vist 

at sammenhold, faglig stolthed og vilje skaber 

anerkendelse og respekt fra omgivelserne. 

Nu mangler vi ”bare” politikernes 

Solidariteten er genopstået 

ud end egen institution. Vi skal 

sætte dagsordenen højere oppe i 

systemet. 

- I BUPL Midtsjællands bestyrelse 

overvejer vi i forbindelse 

med det kommende kommunalvalg 

i samarbejde med vores 

medlemmer og forældre, hvordan 

vi skal præge den politiske 

dagsorden for børns vilkår. For 

det er jo det, det i bund og 

grund handler om: Hvad er det 

for vilkår, vi byder vores børn, 

og hvad var det egentlig, politikerne 

gik til valg på sidste gang. 

I Kalundborg er pædagogerne 

nu meget bevidste om, hvad 

politikerne lovede sidst i forhold 

til, hvad de faktisk gør, nemlig 

hopper med på Venstres politiske 

ideologi om markedsgørelse 

af området. 

- Jeg fornemmer, at vi er nået 

dertil, hvor pædagoger begynder 

at overveje det etisk og moralsk 

forsvarlige i at gå på kompromis 

med fagligheden. Om de i det 

hele taget vil være med på de 

vilkår, der bydes. Det er en ny 

tænkning, en professionstænkning, 

der handler om, hvor vidt 

man vil gå på kompromis med 

børns udvikling. Og det har 

interessante perspektiver. 

- Forhåbentlig kan det få politikerne 

til at forstå alvoren og 

ikke bare se os som en gruppe 

mennesker, der går rundt og 

passer nogle børn. 

OK 2008 

Lindebladets redaktion går nu 

ud fra, at det overordnede 

indhold af KL og BUPL’s overenskomstresultat 

efterhånden 

er almindeligt kendt stof. Er 

det ikke tilfældet – eller har du 

brug for/lyst til at få det genopfrisket 

– så gå ind på BUPL’s 

hjemmeside www.bupl.dk 

Nr. 3 2008 

3

Politikerne har måttet indse, at pædagoger, 

der kæmper en fælles kamp, kan man 

hverken undvære eller trampe henover. Og 

det vil få stor betydning i fremtiden, mener 

Kalundborg Kommunes to fællestillidsrepræsentanter, 

der sammen med en flok 

entusiastiske tillidsmænd ledede slagets 

gang under forsommerens strejke 


Foto: Tine Borring 

En del stemte ja, men endnu 

flere stemte nej. Og så var pædagogernes 

strejke en realitet. Herefter 

var det – ifølge Pia Ungstrup 

Petersen og Pernille Bilsteen, 

begge fællestillidsrepræsentanter 

i den strejkeudtagne Kalundborg 

Kommune–flintrende ligegyldigt, 

om man havde været for eller 

imod. Fra Dag 1 arbejdede alle 

for sagen. Et samarbejde, der 

under forløbet udviklede sig til 

ægte sammenhold, fællesskab og 

solidaritet. 

- Det var meget få steder, vi var 

nødt til lige at sige hallo, kom 

nu, fortæller Pia. 

Hvorfor det var netop nu, at 

”nok var nok”, har de to FTR’er, 

der i forsommeren kom helt i 

front i deres livs første arbejdskamp, 

flere forklaringer på: 

Pernille: - Der havde allerede 

gennem et stykke tid været 

meget fokus på kvindeløn og 

ligeløn i den offentlige debat. 

Jeg tror, at mange kvinder gennem 

sammenligninger af lønninger 

var blevet bevidste om de 

store forskelle. Det blev i hvert 

fald tydeligt, at pædagogerne har 

diskuteret det i personalegrupperne. 

Desuden er der en ny 

generation af pædagoger på vej. 

De læser diplom og videreuddanner 

sig og vil ikke finde sig i, 



Det var livet i højeste 

at løn og uddannelse står i kontrast 

til hinanden. 

Oven i hatten kom så de 

meget dårlige arbejdsvilkår med 

konstante forringelser, som 

pædagogerne i Kalundborg har 

måttet leve med siden kommunesammenlægningen. 

- Mange steder arbejder de 

efter dårligste fællesnævner, tilføjer 

Pernille. 

- Vi ligger 25-30 % under 

landsgennemsnittet, og vi er 

mega pressede, supplerer Pia. 

Samtidig ville man indføre 

områdeledelse, hvilket vi gerne 

ville have udskudt i tre måneder. 

Og til trods for at der stod en 

hel hær af magenta-farvede 

pædagoger, valgte man at stemme 

områdeledelse ind. Det var 

et stort slag for os. 

- Vi var helt nede, og det var 

en mavepuster af rang. Men vi 

kom op igen, da vores formand, 

Bertha Langhoff Hansen, viste 

sin dygtighed. Vi var 450 pædagoger 

til stede, Bertha kom, rullede 

champagne ind til alle og 

fik pumpet gejsten op igen. Så 

bliver man glad. Den slags opog 

nedture var der mange af i 

strejkens forløb. Det var meget 

intenst og virkelig livet i højeste 

gear. 

Goodwill 

Allerede inden den afstemning, 

der gjorde strejken til en 

Pia Ungstrup Petersen, fællestillidsrepræsentant 

realitet, holdt pædagogerne i 

Kalundborg medlemsmøde, 

hvor også en eventuel strejke var 

på dagsordenen. FTR’erne meddelte, 

at hvis det blev et nej, 

skulle man mødes hver morgen 

kl. 9.00 i Gørlevhallen. Det 

gjorde man – alle 450 – første 

gang den 19. maj. 

Pia: - Men allerede halvanden 

måned før begyndte vi at lave 

aktioner rundt i kommunen og 

stod hver fredag med vores 

magenta-farvede bluser og delte 

foldere ud. Det gav masser af 

goodwill fra folk, der var enige i, 

at vi trængte til mere i løn. 

- Vi mødtes også i weekend- 

erne, og rigtig mange – med 

vores tillidsrepræsentanter i 

spidsen – tog hele tiden initiativer, 

tilføjer Pernille. Og da strejken 

var i gang, stod vi på indfaldsvejene 

om morgenen og i 

centrene om eftermiddagen. 

Desuden var vi også med til støttedemonstrationerne 

i de andre 

kommuner. 

Knap så sjovt 

Til slut var det knap så sjovt, 

husker Pernille. Kom der en 

lockout på banen, ville ressourcerne 

være begrænsede, og det 

ville begynde at gøre rigtig ondt. 

