Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

12 ECT og andre former for behandling
12.1 ECT-behandling
ECT (electro convulsive therapy) er den engelske betegnelse for elektrokonvulsiv terapi, som består i
– under bedøvelse – at fremkalde et generaliseret krampeanfald ved at lede en svag elektrisk strøm
gennem hjernen. Behandlingen gives normalt i serier på 8-12 behandlinger, fordelt på 3 dage om ugen.
ECT er en veldokumenteret og særdeles effektiv behandlingsform, som især benyttes ved svære
former for depression, mani og visse psykotiske tilstande. ECT kan være livreddende pga. sin hurtigt
indsættende effekt. I over 90 % af tilfældene med svær depression indtræder der markant bedring efter
ECT-behandling. Behandlingen er skånsom, og bivirkningerne i form af hukommelsespåvirkning
fortager sig almindeligvis efter nogle uger.
ECT-behandlingen blev opfundet i 1938 og har siden gennemgået en rivende udvikling med forfining
af apparaturet med det formål at minimere bivirkningerne. I dag benyttes ECT til ca. 5 % af alle
indlagte psykiatriske patienter 245 .
I 2002 udkom en opdateret betænkning fra Dansk Psykiatrisk Selskab, der grundigt gennemgår
indikationer, effekt, bivirkninger etc. 245 . Betænkningen kan downloades fra DPS’ hjemmeside (http://
www.dpsnet.dk).
12.1.1 Effekten af ECT
En britisk metaanalyse 246 samlede i alt seks kliniske kontrollerede undersøgelser af 256 patienter, som
blev randomiseret til henholdsvis ECT eller simuleret ECT (såkaldt sham-behandling, som kun bestod
af narkose). Opgørelsen viste, at ECT var signifikant mere effektiv end sham-behandling. Samme
konklusion drager den svenske SBU-rapport fra 2004 4 . Metaanalysen viste også, ved at samle data
fra 18 kontrollerede undersøgelser med i alt 1.144 deltagere, at ECT var medikamentel antidepressiv
behandling overlegen. Tilsvarende resultater fandt gruppen bag NICE-rapporten 247 . Det skal dog
nævnes, at de inkluderede undersøgelser er meget forskellige i design mht. både ECT-behandlingerne
og den anvendte medikamentelle behandling.
En nyere, velgennemført multicenterundersøgelse fra USA 248 omfattede 253 patienter, som havde en
veldefineret depression og blev behandlet med bitemporal ECT 3 gange om ugen. Efter 3 behandlinger
havde ca. 50 % et respons, dvs. halvering af Hamilton-score, og efter at have modtaget i gennemsnit
8 behandlinger havde 94 % et respons. 75 % kom i remission (i dette tal er indregnet drop-outs). Det
viste sig, at patienter med psykotisk depression responderede endnu bedre. To undersøgelser, som er
refereret i ovennævnte metaanalyse, sammenlignede kognitive bivirkninger ved henholdsvis ECT og
medikamentel behandling. Den ene undersøgelse fandt ingen forskel, hvorimod den anden viste større
hukommelsesproblemer for ECT-gruppen.
I NICE-rapporten fra 2003 247 anbefales det, at ECT kun bruges i de tilfælde, hvor behandling med
antidepressiva har vist sig forgæves, eller hvor tilstanden er livstruende. SBU-rapporten 4 og DPS’
ECT-rapport 245 understreger imidlertid, at denne restriktive holdning kan forlænge patienternes lidelser
unødigt i uger til måneder, hvor effekt af medicinsk behandling afventes. I Danmark gives ECTbehandling
næsten altid efter informeret samtykke, men den kan ifølge dansk lovgivning gives med
tvang til en psykotisk patient for at afværge livsfare.
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 71