17.09.2013 Views

Risikomedicin - DPSD

Risikomedicin - DPSD

Risikomedicin - DPSD

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Eksempelvis hvor der ikke var taget højde for patientens vægt ved ordinationen eller<br />

hvor der blev ordineret profylaktisk heparinbehandling for lang tid før den aktuelle<br />

operation, og patienten havde dermed øget blødningstendens under operationen.<br />

Der er også eksempler med manglende ordination før en aktuel operation og<br />

seponering efter en operation. Nogle rapporter omhandlede ordination uden hensynstagen<br />

til INR (se ovenfor). Andre 14 rapporter omhandlede utilsigtede hændelser<br />

i forbindelse med doseringen af hepariner. Hepariner ordineres og doseres i Internationale<br />

Enheder (IE) og i rapporterne er beskrevet faktor 10 fejl. Eksempelvis<br />

fik en patient, som havde fået ordineret 5000 IE, doseret og administreret 50.000<br />

IE. Enkelte rapporter (2) omhandlede hændelser, hvor patienten ikke fik doseret og<br />

administreret præparatet.<br />

Acetylsalicylsyre derivater<br />

Magnyl (acetylsalicylsyre) nedsætter blodets størkningsevne og anvendes ved forskellige<br />

tromboemboliske sygdomme. Syv (7) rapporter omhandlede hændelser,<br />

hvor Magnyl blev anvendt på denne indikation. Der er bl.a. beskrevet manglende<br />

ordination af præparatet til patienter, der ifølge en intern instruks skulle have haft<br />

dette samt manglende seponering hos patienter, som havde fået påvist blødninger<br />

bl.a. i hjernen.<br />

Beskrivelse af årsagerne<br />

I mange af rapporterne er beskrevet, at der var mangelfuld kommunikation mellem<br />

sundhedspersonerne omkring patienternes behandling med blodfortyndende medicin,<br />

herunder uklar kommunikation fra udskrivende læge til den praktiserende læge<br />

eller plejehjemspersonale på plejehjem.<br />

Sundhedsstyrelsens kommentarer<br />

I nedenstående vejledninger fra Sundhedsstyrelsen er nævnt barrierer, som den enkelte<br />

afdeling skal implementere for at forebygge utilsigtede hændelser på området.<br />

• Hvis der anvendes separate AK-skemaer skal lægemidlet anføres på ordinationsskemaet,<br />

og der tilføres ’efter skema’ med henvisning til, at der i<br />

disse tilfælde findes et supplerende skema, hvorefter der skal gives medicin,<br />

jf. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af 30. juni<br />

2006. De supplerede skemaer skal være opdaterede.<br />

• Nogle patienter kan under indlæggelse på sygehus selv administrere deres<br />

medicin. Det er dog den ordinerende læges ansvar at vurdere, om patienten<br />

er i stand til at gøre dette på en betryggende måde uden bistand fra personalet,<br />

eller om den pågældende skal have hjælp, jf. Vejledning om ordination<br />

og håndtering af lægemidler af 30. juni 2006. INR – værdien skal også<br />

kontrolleres, når patienten selv administrer medicinen og det er vigtigt at<br />

sikre, at patienter, der selv administrerer medicinen, har forstået, hvilken<br />

dosis de skal tage.<br />

• Når behandlingen overgår fra sygehus til primærsektor skal det tydeligt<br />

fremgå, hvem der har ansvaret for den videre behandling og kontrol. Patienten<br />

bør medgives et entydigt medicinkort eller AK-skema, som patienten<br />

opfordres til at medbringe ved enhver lægekontakt. Der henvises til med-<br />

Temarapport 2007: <strong>Risikomedicin</strong> 13

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!