Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

More documents

Recommendations

Info

Ambulancebehandleruddannelse Opdatering til niveau 2 Nye uddannelsesmæssige udfordringer for amtets sygehuse. Før december 1992 eksisterede der ikke noget offentligt regelsæt for uddannelse af ambulance-mandskabet i Danmark. Uddannelsen var udviklet af operatørerne og accepteret af opdragsgiverne. Den bestod overvejende af 4 ugers AMU-uddannelse på Landtransportskolen i basale ambulancemæssige færdigheder. I 1980-erne startede den såkaldte redderelevuddannelse på ca. 3 år som var forankret i undervisningsministeriet. Den omfattede brede fagområder ikke blot indenfor ambulancetjenesten, men også inden for brand og redning. I 1992 kom den første bekendtgørelse omkring ambulancetjeneste m.v. Den foreskrev en såkaldt “Behandleruddannelse”. Forudsætningerne for denne var de ovenfor beskrevne uddannelser - så fundamentet var ikke stort og omfattede næsten ikke klinisk træning. Behandleruddannelsen blev til en tre ugers efteruddannelse, hvor der skete en principiel opskoling vedrørende grundlæggende anatomi og fysiologi, grundliggende sygdomslære og de store hovedsygdomsområder og oplæring i anvendelsen af et mindre antal medikamenter til anvendelse ved inhalation eller til rectal anvendelse. Desuden var der oplæring i defibrilering. Som en direkte følge af det mindre omfattende forudgående fundament blev det besluttet at gennemføre en årlig vedligholdelsesuddannelse og efterfølgende kundskabskontrol af disse ambulancebehandlere. Hjørring•Brønderslev Sygehus har modtaget ambulancebehandlere i praktik både i forbindelse med selve uddannelsen og i forbindelse med den årlige vedligeholdelsesuddannelse. Denne praktik er fortrinsvis foregået på anæstesiafdelingen, skade/modtagelsen og på fødeafdelingen. I december år 2000 kom der en ny bekendtgørelse “Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v.”. Med denne bekendtgørelse skal der ske en udvikling af 3 nye uddannelsesniveauer (I, II og III). Disse nye uddannelser tilføres et betydeligt sundhedsfagligt løft i forhold til tidligere. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen men derimod af indstillingerne i Akutredegørelsen, at der skal ske en opdatering af det personale, der har den nuværende behandleruddannelse, kaldet opdateringsuddannelsen til Niveau II. Hensigten er at sørge for en forsvarlig uddannelse af det mandskab, der ikke har den nye grunduddannelse samt at sikre rekrutteringsgrundlag til niveau III. Adgangsbetingelserne til opdateringsuddannelsen er at ambulancebehandleren senest to uger før kursusstart gennemfører en test, hvor vedkommende demonstrerer, at han kan foretage: • Basal bedømmelse af patientens tilstand. • Skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr. • Etablering og opretholdelse af frie luftveje. • Genoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage. • Ekg, overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator • Blødningsstandsning og antishockbehandling. • Brudbehandling således af hele kroppen, eller dele af kroppen, herunder halshvirvel-søjlen kan understøttes. • Akut behandling af afrevne legemsdele. • Akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader m.v. • Fødselshjælp og pleje af nyfødte. • Medicinsk smertelindring, f.eks. Ved inhalation af ilt og lattergas. • Lindring af hjertekrampesmerter, f.eks. Med nitroglycerin administreret i mundhulen. • Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer. • Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin rectalt. Opdateringuddannelsen skal sætte ambulancebehandleren i stand til også at kunne foretage: • Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet med salicylsyre. • Afbødning af insulinshock med glukagon som intramuskulær injektion. • Afbødning af allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion. • Afbødnng af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som intramuskulær injektion. • Anlægggelse og gennemskylning - efter protokol - af intravenøs adgang. 18 Nr. 4 · Juli 2002
Hans Henrik Trudslev, ambulancebehandler. Ultimo december 2001 blev de afdelinger på amtets sygehuse der skulle deltage i praktikuddannelsen af disse opdaterings-elever (kursister) inviteret til et orienteringmøde på Amtsgården. Vi afholdt efterfølgende et planlægningsmøde, hvor vi ud fra de mål - der på forhånd var udarbejdet for praktikperioden - sammensatte et program og en fordeling af den til rådighed værende tid. Efterfølgende har vi på baggrund af de evalueringer, vi har fået fra kursisterne, foretaget enkelte justeringer, og for nuværende er praktikforløbet sammensat som følgende: Dag 1: Anæstesiafdelingen. Dag 2: Centrallaboratoriet om formiddagen. Opvågningsafdelingen om eftermiddagen. Dag 3: Medicinsk afdeling BI, 5 timer, medicinsk afdeling B 4, 2 1 ⁄2 time, midtvejsevaluering hos undertegnede 1 ⁄2 time. Dag 4 + dag 5: Igen anæstesiafdelingen, hvor kursisten tilkaldes til de akutte opgaver, der måtte opstå i skadestuen/modtagelsen. Ved afslutningen af praktikforløbet evaluerer praktikvejlederen skriftligt kursisten ud fra Juli 2002 · Nr. 4 nogle på forhånd fastsatte kriterier og på baggrund af dette bedømmes praktikperioden bestået/ikke bestået. På nuværende tidspunkt har vi haft tre ambulancebehandlere til opdaterings-uddannelsen på Hjørring•Brønderslev Sygehus. Jeg kan på alle de involverede afdelingers vegne sige, at det har været overordentlig positivt at modtage disse engagerede, motiverede og dygtige kursister i praktik. Og selv om vi er i Vendsyssel, kan jeg også tilføje, at vi har fået overordentlig positive tilbagemeldinger på både tilrettelæggelse og den måde vi gennemfører praktikopholdet på. Tove Olsen oversygeplejerske Tværfagligt samarbejde Det er sidst på vagten, sådan en af de få stille aftenvagter på Gyn. Op. Vi har lige gået en runde. Der er nu orden overalt til natten. Jordemoderen kalder - hun har modtaget en patient - patienten har smerter. Det er nok veer. Hun har faktisk unaturlig mange smerter, hjertelyden er påvirket. Forvagten er på stuen med det samme. Han er med det samme klar over at situationen er meget alvorlig og ordinerer et hyper akut sectio (kejsersnit). Bagvagten tilkaldes. Social og sundhedsassistenten og jordemoderen hjælpes ad med at lægge kateter i blæren. Lægen lægger venflon. Jeg løber til telefonen og får kaldt narcose, børnelæge, portør og vores tilkaldevagt. Jeg løber over til operationsstuen. På vejen stikker jeg lige næsen indenfor i AK og OK’ kaffestue. Her sidder heldigvis to plejepersonaler - villige til at hjælpe med at pakke ud. Ingen håndvask eller afspritning - det er bare med at få pakket ud. Portørerne og social- og sundhedsassistenten hjælpes ad med at få patienten over på lejet, narcosen monterer deres sager. Børnelægen finder hendes bakker frem, jordemoderen beroliger patienten, som jo er dybt rystet over, hvad der foregår. Alle mand er færdige på samme tid, nu kan patienten bedøves. Fra at lægen ordinerede sectio og til nu er der gået under 10 min. Barnet er meget påvirket. Vores tilkaldevagt er kommet ind, hun hjælper med at finde sagerne til børneoverlægen der også er kommet. Laboranter kaldes. Røntgen kaldes. Vi spørger på børneafdelingen, om de evt. kan undvære en sygeplejerske til at hjælpe med de mere specielle BT målinger osv. Straks kommer der en sygeplejerske op med apparat og det hele og bliver for at hjælpe. Personalet fra AK og OK er blevet for at hjælpe. Laboranterne løber i pendulfart med blodprøver. Portøren hjælper med røntgenapparatet. Narcosen og børnelægen ventilerer, lægger navle-vene kateter, ordinerer medicin og væsker. Tilkaldevagten har travlt med at finde medicin og væsker frem. Der er rigtig mange personaler på stuen og der er brug for hver eneste hånd. Barnet skal døbes inden det overflyttes til Ålborg. Portøren henter dåbsregalierne på børneafdelingen. Præsten kommer. Alle personaler bliver og deltager i dåben. Forældrene er ikke alene. En stor TAK fra Gyn. Op. til alle tværfaglige personalegrupper, der altid i akutte situationer er villige til at hjælpe. I disse situationer føler man virkelig en stor faglig stolthed over at være en del af et stort team, der bare fungerer så godt sammen når det gælder. Det kan vi alle være stolte af. På Gyn Op’s vegne Eva Damsgård sygeplejerske 19
Page 1 and 2: NR. 4 · JULI 2002 · 17. ÅRGANG S
Page 3 and 4: Arbejdsmiljøprisen 2002 For først
Page 5 and 6: sundhedsuddannelser om 7 ugers udda
Page 7 and 8: Letvægtsparkering Adgangsvejene ti
Page 9 and 10: Så kom der endelig varer hjem til
Page 11 and 12: til et Provinssygehus. Værre er de
Page 13 and 14: Udendørs træningsbane Mandag d. 2
Page 15 and 16: PF89 PF 89 har på ekstraordinær g
Page 17: tets- og projekt arbejde. Her laved
Page 21 and 22: ydes - gerne fra de kirurgiske seng
Page 23 and 24: Anne Grethe, Lissa og Liza. »Hofda
Page 25 and 26: Jonna Hoxer. 25 års jubilæum Soci
Page 27 and 28: Tilgang i maj måned 2002: Sygeplej

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?