Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

More documents

Recommendations

Info

De mellemlange videregående De mellemlange videregåendesundhedsuddannelser (MVSU) er ændret ved en reform per 1. september 2001. Uddannelserne omfatter sygeplejerskeuddannelsen,radiografuddannelsen,ergoterapeutuddannelsen,fysioterapeutuddannelsen,bioanalytikeruddannelsen og jordemoderuddannelsen. Alle de mellemlange sundhedsuddannelser er nu af samme varighed, 31⁄2 år. Det betyder konkret at bioanalytikeruddannelsens varighed er uændret, at sygeplejerskeuddannelsen er blevet afkortet med 1/4 år og øvrige uddannelser er forlænget med 1⁄2 år. Alle uddannelser afsluttes med en bacheloropgave. Alle uddannelser er semesteropbygget, og alle uddannelser er SU-finansieret. Alle uddannelser undtagen jordemoderuddannelsen benytter Hjørring•Brønderslev Sygehus som klinisk uddannelsessted. Formålet med reformen er at sikre en kvalitetsmæssig udvikling i uddannelserne og at sikre et tæt dynamisk samspil mellem teori og praksis i selve uddannelsesforløbet, så der skabes kompetencer hos de færdiguddannede, der danner et solidt fagligt fundament for en overgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. For at få udbredt lidt generel viden om reformen, dens betydning og konsekvenser for den kliniske del af uddannelsen, som finder sted på Hjørring•Brønderslev Sygehus, har vi indbudt en repræsentant for kliniske undervisere/uddannelsesansvarlige for hver uddannelse til en rundbordssamtale om uddannelserne. Deltagerne er klinisk underviser, fysioterapeut Bet Breyen, klinisk underviser, bioanalytiker Tina Koch, klinisk underviser, ergoterapeut Charlotte Størup, uddannelsesansvarlig, sygeplejerske Gitte Nielsen og uddannelsesansvarlig for radiografuddannelsen, sygeplejerske Vibeke Pedersen. Chefsygeplejerske Tove Munch stiller spørgsmål. Hvad betyder reformen for den kliniske uddannelse? Charlotte Størup: Ergoterapeutuddannelsen er blevet et halvt år længere og praktikken er blevet forlænget, således at den er på 28 uger i alt. Den somatiske/psykiatriske praktik er forlænget fra 8 til 10 uger. Derudover har den studerende mulighed for at vælge et praktiksted 2 uger i 7. semester til fordybelse i et afgrænset emne. Den kliniske uddannelse foregår på sygehuse, dag- og træningscentre og lignende, som skolen har indgået aftale med. På Hjørring Sygehus er der 2 hold studerende om året. Herudover 2 hold i en uges observationspraktik. I Brønderslev er der 4 hold studerende årligt. Uddannelsen afsluttes med en bacheloropgave. Jeg mener, at reformen er en forbedring af uddannelsen. At praktikken forlænges betyder, at den studerende bliver bedre rustet til at komme ud i praksis. Bet Breyen: Fysioterapeutuddannelsen er forlænget med et halvt år og praktiktiden er på 28 uger i alt. Vi har studerende, der kommer i korte perioder af 1-2 ugers varighed og 3 perioder, som vi kalder lange perioder med klinisk undervisning i henholdvis 2 x 8 uger og 1 x 7 uger. De studerende har også mulighed for en 14 dages fordybelsesperiode i 7. semester, hvor de kan beskæftige sig med et afgrænset emne. De kan beskæftige sig med noget specifikt eller de kan være med i et forskningsprojekt eller undersøgelsesprojekt, hvad der nu foregår i afdelingen. Der er kommet et krav om tværfaglig- hed ind i uddannelsen. De studerende skal derfor lave et projekt i slutningen af den sidste periode, hvor tværfaglighed indgår som et element. Som afslutning på uddannelsen, skal de studerende lave en bacheloropgave, som går mere i dybden end den projektopgave de sluttede uddannelsen af med tidligere. Bacheloropgaven skal være evidensbaseret, så det ligner lidt mere forskning. I forbindelse med uddannelsesreformen er titlerne blevet ændret. Vi hedder nu kliniske undervisere i stedet for instruktionsfysioterapeuter. Det hedder ikke praktik mere, men klinisk undervisning. Det er generelt for alle uddannelserne. Der er der også kommet nogle krav til vores uddannelse som kliniske undervisere. Vi skal gennemgå en 7 ugers praktikvejlederuddannelse. Tina Koch: Ansvaret for den samlede bioanalytikeruddannelse er nu tillagt uddannelsesinstitutionerne i Århus og København, hvor en amtslig gruppe før havde ansvaret for den praktiske del af uddannelsen. Uddannelsens længde er uændret, men den kliniske uddannelsestid er reduceret kraftigt, d.v.s. fra tidligere 28 måneder til nu 12 1 ⁄2 måned. Uddannelsen er opdelt i 7 semestre: 1., 2., 4. og 5. semester er teoretisk undervisning som foregår på uddannelsesinstitutionen. 3., 6., og halvdelen af 7. semester er undervisning på kliniske afdelinger. Den resterende del af 7. semester er til udførelse af bachelorprojekteret. De kliniske uddannelsessteder i amtet skal udarbejde “uddannelsespakker”, som de studerende så fordeles efter. De kliniske afdelinger er Klinisk Biokemi i Hjørring, Frederikshavn eller Aalborg. Patologisk Anatomisk Institut i Hjørring eller Aalborg, Klinisk Immunologi, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Fysiologi og Nuclearmedicin, alle i Aalborg. Perioden på det enkelte kliniske undervisningssted kan eks. være på 9 uger, så skal de videre til det næste. Uddannelsesstederne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen på baggrund af uddannelsespakkerne, som både skal beskrives m.h.t. pædagogiske overvejelser samt tildeles ECTS point. ECTS er et europæisk pointsystem, som er fælles for de videregående uddannelser. Det kan anvendes i beregning af meritoverførsel i både praktisk og teoretisk undervisning. Der er ikke ændret på kravene til de kliniske undervisere, det er fortsat en diplomuddannelse på 1 år. Gitte Nielsen: Det der er nyt og noget revolutionerende er, at i bekendtgørelsen ligestiller man teori og praktik. Det er første gang vi har set det på skrift. Det medfører, at der stilles nogle andre krav til godkendelsen af uddannelsesstederne. Uddannelsesplanerne skal indeholde pædagogiske overvejelser om læring i klinikken. Uddannelsen er forkortet til 3 1 ⁄2 år. Vi får nu de kliniske perioder samlet, så de er her i 3 måneder i 2. semester og i 5 mdr. i 6. semester. Det opfatter jeg som et gode. Det har bevirket, at de afsnit, der tidligere havde studerende i 10 ugers praktik udgår. I stedet kommer disse afsnit til at indgå som “eksterne læringsrum”, eller klinisk uddannelsessted for en 3 eller 5 måneders periode. Den afdeling, man er i klinisk uddannelse på, er det “interne læringsrum”, andre afdelinger, som bidrager til uddannelsen, udgør det “eksterne læringsrum”. Vi har så også fået bachelorprojektet med ind. Der er også kommet mere formaliserede krav til både vejledere og undervisningsansvarlig. De har så også fået nye navne som andre steder. Der ligger krav 4 Nr. 4 · Juli 2002
sundhedsuddannelser om 7 ugers uddannelse til de kliniske vejledere. De kliniske undervisningsansvarlige skal på sigt have en diplomuddannelse. Vibeke Pedersen: Radiografuddannelsen er ikke ændret meget i forhold til det vi kender til siden uddannelsen blev oprettet i Aalborg i 1995. Aalborg modellen er faktisk den, som er blevet indkørt på landsplan, dvs. i Odense og Herlev, så det har ikke gjort en væsentlig forskel for os, men uddannelsen som sådan er blevet forlænget med 1 ⁄2 år. Fordelingen mellem teoretisk undervisning og klinisk undervisning er ligelig, 1 ⁄2 teori og 1 ⁄2 praktik. Billeddiagnostisk afdeling her på sygehuset har de studerende 3 gange, i 2., 5. og 6. semester i henholdsvis 4, 5 og 3 måneder. På den måde møder vi flere af de studerende 2 gange i deres kliniske undervisningsforløb. I 3. semester vil de studerende være 3 måneder på medicinsk afdeling. Sundhedsministeriet har i efteråret 2001 udarbejdet et lovforslag om autorisation til radiografer. Dette vil formodentlig blive Juli 2002 · Nr. 4 godkendt og træde i kraft fra 1. juli 2002. Der stilles samme krav til kliniske vejledere og kliniske undervisningsansvarlige, som i de øvrige uddannelser. Uddannelsen kvalificerer til en titel som