Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for ... - SSB

18
angrebes. Den først angrebne måtte slagtes; de andre overstod sygdommen. Den
varede ca. 6 uger.
Årsagen til sygdommen er ikke påvist; men jeg er tilboielig til at antage, at
den skyldes tilfældige giftige planter i strAfoderet. Pi disse 2 steder, hvor sygdommen
optrådte, anvendtes kraftfoder kun af hjemmeavlet havre og rug.
Fire Kalve fødte en forholdsvis liden ko, meddeler amtsdyrlæge
Kragerud (Tønsberg); fødselen foregik i lobet af ea. 3 -amen Den ene kalv
var forholdsvis stor, de 3 andre mindre, de var omtrent fuldbaarne, men alle
dødfødte.
16. Husdyrhold og husdyravl.
Hvad husdyrholdet angår henvises til den i forrige beretning indtagne
statistiske opgave over antal af husdyr her i landet.
Angående husdyravlen kan efter dyrlægernes indberetninger i sin almindelighed
anføres, at denne fra år til andet omfattes med stigende interesse.
Fremgangen er også, i de fleste distrikter god, om der end på mange steder
endnu trænges meget arbeide og oplysning til vækkelse og fremgang.
Meieribedriften siges i mange egne at have virket som en drivfjær på
kvægavlens opblomstring, men den separerede melk fra meierierne, der anvendes
som foder til kalveopdrættet, er mager og gjør, at kalvene nu ofte ernæres tarveligere
end før.
R,ogt og fodring forøvrig bliver bedre, idet der nu anvendes mere af
kraftfoder og i det hele rigere fodring. Dog klages der ofte over, at det økonomiske
udbytte af fjøset er for lidet på, steder, hvor man endnu ikke har indsect
nødvendigheden af en kraftigere, rigeligere og jevnere fodring til melkedyrene.
Kontrolforeningerne og liringen af avlsdyr siges at virke godt, hvorimod
kvægavlsforeningerne ikke altid omfattes med sa stor interesse.
I det hele siges de offentlige foranstaltninger at virke godt til husdyravlens
fremme ; der ønskes dog i enkelte distrikter flere udstillinger.
I det hele synes de yngre ved landbrugsskolerne uddannede landmænd med
hensyn til kvæghold og melkeproduktion at bryde mere og mere med de gamle
indgroede regler for fjøsstel; man indser nytten af at holde færre melkedyr og.
fodre og pleie disse bedre, ligesom opdrættet rogtes og fodres bedre. Men der
er dog i denne retning endnu meget at gjøre.
Okserne bruges ofte som avlsdyr allerede i 1-aars alderen og kasseres i
2-aars alderen, hvilket enkelte dyrlæger fremhæver soin uhensigtsmæssig.
Pa Vestlandet klager dyrlægerne ofte over de slette fjosbygninger ; enkelte
steder karakteriseres de som «huler», hvor sol og lys systematisk synes stængt
ude, og hvor utøiet trives godt.
svineavlen synes i det hele taget at være i fremvækst.
Amtsdyrlæge Clausen, Mosjøen, meddeler om husdyrbruget folgende:
«Om husdyravlen er der ikke meget at sige, idet der jo ikke fra det ene
år til det andet sker stor forandring. De mange diirlige Ar, der nu i det sidste har