Artikel om ledelse i et recovery perspektiv. (pdf 461 KB) - Aarhus.dk

Ledelse i et recovery perspektiv
Tilbage i april modtog Socialpsykiatri og Udsatte Voksne en invitation til at deltage i ”Global
Leadership Institute” i Boston: Et multinationalt seminar, hvor der var lagt op til at drøfte re-
covery fra et ledelsesmæssigt perspektiv.
Det var en spændende mulighed for at få inspiration til udvikling, som SUV meget gerne ville
deltage i.
Invitationen var for tre personer pr. land, to ledende medarbejdere og en medarbejder med
levede erfaringer.
Valget af repræsentanter fra Aarhus faldt på Jakob May, centerleder for Center for Forsorg og
Specialiserede Indsatser; Brian Kjærulff, centerleder for Center for Bostøtte i Eget Hjem; samt
Kurt Kyed, medarbejder på Den Grønne Elevator og Rehab instruktør.
Udover deltagerne fra Aarhus så deltog der hold fra New Mexico, Spanien, Puerto Rico, og Hai-
ti.
Konferencen var afholdt af Boston Universitet, med deltagelse af bl.a. Marianne Farkas, en af
de førende inden for recovery bevægelsen.
Efter seminaret arbejder gruppen nu på at udvikle en handleplan for implementering af noget
af den inspiration de fik, i løbende samarbejde med Boston universitet.
Den følgende artikel vil være todelt:
Først vil Jakob May beskrive rejsen og de fælles oplevelser som gruppen havde under semina-
ret.
Derefter vil Kurt Kyed skrive om nogle af de indtryk som de forskellige lande og oplægsholdere
gav ham personligt.
Rejsebeskrivelse
Af Jakob May
Lørdag, den 30. juni 2012, rejste 3 repræsentanter fra søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte
Voksne til Boston, USA. De 3 repræsentanter var pædagog Kurt Kyed, centerleder Brian Kjæ-
rulff og centerleder Jakob May.
Anledningen var, at Søjlen var inviteret til at deltage i et seminar om ledelse af Recoveryorien-
terede organisationer hos professor Marianne Farkas, Boston University.
Efter en udramatisk rejse landede vi i Boston i ca. 35 graders varme og hyrede en Yellow Cab
Sedan til vores domicil på Boston University.
Vi blev indlogeret i en lejlighed på 17’ende etage med panorama udsigt over Boston siden
samt floden og dele af downtown.

Natudsigten fra lejligheden som deltagerne boede i under seminaret, stillet til rådighed af Bo-
ston universitet.
Lejligheden var til fire personer. Den fjerde logerende viste sig at være en deltager i seminari-
et fra Spanien.
Udover senge, borde og stole var lejligheden i øvrigt fuldstændig tom. Der var hverken potter,
pander, service eller noget som helst andet, hvorfor vi bevægede os ud i Boston for at indkøbe
det mest nødvendige.
En del af os har sikkert set amerikanske film, hvor vi i nogen grad har undret os over størrel-
serne på deres supermarkeder. Således også i Boston.
Hvor vi i en mellemstor Bilka er vant til, at køledisken befinder sig et sted i butikken, nemlig
nede bagved, så man skal gennem hele butikken for at få en liter mælk, kunne vi i supermar-
kedet i Boston konstatere, at der var adskillige og mange forskellige kølediske rundt omkring,
og at der blev ført et righoldigt udvalg af forskellige produktgrupper og sortimenter til meget
varierende priser.
Jo, det var i sandhed et amerikansk supermarked. Men hvilket jo heller ikke var så underligt,
idet det rent faktisk lå i Boston.
Seminaret startede søndag kl. 13.00. Vi var blevet anbefalet at indtage vores morgenmad i en
nærliggende A. Anthonys, en morgenmadsrestaurant i stil med den Busser, fra Busser og
Blondie, kommer på, og hvor der var et righoldigt udvalg af forskellige ”meat, potato and egg
variations” i en ”specialized breakfast”

Vi nød vores morgenmad sammen med constructors og police officers. Det var meget ameri-
kansk.
Der er ingen tvivl om, at Boston University er en stor institution.
Vi befandt os i en sidegade i en del af universitetskomplekset. Kl. 13.00 mødte vi frem til un-
dervisningslokalet.
Det viste sig, desværre, at være et 1. sals lokale uden naturlig lysindfald og godt med aircon-
dition.
Vi lærte hurtigt at medbringe trøjer, fordi airconditionen i huset var meget effektiv. Det var
desværre mere vanskeligt at vænne sig til lokalets størrelse, de mange mennesker samt de
umage lyskilder.
Dette blev der i nogen grad forsøgt kompenseret med kaffe og kage. Der var under hele semi-
nariet kage til rådighed, i nogen grad frugt. Men som sagt kage i et omfang, der måske illu-
strerer, hvorfor man i Amerika generelt har et fedmeproblem.
Vi var, sammen med vores medkursister, 2. hold i det program, Marianne Farkas i samarbejde
med en familie, der har en psykisk syg pårørende, har etableret. Familien sponsorerer halvde-
len af programmet.
Det blev anset som et privilegium at deltage i sådan et arrangement og endnu mere eksotisk
var det, at der skulle være deltagelse fra fire andre lande.
Vores medstuderende var 3 personer fra New Mexico, 3 fra Spanien, 3 fra Puerto Rico og 3 fra
Haiti. Det giver sig selv, at det var en meget blandet skare med meget forskellige baggrunde,
forudsætninger, forståelser, menneskesyn og muligheder for at udøve et arbejde med sindsli-
dende og misbrugende borgere.
Søndag eftermiddag gik med at holde oplæg om hinandens organisationer.
Det giver også sig selv, at der er meget stor forskel på økonomi, organisering, faglig tænkning
og tilgang fra Haiti til Puerto Rico til Spanien, til New Mexico og til Danmark.
Jeg skulle fremlægge vores organisation. Jeg havde det ærlig talt en lille smule underligt i for-
hold til haitianerne. Haiti har ikke ret meget, og illustrativt oplyste Reginald, at man har en
neurolog til 10 mio. mennesker, og 276 psykiatere til det samme antal. (Problemet er, oplyste
Reginald, at når man tager en uddannelse i Haiti, flytter man med øjeblikkelig virkning til USA!
Det var kun få, som han sagde, idealister, der valgte at blive i Haiti og forsøge at løse opgaven
der.)
Med denne sproglige, kulturelle, historiske, organisatoriske og økonomiske alsidighed gik vi om
mandagen ombord i Recovery orienteringens værdier.
Undervisningen var af katedral karakter, hvor primært Marianne Farkas og Marianne Farkas’
assistenter holdt oplæg om Recovery orienteringen set fra forskellige synsvinkler.
Disse synsvinkler var fx: the basics, recovery organization leadership, content and principals of
transformation, leading with ideas, cultural implications for recovery leadership mv.