På den anden side var der også

gear 

Pernille Bilsteen, tidl. fællestillidsrepræsentant 

den holdning, at når vi havde 

sagt ja til det her, måtte vi 

kæmpe videre. 

Pia: - Det blev så ikke afgjort 

i vores rum. Det var hele landet, 

der stemte. Men under alle 

omstændigheder var vi nødt til 

at lande det her godt. Vi disku- 

Et fag med struktur og orden 

terede sagen og var enige om, at 

var der én eneste pædagog, der 

skulle gå fra hus og hjem, så 

havde vi tabt. Vi havde allerede 

vundet så meget. Vi var i en 

kommune, hvor vilkårene var 

ekstremt svære, men vi havde 

fået opbygget et kæmpe fælles- 

”I starten måtte vi famle os lidt frem, og her fandt vi ud af, at 

pædagoger generelt ikke er så gode til at arbejde uden struktur. 

Mange kolleger blev hurtigt rastløse og spurgte hele tiden: Hvad 

skal vi så i morgen? I overmorgen? På onsdag? Vi er nok et fag, 

der godt kan lide struktur og orden og planer. Her skulle man lige 

lære selv at tilrettelægge, hvad der skulle ske.” 

Pernille Bilsteen 


skab og en solidaritetsfølelse. Vi 

kendte hinanden og kunne nå 

hinanden, og det skulle vi ikke 

tabe ved at have en kollega, der 

måtte gå fra hus og hjem. Nu 

skulle vi kæmpe kommunalt for 

bedre vilkår. Og den var folk 

med på. Til slut takkede vi hinanden 

for det store arbejde, alle 

havde gjort. 

- Vi har fået et tæt forhold til 

både medlemmerne og fagforeningen, 

siger Pernille. BUPL 

Midtsjælland har kørt det her 

virkelig professionelt. De har 

bakket os op hele vejen og forstået 

at tackle vores følelsesmæssige 

svingninger. Der var jo 

medlemmer, der var kritiske, 

men alt blev behandlet på en 

god og fornuftig måde, så alle 

kunne se hinanden i øjnene 

bagefter. Jeg synes, vi har en 

dybt professionel fagforening, 

som jeg er meget stolt af at være 

medlem af. 

Pia: - Det var medlemsdemokrati 

i sin yderste konsekvens. 

Der blev virkelig lyttet til medlemmerne. 

Vi kan godt 

Og hvad har pædagogerne i 

Kalundborg så lært af det her 

lange forløb? 

- Vi har lært, at det her kan vi 

godt. Vi kan godt strejke, kommer 

det prompte fra Pia. 

- Og så er jeg sikker på, at når 

vi ved næste overenskomstforhandling 

hiver de magenta-farvede 

bluser frem, vil ingen være 

i tvivl om, hvem der viser flag. 

Det er vigtigt, for vi har ikke tidligere 

været gode til at fortælle, 

hvad vi kan. Nu ved politikerne, 

at vi står sammen, og at pædagoger 

ikke er nogen, man bare 

lige tramper hen over. Og at vi 

ikke kan undværes. 

Pernille: - Vi har også lært, 

hvor tungt systemet er, og at det 

i virkeligheden er regeringen, 

der styrer de her paragraffer. 

Men jeg er sikker på, at vi har 

markeret os, og den markering 

kan vi bruge i lang tid frem 

over. Vi fik fortalt, hvad pædagoger 

laver, og hvad vi står for. 

Vi kom ud i alle krinkelkroge, 

fik sat diskussioner i gang og 

vandt stor forståelse og opbakning. 

I særdeleshed fra forældre 

og bedsteforældre. 

- Jeg tror på, at kommer der 

en besparelse om lidt igen, så 

vil forældrene sige: Jamen, nu 

kan det være nok. Forældrene 

napper ikke endnu en besparelse, 

og det er en sidegevinst, for 

det er jo borgerne – her iblandt 

forældrene – der sætter krydset. 


5


Under hele forsommerens store 

strejke spillede en ellers ganske 

undselig lille Nissan Micra en 

særdeles fremtrædende rolle. Fra 

at være pædagog Camilla Weyses 

daglige transportmiddel til 

arbejdet i Lupinvejens Børnehave 

i Kalundborg sprang den 

ud som en i høj grad iøjnefaldende 

og opsigtsvækkende pink 

fortrop i de strejkende pædagogers 

mange aktioner og demonstrationer. 

Den blev simpelt hen 

til MAGENTA-BILEN. 

Camilla Weyse købte bilen i 

1986, da hun som studerende i 

Holbæk havde brug for en lille, 

billig bil. Et nært forestående 

”syn” gav anledning til visse 

bekymringer for bilens fremtid, 

så da banner-produktionen i 

forbindelse med strejken var på 

sit højeste, fik Camilla en idé: 

- Vi havde snakket om, at det 

ville være sjovt med en lyserød 


En fed følelse 

6 


bil, der kunne være med til at 

synliggøre vores farve, siger 

Camilla Weyse. Og så kom jeg 

til at sige, at vi kunne bruge min, 

som formentlig ikke ville gå 

igennem et syn 

- Dagen efter malede vi den 

magenta-farvet og bagefter gik vi 

i vores matchende bluser mod 

Torvet i Kalundborg, hvor den 

blev udsmykket efter alle kunstens 

regler med kranse, blomster 

og balloner. 

- Det var en fed følelse at være 

sammen med så mange om en 

fælles sag, og det var virkelig 

sjovt at sidde ved rattet med min 

veninde, pædagog Line Hansen, 

på forsædet og danne fortrop i 

demonstrationerne. Selvom 

bilen ikke var anmeldt i demonstrationerne, 

gav politiet os lov. 

Magenta-bilen var også en tur 

på Christiansborg til demonstration, 

og den vakte virkelig 

opsigt, husker Camilla Weyse: 

- Der var kun positivitet 

omkring bilen, og da alle pædagogerne 

kom i deres magentafarvede 

bluser, blev det hele en 

stor pink fest. 

Nu står bilen hjemme i 

Camilla Weyses indkørsel. Den 

kom aldrig til syn, for i mellem- 

tiden har hun købt en anden 

Nissan Micra. 

- Nu bliver Magenta-bilen 

brugt som mit personlige reservedelslager. 

Og det bliver den 

ved med i det omfang, jeg kan 

bruge delene fra den.



Lyder overskriften på denne artikel 

bekendt? Ikke så sært – det 

er ganske rigtigt et meget eksponeret 

tysk chokolademærke, 

Rittersports motto. Men hvad 

har chokolade så at gøre i 

Lindebladet? Ikke andet, end at 

netop de tre ord også blev den 

overordnede definition på, hvad 

der skulle kendetegne byggeriet 

af den integrerede institution, 

Villa Villakulla i Sorø. Og det er 

i den grad lykkedes. I maj 2007 

stod institutionen klar til brug. 

