Download hele artiklen som pdf - Kromann Reumert

1. februar 2007
Selvfinansieringsforbuddets territoriale udstrækning
af adv.fm. Jacob Høeg Madsen, Kromann Reumert
Artiklen har til formål at redegøre for, hvorvidt et udenlandsk datterselskab af et dansk moderselskab
direkte eller indirekte er omfattet af selvfinansieringsforbuddet i ASL § 115, stk. 2. Der redegøres
for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis samt en utrykt Østre Landsrets afgørelse, der
begge synes at tillægge selvfinansieringsforbuddet eksterritorial virkning. Artiklen forholder sig
kritisk til såvel Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis som Østre Landsrets utrykte afgørelse
samt de konsekvenser, der kan være forbundet med denne praksis.
1. Indledning
Selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabsloven (ASL) § 115, stk. 2, er en af de centrale kapitalbeskyttelsesregler
i aktieselskabsloven, og det har været genstand for megen debat i den juridiske litteratur.
Den territoriale afgræsning af koncernbegrebet i dansk selskabsret har ligeledes været debatteret ivrigt i
den juridiske litteratur, men debatten har hidtil primært fokuseret på, hvorvidt et udenlandsk moderselskab
til et dansk selskab kan anses for et moderselskab i aktieselskabslovens forstand, herunder særligt
om ASL §§ 115 og 115 a forbyder et dansk selskab at yde lån til eller stille sikkerhed for sit udenlandske
moderselskab.
Denne artikel har derimod til formål at redegøre for, hvorvidt et udenlandsk datterselskab af et dansk
moderselskab direkte eller indirekte er omfattet af selvfinansieringsforbuddet 1 .
Da det er en grundlæggende forudsætning for enhver aktieerhvervelse, at det erhvervede selskabs midler
på sigt skal finansiere erhvervelsen, har køber interesse i at afsøge selvfinansieringsforbuddets grænser.
Fastlæggelsen af disse grænser har derfor haft en særlig central rolle i de senere år, hvor mange
kapitalfondes finansiering af aktieerhvervelser har været baseret på en finansieringsmodel, hvor den
fremmedfinansiering, som kapitalfondene har opnået i forbindelse med erlæggelse af købesummen for
aktierne, oftest har været betinget af, at den hurtigt blev nedbragt bl.a. ved udlodning af selskabets
midler 2 .
1 Ved udenlandske datterselskaber forstås i denne artikel selskaber, der har hjemsted uden for Danmark,
og som har en retsform svarende til danske aktieselskaber.
2 Adgangen til at finansiere en aktieoverdragelse ved efterfølgende udbytteudlodninger uden at overtræde
ASL § 115, stk. 2, har længe været anerkendt i den juridiske litteratur, forudsat at udbyttebetalingerne
sker i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler om udbetaling af udbytte, jf. eksempelvis
Schans Christensen, Kapitalselskaber: Aktie- og anpartsselskabsret, 2003 p. 336 og Werlauff,

Mange danske virksomheders overskud hidrører i betydelig grad fra udenlandske datterselskaber, og det
har derfor betydning for en købers finansieringsstruktur, hvorvidt et udenlandsk datterselskab ligesom
dets danske moderselskab er omfattet af selvfinansieringsforbuddet og dermed er afskåret fra at finansiere
erhvervelse af aktier i det danske moderselskab.
Danske advokater, der bistår klienter i forbindelse med aktieerhvervelser, der delvist skal finansieres ved
hjælp af optagelse af lån hos eller sikkerhedsstillelser fra udenlandske datterselskaber, bør i tillæg til de
overvejelser, der gøres i denne artikel, tage kontakt til advokater i de pågældende jurisdiktioner med
henblik på at få afklaret, hvorvidt de påtænkte dispositioner strider imod gældende ret i de lande, hvor
de udenlandske datterselskaber har selskabsstatut.
Denne artikel behandler ikke de lovvalgs- og værnetingsproblemstillinger, der kan opstå i relation til
udenlandske datterselskabers medvirken til finansiering af erhvervelse af aktier i deres danske moderselskab.
2. Aktieselskabslovens territoriale afgrænsning
2.1 International selskabsret
Indenfor folkeretten antages det, at adgangen til at lovgive ikke ubetinget er begrænset af princippet om
territorialhøjhed 3 . Dette gælder i særdeleshed adgangen til at lovgive inden for privatretten. Lovgiver
antages således bl.a at kunne tillægge dansk lovgivning eksterritorial virkning, såfremt det sker for at
regulere forhold uden for det danske territorium, der kan have virkning indenfor Danmark 4 .
Dansk international selskabsret er antagelig baseret på den såkaldte registreringsteori, hvorefter et selskab
har selskabsstatut i det land, hvor det er registreret 5 . Dansk international selskabsret anerkender
således, at dansk selskabsret i sin helhed alene finder anvendelse på selskaber, der er registreret i Dan-
Werlauffs kommenterede aktieselskabslov, 2. udg., 2002 p. 456. Med dommen U 2006.145 H synes
dette synspunkt også at være anerkendt af Højesteret.
3 Jf. Zahle, Dansk forfatningsret I – Institutioner og regulering, 3. udg., 2003 p. 87 ff. For en sondring
mellem de forskellige former for jurisdiktion se Malanczuk, Akehurst's modern introduction to international
law, 7. rev. udg. 1997 p. 109 f.
4 Jf. Spiermann, Moderne Folkeret, 2. omarbejdede udg., 2004 p. 215 ff.
5 Jf. Philip, Dansk international privat- og procesret, 3. udg., 1976 p. 353 ff. For en bekræftelse herpå i
nyere teori se Schans Christensen, Kapitalselskaber: Aktie- og anpartsselskabsret, 2003 p. 79 f. og Lau
Hansen, European Business Law Review, Vol. 13, no. 1, 2002 p. 85-95.
2