Oplæggene blev afbrudt af korte gruppearbejder, hvor vi i vores danske team skulle begynde
at gøre os ideer om, hvilken opgaven vi skulle tage med hjem til os selv og vores centerleder-
kolleger, som en del af den globale bevægelse og opgave Recoveryorienteringen repræsente-
rer.
Vores danske team blev udstyret med en vejleder, der hedder Rick Forbess og som skal hjælpe
og støtte os i udviklingen af vores opgave her i Danmark.
Torsdag, den 5. juli var der bustur til Whitins, Massachusetts.
Vi besøgte en psykiatrisk institution, der hedder The Mill. The Mill har ca. 1.200 brugere og
600 medarbejdere .The Mill lå et meget smukt sted i Massachusetts og dækkede et meget
stort opland i forhold til støtte til brugerne.
Formålet med besøget var at høre om ledelse af The Mill. En del af ledelsesopgaven på stedet
var notorisk at holde sig konkurrenceklar, idet alle opgaver udbydes hver fjerde år i fri konkur-
rence og at de, der får opgaven i den konsekvens overtager andre, der også har budt på opga-
ven. Det kan – må man sige – frembyde visse fusionsovervejelser.
Fredag, den 6. juli
Fredag, den 6. juli havde vi præsentation af The Transformation Center, som er et center, der
beskæftiger sig med at udvikle tilbud til brugere, af brugere og for brugere.
Der var ligeledes en videokonference med Dr. Arthur Evans, der hed ”A case study in imbed-
ding recovery into assistance”.
Det var meget spændende i den forstand, at Dr. Evans på den ene side var meget skarp på,
hvilke metoder og hvilke teorier man arbejdede evidensbaseret og på den anden side havde
meget klare bud, hvordan man kunne bruge dette i et Recovery-orienteret perspektiv.
Jeg fik, da jeg hørte ham, lyst til at interessere mig mere for, hvad Dr. Evans’ outcome er. Det
kunne måske være oplæg til en anden studietur.
Det hænger også sammen med, at Dr. Evans tilbud organisatorisk og strukturelt godt kunne
ligne vores tilbud.
Det er altid spændende, at komme ud og se sig omkring. Det er altid spændende at udfordre
sig selv og møde andre forståelser og opfattelser samt andre kulturer. Hvis man kun vil under-
søge det, der er derhjemme, skal man blive hjemme.
Der er ingen tvivl om, at de grupper, vi var sammen med har radikalt andre udgangspunkter
end vi selv, lige som vores udgangspunkt også adskiller sig meget fra deres.
Men der er heller ikke tvivl om, at det forhold: at komme sig og at det forhold selv at være
med og selv medvirke til at komme sig, er en bevægelse, der er kommet for at blive, noget
der jo også understøttes og forstås her i landet, bl.a. med Hvidbog i rehabilitering mv.

Jeg mener heller ikke, at der er tvivl om, at det drejer sig om at finde eget ståsted inden for
forståelsesrammen, og at organisationer, kulturer og nationer har forskellige kontekster at
omsætte ind i.
Det var på den baggrund en meget spændende tur.
Beskrivelse af indtryk af deltagerlande og oplægsholdere
Af Kurt Kyed
New Mexico – Natives:
Blandt indianere er der ikke nogen ord for sindslidelser. Indianerne taler om ubalance. I deres
kulturelle og religiøse sammenhæng er det naturligt at basere en recovery proces på arbejdet
med at genforbinde det ubalancerede menneske med dennes familie. For indianerne er denne
genforbindelse ikke det samme som vores genopbyggelse af netværk – forbindelse til familien
har også med åndelighed at gøre. Familien er ikke bare den sociale tryghed, den er også eksi-
stensberettigelse, den er historie og den er også alt det, som skete i barndommen, så dette
arbejde har stor betydning.
Det gjorde et stort indtryk på mig, at indianerne arbejder direkte åbenlyst med at hjælpe de
mange incestofre, som findes blandt misbrugere til at erkende overgrebene og dernæst arbej-
de med dem. For indianerne er det evident, at et incestoffer ikke kan lægge deres misbrug bag
sig, hvis de ikke får bearbejdet overgrebene.
Så af indianerne kan vi lære noget om at anerkendelse af et andet menneske, set i behandler-
sammenhæng, måske går dybere end vi lige antager.
Og vi kan lære noget om åndelighedens betydning for recoveryprocesser.
Vi kan også lære noget om mennesker med levede erfaringer i ledende stillinger.
Flere af medlemmerne af New Mexico-teamet havde levede erfaringer, og mindst to af dem er
ansat i ledende stillinger. Et af team-medlemmerne er den første indianer, som er blevet ansat
i en ledende stilling i det amerikanske sundhedssystem.
SPANIEN
Det gjorde indtryk på mig, at man i Spanien har lukket hospitalerne i erkendelse af, at de ikke
gjorde noget godt for patienterne – nu har de fået det problem, at det ”matrikelløse” arbejde
lynhurtigt kommer til at være institutionaliserende – muligvis fordi man ikke har haft ressour-
cerne til at videreuddanne personalet i recovery orienteret tænkning.
Den betydning brugerorganisationen har i Spanien, tror jeg er større end den er i Danmark.
Brugerorganisationen i Spanien tager aktivt medansvar for at hjælpe mennesker med sindsli-
delser/misbrugsproblemer. Jeg har indtryk af, at de i Spanien er mere engageret i brugersam-
arbejde på tværs af lande end vi er det i Danmark.
Teamet fra Spanien siger selv, at de knapt nok arbejder aktivt med implementering af recove-
ry-tilgangen, men at de har gode erfaringer med at arbejde med ACT.
Jeg synes, at vi kan lære noget af det spanske team om at handle på den viden vi har, også
selv om det betyder store organisatoriske forandringer.

Puerto Rico
I Puerto Rico er de optaget af at knytte an til mennesker med levede erfaringer og til deres
familier. Samarbejdet med familien i Puerto Rico er betydningsfulgt og nævnes som en res-
source.
I Puerto Rico uddanner man mennesker med levede erfaringer til at hjælpe andre mennesker
med mentale problemer til at komme sig.
Et af team-medlemmerne fra Puerto Rico har levede erfaringer og har efterfølgende uddannet
sig professionelt – hun er ansat i en ledende stilling.
Af teamet fra Puerto Rico kan vi lære noget om ansættelse af mennesker med levede erfarin-
ger, og vi kan lære noget om deres aktive arbejde med brugerens miljø.
HAITI
I Haiti har man valgt at samarbejde med voodoo doktorerne. Dels fordi de ikke har ret mange
økonomiske ressourcer, men også fordi det er voodoo doktorerne, befolkningen henvender sig
til når de har mentale problemer.
Haitianerne kan godt nok lære os noget om at arbejde med brugernes miljø. For os er det no-
get, vi gør på et eller andet stadie af en brugers proces – hvis det er muligt. Folkene i Haiti
begynder simpelthen der.
Det gjorde et voldsomt indtryk på mig, at de med så uhyggeligt små ressourcer overhovedet
kunne etablere modet til at gå i gang med at arbejde recovery orienteret.
Troen på at alle kan komme sig gælder også for deres egen faglige fremtid og for deres be-
grænsede organisation.
Haiti teamet kan lære os meget om, at der er mere der kan lade sig gøre, end vi tror, og de
kan lære os noget om, at der måske er ressourcer at hente ved at samarbejde med, og invol-
vere, mennesker vi på ingen måde havde tænkt på at samarbejde med.

Deltagerne i seminaret
I løbet af de fem dage som uddannelsen varede i Boston var der en række oplægsholdere:
Marianne Farkas
Marianne Farkas fundamentale gennemgang af hvad Recovery betyder bød på nuanceringer af
de fire værdier, som jeg ikke har set før. Hun talte blandt andet om forskellige kulturers be-
tydning for muligheden for at arbejde recovery orienteret, men mest betydningsfuldt for mig
var, at hun sagde, at der hvor implementeringen af recovery-orienteringen går trægt, skyldes
det ofte at ledelsen ikke tydeligt nok melder ud, at den ønsker denne orientering.
Lederskab er evnen til at omsætte visioner til virkelighed.
Steve Harrington
Bad os opstille begrænsninger og styrker i forhold til at implementere recovery-orientering, og
talte efterfølgende om at have en ledende rolle i forhold til samme. For Steve Harrington hav-
de det en særlig betydning, at nogen turde tage et særligt ansvar for at gå foran i arbejdet
med implementering, at være den som husker på forandringerne, den som skaber de små for-
gangsprojekter m.m. At gå foran og tage ansvar for implementering og udvikling af en recove-
ryorienteret tilgang, var for Steve Harrington at lede.
Steve Harrington har udviklet træningsprogrammer for mennesker med levede erfaringer, og
han er grundlægger af et nationalt fællesskab af peer-specialister.
Steve plæderer for at skifte ordet peer ud med PIR = people in recovery.

Af Steve Harrington kan vi lære, at det måske er på tide at gøre op med forestillingen om, at
der findes mennesker som er kommet sig helt og mennesker som er kommet sig socialt.
Af Steve Harrington kan vi lære at uddannelse af mennesker med levede erfaringer kan have
stor betydning for implementering af en recovery orienteret tilgang.
Marianne Farkas
Holdt endnu et oplæg om lederskabets begreber og principper for forandring.
Det som gjorde mest indtryk i dette oplæg kan samles i en definition:
Forandrings ledelse er en ledelsesstil med fokus på udførelse af revolutionerende forandringer i
organisationen gennem et engagement i organisationens vision.
Rick Forbess
Ledelse af en recovery orienteret organisation. Han gennemgik hvad de fire værdier betød for
praktisering af et sådant lederskab.
Lederen skal implementere en planlægningsproces som sikrer, at vidensbaseret (incl. erfarings
baseret viden) praksis planlægges og udføres for at støtte en persons håb og drømme, frem
for at vælge effektive interventioner som reducerer symptomer.
Lars-Oluf Ljungberg
Talte om paradigmeskift og systemledelse i det psykiatriske system.
Lars-Oluf Ljungberg sagde, at det er nødvendigt med brugerindflydelse på planlægning, udfø-
relse og monitorering af ydelserne.
Lars-Oluf Ljungberg sagde, at brugernes udsagn er lige så vigtige som personalets og ledel-
sens.
Dr. Evans
Dr. Evans talte om at implementere recovery i en stor organisation, som arbejder med psykia-
tri. Han talte om, at det er nødvendigt at lave store organisatoriske ændringer for at få foran-
dringerne til at ske, og han talte om at en recovery orienteret tilgang kan overleve og endda
trives selv om organisationen har begrænsede ressourcer.
Forandringer skal ske på alle niveauer af organisationen i henhold til værdierne og alle beslut-
ninger tilpasses recovery orienteret praksis.
Man bør orientere og re-designe ydelser omkring langvarige recovery-processer i forståelse af
egen rolle i processen.
Han mindede også om, at det er nødvendigt at fjerne de administrative hindringer for recove-
ry-orienteret praksis.
Også Dr. Evans lægger vægt på at ansætte og samarbejde med mennesker med levede erfa-
ringer.
Endelig var deltagerne på uddannelsen ude og se en række tilbud i Boston:
Transformation Center
Transformation center er en skole, hvor alle ansatte har levede erfaringer. Skolens målgruppe
er den samme som vores i SUV. Der undervises i det, som den enkelte bruger gerne vil under-

vises i – og det er den enkelte brugers ansvar, at det de bliver undervist i kan bringe dem vi-
dere i deres proces. Transformation Center sender mange mennesker ud på arbejdsmarkedet
og andre kommer videre i uddannelsessystemet.
Det er en kreds af mennesker med levede erfaringer, som har oprettet skolen.
Af den gruppe kan vi lære: Spørg ikke om du kan komme på arbejdsmarkedet, men om hvad
der skal til for, at du kan komme på arbejdsmarkedet!
Vi kan også lære, at den støtte, mennesker med levede erfaringer kan give hinanden, måske
kan komme til at række meget længere, end vi i vores vildeste fantasi drømmer om.
Alternatives
Er en stor institution som dækker behovet for hjælp til vores målgruppe i det sydlige Massa-
chusetts. De fortalte primært om deres uddannelses program. De ansætter deres personale på
baggrund af personlighed, og derudfra uddanner de dem.
I deres uddannelsessystem indgår der planer for både eleven og dennes leder. Elevens leder
har velbeskrevne opgaver i forbindelse med elevens uddannelse både i perioden, inden eleven
tages ud af praksis, imedens eleven er på skolebænken og ikke mindst i perioden bagefter.
Der er kun en fuldtidsansat i uddannelsesafdelingen – alle andre undervisere arbejder også i
praksis.
I alternatives sagde de: Hvis du vil lære noget skal du undervise i det.