- Vi har som personalegruppe 

selv formet byggeriet sammen 

med arkitekten, fortæller institutionens 

leder, Betina Stavad 

Andersen. Lige før jeg var færdig 

med min diplomuddannelse i 

ledelse i 2005, fik vi at vide, at 

vi skulle udvide. Da jeg vidste, 

at politikerne i Sorø Kommune 

tænkte store, integrerede institutioner, 

gjorde jeg fusion og sammenlægning 

til et modul i min 

uddannelse og skrev opgave om 

vores institution. Personalet gennemgik 

samtidig et fremtidsscenarie, 

hvor de skulle forestille 

sig virkeligheden i vores store, 

integrerede institution om fem 

år. Denne øvelse blev gentaget 

senere på året, da byggeriet var 

besluttet. 

Da grunden lå klar, tog personalet 

på inspirationstur til andre 

institutioner. Og især én – i 

Hillerød – fascinerede og kom 

til at danne grundlag for Villa 

Villakulla. Herefter blev alle 

nyansatte sendt til Hillerød for 

Villa Villakulla i Sorø er en oplevelse i særklasse. 

Og det var faktisk også en af tankerne bag byggeriet, 

indretningen og den dagligdag, der efterhånden er 

faldet på plads i den nye institution 

Kvadratisk praktisk god 

at få billeder på tankerne om 

den nye institution. 

Nærhed og de 

mange intelligenser 

Men hvad var det så for tanker, 

der var tænkt? 

Betina Stavad Andersen svarer: 

- Vi kommer fra to sammenlagte 

små institutioner i Sorø by og 

Frederiksberg til én stor i stort 

set åbent land. Ønsket var at 

bevare det nære i det store. 

Derfor er institutionen indrettet 

med plads til to børnegrupper i 

den ene ende, to i midten og to 

i den anden ende. Det betyder, 

at når man starter som meget 

lille barn, kan man bevæge sig ud 

i institutionen, efterhånden som 

man bliver tryg. Vores oplevelse 

er så, at det går rigtig hurtigt. 

Den bekymring, vi havde der, er 

i dag nærmest ikke-eksisterende. 

Nærhed og samarbejde på 

tværs af børnegrupperne sikrer 

Fortsættes 

Betina Stavad Andersen, 

institutionsleder 


7

Det nære 

i det store 

Da de to i forvejen sammenlagte 

institutioner, Søndergade 

Børnehave og Solsikken i Sorø 

Kommune i maj 2007 flyttede 

til et stort og på alle måder 

pragtfuldt nybyggeri, Villa 

Villakulla, i Sorøs nordlige 

udkant, var ”plejer” pludselig en 

by i Rusland. Plejer eksisterede 

simpelthen ikke længere. 

På trods af de mange tanker, 

der var tænkt på forhånd 

– både i forhold til byggeri og 

daglig drift – blev flytningen en 

helt ny begyndelse. Nye måder 

og nye rutiner skulle opfindes 

og praktiseres fra grunden. Og 

det var noget af en udfordring, 

når man samtidig havde en 

vision om, at bringe det bedste 

af ”det gamle”, for eksempel 

nærhed med sig. 

- Det var ikke noget problem 

for børnene, siger formanden 

for forældrebestyrelsen, 

Michael Vibe-Hastrup. Børn er 

jo så nemme, og de faldt lynhurtigt 

til. Det var straks sværere 

for forældrene og for personalet. 

Det tog lidt tid at falde til 

og lære at agere i det nye hus. 

Men det er lykkedes over al forventning 

og til alles tilfredshed. 


Betina Stavad Andersen ved at 

lade personalet rokere. En metode, 

hun med held har brugt 

også i de gamle institutioner i 

forbindelse med sammenlægninger. 

Det giver både stabilitet 

og fornyelse og betyder, at personalet 

arbejder i samme retning 

og løfter i flok, uanset hvor man 

befinder sig i huset og hvilke 

udfordringer, man står overfor. 

Huset skal være en helhed og 

personalet en enhed. 

En anden vigtig ting, når man 

kommer fra et hus i tre etager, 

hvor alt beskæftigelsesmateriale 

blev opbevaret i et hjørne på 

lederens kontor, var indretningen 

af de mange læringsrum, der 

er en del af det store åbne midterareal: 

sprogrum, motorikrum, 

træværksted og atelier blandt 

andet. Også en indbygget legeborg 

er der blevet plads til. 

- Nu er tingene der, hvor vi 

skal bruge dem. Og det er en lettelse. 

Ellers er det de mange intelligenser, 

der præger indretningen, 

hvor adskillige forskellige overflader 

og materialer indgår som 

en naturlig del. Der er hård 

bambus, bløde skumting, 

udstoppede dyr i de overdådigt 

mange grønne planter, masser af 

farver, lys, luft og en blanding 

af nye og gamle møbler, købt 

brugt og sat i stand. 

- Vores indretning skal ikke 

være noget ”påklistret”, og det 

skal føles hyggeligt og rart at 

komme ind. Målet var at skabe 

et hus fyldt med sanseoplevelser 

samtidig med, at det har en 

pædagogisk effekt. Også vores 

kæmpe store legeplads er indrettet 

efter det princip. 

- Det er jo ikke et firkantet, 

stilrent og minimalistisk nybyggeri, 

man kommer ind i, siger 

formanden for forældrebestyrelsen, 

Michael Vibe-Hastrup. Man 

kan genkende mange af tingene 

som noget, man måske har 

derhjemme. Det er ikke ”institutionsagtigt”. 

Der er lagt meget 

personlighed ind i indretningen. 

Hver stue har stået for egen indretning, 

så hver af dem har et 

eget særpræg.

Et stimulerende 

børnemiljø 

- Hvad er det vigtigste for jer i det 

pædagogiske arbejde med børnene? 

- Vi vil gerne have et miljø, 

hvor vi kan stimulere børnene 

og give dem de bedste muligheder 

for at udvikle sig efter behov 

– både individuelt og socialt, 

siger Betina Stavad Andersen. 

Vi forsøger meget målrettet 

– gennem kreative aktiviteter, 

motorik og sproggrupper – at 

styrke deres selvværd, selvtillid 

og selvstændighed. Vi ser det 

enkelte barn som en ligeværdig 

og unik person, der skal have så 

meget indflydelse på dets hverdag, 

som det magter. 

- Vi stiller krav til vores børn. 

Krav, der justeres efter alder og 

udvikling. Og vi skubber hele 

tiden lidt på, så de kan lidt mere 

og blive stolte af det, de kan. Vi 

lærer dem socialt samspil, så 

børnene er godt rustede, nysgerrige 

og interesserede, kan lytte 

og være til stede og er modtagelige 

for undervisning, når de 

skal i skole. Det har vi faktisk 

fået ros for i skolen. 

Den store omvæltning 

At flytte fra to gamle institutioner 

til én stor, splinterny var 

stort set uden komplikationer 

for børnene. De har været med 

i hele byggeprocessen på børneniveau, 

det vil sige besøgt legepladsen 

og været med til rejsegilde 

og den slags. Der imod har 

det givet personalet nogle udfordringer, 

som man ikke havde 

kunnet forudse: 

Villa Villakulla 

Den nye store daginstitution Villa Villakulla i Sorø rummer i dag 110 

børn. 80 børnehavebørn fordelt på fire grupper og 30 vuggestuebørn. 

Huset er i ét plan og rummer med en ny udbygning af vuggestuen 

1091 kvadratmeter. Hertil kommer en grund med uanede 

legemuligheder på 1050 kvadratmeter. Der er ansat 20 pædagogiske 

medarbejdere og en medarbejder i køkkenet. 

Villa Villakulla bygger på den grundværdi, at børn er ligeværdige 

unikke personer, som med hver deres forudsætninger skal inddrages 

aktivt i deres egen udvikling og læring. 

Visionen er gennem udvikling af relationer, leg, kreative aktiviteter 

og aldersrelateret undervisning i et udviklingsfremmende miljø at 

styrke børnenes selvværd, selvtillid og selvstændighed. 

Ønsket om at institutionen skal være en helhed og personalet en 

enhed understøttes af en nøje planlagt medarbejderrokering, der 

styrker samarbejdet på tværs. Samtidig er alle personalegruppers 

rolle i dagligdagen nøje defineret. 

Se også www.villavillakulla.dk 

- De nye fysiske rammer viste 

sig at få betydning samarbejdsmæssigt 

blandt personalet. Der 

er simpelthen større afstande. 

For børnene var det Slaraffenland 

med al den plads, og det 

har været en opgave at undgå, at 

det hele bare blev én stor 

motorvej. Det var en ny virkelig- 

hed, vi skulle agere i, og det har 

krævet mange ressourcer, fordi 

alting var bare forfra. Der var 

ikke noget ”plejer”. Vi har forsøgt 

at tage det gode med fra de 

gamle institutioner og omdefinere 

det til de nye rammer samtidig 

med, at vi skulle skabe nye 

rutiner. Men nu er vi landet. 


9

Realistisk 

pædagogik 

Det startede, da Sorø Kommune 

sidste efterår iværksatte en 

værdidebat. Og i Villa Villakulla 

var man ikke det fjerneste i tvivl 

om, hvilken værdi, man fandt 

vigtigst: Realistisk pædagogik. 

Det blev især meget tydeligt, da 

institutionen netop var blevet 

større og havde fået nye rammer. 

Ellen Kyhn Rasmussen er tillidsrepræsentant, 

og hun siger: 

- Det væsentlige for os er at 

gøre det bedste, vi kan med de 

ressourcer, vi har til rådighed. Vi 

ønsker at give børnene den bedste 

hverdag og den bedste måde 

at udvikle sig på – også på dage, 

hvor vi mangler 3-4 medarbejdere. 

Medarbejderne skal alligevel 

kunne gå hjem og føle, at 

det har været en god dag, og at 

de har gjort noget godt og 

udviklende for børnene, selvom 

pædagogikken den dag er lagt 

på stuerne, og vi har måttet 

aflyse en tur ud af huset eller 

noget planlagt motorik. Vi skal 

kort sagt have det bedste ud af 

ressourcerne, og det kaldte vi 

fra 1. november 2007 for A-, B-, 

C- og D-dage. 

- Mine tillidsmandskolleger 

synes, det er positivt, men det 

kræver mod af en leder at kalde 

en spade for en spade. 


Skuldrene 

røg på plads 

fra Dag 1 

Mindre medarbejderstress, trygge, glade 

børn og tilfredse, forstående forældre. Det 

er det synlige og mærkbare resultat af at 

graduere dagene og afstemme forventninger 

og niveau til virkeligheden, nemlig medarbejderressourcerne. 

I Villa Villakulla i Sorø 

kalder de det A-, B-, C- og D-dage 



Det var en lettelse. Stress-symptomerne 

og frustrationerne nærmest 

forsvandt, og medarbejderne 

har fået en helt anden 

arbejdsglæde. Skuldrene røg ganske 

enkelt på plads fra Dag 1. 

For godt til at være sandt? 

- Nej, siger Betina Stavad 

Andersen, leder af den integrerede 

institution, Villa Villakulla i 

Sorø. Da vi havde fået formuleret 

forventningerne til hinanden 

og til os selv, besluttet os for A-, 

B-, C- og D-dage og fået formidlet 

ud til forældrene, vendte det 

hele. De forstod, at hvis et barn 

var vådt på en C-dag, betød det 

ikke, at vi ikke havde gjort alt, 

hvad vi overhovedet kunne. Det 

blev legalt for et reduceret personale 

ikke at kunne nå alt det 

planlagte, og at dagene nu er 

graduerede har skabt en god forståelse 

for, hvordan virkeligheden 

ser ud lige præcis i dag. Det 

er ikke, fordi virkeligheden er 

anderledes i vores institution 

end i andre, men nu har vi synlighed 

omkring det. Vi hænger 

simpelthen et skilt op i døren, 

der fortæller medarbejdere og 

forældre, om de kommer på en 

A-, B-, C- eller D-dag. Det har 

givet en umiddelbar forståelse 

for, at et stort malerprojekt 

måske er aflyst, og at pædagogikken 

foregår på stuerne. Målet 

er, at børnene er glade og har 

haft en god dag, selvom målene 

er justeret. Og det har taget stressen. 

Meget mærkbart, endda. 

- Men buen havde også været 

hårdt spændt meget længe. Vi 

har udvidet, fået et nyt hus, kulturer 

skulle sammentømres. Nu 

er vi sammensmeltede, og vi er 

fælles om at løfte det her på den 

gældende dag, uanset hvilket 

bogstav dagen har. 

Tillidsrepræsentant Ellen Kyhn 

Rasmussen var initiativtageren 

og mærker også tydeligt forskel. 