mark 6 . Dette udelukker ikke, at det territoriale anvendelsesområde for enkelte af aktieselskabslovens
bestemmelser undtagelsesvist er udvidet til ligeledes at omfatte selskaber, der er registreret i udlandet 7 .
I det omfang dansk selskabsrets territoriale anvendelsesområde må anses for udvidet, vil muligheden for
at håndhæve reglerne dog afhænge af retsstillingen i det land, hvor håndhævelse ønskes gennemført 8 .
2.2 Aktieselskabslovens koncernbegreb
Moderselskaber er defineret i ASL § 2, stk. 2, der oplister fem former for kontrol, som medfører, at et
selskab skal anses for et moderselskab i aktieselskabslovens forstand 9 . Det fremgår af ASL § 2, stk. 3, at
et selskab over hvilket moderselskabet yder én af de i ASL § 2, stk. 2, angivne former for kontrol, skal
anses for et datterselskab.
Selvom aktieselskabsloven, herunder koncerndefinitionen i ASL § 2, ikke direkte forholder sig til, hvorvidt
et udenlandsk datterselskab skal anses for tilhørende samme koncern som dets danske moderselskab,
fremgår det af forarbejderne, at dette har været hensigten 10 .
Bemærkningerne i betænkningen synes trods deres generelle karakter at fokusere på de regnskabsretlige
konsekvenser af, at udenlandske datterselskaber anses for omfattede af koncernbegrebet. Det vil
derfor være for vidtgående på baggrund heraf at konkludere, at udenlandske datterselskaber i alle henseender
skal anses for omfattede af begrebet "datterselskaber" i aktieselskabsloven.
6 Jf. Werlauff, Selskabsmasken, 1991 p. 137 f. Dette må antages at gælde, uanset at et selskab er registreret
i udlandet alene med det formål at undgå kapitalkravene i dansk ret, jf. EF-domstolens afgørelse
i sag C-212/97, Centros Ltd., afsagt 9. marts 1999.
7 Jf. Engsig Sørensen, Juristen nr. 10, 1997 p. 439 ff.
8 Jf. Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret, 8. udg., 2004 p. 125 f. og Schans Christensen,
Kapitalselskaber: Aktie- og anpartsselskabsret, 2003 p. 84 f. Andre EU-lande er dog forpligtede til at
anerkende danske domstoles domme, jf. Konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence
og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager med senere ændringer
(kaldet Domskonventionen) afsnit III. Domskonventionen er blevet en del af dansk ret i henhold til § 1 i
lov nr. 325 af 4. juni 1986 om EF-domskonventionen m.v. med senere ændringer.
9 Aktieselskabslovens moderselskabsdefinition svarer stort set til årsregnskabslovens (bekendtgørelse
nr. 647 af 15. juni 2006 af årsregnskabsloven) moderselskabsdefinition i bilag 1, litra B.4 til årsregnskabsloven,
idet årsregnskabslovens bilag 1, litra B.4, 3. pkt., imidlertid adskiller sig en smule fra ASL §
2, stk. 2, nr. 3. Værdipapirhandelslovens (bekendtgørelse nr. 479 af 1. juni 2006 af lov om værdipapirhandel
m.v. med senere ændringer) kontroldefinition i værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, adskiller
sig ligeledes fra ASL § 2 ved at indeholde et supplerende kriterium i bestemmelsens nr. 5, 2. led.
10 Jf. Betænkning nr. 540 af 1969 om en fælles nordisk aktieselskabslovgivning p. 57.
3

Den norske aksjelov 11 adskiller sig fra den danske aktieselskabslov ved at indeholde en international
selskabsretlig regel i § 1-4, hvoraf det implicit fremgår, at udenlandske selskaber, hvis form svarer til
aksjeselskapets, er omfattet af aksjelovens regler, bortset fra enkelte positivt angivne bestemmelser,
som ud fra et retshåndhævelsessynspunkt ikke har eksterritorial anvendelse 12 . Norge har som EØS-land
tiltrådt kapitaldirektivet 13 . Selvfinansieringsforbuddet findes i norsk ret i aksjelovens § 8-10 14 . Bestemmelsen
svarer i vidt omfang til ASL § 115, stk. 2. Selvfinansieringsforbuddet er ikke blandt de to bestemmelser,
der eksplicit er undtaget fra hovedreglen i aksjelovens § 1-4, 2. led, hvilket indebærer, at et
ikke-norsk datterselskab af et norsk moderselskab er afskåret fra at medvirke til finansieringen af erhvervelsen
af aktier i det norske moderselskab.
Bestemmelsen i den norske aksjelovs § 1-4 udgør en undtagelse fra norsk international privatrets udgangspunkt
om, at lovgivningen alene vedrører norsk territorium 15 . I modsætning til dansk ret har man
således i norsk ret valgt at forholde sig direkte til den territoriale afgrænsning af aksjeloven, hvilket må
anses for hensigtsmæssigt 16 .
2.3 Fortolkningsbidrag i aktieselskabslovens øvrige bestemmelser
Henset til den usikkerhed, der består med hensyn til den territoriale afgrænsning af aktieselskabslovens
bestemmelser, synes det relevant at søge fortolkningsbidrag i udvalgte bestemmelser i aktieselskabsloven,
hvor datterselskabsbegrebet indgår.
Bestemmelsen i ASL § 49, stk. 3, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer anvender formuleringen
"dets her i landet registrerede datterselskaber". Hvis udenlandske datterselskaber definitorisk ikke var at
anse for omfattet af begrebet "datterselskaber", ville denne formulering være overflødig, hvorfor ASL §
49, stk. 3, ofte anføres til støtte for et synspunkt om, at aktieselskabslovens datterselskabsbegreb som
11 Lov av 13. juni 1997 nr. 44 om aksjeselskaper med senere ændringer.
12 Jf. Aarbakke, Skåre, Knudsen, Ofstad og Aarbakke, Aksjeloven og Allmenaksjeloven med kommentarer,
1999 p. 85.
13 Jf. Akt vedrørende vilkårene for Kongeriget Norges, Republikken Østrigs, Republikken Finlands og
Kongeriget Sveriges tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske
Union, EF-tidende nr. C 241 af 29/8-94 s. 194.
14 For en nærmere beskrivelse af det norske selvfinansieringsforbud se Giertsen, Revisjon & Regnskab
nr. 6, 2002 p. 18 ff.
15 Jf. Aarbakke, Skåre, Knudsen, Ofstad og Aarbakke, Aksjeloven og Allmenaksjeloven med kommentarer,
1999 p. 84.
16 Se Krüger Andersen, Studier i dansk koncernret, 1997 p. 700, der anbefaler, at lovgiver i Danmark
ligesom i bl.a. Norge eksplicit regulerer dette element af koncerndefinitionen.
4

udgangspunkt omfatter udenlandske datterselskaber 17 . Omvendt kunne bestemmelsen være udtryk for
lovgivers ønske om at præcisere, at man ved datterselskaber alene forstod selskaber med hjemsted i
Danmark. Det synes under alle omstændigheder at være for vidtrækkende at tage formuleringen af ASL
§ 49, stk. 3, til indtægt for, at datterselskabsbegrebet i aktieselskabsloven generelt omfatter udenlandske
datterselskaber.
Selvfinansieringsforbuddet udgør et supplement til aktieselskabslovens regler om egne aktier og aktionærlån,
hvorfor det er naturligt at tillægge de principper, der ligger til grund for disse regler, betydning
ved fortolkningen af ASL § 115, stk. 2.
Det fremgår af ASL § 48, stk. 1 og 6, henholdsvis, at et datterselskabs beholdning af aktier i moderselskabet
skal medregnes ved beregningen af 10%-grænsen for beholdning af egne aktier, og at et datterselskab
ved køb af aktier i moderselskabet er underlagt de samme restriktioner som moderselskabet. I
modsætning til ASL § 115, stk. 2, anvendes ordet "datterselskab" i ASL § 48, stk. 1 og 6. Med virkning 1.
juli 2004 blev ordet "datterselskab" indsat i ASL § 48, stk. 6, med den begrundelse, at lovgiver ønskede
at præcisere, at et udenlandsk datterselskabs erhvervelse af aktier i et dansk moderselskab er at sidestille
med moderselskabets erhvervelse af egne aktier 18 . Det forhold, at man i forbindelse med lovændringen
ikke ændrede ordlyden af ASL § 115, stk. 2, kunne anses som udtryk for, at lovgiver ikke havde
til hensigt at lade udenlandske datterselskaber være underlagt selvfinansieringsforbuddet.
Aktieselskaber må som udgangspunkt ikke yde lån til dets aktionærer, jf. ASL § 115, stk. 1. Aktieselskabers
ret til at yde lån til moderselskaber, jf. ASL § 115 a, stk. 1, udgør en væsentligt undtagelse herfra.
Forbudet omfatter ikke datterselskaber, hvorfor definitionen af moderselskabsbegrebet har påkaldt sig
mere interesse end datterselskabsbegrebet i relation til ASL § 115, stk. 1 19 .
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde frem til maj 2001 en praksis, i henhold til hvilken udenlandske
selskaber ikke kunne anses for moderselskaber, jf. ASL § 115 a, stk. 1, og derfor ikke kunne modtage
lån fra danske datterselskaber, jf. ASL § 115, stk. 1. Denne praksis blev ændret i maj 2001, således at
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu ligestiller moderselskaber hjemmehørende i EU/EØS med danske
moderselskaber 20 .
17 Jf. Lego Andersen og Werlauff, U 2001 B.342 p. 343 og Schans Christensen, Kapitalselskaber: Aktieog
anpartsselskabsret, 2003 p. 325 note 6.
18 Jf. FT 2003-2004, tillæg A sp. 4350. Det bemærkes, at ASL § 48, stk. 6, oprindeligt anvendte ordet
"datterselskabs", men at dette ved lov nr. 449 af 7. juni 2001 om ændring af lov om aktieselskaber § 1
nr. 13 blev ændret til "aktieselskabs".
19 Jf. Steen Jensen, R&R nr. 10, 2001 p. 20.
20 Jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om lån til udenlandske moderselskaber p. 40 (rapporten
er tilgængelig på www.eogs.dk).
5

Man kan anføre, at den territoriale afgrænsning af henholdsvis moder- og datterselskabsbegrebet må
være identisk. Den herskende fortolkning af moderselskabsbegrebet i ASL §§ 115, stk. 1, og 115 a, stk.
1, er imidlertid i vidt omfang et udslag af EU-retlige principper om ligebehandling og den fri etableringsret.
Da ASL § 115, stk. 2, alene pålægger datterselskaber forpligtelser og ikke rettigheder, synes ligebehandlingsreglen
i Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab art. 12 eller tilsvarende EUretlige
principper ikke at kunne påvirke fortolkningen af datterselskabsbegrebet i ASL § 115, stk. 2 21 .
Datterselskabsbegrebet anvendes som bemærket ovenfor formentlig ikke ensartet i aktieselskabsloven,
hvorfor symmetri mellem den territoriale afgrænsning af moder- og datterselskabsbegrebet i aktieselskabsloven
næppe kan forudsættes.
Henset til ovenstående må det derfor konkluderes, at fortolkningen af moderselskabsbegrebet i ASL §§
115, stk. 1, og 115 a, stk. 1, ikke udgør et afgørende fortolkningsbidrag ved forståelsen af datterselskabsbegrebet
i ASL § 115, stk. 2.
2.4 Delkonklusion
Under hensyntagen til, at der ikke foreligger sikre holdepunkter for, at udgangspunktet i dansk international
selskabsret er fraveget, synes der ikke at kunne udledes et generelt princip om, at aktieselskabslovens
koncernbegreb omfatter udenlandske datterselskaber.
Vurderingen af, i hvilket omfang udenlandske datterselskaber er pligtsubjekter i forhold til aktieselskabslovens
bestemmelser, må derfor bero på en konkret fortolkning af, i hvilken sammenhæng datterselskabsbegrebet
anvendes i de enkelte bestemmelser i aktieselskabsloven 22 .
3. Udenlandske datterselskabers medvirken til selvfinansiering – rækkevidden af selvfinansieringsforbuddet
21 Tilsvarende synes Danmarks tiltrædelse af OECD's 3. beslutning om indlændingebehandling af udenlandske
virksomheder ikke at påvirke den territoriale afgrænsning af ASL § 115, stk. 2, da OECDbeslutningen
alene pålægger Danmark at give selskaber hjemmehørende i OECD medlemslande en behandling,
som ikke er mindre gunstig end den behandling danske virksomheder får, jf. Bang Sørensen,
NTS nr. 4, 2004 p. 447 note 10.
22 Jf. Krüger Andersen, Studier i dansk koncernret, 1997 p. 350 f., Schans Christensen, Kapitalselskaber:
Aktie- og anpartsselskabsret, 2003 p. 325, note 6 og p. 549 f., Werlauff, Selskabsret, 5. udg.,
2003 p. 575 og Vinther og Werlauff, Dansk og international koncernret og koncernskatteret, 2005 p. 17.
De to sidstnævnte synes i modsætning til de to førstnævnte at operere med et udgangspunkt om, at
udenlandske datterselskaber ikke er omfattet af koncernbegrebet. Til sammenligning synes Rosenberg,
Sneholt og Thomsen , A/S' lov med kommentarer, 6. rev. udg., 1999 p. 79 at være af den opfattelse, at
udenlandske datterselskaber mere generelt er omfattet af begrebet "datterselskab".
6

Selvfinansieringsforbuddet blev indsat i § 155, stk. 4, i aktieselskabsloven af 1973 23 som supplement til
aktionærlånsreglerne 24 .
23 Lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber.
24 Jf. Betænkning nr. 362 af 1964 om en fælles nordisk aktieselskabslovgivning p. 132. Bemærkningerne
er gentaget i Betænkning nr. 540 af 1969 om en fælles nordisk aktieselskabslovgivning p. 159.
7

I forbindelse med vedtagelsen af kapitaldirektivet 25 blev bestemmelsen ændret 26 med det formål at tilpasse
ordlyden til kapitaldirektivets 27 .
Det fremgår af ASL § 115, stk. 2, at:
”Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter
i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse
med sådan erhvervelse.”
Bestemmelsen anvender ikke særskilt begrebet "datterselskab", men derimod alene begrebet "selskab".
Forarbejderne til ASL § 115, stk. 2, forholder sig ikke til, hvordan begrebet "selskab" skal forstås. Efter
ordlyden synes begrebet kun at omfatte danske aktieselskaber. Hvis også udenlandske datterselskaber
skulle anses for omfattet af begrebet "selskab", måtte konsekvensen heraf være, at udenlandske datterselskaber
generelt skulle anses for pligtsubjekter i forhold til aktieselskabslovens regler, hvilket ikke ville
være i overensstemmelse med princippet om, at et selskab er undergivet reglerne i registreringslandet.
En ordlydsfortolkning af ASL § 115, stk. 2, synes således at støtte synspunktet om, at udenlandske datterselskaber
ikke er omfattet af ASL § 115, stk. 2.
Kapitaldirektivets art. 23 forbyder i modsætning til ASL § 115, stk. 2, ikke datterselskabers medvirken til
finansiering af erhvervelse af aktier i moderselskabet, hvorfor direktivet ikke i denne sammenhæng inde-
25 Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i
medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes
som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen
af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde.
26 Ved lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af lov om aktieselskaber m.v.
27 Jf. FT 1981-82, tillæg A sp. 2884. Dette mislykkedes dog til dels, idet direktivets formulering "advance
funds" blev oversat med formuleringen "stille midler til rådighed", der angiveligt udvider selvfinansieringsforbuddets
anvendelsesområde, jf. U 1999.1429 V, hvoraf det fremgår, at ordlyden af ASL §
115, stk. 2, bør fortolkes direktivkonformt og dermed indskrænkende. Bemærkningerne i forarbejderne
i forbindelse med den ændring af aktie- og anpartsselskabsloven, der blev foretaget som led i implementeringen
af kapitaldirektivets art. 23, synes ikke umiddelbart at kunne tages som udtryk for, at
aktie- og anpartsselskabslovens selvfinansieringsforbud er tiltænkt mere vidtgående anvendelse end
kapitaldirektivets art. 23, jf. FT 1981-82, tillæg A, sp. 2884. Der synes endvidere ikke at være tilstrækkelig
sikre holdepunkter for at anlægge en sådan fortolkning, der ville stride imod det EU-retlige princip
om direktivkonform fortolkning, hvorfor det forekommer mere oplagt at anse bemærkningerne i forarbejderne
som en fortolkning af kapitaldirektivets art. 23, jf. Friis Hansen og Engsig Sørensen, NTS nr.
3, 2002 p. 357 f.
8

holder fortolkningsbidrag til ASL § 115, stk. 2 28 . Da direktivet er udtryk for minimumsharmonisering 29 , er
der ingen problemer forbundet med, at Danmark har valgt at opretholde et mere restriktivt selvfinansieringsforbud
end foreskrevet i kapitaldirektivets art. 23.
En række andre EU-medlemslandes selskabsret indeholder lignende restriktive selvfinansieringsforbud 30 .
For så vidt angår disse lande, er diskussionen om, hvorvidt det danske selvfinansieringsforbud kan tillægges
eksterritorial virkning, af mindre betydning, eftersom de udenlandske datterselskabers medvirken
til selvfinansiering udgør en selvstændig overtrædelse af selskabsretten i det pågældende land.
For så vidt angår udenlandske datterselskaber hjemmehørende i lande såvel inden for som uden for EU,
der ikke har en bestemmelse svarende til ASL § 115, stk. 2, må overvejelser vedrørende aktieselskabslovens
eksterritoriale virkning imidlertid i høj grad anses for aktuelle.
Dansk selskabsret har som udgangspunkt til formål at beskytte danske selskabers kreditorer og aktionærer
31 , hvorfor det må have formodningen imod sig, at selvfinansieringsforbuddet ligeledes finder anvendelse
på udenlandske datterselskaber 32 . Omvendt kan det anføres, at hensigten med selvfinansieringsforbuddet
er at forhindre, at et aktieselskabs kapitalgrundlag, herunder dets aktiekapital, udhules med
potentiel skadevirkning for selskabets kreditorer. Tillades udenlandske datterselskaber at medvirke til
finansiering af erhvervelse af aktier i et dansk moderselskab, risikeres det, at datterselskabets og dermed
indirekte moderselskabets kapitalgrundlag udhules.
Hertil bemærkes, at den risiko for at lide tab, som et dansk moderselskabs danske kreditorer pålægges
som følge af et udenlandsk datterselskabs medvirken til finansiering af erhvervelse af aktier i det danske
moderselskab, ikke adskiller sig fra den almindelige risiko, der er forbundet med moderselskabets drift.
Kapitalgrundlaget i et udenlandsk datterselskab vil i en række andre henseender kunne udhules, uden at
det i disse tilfælde vil kunne diskuteres, om dansk selskabsret finder anvendelse. Hvis man accepterer et
synspunkt om, at en potentiel indirekte skadevirkning på danske kreditorer kan begrunde, at dansk selskabsret
tillægges eksterritorial virkning, vil konsekvenserne heraf være uoverskuelige.
28 Jf. Friis Hansen og Engsig Sørensen, NTS nr. 3, 2002 p. 368 ff. Sml. Kjellegaard Jensen, Selskabsretlig
håndbog – u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 2005 p. 177, der synes at lægge det modsatte til
grund.
29 Jf. Schaumburg-Müller og Werlauff, EU-selskabs-, børs- og kapitalmarkedsregler, 2. udg., 2003 p. 32
og 34.
30 Jf. Friis Hansen og Engsig Sørensen, NTS nr. 3, 2002 p. 368.
31 Dette bør i hvert fald være udgangspunktet så længe de EU-retlige selskabsdirektiver er baseret på
minimumsharmonisering i stedet for totalharmonisering.
32 Jf. Engsig Sørensen, Juristen nr. 10, 1997 p. 434.
9

De problemstillinger, der er forbundet med at tillægge selvfinansieringsforbuddet eksterritorial virkning,
anskueliggøres bedst, når det udenlandske datterselskab til et dansk moderselskab er hjemmehørende i
et land, hvis selskabsret adskiller sig markant fra dansk selskabsret.
Amerikansk selskabsret er eksempelvis baseret på principper, der fundamentalt adskiller sig fra de kontinentaleuropæiske
principper, som har præget den EU-retlige harmonisering af selskabsretten. Hvor
dansk selskabsret søger at opstille en række formelle kauteler, der har til formål at sikre, at aktieselskaber
har en minimumskapital, der er indbetalt, og som aktionærerne ikke uden videre kan trække ud af
selskabet, stiller amerikansk selskabsret stort set ingen krav til kapitalen i corporations 33 . Amerikansk
selskabsret giver derimod i visse tilfælde adgang til ansvarsgennembrud og underlægger i visse tilfælde
ledelsen en strengere ansvarsbedømmelse for at sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt
34 .
Det forhold, at amerikanske corporations er underlagt et kapitalbeskyttelsesregime, der fundamentalt
adskiller sig fra det kontinentaleuropæiske, som også ligger til grund for dansk ret, er ikke ensbetydende
med, at kreditorer i amerikanske corporations nyder dårligere beskyttelse end kreditorer i danske aktieselskaber
35 . Hensynet til den indirekte beskyttelse af danske kreditorer i eksempelvis et amerikansk datterselskabs
danske moderselskab kan derfor ikke tilsige et behov for at supplere de amerikanske kapitalbeskyttelsesregler
med det danske selvfinansieringsforbud.
På baggrund heraf forekommer det hverken rimeligt at underlægge udenlandske datterselskaber selvfinansieringsforbuddet
eller at pålægge ledelsen i dets danske moderselskab en pligt til i kraft af sine ledelsesbeføjelser
at sikre, at det udenlandske datterselskab ikke medvirker til selvfinansiering i strid med
ASL §§ 115, stk. 2. Vurderingen af, hvorvidt et udenlandsk datterselskab bør være berettiget til at med-
33 Den amerikanske selskabsform corporations er den amerikanske selskabsform, som har flest fællestræk
med aktieselskaber. Se Cox og Hazen, Cox & Hazen on corporations, 2. udg., 2003 p. 2 ff. for en
nærmere beskrivelse af corporations.
34 For en gennemgang af de amerikanske regler om ansvarsgennembrud (piercing the corporate veil) se
Cox og Hazen, Cox & Hazen on corporations, 2. udg., 2003 kapital 7. For en gennemgang af bestyrelsesmedlemmers
erstatningsansvar ved udlodning af udbytte se Cox og Hazen, Cox & Hazen on corporations,
2. udg., 2003 p. 1248 ff.
35 Se Porta, Lopez-de-Silanes, Schleifer and Vishny, Journal of Financial Economics, Volume 58, 2000 p.
10 ff. for en sammenligning af kreditorbeskyttelsesreglerne i 4 skandinaviske lande sammenholdt med
kreditorbeskyttelsesreglerne i 18 common law-lande.
10

virke til at finansiere erhvervelse af aktier i et dansk moderselskab, varetages bedst af lovgiver i det
land, hvor det pågældende datterselskab er hjemmehørende 36 .
I mangel af sikre holdepunkter for at ASL § 115, stk. 2, fraviger registreringsteorien, må det derfor antages,
at udenlandske datterselskaber hverken direkte eller indirekte er omfattet af selvfinansieringsforbuddet.
De juridiske kommentatorer, der har forholdt sig til problemstillingen, er da også af denne opfattelse
37 .
4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis
Til støtte for synspunktet om, at selvfinansieringsforbuddet ikke territorialt kan udstrækkes til at omfatte
udenlandske datterselskabers finansiering af erhvervelser af aktier i deres danske moderselskab, kan
man endvidere anføre, at forbuddet ikke af danske myndigheder kan håndhæves over for udenlandske
datterselskaber eller ledelsen i disse 38 .
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen synes at imødegå dette synspunkt med en argumentation om, at aktieselskabslovens
regler ikke finder direkte anvendelse på et udenlandsk datterselskab, men derimod alene
kan tillægges indirekte betydning i kraft af, at det udenlandske datterselskabs danske moderselskab
pålægges at sikre datterselskabets iagttagelse af aktieselskabslovens regler 39 . Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
begrundelse for et sådant indirekte ansvar er, at ledelsen i et dansk moderselskab er forpligtet til
at udøve sine beføjelser over for et udenlandsk datterselskab til at sikre, at det udenlandske datterselskab
iagttager selvfinansieringsforbuddet.
36 Et lignende resultat nåede de engelske domstole frem til i afgørelsen Arab Bank Plc v Mercantile Holdings
Ltd [1994] Ch. 330, jf. Davies, Gower and Davies' principles of modern company law, 7. udg.,
2003 p. 271, note 27 og Cabrelli, Journal of Business Law, May 2002 p. 272-291 p. 277.
37 Jf. Kjellegaard Jensen, Selskabsretlig håndbog – u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 2005 p. 175
ff., Friis Hansen og Engsig Sørensen, NTS nr. 3, 2002 p. 370 ff., Engsig Sørensen, Juristen nr. 10, 1997
p. 445.
38 Man kan overveje, hvilken indflydelse et sådant retshåndhævelsessynspunkt bør have på den normative
debat. Under alle omstændigheder må retshåndhævelsessynspunktet tillægges betydning ved en
praktisk tilgang til selskabsretten.
39 Jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om lån til udenlandske moderselskaber p. 39 (rapporten
er tilgængelig på www.eogs.dk). Styrelsens rapport var tiltænkt at danne grundlag for en ændring af
aktieselskabsloven, men bestemmelserne om udenlandske moderselskaber blev ikke medtaget i det
endelige lovforslag, der blev fremsat den 29. januar 2003, med den begrundelse at reguleringen omhandlede
meget komplicerede forhold, jf. Krüger Andersen, Neville og Engsig Sørensen, NTS nr. 2, 2003
p. 166 f. For en drøftelse af forskellen på om aktieselskabslovens regler finder direkte eller indirekte
anvendelse på udenlandske datterselskaber se Engsig Sørensen, Juristen nr. 10, 1997 p. 441.
11

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse er kommet til udtryk i en vejledende udtalelse af 11. juni
2002, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalte, at ledelsen i et dansk anpartsselskab var forpligtet til
at udøve sine beføjelser over for udenlandske datterselskaber med henblik på at sikre, at de udenlandske
datterselskaber ikke afgav en garanti til fordel for erhververen af anparter i det danske moderselskab i
strid med ApSL § 49, stk. 2 40 . Styrelsens udtalelse begrænsede sig til at vedrøre udenlandske datterselskaber
med hjemsted i et andet EU/EØS-land.
40 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har bekræftet dette synspunkt i en vejledende udtalelse af 30. oktober
2002, der dog umiddelbart vurderes at vedrøre den samme sag, som styrelsens vejledende udtalelse
af 11. juni 2002.
12

Det bemærkes, at ordlyden af ApSL § 49, stk. 2, svarer til ordlyden af ASL § 115, stk. 2. Anpartsselskabslovens
selvfinansieringsforbud er ikke genstand for EU-retlig harmonisering, men bestemmelserne
vil formentlig generelt skulle fortolkes ensartet 41 . Da kapitaldirektivets art. 23 (1) ydermere ikke regulerer
datterselskabers medvirken til finansiering af aktieerhvervelser i moderselskabet, må det antages, at
man ved afklaringen af, hvorvidt forbudene i ApSL § 49, stk. 2, og ASL § 115, stk. 2, finder anvendelse
på udenlandske datterselskaber, skal fortolke bestemmelserne ensartet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lagde i sin vejledende udtalelse vægt på, at datterselskabernes afgivelse
af garantier forøgede risikoen ved moderselskabets investering i datterselskabernes kapitalandele. Aktualiseredes
de af de udenlandske datterselskaber afgivne garantier, ville dette resultere i et tab, der
krone for krone ville påvirke egenkapitalen i det danske moderselskab.
Det må medgives Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at det potentielle tab, som et udenlandsk datterselskab
risikerer at lide i tilfælde af dets medvirken til finansieringen af erhvervelse af aktier i dets danske
moderselskab, vil have en afsmittende virkning på moderselskabets egenkapital og dermed på moderselskabets
kreditorers stilling. I tilfælde, hvor et dansk moderselskabs ejerandel i et udenlandske datterselskab
udgør moderselskabets væsentligste aktiv, vil et eventuelt tab, som det danske moderselskab måtte
lide på sine kapitalandele i det udenlandske datterselskab stort set have den samme indvirkning på
det danske moderselskabs kreditorer, som hvis det danske moderselskab selv havde afgivet garantien til
fordel for erhververen.
Selvom Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved at forsøge at beskytte det danske moderselskabs kreditorer
som udgangspunkt varetager en beskyttelsesværdig interesse, må styrelsens udtalelse anses for betænkelig.
Ved indirekte at pålægge ledelsen i et dansk selskab at sikre et udenlandsk selskabs iagttagelse af selvfinansieringsforbuddet,
tillægges ApSL § 49, stk. 2, reelt eksterritorial virkning.
Det forekommer mindre velbegrundet at hævde, at det danske moderselskabs ledelse skal pålægges at
forhindre en adfærd i et udenlandsk datterselskab, som er lovlig efter lovgivningen i det land, hvori datterselskabet
er registreret.
41 Højesterets afgørelse i U 2000.2003 H kan tages som udtryk for en uensartet fortolkning af aktie- og
anpartsselskabslovens selvfinansieringsforbud, jf. Werlauff, U 2001 B.381 p. 381 f. En sådan udlægning
af Højesterets dom (i) synes der ikke at være belæg for i forarbejderne til den ændring af aktie- og
anpartsselskabsloven, der blev foretaget som led i implementeringen af kapitaldirektivets art. 23, jf. FT
1981-82, tillæg A, sp. 2884, og (ii) forekommer uhensigtsmæssig under hensyn til forbudenes ensartede
ordlyd, jf. Friis Hansen og Engsig Sørensen, NTS nr. 3, 2002 p. 358.
13

Udenlandske datterselskaber kan tænkes at lide tab på en række forskellige måder med potentiel skadevirkning
for deres danske moderselskabs kreditorer. Anvendes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ræsonnement
konsekvent, kunne man ligeledes hævde, at ledelsen i et dansk aktie- eller anpartsselskab skal
påse, at de udenlandske datterselskaber iagttager de øvrige kapitalbeskyttelsesregler i henholdsvis aktie-
eller anpartsselskabsloven. Dette synes der ikke at være støtte for i aktieselskabslovens ordlyd eller
forarbejder og forekommer ydermere ikke at være i overensstemmelse med registreringsteorien.
Derudover kan det anføres, at enhver samhandelspartner, långiver eller anden frivillig kreditor, som
indgår aftaler med et dansk selskab, der ejer kapitalandele i udenlandske selskaber, må indkalkulere den
særlige risiko, der er forbundet hermed.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i sin vejledende udtalelse anvendt overskriften "Omgåelse af anpartsselskabslovens
§ 49, stk. 2", hvilket kan tolkes som styrelsens erkendelse af, at ApSL § 49, stk. 2,
ikke i sig selv kan tillægges eksterritorial virkning. Omgåelsesbetragtninger må generelt anses for betænkelige
ud fra retssikkerheds- og legalitetsprincippet og bør under alle omstændigheder reserveres til
tilfælde, hvor der kan godtgøres at foreligge en klar omgåelseshensigt fra de involverede parter.
I relation til engelsk ret har det været overvejet, om anvendelsesområdet for forbuddet mod datterselskabers
medvirken til finansieringen af erhvervelse af aktier i moderselskabet i særlige omgåelsestilfælde
kan udvides til ligeledes at omfatte udenlandske datterselskaber 42 . En sådan omgåelsessituation kunne
eksempelvis foreligge, hvis et moderselskab tilfører et udenlandsk datterselskab midler med henblik på,
at det udenlandske datterselskab anvender disse midler til at yde en erhverver af aktier i moderselskabet
lån, såfremt moderselskabet selv ville være afskåret fra at yde aktieerhververen lån i henhold til ASL §
115, stk. 2.
Hertil bemærkes, at den territoriale udstrækning af ASL § 115, stk. 2, må være absolut i den forstand, at
vurderingen af, hvorvidt selvfinansieringsforbuddet omfatter udenlandske datterselskaber, ikke kan afhænge
af, med hvilken hensigt de pågældende udenlandske datterselskabers dispositioner er foretaget.
Omgåelsessituationer, hvor selskabets interessenter lider tab som følge af det udenlandske datterselskabs
dispositioner, synes bedst håndteret ved at vurdere, om ledelsen i det danske moderselskab har
handlet ansvarspådragende i henhold til de almindelige regler om ledelsens erstatningsansvar i aktieselskabslovens
kap. 16.
Under henvisning til det ovenfor anførte forekommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledende udtalelse
betænkelig.
42 Jf. Cabrelli, Journal of Business Law, May 2002 p. 272-291 p. 277.
14

Det kan overvejes, hvilket ansvarsgrundlag ledelsen i det danske moderselskab vil være underlagt, hvis
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortolkning lægges til grund. Ansvarsgrundlaget for personer, der træffer
beslutning om eller sikrer opretholdelsen af dispositioner, som strider imod selvfinansieringsforbuddet,
er objektivt ansvar, jf. ASL § 115, stk. 5.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens væsentligste argument for den hævdede fortolkning af ASL § 115, stk.
2, er, at ledelsen i det danske moderselskab burde have udøvet sin ledelses- og instruktionsbeføjelse
over for datterselskabet til at sikre iagttagelse af selvfinansieringsforbuddet. Dette synspunkt synes at
forudsætte, at ledelsen i det danske moderselskab har medvirket til at træffe beslutningen om eller sikret
opretholdelsen af den ulovlige disposition. Denne forudsætning kan ikke antages altid at ville være
opfyldt, idet det ikke kan udelukkes, at datterselskabets ledelse egenhændigt har medvirket til finansieringen
af erhvervelse af aktier i det danske moderselskab.
På baggrund af det skærpede ansvarsgrundlag, der påhviler de personer, som har truffet eller opretholdt
dispositioner, der strider imod ASL § 115, stk. 2, forekommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udvidede
fortolkning af ASL § 115, stk. 2, at være endnu mere betænkelig.
5. Domspraksis
Østre Landsret har i utrykt afgørelse forholdt sig til, hvorvidt et fransk datter-datterselskab var omfattet
af ApSL § 49, stk. 2, der svarer til ASL § 115, stk. 2 43 .
Sagen udsprang af den såkaldte PFA-sag. I sagen havde et dansk anpartsselskab A optaget et lån hos en
bank B, der havde hjemsted i Liechtenstein, til finansiering af købet af samtlige anparter i det danske
anpartsselskab C. Til sikkerhed for lånet var overfor B stillet (i) en række garantier af PFA og (ii) C's
franske datter-datterselskab F's bankindestående på ca. 140 mio. kr. Låneaftalen var forhandlet og indgået
af personen K i henhold til fuldmagt fra den tegningsberettigede i A.
Umiddelbart efter A's erhvervelse af samtlige anparter i C erhvervede C ca. 40% af aktierne i et aktieselskab
M af det norske selskab N. I forbindelse med denne aktieerhvervelse ydede N ca. 3 måneders henstand
med betalingen af købesummen mod til gengæld at få sikkerhed i en PFA-garanti svarende til den
PFA-garanti, der lå til sikkerhed for lånet hos B, og mod at N fik håndpant i de af C erhvervede aktier i M.
Da det viste sig, at de af PFA stillede garantier beroede på falsk, ophævede B låneaftalen med A og fyldestgjorde
sig i F's bankindestående. N ophævede aktieoverdragelsesaftalen med C og foretog som
håndpanthaver dækningssalg af aktierne i M, i hvilken forbindelse N led et økonomisk tab.
43 Østre Landsrets dom af 4. maj 2004 i sag B-2589-99 Aker RGI ASA mod De Soto ApS under konkurs,
LGT Bank in Liechtenstein Aktiengesellschaft m.v. Sagens faktum og jus er alene gengivet, i det omfang
det har relevans for artiklen.
15

N anlagde herefter bl.a. sag mod (i) A, der i mellemtiden var gået konkurs, (ii) K, der havde truffet beslutningen
på vegne af A om at indgå låneaftalen, og (iii) B, idet N bl.a. påstod, at disse havde medvirket
til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet ved at stille F's bankindestående til sikkerhed til fordel for
B i forbindelse med B's finansiering af A's erhvervelse af samtlige anparter i C.
B gjorde bl.a. gældende, at anpartsselskabslovens regler ikke fandt anvendelse for det franske selskab F,
hvis bankindestående var stillet til sikkerhed for B, og at N på grundlag heraf ikke kunne gøre en tilbagebetalingsforpligtelse
gældende overfor B 44 .
Østre Landsret nåede frem til, at A, K og B alle havde været bekendt med omstændigheder, som kunne
begrunde et ansvar, jf. ApSL § 49, stk. 2, hvorfor der påhvilede dem en tilbagebetalingsforpligtelse, jf.
ApSL § 49, stk. 4, jf. stk. 2.
Selvom Østre Landsret i sine præmisser ikke direkte forholder sig til, hvorvidt selvfinansieringsforbuddet
finder anvendelse på udenlandske datterselskaber, synes dette at være en forudsætning for rettens afgørelse.
En konsekvens af Østre Landsrets afgørelse må være, at personer, der træffer eller opretholder dispositioner,
hvorved et dansk moderselskabs udenlandske datterselskab skal medvirke til finansieringen af
erhvervelse af anparter i det danske moderselskaber, kan blive erstatningsansvarlige på objektivt grundlag,
jf. ApSL § 49, stk. 5. Østre Landsret må antages at ville være nået frem til samme resultat, såfremt
det udenlandske datterselskabs medvirken var sket i forbindelse med en aktieerhvervelse 45 .
Østre Landsrets præmisser indeholder desværre ingen nærmere redegørelse for de overvejelser, der
ligger til grund for rettens afgørelse om, at udenlandske datter-datterselskaber er omfattet af selvfinansieringsforbuddet.
Dommen afklarer således ikke, om selvfinansieringsforbuddet kan udstrækkes til at
omfatte samtlige udenlandske datterselskaber, eller om det alene er datterselskaber med hjemsted i
andre EU/EØS-lande, som skal anses for omfattede af forbuddet 46 .
Det forhold, at det franske datter-datterselskabs bankindestående udgjorde koncernens væsentligste
aktiv, samt at der var tale om dispositioner, der, såfremt de var foretaget af et dansk datterdatterselskab,
klart ville udgøre en overtrædelse af ApSL § 49, stk. 2, burde principielt ikke have påvir-
44 Jf. Udskrift af Østre Landsrets dombog p. 176.
45 Se afsnit 4 ovenfor for en sammenligning af ASL § 115, stk. 2, og ApSL § 49, stk. 2.
46 Sidstnævnte ville forekomme besynderligt, eftersom den udvidede fortolkning af datterselskabsbegrebet
i ASL § 115, stk. 2, i modsætning til den udvidede fortolkning af moderselskabsbegrebet i ASL §§
115, stk. 1, og 115 a, stk. 1, ikke beror på det EU-retlige ligebehandlingsprincip.
16

ket rettens afgørelse, men det kan ikke udelukkes, at disse skærpende omstændigheder kan have haft
indflydelse på afgørelsen.
Under henvisning til de i denne artikel fremførte argumenter synes Østre Landsrets afgørelse, der beror
på en udvidende fortolkning af ApSL § 49, stk. 2, betænkelig. Østre Landsrets dom er anket til Højesteret,
hvis afgørelse endnu ikke foreligger 47 .
6. Konklusion
Selvom der intet er til hinder for, at dansk selskabsret gives eksterritorial virkning, må dette anses for en
fravigelse af dansk international selskabsrets udgangspunkt og derfor kræve klar lovhjemmel. Det fremgår
ikke klart af selvfinansieringsforbuddets ordlyd eller forarbejder, at bestemmelsen skulle være tiltænkt
eksterritorial virkning. Det synes endvidere ikke at følge af formålet med selvfinansieringsforbuddet,
at dettes anvendelsesområde skal udvides til ligeledes at omfatte udenlandske datterselskabers
medvirken til finansieringen af erhvervelse af aktier i deres danske moderselskab.
Det synes derfor betænkeligt at udvide anvendelsesområdet for selvfinansieringsforbuddet uden klare
holdepunkter til støtte herfor, særligt henset til det objektive erstatningsansvar som ledelsen i udenlandske
datterselskaber risikerer at ifalde, jf. ASL § 115, stk. 5.
På baggrund heraf konkluderes det, at udenlandske datterselskaber ikke er omfattet af selvfinansieringsforbuddet,
og at hverken ledelsen i udenlandske datterselskaber eller ledelsen i datterselskabernes danske
moderselskab kan gøres ansvarlig i tilfælde af, at udenlandske datterselskaber medvirker til finansieringen
af erhvervelse af aktier i moderselskabet.
Det må imidlertid erkendes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Østre Landsret i deres praksis anerkender
en udvidende fortolkning af ApSL § 49, stk. 2, og dermed tillige af ASL § 115, stk. 2, hvorefter
udenlandske datterselskaber ligeledes er pligtsubjekter i forhold til selvfinansieringsforbuddet. Indtil
Højesteret i ankesagen har forholdt sig til problemstillingen, må Østre Landsrets fortolkning af selvfinansieringsforbuddets
territoriale udstrækning, anses for gældende ret.
Der har igennem længere tid pågået overvejelser på EU plan om ændring af kapitaldirektivets art. 23 48 .
47 Se Kjellegaard Jensen, Selskabsretlig håndbog – u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 2005 p. 176
ff., der forholder sig kritisk til Østre Landsrets afgørelse.
48 De første overvejelser herom blev fremsat af den af EU Kommissionen nedsatte arbejdsgruppe vedrørende
Simpler Legislation for the Single Market (SLIM), jf. Recommendations by the company law SLIM
working group on the simplification of the first and second company law directives – Conclusions submitted
by the company law SLIM working group p. 5 og 14. Siden hen har den ligeledes af EU Kommissionen
nedsatte arbejdsgruppe High Level Group of Company Law Experts (HLG) fremsat forslag om
17

Med ændringen af kapitaldirektivet 49 er der muligvis udsigt til, at aktieselskabslovens regler om selvfinansiering
ændres. Den reviderede art. 23 er imidlertid udtryk for minimumsharmonisering, således at
medlemsstaterne, som hidtil, vil være berettigede til at indføre eller opretholde et strengere selvfinansieringsforbud
end det, som følger af kapitaldirektivet 50 . Ændringen af kapitaldirektivets art. 23 vil derfor
ikke nødvendigvis resultere i en ændring af ASL § 115, stk. 2, om end dette dog må anses for sandsynligt,
eftersom Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har annonceret, at man vil bruge yderligere ressourcer på
at analysere de komplicerede problemstillinger vedrørende bl.a. udenlandske selskabers retsstilling i
henhold til ASL § 115 51 .
Den usikkerhed med hensyn til selvfinansieringsforbuddets rækkevidde, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
og Østre Landsrets praksis har skabt, bør i forbindelse med en eventuel ændring af ASL § 115,
stk. 2, søges afklaret. Det vil generelt være hensigtsmæssigt, hvis lovgiver ligesom i Norge forholder sig
til den territoriale udstrækning af aktieselskabslovens regler.
Kildehenvisning: NTS 2006:3 p. 78.
bl.a. ændring af reglerne om selvfinansiering, jf. Report of the High Level Group of Company Law Experts
on a Modern Regulatory Framework for Company Law in Europe, 4. november 2002 p. 13, 15, 85
og 150.
49 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68 af 6. september 2006 om ændring af Rådets direktiv
77/91 EØF, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital,
art. 1, nr. 6.
50 Jf. afsnit 2.3 i begrundelsen for EU-kommissionens forslag, Krüger Andersen og Engsig Sørensen, NTS
nr. 3, 2005 p. 67 og Fosvold, NTS nr. 4, 2005 p. 49.
51 Dette annoncerede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsens forslag til ændring
af ASL § 115 ikke blev medtaget i L 145 - forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber og lov om
anpartsselskaber fremsat den 29. januar 2003.
18