Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel
Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel
Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ydes – gerne fra de kirurgiske<br />
sengeafsnit, så vi kan få en bredere<br />
vinkel på erfaringsudvekslingen<br />
på temadagene.<br />
På vegne af<br />
Inkontinensgruppen, Medicinsk<br />
Afdeling<br />
Anette Vestermark, B4<br />
Hanne Møller, B7<br />
Bente Jensen, Med.Afd.<br />
Juli <strong>2002</strong> · Nr. 4<br />
Roser til<br />
Hjørring <strong>Sygehus</strong><br />
Beskrivelse af et indlæggelsesforløb<br />
på<br />
Hjørring <strong>Sygehus</strong><br />
Når sygehusene er i mediernes<br />
»søgelys« er det oftest pga.<br />
negativ omtale. Dette er blot<br />
en af flere grunde til, at vi gerne<br />
vil fortælle om, hvad vi har<br />
oplevet på Hjørring <strong>Sygehus</strong>:<br />
Min mand har en alvorlig, arvelig<br />
lungesygdom og er indstillet<br />
til lungetransplantation. En tidlig<br />
morgen sidst i maj måned<br />
blev han akut indlagt med<br />
svære åndedrætsproblemer.<br />
I modtagelsen gik man omgående<br />
i gang med behandlingen,<br />
og den vagthavende læge tilkaldte<br />
straks en narkoselæge.<br />
Set fra »sidelinien« blev der<br />
arbejdet hurtigt og effektivt,<br />
selvom min mand selvfølgelig<br />
oplevede det som forfærdelig<br />
langtrukkent, da han jo ikke<br />
kunne »få luft« nok. Under det<br />
intense forløb beroligede narkoselægen<br />
ham med, at han ville<br />
blive hjulpet med at trække<br />
vejret, hvis han ikke selv »kunne<br />
klare« det. I løbet af en<br />
times tid bedres hans tilstand<br />
og respiratorbehandling blev<br />
ikke nødvendig. Herefter blev<br />
der optaget journal, som blev<br />
indtalt inde på stuen.<br />
Det var nu tid til at køre i røntgen,<br />
hvor 2 sygeplejersker stod<br />
parat. De udviste begge stor<br />
fleksibilitet og forståelse i forbindelse<br />
med røntgenoptagelsen.<br />
Da de var færdige, blev<br />
min mand kørt ud til den ventende<br />
portør med et klap på<br />
skuldren og med ønske om god<br />
bedring. Den vagthavende læge<br />
var nu også kommet tilstede og<br />
fulgte med over på lungemedicinsk<br />
afd B5.<br />
Min mand blev kørt ind på en<br />
stor seksmands stue, hvor<br />
sengen hurtig blev »skærmet<br />
af«. Inden for den næste time<br />
kom overlæge Erik Jensen og<br />
talte med os, og på trods af<br />
overbelægning på afdelingen<br />
blev min mand herefter flyttet<br />
til en rolig tosengs stue, hvor<br />
jeg fik mulighed for at hjælpe<br />
ham med de plejemæssige<br />
opgaver, som jeg var i stand til.<br />
I løbet af aftenen talte jeg med<br />
en af sygeplejerskerne og forklarede,<br />
at min mand gerne ville<br />
have, at jeg var ved ham. Hun<br />
tilbød straks, at jeg kunne<br />
overnatte ved siden af hans<br />
seng. Og inden længe kom de<br />
med en »megastor« gæsteseng,<br />
som ved hjælp af lidt »akrobatik«<br />
og »flytten rundt« blev placeret<br />
på stuen.<br />
Den effektive og alsidige<br />
behandling, som var iværksat,<br />
bevirkede nu, at min mands tilstand<br />
efter et døgns tid var<br />
»normaliseret« til vanlig niveau.<br />
Så ved formiddagsstuegangen<br />
gav han udtryk for, at han gerne<br />
ville hjem. Erik Jensen ville<br />
helst, at han blev til næste dag,<br />
men han havde også forståelse<br />
for, at det nu var ro og hvile,<br />
der var brug for. Der blev ændret<br />
lidt på behandlingsforløbet,<br />
og hvis min mand ventede nogle<br />
timer, tilkendegav Erik<br />
Jensen, at det var lægeligt forsvarligt<br />
at tage hjem.<br />
Hen under aften kom Erik<br />
Jensen igen og sørgede for, at<br />
behandlingen kunne fortsætte<br />
hjemme i kombination med<br />
vores »egen« iltkoncentrator<br />
og andet medicinsk udstyr. Min<br />
mand blev herefter udskrevet,<br />
og af plejepersonalet transporteret<br />
i kørestol ned til vores<br />
bil.<br />
På grund af den enestående<br />
behandling, som vi begge fik<br />
her på Hjørring <strong>Sygehus</strong>, vil vi<br />
gerne rette en stor tak til overlæge<br />
Erik Jensen, personalet på<br />
afd. B5 samt alle andre involverede<br />
personalegrupper for<br />
deres dygtighed, fleksibilitet,<br />
åbenhed og ikke mindst menneskelighed.<br />
I samme forbindelse vil vi gerne<br />
udtrykke vores store taknemmelighed<br />
overfor det arbejde,<br />
som udføres på lungeklinikken,<br />
hvor min mand jævnlig er til<br />
kontrol. Det er også på foranledning<br />
af lungeklinikken, at han<br />
er blevet scannet og sat i<br />
behandling pga. knogleskørhed.<br />
Personalets store faglighed og<br />
engagement betyder utrolig<br />
meget, ikke mindst når man har<br />
en alvorlig sygdom. Det er også<br />
betrykkende at vide, at vi altid<br />
her kan få råd og vejledning,<br />
når vi har brug for det.<br />
Endnu engang tak til alle!<br />
Inge og Tom Nielsen<br />
Hjørring<br />
21