22.09.2013 Views

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ydes – gerne fra de kirurgiske<br />

sengeafsnit, så vi kan få en bredere<br />

vinkel på erfaringsudvekslingen<br />

på temadagene.<br />

På vegne af<br />

Inkontinensgruppen, Medicinsk<br />

Afdeling<br />

Anette Vestermark, B4<br />

Hanne Møller, B7<br />

Bente Jensen, Med.Afd.<br />

Juli <strong>2002</strong> · Nr. 4<br />

Roser til<br />

Hjørring <strong>Sygehus</strong><br />

Beskrivelse af et indlæggelsesforløb<br />

på<br />

Hjørring <strong>Sygehus</strong><br />

Når sygehusene er i mediernes<br />

»søgelys« er det oftest pga.<br />

negativ omtale. Dette er blot<br />

en af flere grunde til, at vi gerne<br />

vil fortælle om, hvad vi har<br />

oplevet på Hjørring <strong>Sygehus</strong>:<br />

Min mand har en alvorlig, arvelig<br />

lungesygdom og er indstillet<br />

til lungetransplantation. En tidlig<br />

morgen sidst i maj måned<br />

blev han akut indlagt med<br />

svære åndedrætsproblemer.<br />

I modtagelsen gik man omgående<br />

i gang med behandlingen,<br />

og den vagthavende læge tilkaldte<br />

straks en narkoselæge.<br />

Set fra »sidelinien« blev der<br />

arbejdet hurtigt og effektivt,<br />

selvom min mand selvfølgelig<br />

oplevede det som forfærdelig<br />

langtrukkent, da han jo ikke<br />

kunne »få luft« nok. Under det<br />

intense forløb beroligede narkoselægen<br />

ham med, at han ville<br />

blive hjulpet med at trække<br />

vejret, hvis han ikke selv »kunne<br />

klare« det. I løbet af en<br />

times tid bedres hans tilstand<br />

og respiratorbehandling blev<br />

ikke nødvendig. Herefter blev<br />

der optaget journal, som blev<br />

indtalt inde på stuen.<br />

Det var nu tid til at køre i røntgen,<br />

hvor 2 sygeplejersker stod<br />

parat. De udviste begge stor<br />

fleksibilitet og forståelse i forbindelse<br />

med røntgenoptagelsen.<br />

Da de var færdige, blev<br />

min mand kørt ud til den ventende<br />

portør med et klap på<br />

skuldren og med ønske om god<br />

bedring. Den vagthavende læge<br />

var nu også kommet tilstede og<br />

fulgte med over på lungemedicinsk<br />

afd B5.<br />

Min mand blev kørt ind på en<br />

stor seksmands stue, hvor<br />

sengen hurtig blev »skærmet<br />

af«. Inden for den næste time<br />

kom overlæge Erik Jensen og<br />

talte med os, og på trods af<br />

overbelægning på afdelingen<br />

blev min mand herefter flyttet<br />

til en rolig tosengs stue, hvor<br />

jeg fik mulighed for at hjælpe<br />

ham med de plejemæssige<br />

opgaver, som jeg var i stand til.<br />

I løbet af aftenen talte jeg med<br />

en af sygeplejerskerne og forklarede,<br />

at min mand gerne ville<br />

have, at jeg var ved ham. Hun<br />

tilbød straks, at jeg kunne<br />

overnatte ved siden af hans<br />

seng. Og inden længe kom de<br />

med en »megastor« gæsteseng,<br />

som ved hjælp af lidt »akrobatik«<br />

og »flytten rundt« blev placeret<br />

på stuen.<br />

Den effektive og alsidige<br />

behandling, som var iværksat,<br />

bevirkede nu, at min mands tilstand<br />

efter et døgns tid var<br />

»normaliseret« til vanlig niveau.<br />

Så ved formiddagsstuegangen<br />

gav han udtryk for, at han gerne<br />

ville hjem. Erik Jensen ville<br />

helst, at han blev til næste dag,<br />

men han havde også forståelse<br />

for, at det nu var ro og hvile,<br />

der var brug for. Der blev ændret<br />

lidt på behandlingsforløbet,<br />

og hvis min mand ventede nogle<br />

timer, tilkendegav Erik<br />

Jensen, at det var lægeligt forsvarligt<br />

at tage hjem.<br />

Hen under aften kom Erik<br />

Jensen igen og sørgede for, at<br />

behandlingen kunne fortsætte<br />

hjemme i kombination med<br />

vores »egen« iltkoncentrator<br />

og andet medicinsk udstyr. Min<br />

mand blev herefter udskrevet,<br />

og af plejepersonalet transporteret<br />

i kørestol ned til vores<br />

bil.<br />

På grund af den enestående<br />

behandling, som vi begge fik<br />

her på Hjørring <strong>Sygehus</strong>, vil vi<br />

gerne rette en stor tak til overlæge<br />

Erik Jensen, personalet på<br />

afd. B5 samt alle andre involverede<br />

personalegrupper for<br />

deres dygtighed, fleksibilitet,<br />

åbenhed og ikke mindst menneskelighed.<br />

I samme forbindelse vil vi gerne<br />

udtrykke vores store taknemmelighed<br />

overfor det arbejde,<br />

som udføres på lungeklinikken,<br />

hvor min mand jævnlig er til<br />

kontrol. Det er også på foranledning<br />

af lungeklinikken, at han<br />

er blevet scannet og sat i<br />

behandling pga. knogleskørhed.<br />

Personalets store faglighed og<br />

engagement betyder utrolig<br />

meget, ikke mindst når man har<br />

en alvorlig sygdom. Det er også<br />

betrykkende at vide, at vi altid<br />

her kan få råd og vejledning,<br />

når vi har brug for det.<br />

Endnu engang tak til alle!<br />

Inge og Tom Nielsen<br />

Hjørring<br />

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!