Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

More documents

Recommendations

Info

Inkontinenssygeplejersker – Medicinsk afdeling Vi er en gruppe sygeplejersker (én fra hvert af de medicinske afsnit), der sammen med udviklingssygeplejerske Bente Jensen i medicinsk afdeling arbejder med kvalitet i behandling og pleje til patienter med vandladningsproblemer. Udgangspunktet for gruppens dannelse var en fornemmelse af, at teoretisk viden omkring kateterbrug ikke blev anvendt i praksis. Vi var bekendt med resultater af forskellige undersøgelser, der dokumenterer stærkt forøget risiko for urinvejsinfektion ved brug af permanent blærekateter (KAD). (Se skema A) Bente tog en runde i de medicinske afsnit og fandt ud af, at fornemmelsen holdt stik, idet denne viden ikke umiddelbart havde slået igennem i praksis. KAD blev ikke misbrugt, men intermitterende kateterisation var ikke kendt alle steder og blev ikke brugt i dagligdagen bortset fra i neurologisk afsnit (B2), hvor det havde været en del af behandlingen og plejen gennem flere år. Sammen med en sygeplejerske fra B2 underviste Bente i 1996 plejepersonalet i medicinsk afdeling i intermitterende kateterisation samt introducerede planen om og formålet med en gruppe på tværs af afsnittene. De enkelte afsnit skulle herefter finde en sygeplejerske med speciel interesse i dette område af den grundlæggende sygepleje, som skulle oplæres i intermitterende kateterisation, udbrede kendskabet hertil og oplære kollegerne samt være afsnittets repræsentant i gruppen. Gruppen gik i gang med stor lyst, men var fra starten oppe imod nogle barrierer fra både læge og sygeplejeside med hensyn til, at sygeplejersker kateteriserer mænd – hvordan rent praktisk? – og har sygeplejerskerne kompetence hertil? Gruppen startede med: • at arrangere undervisning for hele medicinsk afdeling • at lave procedurebeskrivelser og oplære alle plejegrupper i de enkelte afsnit • at få lavet overordnede retningslinier for kateterbrug i medicinsk afdeling (godkendt af afdelingsledelsen) • at holde orienteringsmøder for lægerne. Efter 3 år udføres intermitterende kateterisation ved både mænd og kvinder af alle sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere i medicinsk afdeling, og elever og studerende har mulighed for oplæring heri. I gruppen har vi måttet overskride egne grænser i forbindelse med uridombehandling. Vi blev bekendt med vigtigheden af, at proceduren overholdes og har brugt meget energi på at få dette praktiseret. Gruppen: • har lavet en mappe vedrørendevandladningsproblemer, der anvendes ved introduktion, undervisning og som generel opslagsmappe (inspireret af materiale fra kontinenssygeplejerske Inge Otte, Gyn. Amb.) • fik i år 2000 en funktionsbeskrivelse, der synliggør arbejds- og ansvarsområder, KAD i 3-4 dage 10-30% har bakterier i urinen KAD i 10-14 dage 50% har bakterier i urinen KAD i 28 dage 100% har bakterier i urinen Ved enkelt kateterisation1-5% har bakterier i urinen Skema A. Anette, Bente og Hanne. og som udløser funktionstillæg. • har en repræsentant i indkøbsudvalget af blærekatetre, kateterposer og uridomer og har på foranledning heraf gennemført et miniprojekt med afprøvning af to slags uridomer, som dannede baggrund for ny indkøbsaftale. Gruppen har medvirket til en stor udvikling i Medicinsk Afdeling fra at skulle udbrede kendskabet til intermitterende kateterisation til at dække hele inkontinensområdet og generelle vandladningsproblemer. En stor inspirationskilde og motivationsfaktor til dette er vores møder i medicinsk afdeling (5 gange årligt med udveksling af erfaringer og ny viden) og de af kontaktudvalget arrangerede temadage for nøglepersoner på Hjørring•Brønderslev Sygehus (ERFA-møde 1 gang årligt). Anette Vestermark, inkontinenssygeplejerske B4 er ved at tage kontinenssygeplejerskeuddannelsen i Århus, en efteruddannelse på 5 moduler, som hun bliver færdig med i efteråret 2002. Hun skal herefter fungere som faglig konsulent på området for afdelingens inkontinenssygeplejersker. De fleste inkontinenssygeplejersker har været på nøglepersonskursus afholdt her i huset (arrangeret af Kontaktudvalget), men på grund af udskiftning i gruppen er der på nuværende tidspunkt kun 3, der har dette kursus. De sidste par gange, der har været tilbudt nøglepersonskursus, er disse ikke blevet oprettet på grund af manglende tilslutning. Vi vil derfor slutte af med at opfordre nogle flere sygeplejersker til at søge på nøglepersonskursus næste gang, det til- 20 Nr. 4 · Juli 2002
ydes – gerne fra de kirurgiske sengeafsnit, så vi kan få en bredere vinkel på erfaringsudvekslingen på temadagene. På vegne af Inkontinensgruppen, Medicinsk Afdeling Anette Vestermark, B4 Hanne Møller, B7 Bente Jensen, Med.Afd. Juli 2002 · Nr. 4 Roser til Hjørring Sygehus Beskrivelse af et indlæggelsesforløb på Hjørring Sygehus Når sygehusene er i mediernes »søgelys« er det oftest pga. negativ omtale. Dette er blot en af flere grunde til, at vi gerne vil fortælle om, hvad vi har oplevet på Hjørring Sygehus: Min mand har en alvorlig, arvelig lungesygdom og er indstillet til lungetransplantation. En tidlig morgen sidst i maj måned blev han akut indlagt med svære åndedrætsproblemer. I modtagelsen gik man omgående i gang med behandlingen, og den vagthavende læge tilkaldte straks en narkoselæge. Set fra »sidelinien« blev der arbejdet hurtigt og effektivt, selvom min mand selvfølgelig oplevede det som forfærdelig langtrukkent, da han jo ikke kunne »få luft« nok. Under det intense forløb beroligede narkoselægen ham med, at han ville blive hjulpet med at trække vejret, hvis han ikke selv »kunne klare« det. I løbet af en times tid bedres hans tilstand og respiratorbehandling blev ikke nødvendig. Herefter blev der optaget journal, som blev indtalt inde på stuen. Det var nu tid til at køre i røntgen, hvor 2 sygeplejersker stod parat. De udviste begge stor fleksibilitet og forståelse i forbindelse med røntgenoptagelsen. Da de var færdige, blev min mand kørt ud til den ventende portør med et klap på skuldren og med ønske om god bedring. Den vagthavende læge var nu også kommet tilstede og fulgte med over på lungemedicinsk afd B5. Min mand blev kørt ind på en stor seksmands stue, hvor sengen hurtig blev »skærmet af«. Inden for den næste time kom overlæge Erik Jensen og talte med os, og på trods af overbelægning på afdelingen blev min mand herefter flyttet til en rolig tosengs stue, hvor jeg fik mulighed for at hjælpe ham med de plejemæssige opgaver, som jeg var i stand til. I løbet af aftenen talte jeg med en af sygeplejerskerne og forklarede, at min mand gerne ville have, at jeg var ved ham. Hun tilbød straks, at jeg kunne overnatte ved siden af hans seng. Og inden længe kom de med en »megastor« gæsteseng, som ved hjælp af lidt »akrobatik« og »flytten rundt« blev placeret på stuen. Den effektive og alsidige behandling, som var iværksat, bevirkede nu, at min mands tilstand efter et døgns tid var »normaliseret« til vanlig niveau. Så ved formiddagsstuegangen gav han udtryk for, at han gerne ville hjem. Erik Jensen ville helst, at han blev til næste dag, men han havde også forståelse for, at det nu var ro og hvile, der var brug for. Der blev ændret lidt på behandlingsforløbet, og hvis min mand ventede nogle timer, tilkendegav Erik Jensen, at det var lægeligt forsvarligt at tage hjem. Hen under aften kom Erik Jensen igen og sørgede for, at behandlingen kunne fortsætte hjemme i kombination med vores »egen« iltkoncentrator og andet medicinsk udstyr. Min mand blev herefter udskrevet, og af plejepersonalet transporteret i kørestol ned til vores bil. På grund af den enestående behandling, som vi begge fik her på Hjørring Sygehus, vil vi gerne rette en stor tak til overlæge Erik Jensen, personalet på afd. B5 samt alle andre involverede personalegrupper for deres dygtighed, fleksibilitet, åbenhed og ikke mindst menneskelighed. I samme forbindelse vil vi gerne udtrykke vores store taknemmelighed overfor det arbejde, som udføres på lungeklinikken, hvor min mand jævnlig er til kontrol. Det er også på foranledning af lungeklinikken, at han er blevet scannet og sat i behandling pga. knogleskørhed. Personalets store faglighed og engagement betyder utrolig meget, ikke mindst når man har en alvorlig sygdom. Det er også betrykkende at vide, at vi altid her kan få råd og vejledning, når vi har brug for det. Endnu engang tak til alle! Inge og Tom Nielsen Hjørring 21
Page 1 and 2: NR. 4 · JULI 2002 · 17. ÅRGANG S
Page 3 and 4: Arbejdsmiljøprisen 2002 For først
Page 5 and 6: sundhedsuddannelser om 7 ugers udda
Page 7 and 8: Letvægtsparkering Adgangsvejene ti
Page 9 and 10: Så kom der endelig varer hjem til
Page 11 and 12: til et Provinssygehus. Værre er de
Page 13 and 14: Udendørs træningsbane Mandag d. 2
Page 15 and 16: PF89 PF 89 har på ekstraordinær g
Page 17 and 18: tets- og projekt arbejde. Her laved
Page 19: Hans Henrik Trudslev, ambulancebeha
Page 23 and 24: Anne Grethe, Lissa og Liza. »Hofda
Page 25 and 26: Jonna Hoxer. 25 års jubilæum Soci
Page 27 and 28: Tilgang i maj måned 2002: Sygeplej

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?