Det var vigtigt for hende at 

kunne dokumentere overfor 

politikerne, hvad personalet gør 

på en god dag og på en ikke så 

god dag. 

- Jeg kan mærke på mig selv 

og kollegerne, at vi har fået fornyet 

arbejdsglæde. Bare det, at vi 

ikke skal stå og diskutere, hvilke 

aktiviteter, der er vigtigst, når det 

er konstateret, at vi mangler x 

antal mennesker, er en kæmpe 

fordel. Ingen skal kæmpe for en 

aktivitet eller et møde, for aktiviteten 

er automatisk aflyst. 

Provokation? 

- Ligger der også en provokation 

overfor politikerne i det? 

- Absolut ikke, slår Ellen fast. 

Og Betina tilføjer, at der ikke har 

været negative meldinger fra 

politikerne. De er nu bekendt

A B C D 

A-dage er de dage, hvor alt personale er på arbejde – 10 medarbejdere 

om formiddagen og fire om eftermiddagen. Alle planlagte 

aktiviteter gennemføres med et højt fagligt niveau, og der er overskud 

til forberedelse. 

B-dage er dage med ni personer på arbejde om formiddagen og tre 

om eftermiddagen. Planlagte aktiviteter gennemføres så vidt muligt 

på matriklen. Det betyder, at ture ud af huset som regel aflyses. 

C-dage er dage, hvor der er otte personer på arbejde om formiddagen 

og to om eftermiddagen. Planlagte aktiviteter gennemføres 

ikke. Møder med videre aflyses. Målet er, at børnene er glade, 

trygge og bliver passet. 

D-dage er de dage, hvor der er færre end otte personer på arbejde. 

Der bliver børnene opbevaret. Forældre bliver opfordret til at hente 

deres barn tidligt eller holde det hjemme, hvis de har mulighed for det. 

Vikarer er indregnet i det antal personer, der er på arbejde de forskellige 

dage, hvis det har været muligt at få vikarer. 

med, at institutionen ikke kan 

levere topkvalitet hver eneste 

dag. Men der er da ingen tvivl 

om, at vi alle sammen gerne vil 

have nogle flere ressourcer til det 

her vigtige område, for der er 

langt hen ad vejen sammenhæng 

mellem ressourcer og kvalitet. 

Nu har vi afstemt tingene, 

og det er vigtigt. 

- Men vi har bemærket, at 

socialdemokratiske Mette 

Frederiksen i forbindelse med en 

avisartikel om A-, B-, C- og 

D-dagene i Villa Villakulla har 

udtalt, at det burde være uhørt 

at tilbyde børn i Danmark en Ddag, 

kommenterer formanden 

for forældrebestyrelsen, Michael 

Vibe-Hastrup. Så set fra min stol 

har det vel et eller andet sted virket 

som en provokation. 

Flest B-dage 

I starten var de fleste dage i Villa 

Villakulla A-dage. Men siden 

starten har man oplevet flest Bdage, 

nogle C-dage og højst fem 

D-dage. 

- Det er klart, at vi på en Ddag 

ikke kan udføre den pædagogik, 

vi gerne vil – vi kalder 

den også dommedag, smiler 

Betina. D-dag er jo opbevaring, 

men det er stadig forsvarligt. Der 

er opsyn, og vi gør det bedste, vi 

kan, blot på et andet niveau. For 

eksempel er der ikke tid til at 

være så tålmodig som på en Aeller 

B-dag. Så det kan godt 

være, børnene ikke bliver trænet 

i at tage tøj på. De FÅR så tøj på, 

for det handler om at nå tingene. 

- En C-dag kan også umiddelbart 

have en negativ klang, supplerer 

Michael. Men sådan ser 

jeg det ikke. A- og B-dage oplever 

jeg som næsten det samme, 

hvor C-dagene er et lille niveau 

under, men stadig med masser 

af aktiviteter. 

En klar forskel 

- Hvordan har forældregruppen i 

øvrigt modtaget det her initiativ? 

Michael: - Vi bifaldt det med det 

samme og kunne staks mærke 

en klar forskel. Stressfaktoren 

faldt tydeligt. Nu kender vi på 

forhånd forklaringen, hvis barnet 

ikke er skiftet, når vi henter 

det. Desuden ved vi, at på en Cdag 

er det nok ikke lige tiden at 

begynde at diskutere småting 

med personalet. Virkeligheden 

er synliggjort. Før havde vi som 

forældre ikke en ærlig chance for 

at gennemskue den enkelte dags 

virkelighed. 

- Og det har vi kunnet mærke 

på personalet, fortsætter 

Michael. Selvom det er en Celler 

D-dag møder vi stadig en 

større glæde og et smil på 

læben, når man kommer om 

eftermiddagen, hvor personalet 

før ofte var stresset eller løb 

rundt om sig selv. Nu ved vi, 

hvorfor vores børn har siddet på 

stuen og leget og ikke været i 

værkstedet, som det var planlagt. 

- Der er faldet ro på, og det er 

i orden ikke at kunne nå det 

hele. Og vi lægger ikke pres på 

fra forældrene. Men havde der 

været 14 D-dage i træk, kan det 

godt være, vi som forældre 

havde markeret på en lidt anden 

måde og spurgt hvorfor. Det 

behov har ikke været der. Indtil 

nu har det set fornuftigt ud. 

- Men der har været enkelte 

forældre, der har følt sig lidt 

pressede på D-dage, fordi personalet 

her opfordrer til, at man 

henter sit barn tidligere. Det 

faldt dog rimeligt hurtigt til jorden. 

Her er Betina og Ellen enige 

om, at det ikke handler om at 

give forældrene dårlig samvittighed, 

hvis de ikke har muligheden 

for at hente deres børn tidligt 

eller beholde dem hjemme. 

Det er blot en orientering til forældrene 

om, at det altså er 

sådan en dag. De kan så vælge 

at hente barnet og dermed være 

med til at give de resterende 

børn en lidt bedre dag. 

- Men ingen skal have dårlig 

samvittighed over at aflevere et 

barn i institutionen, pointerer 

Betina. Det er vigtigt. 

Kan ikke hekse 

På spørgsmålet om, hvorvidt 

bogstavdagene indvirker på 

udarbejdelsen af de pædagogiske 

læreplaner, svarer Betina, at hvis 

man for eksempel har haft en 

periode med mange C-dage, er 

man nødt til at udskyde opgaver 

som læreplaner, forældresamtaler 

og lignende. 

