Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

14.5 Cost-effectiveness-analyser af forskellige former for
depressionsbehandling
14.5.1 Farmakologisk behandling
Der er en lang række forskellige farmakologiske behandlingsmuligheder for depressive lidelser,
som reducerer de direkte omkostninger, forbedrer patienternes livskvalitet, reducerer antallet af
sygemeldinger og øger arbejdsproduktiviteten (se kapitel 8). Imidlertid forekommer der ofte problemer
som non-adhærens og non-respons 310, 311 (se også kapitel 7), som betyder, at der opnås mindre effekt til
højere omkostninger, jo flere gange en patient ikke responderer og må skifte behandling 311 .
Der er evidens for, at SSRI i sammenligning med TCA er mere omkostningseffektiv. Adskillige
studier har vist, at selve behandlingen med SSRI er dyrere, men at dette mere end opvejes af lavere
omkostninger i forbruget af øvrige sundhedsydelser, færre non-respons-tilfælde og færre drop-outs 3, 312 .
Behandling med venlafaxin og mirtazepin ser ud til at være mere omkostningseffektive alternativer
til både SSRI og TCA. Der er dog her alene tale om resultater baseret på modelberegninger og ikke
på data indsamlet i prospektive studier 3, 312 . Et dansk modelstudie af Sørensen et al. (2007) 313 har
for patienter med svære depressioner sammenlignet behandling med escitalopram med henholdsvis
citalopram og venlafaxin. Resultatet var, at behandling med escitalopram i forhold til citalopram både
har en bedre effekt og koster mindre. Tilsvarende viste studiet, at escitalopram i forhold til venlafaxin
har nogenlunde den samme effekt, men at det koster lidt mindre.
14.5.2 Psykologisk og kombineret behandling
Der er begrænset evidens for, at psykologisk behandling alene sammenlignet med farmakologisk
behandling er mere omkostningseffektiv. Den identificerede økonomiske litteratur, som sammenligner
farmakologisk og psykologisk behandling, må anses for mangelfuld, idet der er tale om en upræcis
beskrivelse af patientgruppen, for få patienter, inddragelse af kun begrænsede dele af omkostningerne
etc. Der er derimod nogen evidens for, at en kombineret psykologisk og farmakologisk behandling
sammenlignet med sædvanlig (farmakologisk) behandling er mere omkostningseffektiv. Dette gælder
især for patienter med svære eller tilbagevendende depressioner ofte behandlet i hospitalssektoren 3, 4 ,
selvom der ikke er tale om entydig økonomisk dokumentation. En generel svaghed er, at studierne ofte
er designet til at kunne finde en signifikant forskel i kliniske effekter og ikke i omkostninger 314 .
Interpersonel terapi. Studier af cost-effectiveness af interpersonel psykoterapi peger på, at effekten
af dette afhænger af, hvor behandlingen foregår (i primærsektoren eller i hospitalssektoren) og af
depressionens sværhedsgrad. Et britisk studie (N= 110) i hospitalssektoren af patienter, som forud
for studiet havde modtaget 6 måneders rutinemæssig specialistbehandling, viste, at korte individuelle
sessioner genererede en bedre behandlingseffekt uden meromkostninger 315 . Et amerikansk studie
af korte individuelle sessioner til patienter med svære depressioner i primærsektoren fandt, at det
gav en bedre effekt, men til signifikant højere omkostninger i forhold til farmakologisk behandling,
hvilket svarede til 11.000-19.000 dollars pr. QALY (1998-priser) 316 . Scott et al. (2003) 317 har på
baggrund af et britisk randomiseret prospektivt studie (n = 158) med 17 måneders opfølgning efter
20 ugers behandling fundet, at kombineret adfærdsterapi og medicinsk behandling for patienter med
tilbagevendende depression gav en bedre behandlingseffekt, men kostede mere (knap 100 kroner
mere pr. symptomfri dag). Dette svarede til 4.300-5.000 pund pr. undgået tilbagefald (2003). Kamlet
et al. (1995) 318 har i et modelstudie for patienter med tilbagevendende depressioner sammenlignet
farmakologisk behandling med interpersonel psykoterapi, kombineret interpersonel terapi og
farmakologisk behandling med interpersonel terapi alene og med placebo. Resultatet var, at der
både ved den farmakologiske behandling og ved interpersonel terapi i forhold til placebo opnås en
bedre effekt (QALY), men at der ikke opnås nogen besparelser. Forfatterne vurderer dog, at det er
sandsynligt, at den forbedrede effekt kan opnås til under 5.000 dollars pr. QALY (1995). Et tilsvarende
Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 87