Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

Metaanalysen viste, at medicinsk antidepressiv behandling kunne reducere risikoen for tilbagefald
eller udvikling af nye sygdomsepisoder med 70 % i forhold til placebobehandling (relapse i aktiv
gruppe versus placebogruppen: 18 % versus 41 %, OR for relapse: 0,30 (95 % sikkerhedsinterval:
0,22-0,38)). Undersøgelsen tillod ingen skelnen mellem tilbagefald af eksisterende sygdomsepisode
og ny sygdomsepisode. Der var ingen sikker forskel på effekten af de enkelte præparater i forhold til
hinanden.
SBU-rapporten inkluderer randomiserede kontrollerede langtidsstudier af effekten af antidepressiv
medicin ved depression. I alt opgøres resultaterne for 112 studier med varierende kontrolgruppe
(placebo eller anden antidepressiv medicin) og effektmål. Endvidere inkluderes studier, hvor effekten af
psykoterapi i kombination med medicin blev undersøgt.
Det konkluderes i rapporten, at risikoen for tilbagefald efter opnået symptomfrihed under
lægemiddelbehandling er høj, hvis behandlingen ikke fortsætter med samme dosering af lægemidlet i
mindst 6 måneder, og at forlængelse af behandlingen til mindst 1 år reducerer risikoen for tilbagefald
yderligere.
NICE-rapporten tager udgangspunkt i en gennemgang og diskussion af oversigtsartiklen og
metaanalysen af Geddes et al. (2003) 197 og supplerer med ekstra analyser. Det konkluderes på baggrund
af en analyse af de 24 studier, som sammenlignede effekten af antidepressiv medicin med placebo, at
der er sikker evidens for, at fortsat antidepressiv medicinsk behandling reducerer risikoen for tilbagefald
(relapse) sammenlignet med afbrydelse af behandlingen efter remission af den akutte episode (N = 3356
patienter, relativ risiko (RR) = 0,43 (95 % sikkerhedsinterval: 0,39-0,48)). Det konkluderes endvidere,
at der ikke er tilstrækkeligt med randomiserede undersøgelser til at belyse effekten af langtidsbehandling
i en periode på mere end 2 år.
Der er ikke publiceret nye randomiserede kontrollerede studier om emnet i 2005 og frem til oktober
2006.
Effekten af medicinsk antidepressiv behandling er også påvist i en observationel undersøgelse, hvor
patienter med depression blev fulgt i op til 20 år 198 . Undersøgelsen kunne påvise, at de patienter, der
fik intensiv medicinsk behandling, havde en signifikant mindre depressionsbyrde end de patienter,
der fik en mindre intensiv eller ingen behandling. En anden prospektiv observationel undersøgelse,
hvor patienter med depression blev fulgt i gennemsnit mere end 5 år, viste, at de patienter, der efter en
indeksepisode med svær depression fortsatte den forebyggende medicinske behandling, havde mindre
risiko for udvikling af nye depressioner (recurrence) end de patienter, der stoppede behandlingen 199 .
10.2 Valg af præparat og dosis
Der er foretaget væsentligt færre undersøgelser af langtidseffekten af medicinsk behandling end
effekten af medicinsk akut behandling, men studierne tyder på, at antidepressive præparater, der har
en effekt i den akutte fase, også har en forebyggende effekt 3, 4, 159, 197 . Det anbefales derfor at fortsætte
langtidsbehandlingen med det præparat, som har været virksomt i den akutte behandling 159 . Den
forebyggende behandling bør fortsættes i samme dosering som i den indledende behandling, idet
nedsættelse af dosis medfører en øget risiko for nye depressioner (recurrence) 200 .
10.3 Effekt af forskellige typer antidepressiv medicin
Det konkluderes i den systematiske oversigt og metaanalyse af Geddes et al. (2003) 197 , at der ikke er
forskel på effekten af de forskellige typer af antidepressiv medicin mht. langtidsbehandling. Samme
konklusion findes i et Cochrane-review, som specifikt sammenlignede effekten af SSRI med effekten
58
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne