Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

More documents

Recommendations

Info

ende pr. uge, men det er ikke politisk godkendt på nuværende tidspunkt. Tina Koch: Der er også et vist tidspres, så “Bioanalytikeruddannelsen Århus” kan måske ikke i første omgang tillade sig at være specielt kritiske. Så måske slipper vi lettere igennem end vi måske burde have gjort. Hvorfor er det nødvendigt med flere ressourcer til de nye uddannelser? Tina Koch: Den kliniske uddannelsestid for bioanalytikerstuderende er som tidligere nævnt forkortet med ca. 15 måneder. De studerende, der var her efter den tidligere uddannelse, udgjorde en arbejdskraft, som indgik som en del af normeringen. Den er nu fjernet. Den arbejdskraft skal afdelingerne kompenseres for ellers er det samlet set en arbejdskraftreduktion. Problematikken indgår i de økonomiske beregninger amtet har foretaget, og som ikke er politisk besluttet på nuværende tidspunkt. Gitte Nielsen: For sygeplejerskeuddannelsensvedkommende, var det en forudsætning, at der skulle ske kvalitetsforbedringer, på trods af, at uddannelsen er blevet kortere. Det skal der bruges ressourcer til. Der er i den kliniske uddannelse indlagt en række opgaver og øvelser, som vejlederne skal involveres i. Desuden er arbejdskraften også her reduceret i forhold til de tidligere studerende. Det arbejde, den studerende deltager i, skal have et uddannelsesmæssigt sigte, og ikke være det arbejde afdelingen lige har behov for bliver udført. Tove Munch: Ministeriet har lavet beregninger for, hvad reduktionen i arbejdskraft betyder i sygeplejerskeuddannelsen. I Nordjyllands Amt har vi valgt at kalde den forventede ressourcetilførsel for ressourcer til kvalitetsforbedring af sygeplejerskeuddannelsen. Det er mere opbyggeligt for de studerende, end at tale om arbejdskraft i en uddannelsessituation. Hvilken rolle spiller det øvrige personale i uddannelserne? Charlotte Størup: I ergoterapeutuddannelsen deltager hele personalet i den kliniske uddannelse og har af og til studerende med som observatører. Personalet underviser også studerende, det skal der samarbejdes om. De fleste betragter det som en ekstra udfordring. Bet Breyen: I fysioterapeuters funktionsbeskrivelse står der, at man skal samarbejde med den kliniske underviser. Uddannelse af de studerende kræver et samarbejde mellem mig og mine kolleger og også med afdelingerne. Tina Koch: De andre bioanalytikere er medspillere i uddannelsen. Gitte Nielsen: I sygeplejen er alle forpligtet til at give viden videre og alle er forpligtet til at deltage i undervisningen. Det er selvfølgelig vejlederen, der har ansvaret for forløbet, men med 3-4 studerende kan hun ikke selv klare det hele. Det er også et gode, at den studerende har andre rollemodeller. Vibeke Pedersen: I det daglige arbejde vil den studerende være sammen med en af afdelingens sygeplejersker, radiografer eller vejlederen. Dog er det vejlederen, der sammen med den studerende har ansvaret for at nå målene for perioden. Hvad nytte skal reformen gøre? Gitte Nielsen: Vi skal gerne have nogle sygeplejersker, som kan leve op til morgendagens krav til pleje og behandling. Bet Breyen: Vi skal også have bedre muligheder for videreuddannelse. Tina Koch: Vi håber der kommer noget godt ud af det. Men bioanalytikerne har lige været igennem én reform og skal så igennem en ny, det er lidt hårdt. Vi mener, at der skal bruges flere ressourcer til introduktion og oplæring af nyansatte, netop fordi de nyuddannedes praktiske erfaringer bliver færre. Vi frygter også, at det bliver sværere at få arbejdskraft ud på de små steder i yderområderne, fordi tilknytningen til stedet skal skabes i løbet af bare 9 uger under uddannelsen. Bet Breyen: Vi er meget positive, vi har kæmpet i 20-25 år for at få uddannelsen forlænget, så alene det. Terapierne har kunnet tiltrække arbejdskraft i de sidste 7-8 år, også på trods af korte praktikperioder. På sigt skal terapeuterne gå mere ind i udviklings- og forskningsprojekter. Tina Koch: Vi synes nok, det er en flot uddannelse, de unge får, også i betragtning af at arbejdsområdet er meget rutinepræget. Vi håber, der også er nogle, der vil det, og at de ikke alle forventer at skulle lave udviklingsprojekter. Gitte Nielsen: At de sygeplejestuderende nu kommer ud i klinikken allerede i 2. semester og har haft noget sygdomslære, det ser vi som en stor fordel. Tidligere gik de studerende 11 måneder på skolen inden de kom i praktik, så det har været overraskende for dem , at patienterne egentlig er så syge, som de er. Det har været et praksischock. Vil reformen trække flere studerende til? Gitte Nielsen: På grund af de små ungdomsårgange, skal vi jo ud at kæmpe for at få de unge mennesker ind i uddannelserne. Bet Breyen: At der er bedre muligheder for videreuddannelse, kan nok trække nogle til. Der er nogen, der helt fra starten er indstillet på det. Kan vi som arbejdssted være tilfredse med det? Kan uddannelserne komme til at tiltrække folk, som blot vil bruge uddannelsen som springbræt til noget andet? Gitte Nielsen: Der er også brug for nogen, der vil gå videre og at nogen vil forske. Det bliver et fåtal, så det gør nok ikke noget. De kommer til at give praksis noget tilbage. Vibeke Pedersen: Radiografuddannelsen er ikke så kendt, som de øvrige uddannelser. Den skal sælges ved at udbrede kendskabet til uddannelsen og virksomhedsområdet. Det er ikke uddannelsesreformen, der sælger den til de unge. Tina Koch: Jeg har været til “Uddannelse uden grænser” og de, der søger information, er interesseret i uddannelsesindholdet og ikke i om uddannelsen er på SU, det tager man som en forudsætning. Det spørges der slet ikke til. Tove Munch Chefsygeplejerske 6 Nr. 4 · Juli <strong>2002</strong>
Letvægtsparkering Adgangsvejene til den gamle port (opgang 5) har i lang tid været spærret af på grund af fare for skader på gangtunnellen nedenunder. Taxa´er og ambulancer kan derfor ikke køre frem til porten, og det betyder, at patienter på båre eller i kørestol eller med gangstativ må sættes af langt fra porten for at køre Juli <strong>2002</strong> · Nr. 4 eller gå det sidste stykke vej i regn og blæst eller det der er værre. Det er derfor opløftende at se, at hospitalets håndværkere tilsyneladende har løst adgangsproblemerne ved at anskaffe letvægtsbiler, der åbenbart ikke vejer mere end en dialysepatient i kørestol og derfor kan køre ind, hvor ingen andre må. Det kan selvfølgelig også være, at bilerne holder der som led i en belastningstest, hvor teknisk afdeling har sat sig for at undersøge, hvor meget det smuldrende gangsystem egentlig kan tåle. Hvis der en dag står en håndværkerbil nede i tunnelen var testen altså positiv. Håndværkerbilerne forsvinder jo nok igen med tiden, men der er mange, der på patienternes vegne glæder sig til, at tilkørslen til en af sygehusets hovedindgange igen bliver fri. Claus Bekker 7
Page 1 and 2: NR. 4 · JULI 2002 · 17. ÅRGANG S
Page 3 and 4: Arbejdsmiljøprisen 2002 For først
Page 5: sundhedsuddannelser om 7 ugers udda
Page 9 and 10: Så kom der endelig varer hjem til
Page 11 and 12: til et Provinssygehus. Værre er de
Page 13 and 14: Udendørs træningsbane Mandag d. 2
Page 15 and 16: PF89 PF 89 har på ekstraordinær g
Page 17 and 18: tets- og projekt arbejde. Her laved
Page 19 and 20: Hans Henrik Trudslev, ambulancebeha
Page 21 and 22: ydes - gerne fra de kirurgiske seng
Page 23 and 24: Anne Grethe, Lissa og Liza. »Hofda
Page 25 and 26: Jonna Hoxer. 25 års jubilæum Soci
Page 27 and 28: Tilgang i maj måned 2002: Sygeplej

Snytten nr. 4 - 2002 - Sygehus Vendsyssel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?