Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

14 Sundhedsøkonomi
14.1 Formål
Formålet med dette kapitel er at vurdere den økonomiske evidens for forskellige behandlingsalternativer
i behandlingen af unipolar depression hos voksne, herunder at vurdere den økonomiske evidens
for forskellige måder at organisere behandlingen på. Vurderingen sker alene på baggrund af et
litteraturstudie og hovedsageligt på baggrund af litteratur fra efter 2000. Der er primært taget
udgangspunkt i SBU- og NICE-rapporterne samt review-artikler, hvorefter der er foretaget en
supplerende referencesøgning på depression og omkostninger, herunder cost-effectiveness. Der er
dernæst, på baggrund af studiernes kvalitet og relevans for referenceprogrammet, foretaget en yderligere
afgrænsning. Det betyder, at ECT-behandling ikke er medtaget. Der findes kun få økonomiske studier,
der inddrager ECT-behandling, og disse må anses for mindre relevante. Dette skyldes, at behandlingen
ofte benyttes i livstruende tilfælde, hvor der ikke findes alternative behandlingsmuligheder. Studier af
depression blandt minoritetsgrupper, som fx kvinder med fødselsdepression, kvinder med lav indkomst,
ældre patienter m.v. er heller ikke medtaget.
Der findes kun meget få økonomiske studier af depressionsbehandlingen i Danmark, og stort set
al anvendt litteratur er derfor fra udlandet. Pga. forskelle i omkostningsstrukturer mellem landene
kan det diskuteres, om det er muligt at overføre de dokumenterede erfaringer til danske forhold. Af
samme årsag er der i dette kapitel ikke fokuseret særligt på, hvor meget de forskellige interventioner
koster i kroner og ører (i nettoomkostninger), men derimod på, om en intervention er mere
omkostningseffektiv. Det kan dreje sig om, at en intervention koster mindre, og at der opnås en bedre
effekt, eller at der opnås en bedre effekt til de samme eller højere omkostninger. Tilsvarende kan en
intervention give en dårligere effekt til samme eller højere omkostninger. Alt i alt drejer det sig om at
vurdere, om der er et rimeligt forhold mellem mereffekter (eller mindre effekt) og meromkostninger
(eller lavere omkostninger) ved den nye intervention.
For at kunne sige noget mere sikkert om de sandsynlige konsekvenser ved at indføre forskellige
interventioner til behandling af svær depression er der dog et generelt behov for randomiserede studier
og evalueringer af de forskellige behandlinger og tiltag i depressionsbehandlingen under danske forhold.
14.2 Den sundhedsøkonomiske evaluering
En sundhedsøkonomisk evaluering sammenholder effekt og omkostninger for forskellige
behandlingsalternativer eller for forskellige måder at organisere en behandling på. I princippet skal alle
omkostninger opgøres, uanset hvem de påhviler (regionen, sundhedsvæsenet, kommunen, patienten
etc.), men i praksis sker dette ofte ikke, da det er praktisk vanskeligt at indsamle sådanne informationer.
At sammenholde omkostninger med effekter er essensen i en økonomisk evaluering. Den mest
anvendte økonomiske evaluering er cost-effectiveness-analysen, hvor effekten opgøres i naturlige
enheder, fx vundne leveår eller undgået tilbagefald 303, 304 . I en cost-effectiveness-analyse vurderes
omkostninger i forhold til opnåede effekter – ofte i en såkaldt omkostningseffektratio (omkostninger
divideret med opnåede effekter). Hvis et alternativ både giver en bedre effekt og er billigere, anses det
for omkostningseffektivt. Det omvendte gælder, hvis et alternativ både giver en dårligere effekt og er
dyrere. Hvis der derimod – hvilket typisk er tilfældet – er tale om, at der ved et alternativ opnås en
bedre effekt, der dog samtidig er dyrere, er der behov for udregning af en omkostningseffektratio for at
kunne vurdere, hvad der er mest omkostningseffektivt. Det beregnes, hvad det koster at opnå en ekstra
effektenhed, fx i form af et vundet kvalitetsjusteret leveår (quality-adjusted life year, QALY), ved det
”nye” behandlingsalternativ i forhold til det ”gamle” behandlingsalternativ. Dette kaldes i økonomien
for den inkrementelle omkostningseffektratio. Det kan også være op til beslutningstagerne at vurdere,
84
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne