Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

om den bedre behandling er den ekstra omkostning værd. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om, at et
behandlingsalternativ giver en dårligere effekt og er billigere. Eksempelvis har man i England i NICE
vedtaget, at en intervention bør implementeres eller finansieres, hvis der kan opnås en effekt i form af
et vundet kvalitetsjusteret leveår til ca. 300.000 kroner (30.000 pund). Der findes imidlertid ikke en
tilsvarende beslutningsregel i Danmark.
I en cost-effectiveness-analyse (eller økonomisk evaluering) skelnes der overordnet mellem direkte
og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger omfatter to former for omkostninger: 1)
omkostninger til selve interventionen (fx medicin eller anden behandling) og 2) afledte omkostninger
(konsekvenser af behandlingen), typisk i form af øvrigt forbrug af sundhedsydelser ved færre/flere
indlæggelser eller færre/flere konsultationer hos praktiserende læge (se også tabel 8). De indirekte
omkostninger omfatter samfundets produktionstab som følge af fx nedsat arbejdsevne, sygemeldinger,
førtidspension eller død pga. depression 303, 304 .
14.3 Omkostninger ved depression
Den høje prævalens af depression, sygdommens kroniske karakter og høje risiko for tilbagefald samt
den høje andel af ikke-diagnosticerede tilfælde betyder, at depressive lidelser er et omkostningstungt
sygdomsområde.
WHO og andre har opgjort den globale belastning, som psykisk sygdom udgør, og fundet, at
psykisk sygdom i Europa er den sygdomsgruppe, som har den højeste andel af disability-adjusted
life years (DALYs) 305 . Olesen & Leonardi (2003) 306 har på baggrund af WHO’s data estimeret
hjernesygdomme, herunder depression, til at udgøre 35 % af den totale sygdomsbelastning i Europa.
Tabel 8 viser en oversigt over relevante omkostninger i forbindelse med depressive lidelser. Oversigten
skal ikke betragtes som fyldestgørende, men giver eksempler på de mange forskellige omkostninger
inden for psykiatrien og det somatiske sundhedsvæsen, inden for den sociale sektor og for patienterne
selv og deres pårørende. Som det fremgår af kolonne 2 i tabel 8, udgøres samfundets produktionstab
ved depression (de såkaldte indirekte omkostninger) af sygedage, førtidspension, dødsfald m.m.
Imidlertid skal disse omkostninger ikke forveksles med de omkostninger, som er forbundet med
udbetaling af sygedagpenge, førtidspensioner og lignende. Disse omkostninger medtages ikke i
økonomiske evalueringer, men alene i såkaldte kasseanalyser, hvor det undersøges, hvem der betaler
hvad.
Flere af de omkostninger, der fremgår af tabel 8, kan umiddelbart kvantificeres og
omkostningsfastsættes. Det drejer sig typisk om forbruget af sundhedsydelser. Andre mere afledte
(direkte) omkostninger som øget misbrug blandt depressive patienter eller den øgede forekomst af
skilsmisser og deraf afledte problemer er vanskeligere at kvantificere og dermed omkostningsfastsætte.
I praksis opgøres derfor ofte kun en brøkdel af de omkostninger, som fremgår af tabel 8.
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 85