Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

8.6 Ved manglende effekt af antidepressiva
I flere danske og udenlandske behandlingsvejledninger anbefales det, at man ved manglende effekt
skifter til et antidepressivum med en anden farmakodynamisk virkningsprofil 127, 152, 159 . SBU-rapporten
konkluderer, at der er begrænset belæg for nytten ved at skifte mellem præparater med forskellig effekt
på det noradrenerge og serotonerge system, men der er et presserende behov for flere studier.
I et netop publiceret systematisk review har man opgjort nytten af at skifte fra ét præparat til et andet
inden for SSRI-gruppen 160 . Konklusionen er, at der ikke er videnskabelig dokumentation for nytten af
et sådant skift.
Der findes videnskabeligt belæg for potensering af behandlingen med lithium (evidensstyrke A).
En velgennemført metaanalyse af placebokontrollerede undersøgelser viser, at potensering af TCA,
fluoxetin og citalopram med lithium medfører effekt i løbet af 14 dage hos 50 % af patienterne mod
23 % ved potensering med placebo (NNT = 3,7) 161 .
En undersøgelse fra 2006 tyder på, at potensering med trijodthyronin (T3) har samme effekt som
potensering med lithium (evidensstyrke A) 162 . Trijodthyronin er ikke et registreret lægemiddel i
Danmark, men thyroxin kan overvejes.
ECT kan også anvendes ved terapiresistente depressioner (se kapitel 12).
I forhold til vores viden om ovennævnte augmentationsstrategier er evidensen for følgende
kombinationsbehandlinger svagere: 1) kombination af SSRI/TCA og NaSSA (mianserin eller
mirtazapin), 2) kombination af antidepressiv behandling og benzodiazepiner, 3) kombination af
antidepressiv behandling og pindolol (non-selektiv betablokker) og 4) kombination af antidepressiv
behandling og folinsyre.
Augmentation af antidepressiva med antipsykotisk medicin til ikke-psykotiske patienter med depression
er ikke tilstrækkeligt undersøgt til at kunne anbefales generelt 3 . Man skal være opmærksom på risikoen
for eventuelle irreversible neurologiske bivirkninger.
8.7 Vedligeholdelsesbehandling
Når symptomerne på depression er forsvundet under antidepressiv behandling, er der stor risiko for
tilbagefald, hvis ikke behandlingen fortsætter med samme dosis af det antidepressive lægemiddel i
mindst 6 måneder (evidensstyrke A). Meget tyder dog på, at forlængelse af behandlingen med mindst 1
år formindsker risikoen yderligere.
Det er vigtigt, at patienten orienteres om risikoen for recidiv ved behandlingens ophør. Faktorer, som
prædicerer høj risiko for tilbagefald, er 17, 163-165 :
•
•
•
•
•
•
Flere tidligere depressive episoder
Lang varighed af depression før behandling
Andre comorbide psykiske lidelser
Sværere symptomer, specielt angst og agitation
Restsymptomer trods behandling
Persisterende psykosociale belastninger.
Specielt persisterende restsymptomer er én af de stærkeste prædiktorer for tilbagefald.
Vedligeholdelsesbehandlingen gennemgåes nærmere i kapitel 10.
48
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne