Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

For at udvikle samarbejdsmodeller for behandling af patienter med psykiske lidelser af ikke-psykotisk
karakter kunne man eventuelt danne lokale, tværfaglige koordinationsudvalg med deltagelse af
praktiserende læger, praktiserende psykiatere, psykologer, andre relevante faggrupper og de psykiatriske
afdelinger. Konkret kunne de nye samarbejdsformer mellem speciallæger i almen medicin og
speciallæger i psykiatri dreje sig om:
•
•
•
•
•
•
•
•
Telefonrådgivning
Udbygning af praksiskonsulentordningen
Akutte og subakutte vurderinger hos speciallæger i psykiatri
Konsultationer i almen praksis med speciallæger i psykiatri
Fælles patientforløb
Specialiserende samarbejdsmodeller
Behandlende hjælpepersonale i psykiatrisk speciallægepraksis
Mobilteam.
13.4 Den praktiserende psykiaters rolle
I takt med reduktionen af psykiatriske sengepladser er patienttilgangen til distriktspsykiatrien og
speciallægepraksis forøget. Inden for distriktspsykiatrien varierer andelen af patienter med depression
efter alt at dømme meget i de forskellige centre landet over. Mange steder – specielt i de store
byer – har man koncentreret indsatsen om de psykotiske patienter og de sværeste unipolare og
bipolare tilfælde. Særligt har man villet sikre et tilbud til de patienter, der behøvede både psykiatrisk
behandling og sociale støtteforanstaltninger. Det har betydet, at en række patienter med moderat til
svær depression ikke behandles i distriktspsykiatrisk regi. Således behandles patienter med diagnoser
og sværhedsgrad af sygdomme, som tidligere blev behandlet i senge- og distriktspsykiatrien, i dag i
speciallægepraksis.
I rapporten Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter fra DPS (2001) 293 er de
praktiserende psykiateres rolle beskrevet. Det fremgår, at man i speciallægepraksis behandlede
skønsmæssigt 45.000 mennesker om året, hvoraf ca. en tredjedel havde affektive lidelser. Pga. det
beskedne antal praktiserende speciallæger, mellem 125 og 150 i Danmark, er det kun et fåtal af de
mennesker, der kunne behandles i denne relativt omkostningslette sektor, der bliver det. Desuden
er den nuværende tilgængelighed af undersøgelse og behandling i psykiatrisk speciallægepraksis for
lille og ventetiden for lang – ofte adskillige måneder. Det vil være fagligt optimalt, hvis ventetiden til
praktiserende psykiater er af størrelsesordenen 4 uger fra henvisningstidspunktet, og hvis den regionale
tilgængelighed er bedre og mere ensartet. Dette forhold kan fx bedres ved at give offentligt ansatte
speciallæger mulighed for at behandle patienter uden for arbejdstiden med tilskud fra sygesikringen og
at tillade praktiserende speciallæger i delepraksis at øge patientindtaget uden økonomiske restriktioner
(”knækgrænser”).
13.5 Samarbejdet mellem praktiserende læger og praktiserende psykologer
I lyset af den massive mangel på psykiatere, som sandsynligvis ikke vil blive bedret inden for de næste
15 år, har arbejdsgruppen diskuteret, om andre personalegrupper end speciallæger i psykiatri kan indgå
i shared care-samarbejde med praktiserende læger. I den forbindelse kan der henvises til erfaringerne fra
et projekt i Århus Amt, nu Region Midtjylland, som belyser netop dette 294 .
Psykiatrien i det tidligere Århus Amt havde således i perioden 2005-2006 ansat 4 psykologer i en
forsøgsordning til at forestå behandling af moderat deprimerede patienter, et såkaldt shared care-projekt
mellem Århus Universitetshospital, Risskov, og en udvalgt gruppe praktiserende læger. Projektet
var finansieret via en statslig puljebevilling og blev 1. januar 2007 gjort permanent i den nye Region
80
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne