Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for ... - SSB

ISO
forme ved ind- og udlæsninger og indvendig i godsvognen, men smudset er
også, under de stadige omlempninger gnedet fra pakningen og ned på kjødet,
sh dette har et misligt udseende ved fremstillingen på kontrollen. Kommer så
dertil transporten fra jernbanerne til torvet på åbne vogne i en regnveirs dag,
så vil solen yderligere vaskes af klæderne og ind på kjødet, der da far et hoist
uappetitligt udseende, forringes i holdbarhed og pris ; større eller mindre partier
må af den grund endog kasseres. Dette er forhold som er så, meget beklageligere,
som det meste af vor kjødtilforsel foregår pr. jernbane. Jeg skylder at
tilføje, at det danske kjod omtrent bestandig er godt behandlet såvel for som
under transporten og kommer som regel frem i tilfredsstillende tilstand.
Det ovenfor nævnte uheldige transportforhold skulde man synes kunne
rådes nogenlunde bod på, men nogen forandring har jeg ikke seet, skjønt det
ofte nok er klaget derover herfra.
Af landmænd råbes der stadig på torvhaller og forbedrede forhandlingsvilkår
her i byen, men disse vil lidet hjælpe, hvis ikke kjødet såvel for afsendelsen
som under transporten behandles saledes, at det kommer til markedet i
en nogenlunde præsentabel tilstand.
Det må atter og atter fremhæves, at Kristiania kjodforsyning ikke bliver
tidsmæssig og tilfredsstillende, for man får slagtehus og kvægtorv. Da vil
kjodtilforselen reguleres, priserne blive stabile og landmænd til enhver tid opnå,
dagens højeste priser på sit kvæg, idet alle moder op på et sted, så konkurrencen
bliver stone hos kjoberne. Der vil også være anledning til i de store
kjolehuse at have slagtet kjod på lager, så hvilkensomhelst efterspørgsel kan
tilfredsstilles til enhver tid.
Det er min faste overbevisning, at slige anlæg er til fuldt så stor nytte
for producent som konsument. Dette er noget som har vist sig over alt, hvor
offentlige slagtehuse er indfort.
I slagterier er kontrolleret 92 gange, hvorfor er betalt samme priser som
forrige år. Indbyggel antallet i Kristiania var i december 1901 224 909. Forbruget
pr. individ af forskjellig slags kjød bliver da, når vægten sættes således :
Okse 140 kg., hest 200 kg., svin 60 kg., får 17 kg. og kalv 20 kg.:
43 366 1/2 okse a 140 kg.
2 229 1/2 hest t'L 200 »
18 574 1/2 svin å 60 h
37 633 får a, 17
47 297 kalv å 20 »
224 909 =- 27 kg. pr. individ.
p24909 1
221 909 = 4,96
224 909 = 2,84
224 909 = 4,21
149 110 1/2 slagtekropppe. Tilsammen 40,01 kg. pr. individ.
Som det sees, er der pålagt 20 kg. på gjennemsnitsvægten på okser, idet
det viser sig, at okseslagtene er storre nu, end da don for brugte gjennem-