Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

SCAN) 37 vedrørende både diagnostik og sværhedsgrad 76 . Skemaet bruges i forvejen af en del
praktiserende læger.
Geriatric Depression Scale (GDS) 77 er et interviewinstrument til måling af sværhedsgrad af depression
hos ældre. Oprindelig rummede skalaen 30 spørgsmål, men en kortere udgave med 15 spørgsmål
(GDS-15) er valideret i flere undersøgelser og er desuden fundet velegnet som screeningsinstrument for
depression hos ældre 78, 79 .
Ved uklare tilfælde eller tilstande med fremtrædende somatisering kan der anvendes bredere
spørgeskemaer såsom Symptom Check List-90 (SCL-90) 80 .
4.2 Særlige risikogrupper
I betragtning af det store antal mennesker med depression, som ikke diagnosticeres og kommer i
behandling, har man bl.a. i NICE-rapporten 3 overvejet anbefaling af generel screening for depression i
befolkningen eller hos den praktiserende læge. Imidlertid finder man, som nævnt ovenfor, screening af
udvalgte risikogrupper mest hensigtsmæssig. Disse risikogrupper skal omtales kort nedenfor.
4.2.1 Tidligere depression og patienter med depression i familien
Patienter med tidligere depression eller familiær disposition for depression har en øget risiko for at
udvikle (nye) depressive episoder 3 .
4.2.2 Hjertesygdom
Forekomsten af depression hos patienter med hjertesygdom er forhøjet. Undersøgelser har vist, at op til
20 % af de patienter, der får foretaget hjertekaterisation, og et tilsvarende antal patienter, der udvikler
myokardieinfarkt, har depression. En nyere dansk undersøgelse fandt en prævalens af depression på
10 % hos patienter udskrevet efter myokardieinfarkt 81 . Patienter med myokardieinfarkt, som udvikler
depression, har ringere chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, højere risiko for nye infarkter
og øget dødelighed. Forekomsten af depression er også øget efter hjertetransplantation og hos patienter
med hjerteinkompensation 4 .
4.2.3 Apopleksi
Der er en betydelig øget risiko for depression på op til 20-30 % efter apopleksi 4, 82 . Risikoen for død
efter apopleksi er øget ved samtidig depression, ligesom prognosen mht. rehabilitering er dårligere 4 . En
dansk registerundersøgelse viser desuden, at depression oftere end forventet går forud for en apopleksi
83
. Den bagvedliggende mekanisme kan tænkes at være kardiovaskulære risikofaktorer og ophobning af
WML, som nævnt i afsnit 3.4.
4.2.4 Smertetilstande
Der er klar sammenhæng mellem depression og sygdomme med kroniske smerter, særligt ved
reumatoid artrit, fibromyalgi og rygsmerter 4 .
Smerter og depression optræder ofte samtidigt; deprimerede patienter har ofte smerter, og kroniske
smertepatienter er hyppigt deprimerede. Frekvensen af smerteklager hos deprimerede patienter
varierer fra 13-100 %. Diffuse smerteklager er associeret med en høj risiko for depression, og
det foreslås i ovenstående rapport, at smerter kan ses som et kardinalsymptom i den depressive
symptomatologi. Forekomsten af depression hos kroniske smertepatienter varierer fra 1,5-100 % 11,
84
. Rygsmertepatienter har 3-4 gange større risiko for depression end normalbefolkningen, hvorimod
patienter med reumatoid artrit har dobbelt så stor risiko for depression. Kroniske whiplash-patienter
har højere præmorbiditet og morbiditet af depression end patienter, der bliver raske efter en whiplash-
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 27