- Når det så bliver en A-dag, 

kan det være, vi justerer den, 

fordi vi er nødt til at løse opgaverne, 

når ressourcerne er til 

stede. Så kan dagen af børnene 

opleves som en C-dag. Men det 

er vigtigt for mig, at læreplanerne 

er en del af virkeligheden, 

så selvfølgelig bliver der brugt 

ressourcer på det. 

Generelt ønsker både Betina 

og Ellen, at der skal være fokus 

på kvaliteten i daginstitutionerne. 

Betina: - Bogstav-dagene er en 

måde at sætte fokus på. Vi viser, 

hvordan virkeligheden nu 

engang ser ud, og mener politikerne 

ikke, at det er en Ok virkelighed, 

jamen, så må de jo gøre 

noget ved det. Længere er den 

ikke. Vi trækker vikarer ind, alt 

hvad vi kan, selvom vi egentlig 

ikke har kronerne. Men vi kan 

ikke hekse. 


11

Af Dorde Køhler. 


DE 10 BUD 

Fra fag til profession 

BUPL’s hovedbestyrelse 

har præsenteret 

10 bud på grundlæggende 

målsætninger, 

der skal styrke 

organisationen som 

fag- og professionsforening. 

Målene 

blev ivrigt og seriøst 

diskuteret på BUPL 

Midtsjællands 

generalforsamling 

i september 

Ansvar, metodefrihed, politisk 

indflydelse, tid, pædagoguddannelse, 

efter- og videreuddannelse, 

lederuddannelse, pædagogfaglig 

ledelse, lønstigning og 

medlemsdeltagelse. Det er de 10 

målsætninger, som BUPL på 

kongressen i november ønsker 

medlemmernes accept af med 

henblik på organisationens 

fremtidige arbejde. Men allerede 

på BUPL Midtsjællands generalforsamling 

i september blev der 

taget forskud på glæderne. 

Bestyrelsen lagde op til medlemsdebat 

og generalforsamlingsdeltagerne 

fordelte sig i 13 

grupper, hvor man diskuterede 

et af målene efter eget valg og 

egen prioritering. 

- Og det kom der en masse 

godt og konstruktivt ud af, siger 

faglig sekretær i BUPL 

Midtsjælland, Hanne Kraul 

Jensen, der nu er i gang med at 

gennemgå og bearbejde gruppernes 

referater. 

- Vi kunne sagtens have brugt 

mere tid til gruppediskussionerne, 

siger hun. I mange grupper 

startede diskussionen med at 

forsøge at klarlægge, hvad den 

reelle forskel egentlig er på fag 

og profession: At man, når man 

taler fag, ikke ”kun” beskæftiger 

sig med løn og vilkår, men også 

i langt højere grad arbejder på at 

styrke den pædagogiske vinkel – 

at give den mere tyngde og få 

formidlet, at der er en dyb professionel 

side ved det at være en 

veluddannet og teoretisk velfunderet 

pædagog. Det er jo ikke 

sådan, at de, der arbejder i faget, 

udelukkende gør det, fordi de 

føler sig draget til at tage ansvar 

for børn. Pædagoger har et budskab 

med deres arbejde. De er 

ikke bare børnepassere. 

De 10 målsætninger er ikke 

noget, der kan nås på et år, 

erkender Hanne Kraul Jensen. 

Men på sigt mener hun, der er 

god realisme i at arbejde frem 

mod at blive en professionsfagforening. 

Det kræver, at fagfor- 

eningen hele tiden kanaliserer 

viden ud til medlemmerne og 

opsamler medlemmernes viden. 

- Vi skal styrke den viden, 

vores medlemmer allerede har. 

Og så skal vi diskutere. Hvorfor 

bruger en pædagog egentlig et 

kvarter på at feje, inden hun 

eller han går hjem. Kunne det 

kvarter bruges bedre? 

-Selvfølgelig skal der fejes, 

men er det nødvendigvis mig, 

der har taget en mellemlang 

uddannelse som pædagog, der 

skal gøre det? Når man nu arbejder 

sammen med andre mennesker, 

der måske har en helt 

anden uddannelse eller slet 

ingen uddannelse, er det så ikke 

Ok, at det er forskelligt arbejde, 

vi laver. Skal alle i institutionen 

absolut lave det samme? Alt 

arbejde er lige meget værd, og 

det hele skal gøres, men er det 

ikke rimeligt, at pædagogen først 

og fremmest varetager den funktion, 

vedkommende er uddannet 

til at varetage? 

Profession 

giver 

identitet 

Forskellen mellem fag 

og profession er forskellen 

mellem børnepassere 

og fagligt velfunderede 

pædagoger, 

mener pædagog 

Maja Sørensen 

Nogle mener, at al den professionssnak 

bare er gammel vin 

på nye flasker. Men ikke Maja 

Sørensen. Hun har fire år på 

bagen som uddannet pædagog,

Det handler 

om uddannelse 

Hvis vi kombinerer faglig viden med 

den nyeste teoretiske forskning, har vi godt 

fat, siger pædagog Johanne Lund 

Om det skal hedde fag eller profession, 

er for Johanne Lund, 

pædagog i daginstitutionen 

Røglegården i Lejre, egentlig 

bare lidt af en ordkamp. Og det 

med at højne fagets anseelse er 

ikke hendes kæphest. Anseelse 

og respekt eksisterer allerede i 

fuldt mål blandt hendes institu- 

arbejder i Marievang SFO i 

Slagelse og tager sideløbende 

diplomuddannelsen i praktikvejledning. 

- For mig er ordet profession 

vigtigt, siger hun. Kan vi højne 

os som profession, betyder det 

automatisk magt og identitet. Vi 

vil blive synlige ud ad til, præcis 

som læger, lærere, jurister med 

mere. Deres professioner har 

altid haft høj status, og de er 

både anerkendte og velansete i 

samfundet. 

- Det er der, vi også skal hen. 

Vi skal vise forskellen mellem at 

være børnepassere og fagligt og 

teoretisk velfunderede pædagoger. 

For når man er en profession, 

har man lært noget og kan 

og ved noget, ingen andre kan. 

Man har nogle kvalifikationer 

og kompetencer, som er uundværlige 

i samfundet. Man er professionel. 

Maja Sørensen er overbevist 

om, at hvis pædagogfaget skal 

DE 10 BUD 

tions brugere, når de ser, hvad 

hun og hendes kolleger laver i 

det daglige. 

- Jeg føler respekten, når de 

kan se, at vi bruger vores indsigt 

og intuition, siger hun. 

Men Johanne Lund har en 

kæphest. Det er uddannelse: 

- Vi skal styrke uddannelsen. 

opnå den eftertragtede status, er 

det af største nødvendighed, at 

de studerende får en kvalificeret 

uddannelse, så de er rustede til 

at agere i en profession. 

- Og det er ikke kun seminarierne, 

der skal være på mærkerne. 

Det er også os på uddannelsesinstitutionerne. 

Samtidig skal 

de, der håndterer de studerende 

på seminarierne have efter- og 

videreuddannelse – især inden 

for det felt, der hedder praktikvejledning. 

- Det, tror jeg, vil højne anerkendelsen. 

Jeg siger ikke, at det 

bliver nemt, men det skal gøres. 

For det vil også give os noget 

metodefrihed, så vi selv har lov 

at udvikle og evaluere. Vi har 

ikke metodefrihed i dag, fordi 

vi befinder os i et krydspresfelt 

mellem stat, kommune og forældre. 

Min konklusion er, at vi 

kun kan højne professionen 

gennem uddannelse og teoretisk 

viden. 

Uddannelsen af de studerende, 

uddannelsen af dem, der skal 

undervise de studerende og 

efteruddannelse, hvor vi kombinerer 

den nyeste forskning 

med viden og erfaring. Og der 

skal være stor faglig viden og 

diplomuddannelse til alle praktiklærere. 

Det er nødvendigt, 

hvis vi vil være med oppe på 

beatet og skabe udvikling. 

Med til kæphesten hører det 

nyeste inden for hjerneforskning, 

nemlig spejlneuroner. 

- Det er jeg meget optaget af 

lige nu, siger Johanne Lund. 

Det handler om at få kombineret 

erfaring og det, vi ved, med 

de nyeste forskningsresultater. 

Kan vi det, vil vi have godt fat i 

tingene, og samtidig med at vi 

udvikler os, hæver vi vores 

standard rent pædagogisk. 

- Børn lærer ved, at de spejler 

det, de holder af. De efterligner 

– eller efteraber, som de 

selv kalder det. Og har man 

først fået den gode relation, er 

det ”piece-of-cake” at lære 

noget. Når børnene spejler sig 

i det gode miljø, lærer de at 

tage hensyn til den enkelte, 

men også at skabe det gode 

gruppesamvær. 

Johanne Lund tror på, at 

hvis BUPL spiller på to heste 

og arbejder både med, hvad 

der rører sig i pædagogikken 

og samtidig arbejder videre 

med at skabe ordentlige vilkår 

for pædagogerne, så har man 

en kombination, der kan lokke 

medlemmer til. 

- Jeg synes, det er en fornuf-tig 

ting, at opstille de her 

10 målsætninger. Det kan 

skabe faglig udvikling og sikre, 

at vores fag ikke stagnerer. Det 

var en stor glæde, at der blev 

sat tid af på generalforsamlingen 

til diskussion medlemmerne 

imellem. Det blev en 

god diskussion i et engageret 

leje. Og vi kunne være blevet 

ved endnu længere. 


13

Ny fælles lederoverenskomst 

på plakaten 

To store emner bliver sat i fokus på BUPL 

Midtsjællands Lederforenings årsmøde, 

nemlig område- og distriktsledelse og den 

nye fælles lederoverenskomst 


Områdeledelse og distriktsledelse 

er efterhånden dagligdag i 

en del kommuner. I andre kommuner 

er systemet på vej, og i 

andre igen gør man sig i øjeblikket 

overvejelser om at indføre 

det. Også i BUPL Midtsjællands 

område. For eksempel har 

Greve Kommune allerede haft 

det nogen tid, og Kalundborg 

Kommune har haft, gik væk fra 

det igen og er nu ved at genindføre 

det. Det er blevet en trend 

at samle tingene og lave større 

enheder. 

- Kommunerne ønsker et samlet 

billede og færre ledere at for- 


holde sig til fra forvaltningsniveau, 

siger faglig konsulent i 

BUPL Midtsjælland, Hans 

Høyer. Og den har fået endnu 

mere gas efter kommunesammenlægningerne. 

Vi ser en tendens 

til at samle området under 

område- eller distriktsledelse 

med daglige pædagogiske ledere 

på de enkelte institutioner men 

uden souschefer. 

Men hvad er godt, og hvad er 

skidt? Det er præcis det, BUPL 

Midtsjællands Lederforening vil 

forsøge at afdække på årsmødet 

den 10. november på Holbæk 

Fritidscenter. 

Her vil konsulent John 

Andersen fra konsulentfirmaet 

UdviklingsForum fortælle om 

erfaringerne med et toårigt projekt 

om områdeledelse i fem 

kommuner: Albertslund, 

Svendborg, Greve, Bornholm og 

Høje Tåstrup. 

Herefter kommer en lokal 

repræsentant på banen, nemlig 

Lone Bolt-Henriksen, som er 

distriktsleder i børnehuset 

Nordlyset i Greve Kommune. 

Hun vil uddybe såvel udfordringer 

som muligheder og erfaringer 

med distriktsledelse i Greve. 

Fælles 

lederoverenskomst 

Næste punkt bliver den nye fælles 

ledersoverenskomst i BUPL, 

SL og FOA, der træder i kraft 

1. april 2009. Konsulent Berit 

Brylov, som har været med i forhandlingerne 

for BUPL Forbund, 

vil gennemgå overenskomsten 

og fortælle om konsekvenser og 

udfordringer for den enkelte 

leder. 

Fra BUPL Forbund kommer 

også forretningsudvalgsmedlem 

Lasse Bjerg Jørgensen. Som 

lederansvarlig i forbundet giver 

han et oplæg til en debat, som 

skal fremme forståelsen af den 

nye overenskomst, som decideret 

er målrettet lederjobbet. 

Først i det nye år vil BUPL 

Midtsjælland følge op med forskellige 

tiltag. 

Et bredt lederråd 

Om eftermiddagen er der årsmøde 

– generalforsamling, og 

BUPL Midtsjælland håber, at så 

mange som overhovedet muligt 

møder op. 

Hans Høyer: - Der skal vælges 

medlemmer til lederrådet, og vi 

ser gerne et lederråd, som er 

sammensat af mindst én repræsentant 

fra hver af vores kommuner. 

Det er det optimale, og 

Ledertræf i maj 

Lederrådet i BUPL Midtsjælland 

håndhæver i 2009 traditionen 

med at holde et lokalt ledertræf. 

Det sker 6. og 7. maj i 

Karrebæksminde. Temaet bliver 

ledelse med fokus på udsatte 

børn i de normale institutioner. 

I foråret vil man desuden 

sætte lys på SFO-ledelse. Det 

påtænkes at invitere områdeansvarligeChristiansborgpolitikere 

til en debat. Men et 

andet og bredere arrangement 

for SFO-området er også på 

bedding. Hensigten er her også 

at bringe skoleledere og chefer 

ind i diskussionen. 

netop nu mangler vi repræsentanter 

for Holbæk, Solrø, Lejre 

og Sorø. Vi anser det for vigtigt, 

at alle er med, så ledersynspunkter 

bliver repræsenteret på 

samtlige niveauer i organisationen, 

både det lokale, det decentrale 

og det centrale niveau. 

Indkaldelse 

til samtlige ledere 

der er medlem af BUPL Midtsjælland 

ÅRSMØDE 

BUPL Midtsjællands Lederforening 

indkalder til årsmøde i lederforeningen 

Mandag den 10. november 2008 

kl. 8.30 til kl. 15.30 

Holbæk Fritidscenter Mellemvang 27 i Holbæk. 

Dagsorden ifølge vedtægter. 

Tilmelding til spisning på www.bupl.dk/midt

Etikdebatten 

får luft under vingerne 

BUPL Midtsjællands etik-gruppe 

har siden forsommerens etikkonference 

stukket fingeren i 

jorden blandt fagforeningens 

medlemmer og først og fremmest 

bemærket sig én ting: interessen 

for emnet – om der skal 

udarbejdes et etisk grundlag for 

professionen – er stor. Det tænder 

medlemmerne, som i forvejen 

mere eller mindre bevidst 

hele tiden arbejder med etik. 

- Men det skal ikke komme 

ovenfra, siger faglig sekretær i 

BUPL Midtsjælland og medlem 

af tovholdergruppen, Hanne 

Kraul Jensen. Et etisk grundlag 

for pædagogprofessionen skal 

spire ude fra den enkelte pædagog 

og den enkelte institution. 

Ellers får det ingen gennemslagskraft. 

Det bliver bare et stykke 

papir, man sætter hen på hylden 

til alle de andre papirer, som 

man synes, man bør gemme. 

På grundlag af den store interesse 

har tovholdergruppen på et 

møde først i september besluttet 

at arbejde videre med, hvordan 

debatten kan bredes længere ud 

blandt medlemmerne og vil nu 

bruge det næste års tid – alt efter 

hvad kongressen beslutter i 

november – på at sætte gang i 

diskussionen om indhold i et 

Tovholdergruppen i BUPL Midtsjællands 

etik-debat vil efter kongressen 

sende ”projekt etisk grundlag” ud 

at flyve blandt medlemmerne 

Af Dorde Køhler eventuelt etisk grundlag og hvor 

forpligtende, det skal være. 

- Der er flere forskellige indfaldsvinkler 

til et etisk grundlag, 

siger Hanne Kraul Jensen. Det 

kan dreje sig om etiske spørgsmål 

kolleger imellem, mellem 

pædagog og barn, pædagog og 

forældre og mellem pædagog/ 

institution og forvaltning og 

kommune. Men allervigtigst er 

det, at vi holder os nede på jorden, 

så det ikke bliver den 

højere filosofi, men noget der 

er brugbart i dagligdagen. 

Levende rammer 

Et etisk grundlag skal ifølge 

Hanne Kraul Jensen skabe nogle 

overordnede rammer, der giver 

mulighed for handlingsplaner 

på den enkelte institution. Det 

skal være levende og kunne 

rumme både en medarbejders 

personlige etik og institutionens. 

- Det er den diskussion, vi 

gerne vil sætte i gang. Vi har 

endnu ikke besluttet, om det bliver 

gennem flere konferencer, 

eller om vi skal ud og lave nogle 

lokale kommunale initiativer. 

Indtil nytår vil gruppen bruge 

tid på at lægge en taktik for, 

hvordan vi kommer bredere ud. 

For projektet skal have luft 

under vingerne. Det skal ud at 

flyve. 

Læs mere om 

oplægget til 

etik-debatten på: 

Pædgogisk Portal 

www.bupl.dk/pp 


15

Afsender: 

BUPL Midtsjælland 

Lindevej 2 

4200 Slagelse 

ID-nr: 46585 

Opslagstavlen 

Orlov til studier 

BUPL Midtsjællands bestyrelse har bevilget Jette Wichmann Jørgensen orlov i 

oktober og januar. Jette, der er politisk valgt faglig sekretær i fagforeningen, har gennem 

de senere år studeret pædagogisk filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet 

og skal nu lægge sidste hånd på kandidatuddannelsen. 

Deltid og dagpenge 

Arbejder du på nedsat tid eller som vikar, er der nyttige oplysninger at hente 

i BUPL’s nye pjece om deltid og dagpenge. Du kan få pjecen – og i øvrigt 

yderligere oplysninger – ved henvendelse til din A-kasse i BUPL Midtsjælland. 

Står I lige nu og skal bruge en vikar? 

Så har vi den rette person til jer. Uanset om der er tale om et vikariat af længere eller 

kortere varighed, kan A-kassen straks formidle en vikar til netop jeres institution. 

Ring til A-kassen – vi kender vores medlemmer. 

A-kassen BUPL Midtsjælland, Lindevej 2, 4200 Slagelse, tlf 35465820, mail: bupla-midt@bupl.dk. 

Vi har åbent på telefonen mandag til torsdag fra kl. 9-17, fredag fra kl. 9-15. 

Bliv klogere. Søg viden og informationer på BUPLs internetportaler: 

Pædagogisk Portal 

Pædagogisk inspiration, udvikling og forskning, pædagogiske temaer, uddannelse samt 

pædagogprofessionen er nogle af de emner, du kan hente viden om på Pædagogisk Portal. 

De 10 professionsmålsætninger er i øjeblikket til debat - se materiale og læs debatoplægget. 

Besøg www.bupl.dk/pp 

Afsked med en 

trofast medarbejder 

BUPL Midtsjællands rengøringsmedarbejder Susanne Hansen 

har fået ny arbejde. 

I mere end 15 år har Susanne klaret både rengøring og mange 

andre serviceopgaver, blandt andet i forbindelse med afvikling 

af kurser, i BUPL Midtsjællands hus på Lindevej 2. 

Susanne har nu valgt at søge nye udfordringer på en anden 

arbejdsplads - og vi ønsker hende held og lykke. 

Vikar i faglig afdeling 

Mikael Ralf Jensen, medlem af bestyrelsen og fællestillidsrepræsentant 

i Lejre Kommune, er ansat som vikar 20 timer 

om ugen frem til 1. januar 2009. 

Mikael skal hovedsageligt servicere medlemmerne telefonisk.

Lindebladet nr. 3, 2008 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?