Download hele artiklen som pdf - Kromann Reumert

Mange danske virksomheders overskud hidrører i betydelig grad fra udenlandske datterselskaber, og det
har derfor betydning for en købers finansieringsstruktur, hvorvidt et udenlandsk datterselskab ligesom
dets danske moderselskab er omfattet af selvfinansieringsforbuddet og dermed er afskåret fra at finansiere
erhvervelse af aktier i det danske moderselskab.
Danske advokater, der bistår klienter i forbindelse med aktieerhvervelser, der delvist skal finansieres ved
hjælp af optagelse af lån hos eller sikkerhedsstillelser fra udenlandske datterselskaber, bør i tillæg til de
overvejelser, der gøres i denne artikel, tage kontakt til advokater i de pågældende jurisdiktioner med
henblik på at få afklaret, hvorvidt de påtænkte dispositioner strider imod gældende ret i de lande, hvor
de udenlandske datterselskaber har selskabsstatut.
Denne artikel behandler ikke de lovvalgs- og værnetingsproblemstillinger, der kan opstå i relation til
udenlandske datterselskabers medvirken til finansiering af erhvervelse af aktier i deres danske moderselskab.
2. Aktieselskabslovens territoriale afgrænsning
2.1 International selskabsret
Indenfor folkeretten antages det, at adgangen til at lovgive ikke ubetinget er begrænset af princippet om
territorialhøjhed 3 . Dette gælder i særdeleshed adgangen til at lovgive inden for privatretten. Lovgiver
antages således bl.a at kunne tillægge dansk lovgivning eksterritorial virkning, såfremt det sker for at
regulere forhold uden for det danske territorium, der kan have virkning indenfor Danmark 4 .
Dansk international selskabsret er antagelig baseret på den såkaldte registreringsteori, hvorefter et selskab
har selskabsstatut i det land, hvor det er registreret 5 . Dansk international selskabsret anerkender
således, at dansk selskabsret i sin helhed alene finder anvendelse på selskaber, der er registreret i Dan-
Werlauffs kommenterede aktieselskabslov, 2. udg., 2002 p. 456. Med dommen U 2006.145 H synes
dette synspunkt også at være anerkendt af Højesteret.
3 Jf. Zahle, Dansk forfatningsret I – Institutioner og regulering, 3. udg., 2003 p. 87 ff. For en sondring
mellem de forskellige former for jurisdiktion se Malanczuk, Akehurst's modern introduction to international
law, 7. rev. udg. 1997 p. 109 f.
4 Jf. Spiermann, Moderne Folkeret, 2. omarbejdede udg., 2004 p. 215 ff.
5 Jf. Philip, Dansk international privat- og procesret, 3. udg., 1976 p. 353 ff. For en bekræftelse herpå i
nyere teori se Schans Christensen, Kapitalselskaber: Aktie- og anpartsselskabsret, 2003 p. 79 f. og Lau
Hansen, European Business Law Review, Vol. 13, no. 1, 2002 p. 85-95.
2