professionsbachelor i radiografi. Alle uddannelserne er nu på SU. Hele radiografuddannelsen, dele af sygeplejerskeuddannelsen og bioanalytikeruddannelsen har være på vederlag. Tror I, at det har betydning for rekrutteringen til uddannelserne? Vibeke Pedersen: De, der har søgt ind på radiografuddannelsen, er yngre og der har ikke været så mange ansøgere, men unge i dag er indstillet på, at uddannelse foregår på SU. Alle, undtagen bioanalytikerne, har nævnt kravet om 7 ugers uddannelse for kliniske vejledere, hvordan ser det ud med det? Bet Breyen: Der bliver udbudt kursus i klinisk vejledning og pædagogik i sundhedsfaglige Charlotte Størup, Bet Breyen, Tina Koch, Gitte Nielsen, Vibeke Pedersen og Tove Munch. professionsuddannelser på Det sundhedsfaglige videns- og udviklingscdenter, som er tilknyttet CVU i Aalborg. Der er desværre ikke for nuværende en afklaring af financieringen af terapeuternes deltagelse i kurserne, så vi forholder os afventende indtil videre. Tove Munch: Der er afviklet en 7-ugers praktikvejlederuddannelse for kliniske vejledere i sygeplejerskeuddannelsen gennem de sidste 3 år. Det vil sige, at man i 2003 når et vedligeholdelsesniveau. Der er et forslag ude til høring i øjeblikket m.h.p. at gøre den 7 ugers vejlederuddannelse til en bekendtgørelsesuddannelse. Det ændrer ikke på indholdssiden, men uddannelsen formaliseres og er at regne for 1/6 årsværk af en diplomuddanelse. Tina Koch: Bioanalytikerne har i mange år haft et krav om en diplomuddannelse på 1 år for kliniske undervisere, det krav er der fortsat, og det er vi glade for. Professionsbachelor, hvorfor skal vi have sådan en titel? Bet Breyen: For at kunne matche de uddannelser, der ligger på bachelorniveau på universiteterne. Vores er så mere professionsrettet. Det skal anvendes som adgang til de universitære uddannelser, uden at skulle gennem suppleringsuddannelser. Det har også betydning, hvis man vil videreuddanne sig i udlandet. Flere af jer har nævnt, at uddannelsesstederne skal godkendes, hvad vil det sige? Gitte Nielsen: Undervisningsstederne skal godkendes efter fastlagte kriterier før anvendelse som undervisningssted. Derefter finder godkendelse sted hvert andet år. Afdelingens organisation, bemanding, funktioner, arbejdsopgaver og kvalitetsniveau skal beskrives. Vi skal beskrive hvilke sygeplejeproblemstillinger de studerende kan opleve i praktikken. Vi har lige været gennem godkendelsesproceduren. Vi havde en hel opskrift, der var utrolig mange punkter man skulle ind og beskrive. Vi har jo det første hold af de nye studerende ude, så vi er blevet godkendt. Det var egentlig et stort stykke arbejde vi lavede i forbindelse med godkendelsen. Det tages op hvert andet år til fornyet godkendelse. Betyder det, at man kan blive vraget som uddannelsessted? Gitte Nielsen: Det kan man i princippet godt, men erfaringerne siger, at der ofte er for få kliniske uddannelsessteder, så skolen har få eller ingen valgmuligheder. Der bliver udstedt godkendelser med dispensation, f.eks. for kravet om at uddannelsesansvarlige skal have en diplomuddannelse. Det er der ikke så mange, der kan leve op til endnu. Vi får heller ikke tilført ressourcer svarende til de angivne 6 timer pr. studerende pr. uge. I bedste fald vil der blive tildelt 4 timer per stude- 5
Page 1 and 2: NR. 4 · JULI 2002 · 17. ÅRGANG S
Page 3: Arbejdsmiljøprisen 2002 For først
Page 7 and 8: Letvægtsparkering Adgangsvejene ti
Page 9 and 10: Så kom der endelig varer hjem til
Page 11 and 12: til et Provinssygehus. Værre er de
Page 13 and 14: Udendørs træningsbane Mandag d. 2
Page 15 and 16: PF89 PF 89 har på ekstraordinær g
Page 17 and 18: tets- og projekt arbejde. Her laved
Page 19 and 20: Hans Henrik Trudslev, ambulancebeha
Page 21 and 22: ydes - gerne fra de kirurgiske seng
Page 23 and 24: Anne Grethe, Lissa og Liza. »Hofda
Page 25 and 26: Jonna Hoxer. 25 års jubilæum Soci
Page 27 and 28: Tilgang i maj måned 2002: Sygeplej

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?